Læsetid: 4 min.

Flygtninge venter flere år på traumebehandling

Indland
20. november 2007
Traumatiserede flygtninge udvikler kroniske psykiske lidelser og bliver afskåret fra arbejdsmarkedet, fordi de må vente op til tre år på en plads i offentlige behandlingstilbud

Flere end 900 flygtninge venter lige nu op til tre år på behandling for krigstraumer, og mindst 538 flygtninge kommer til at vente mere end halvandet år på at få behandling på et af landets behandlingscentre.

Det viser en rundringning, som Information har foretaget, til 13 af de 15 tværfaglige behandlingstilbud.

Ventetid på behandling øger risikoen for, at traumerne bliver kroniske. Det betyder nætter med søvnmangel og mareridt og dage med hukommelsestab og koncentrationsbesvær, fordi tilstanden nedbryder hjernecellerne.

Nogle traumatiserede flygtninge bliver aggressive, andre bliver depressive og isolerer sig i deres hjem. Mange flygtninge har svært ved at følge med i samfundet, fordi de ikke magter at stå op om morgenen efter nætter, hvor krigen, flugten eller torturen hærger bevidstheden.

"Post Traumatisk Stress Syndrom rammer først sindet og derefter resten af kroppen. Det er derfor, det er så ufatteligt, at ventelister på knæoperationer bliver afviklet hurtigere end ventelister til rehabiliteringscentrene," siger Shak Jabiri, der er psykolog og leder af ARAMUS, som er et privat behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge.

Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) opstår, når mennesker har været udsat for traumatiserende hændelser som krig, tortur eller overgreb.

Ventelisterne på behandling af PTSD er længst i Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvor flygtninge venter to til tre år, mens resten af landets behandlingscentre har en ventetid på mellem fire måneder og tre år, viser Informations rundringning.

Rapporter samler støv

VK-regeringen har længe kendt til problemet med de lange ventelister. I 2001 udkom således en rapport fra 'Arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge', der beklagede ventetider til behandlingsinstitutioner.

I februar 2007 blev en ny arbejdsgruppe nedsat og på trods af, at resultaterne fra deres undersøgelse har været færdige siden august 2007, er den stadig ikke offentliggjort. I rapporten står der blandt andet:

"Der er fortsat meget lange ventetider på de særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge. Ventetiderne er således mellem et halvt til to år. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt der henvises personer til behandling i de særlige tilbud, som burde have været henvist til andre tilbud, det være sig i sygehusvæsenet eller i kommunerne."

Information ville gerne have spurgt indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om, hvorfor der ikke er blevet gjort noget ved de lange ventelister, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsministeren.

Sophie Hæstorp Andersen, der er integrationsordfører for Socialdemokraterne, mener, at problemet opstod allerede i 2001, hvor SR-regeringen foreslog en lovændring, der skulle flytte behandlingstilbuddene til traumatiserede flygtninge ind under sygehusområdet. Med forslaget fulgte en pulje på 35 millioner kroner, men lovændringen blev først gennemført i 2003, og derfor gik pengene til alt muligt andet.

"Der er behov for, at man øger behandlingskapaciteten med 50 procent, hvis det skal have en effekt på de lange ventelister. Derfor vil vi forsøge at presse regeringen og tilføre 75 millioner kroner over de næste tre år, men det rækker jo ikke, hvis regionerne i forvejen skal spare på psykiatriområdet," siger Sophie Hæstorp Andersen (S).

Private centre har plads

Mens ventelisterne vokser, er der ledige behandlingspladser på en lang række af landets private behandlingsklinikker.

I Region Midtjylland er der for eksempel to Rehabiliterings Centre for Torturofre (RCT) samt behandlingstilbuddet Team for traumatiserede flygtninge.

Alle hører under det frie sygehusvalg. Begge RCT-centre har ventetider på to år, mens ventetiden hos Team for traumatiserede flygtninge er fire måneder.

Samtidig ligger der i regionen en privat klinik, RIC Horsens, hvor flygtningene ville kunne blive behandlet med det samme.

RIC Horsens behandler i øjeblikket blot ti flygtninge, selv om de har pladser til 27, og behandlingscentret er truet af lukning, fordi de har problemer med at få patienter nok.

Problemet er, at de private klinikker ikke hører under det frie sygehusvalg, og derfor vil de koste kommunerne penge.

"Når der er så lang ventetid, som der er på sygehuspladserne, så er det ærgerligt, at man ikke i kommunerne bruger den kapacitet, der er på de private behandlingssteder," siger Annemarie Gottlieb, psykolog og leder af RCT Midtjylland.

Midler rækker ikke

I regionerne er man klar over problemet med de lange ventelister og forsøger at finde en løsning, men midlerne rækker ikke.

"Det er ulykkeligt, at der ikke er frit valg for psykiatriske brugere, fordi der jo også er ventetid på alle andre systemer i psykiatrien," siger Charlotte Josefsen, der er distriktschef i distrikt syd, Region Midtjylland, som har ventelister op til to år.

I Region Hovedstaden er der nogle steder ventetid i op til et år.

"Det er ikke et nyt problem, og derfor er det med i planlægningen og dermed den nye psykiatriplan for Region Hovedstaden. Der er netop afsat fem millioner kroner. Når vi ved, hvordan pengene bruges bedst, bliver der gjort noget ved ventelisterne. Jeg ved ikke, hvornår det sker," siger Kristen Kistrup, der er enhedschef for Enheden for Psykiatriplanlægning.

"Ventelisterne er klart et spørgsmål om økonomi. Vi har lige fået yderligere midler til en medarbejder mere, men så stiger ventelisten igen, og så kommer der endnu en pukkel," siger Charlotte Josefsen, der er distriktschef i distrikt syd, Region Midtjylland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Videnskabelig set er der uenighed om værdien af den traditionelle behandling mht. denne form for traumer.
Bl.a. har der i psykologernes fagblad pågået en diskussion mellem eksperter herom. Således mener en fremtrædende forsker på området at den rådende behandling er alt for tilfældig, usystematisk og af for ringe evidens. I stedet er det hans opfattelse at cognitiv adfærdstearpi formodentlig vil være af større effekt.