Læsetid: 3 min.

Farvel til de små, tykke negerbørn

Operation Dagsværk demonstrerede i går mod det, de ser som politikeres og u-landsorganisationers offergørelse af modtagerne. Kommunikationsekspert Michael Thouber mener, det er på tide, organisationerne skifter strategi
6. november 2007

»Selvfølgelig er der folk, der dør af sult, og så må man gøre det klart, at de dør af sult. Men man kan spille på andet og mere end, at det er åh så synd, og de er åh så store ofre, så man skal have dårlig samvittighed, hvis man ikke hjælper dem.«

Sådan forklarer Rasmus Hovedskov Hansen fra Operation Dagsværk baggrunden for den demonstration ved Udenrigsministeriet i København, som han netop er på vej til. Dagen inden årets dagsværksdag har Operation Dagsværk kaldt til demonstration mod ’godhedsindustrien’, det vil sige den tendens, de ser til, at u-landsorganisationer med følelsesporno spiller på folks dårlige samvittighed i stedet for at gå ind i problemernes substans. Rasmus Hovedskov Hansen kalder den metode for »de brune, bedende øjne hos afrikanske børn med store, udspilede maver«. Kommunikationsrådgiver hos e-Types Michael Thouber er enig i, at organisationerne skal til at tænke i andre baner.

»Selvfølgelig kan Benetton-vejen, hvor man råber op og prøver at forarge, være virkningsfuld. Men hvis alle råber højere og højere, holder vi op med at høre efter, og der er vi måske ved at komme til. Vi skal have nogle andre virkemidler, og der har Operation Dagsværk en pointe,« siger han.

Flest mulig penge

Rasmus Hovedskov Hansen er ikke meget for at sætte navn på de u-landsorganisationer, han mener forfalder til følelsespornografien. Han mener, at der er tale om en generel tendens, men et enkelt eksempel kommer han dog med:

»Jeg vil ikke sige, at Dansk Flygtningehjælp altid laver offergørelse, men i den seneste kampagne, ’Tænk hvis Danmark...’, er der en tendens til at spille på folks dårlige samvittighed. De skaber en parallel til Danmark, og på den måde bliver det meget følelsespornografisk,« siger han om kampagnen med tv-spottet, der viser danskere ’blive udsat’ for de forbrydelser, som finder sted i modtagerlandene.

Rasmus Hovedskov Hansen efterlyser mere diskussion om de årsager, der fastholder mennesker i fattigdom og ulykke.

Hos Dansk Flygtningehjælp er generalsekretær Andreas Kamm uenig i kritikken.

»Det er rigtigt, at vi går tæt på. Men det er nogle mennesker, der står i en frygtelig situation, og det er vi nødt til at fortælle, hvis vi skal samle penge ind til dem. Desuden går vi aldrig så langt som i virkeligheden. Vi kan jo ikke vise, hvad der rent faktisk finder sted i Darfur,« siger han.

Andreas Kamm mener også, at det er vigtigt at se på baggrunden for problemerne, men »hver ting til sin tid«, mener han:

»Komplekse budskaber slår dårligere igennem i medierne end enkle budskaber. Det er ærgerligt, men det er ikke et vilkår, vi selv sætter. Og når vi er ude at samle penge ind, bliver vi nok nødt til at sige, at formålet med denne kampagne er at få flest muligt penge til de nødstedte,« siger han.

Vis løsningerne

Michael Thouber er enig i, at budskabet kan blive for komplekst, men han peger samtidig på en ulempe ved de hårde, simple budskaber.

»Medierne har vænnet os til vold og lidelser, så jeg mener ikke, at det at overbyde hinanden i død og ødelæggelse er vejen til opmærksomhed. Tiden er nok kommet til at vise løsningerne i stedet for problemet,« siger han.

Rasmus Hovedskov Hansen mener, at den manglende substans også er en af grundene til, at temaet ikke har været oppe i valgkampen:

»Det er jo en diskussion uden indhold. Det er bare 0,8 pct. i u-landsbistand eller 1,0 pct. Jeg tror godt, det kunne blive et emne, hvis politikerne faktisk kom med nogle bud på, hvad man konkret kunne gøre.«

hra@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu