"Jeg kunne godt bruge et medietræningskursus eller to," lød det fra Harald Børsting til stor latter og applaus, da han holdt sin tale til LO-kongressen for en måned siden. Og da han kort tid efter var blevet valgt som formand med et snævert flertal på 406 mod 389 stemmer, mødte han pressen med bemærkningen om, at "jeg kunne godt gå hen og blive kult".
Iscenesættelsen som jysk bonderøv gav altså pote for et flertal blandt de LO-delegerede.
"Det jyske er jo fint tillidsvækkende," som Poul Hansen, der er konsulent i 3F og tidligere kollega til Harald Børsting, udtrykker det.
Men man skal ikke lade sig narre: Harald Børstings intelligens og strategiske evner fejler ikke noget som helst, hvilket han har vist igennem en livslang karriere i fagbevægelsen siden hans dage som fiskeriarbejder i Glyngøre tilbage i 70'erne.
"Skarp, grundig, god til at sætte sig ind i stoffet," lyder de typiske skudsmål fra kolleger i fagbevægelsen.
"Folk, der møder Harald for første gang, har en tendens til at undervurdere ham," siger tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der har kendt Harald Børsting i en årrække.
Møde med DF
Og spørger man Jens Christiansen, der var DSU-formand i slutningen af 1980'erne, er der slet ikke noget gumpetungt over Harald Børsting - tværtimod. Jens Christiansen husker nemlig Harald Børsting som en af fornyerne.
"I DSU var vi glade for, at han var en af de progressive og moderne. For dengang var der ikke meget diskussion om fornyelse i fagbevægelsen eller Socialdemokratiet. Han havde altid en åbenhed og lydhørhed over for andre ideer," husker Jens Christiansen Harald Børsting, der på daværende tidspunkt var ansat i SiD.
Samarbejdet mellem de to førte blandt andet til, at Harald Børsting i 1995 var medunderskriver på debatoplægget "To minutter i tolv", som krævede gennemgående reformer af Socialdemokratiets organisation.
Når man selv ser på Harald Børstings generalieblad, er det tydeligt, at han har været god til at gøre sin indflydelse gældende.
Det kom for eksempel til udtryk, da han som LO-sekretær i 1998 spillede en markant rolle, da LO og DA indgik en aftale om blandt andet at forkorte dagpengeperioden fra fem til fire år. Aftalen blev senere gjort til lov af den daværende Nyrup-regering.
Og for nylig har han skabt stor opmærksomhed ved at holde møder med partilederne fra det alternative flertal i Folketinget, der gerne vil give ekstra lønpenge til de offentligt ansatte i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger.
Ikke mindst mødet med Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har givet genlyd. Det er nemlig første gang, at en LO-formand mødes med en repræsentant fra dette parti.
God på driften
For Harald Børsting søger nemlig indflydelsen, hvor han kan få den.
"Harald er meget realpolitisk i forhold til at vurdere en situation. Han fastholder hele tiden målet om, at vores medlemmer skal have de bedst mulige forhold," siger 3F-formand Poul Erik Skov Christensen.
Den stil har Harald Børsting allerede praktiseret i sin tid som LO-sekretær, hvor han uden den store mediebevågenhed holdt flere møder med DF's Kristian Thulesen Dahl, sendt i byen af den tidligere formand, Hans Jensen.
Harald Børsting er altså ikke en større bonderøv, end at han færdes hjemmevant på de bonede gulve.
"Han er en gammel fagforeningsmand. Han er rigtig god på driften. Men han er altså ingen fornyer," lyder det fra en tidligere LO-kollega.
Internt i fagbevægelsen har Harald Børsting et imponerende netværk, som han dyrker til fulde - men ikke uden omkostninger, mener en kritiker fra fagbevægelsen:
"Harald færdes i et lukket miljø, hvor man er sammen med nogen, som ligner en selv. Og hvis der er noget, som de er gode til, så er det at bilde hinanden ind, at verden ser ud lige som for 30 år siden. Det antager nogen gange absurde fortællinger, løsrevet fra hvad der foregår i den virkelige verden."
Medlemsflugten
Konsekvensen af indspistheden går også på, om han er den rette mand til at håndtere den største udfordring for LO-fagbevægelsen i disse år: Den massive medlemsflugt.
De seneste 10 år har LO mistet over 200.000 medlemmer, og LO regner selv med at miste yderligere 100.000 de kommende fire år. Det skyldes i høj grad, at de unge ikke melder sig ind i samme omfang som tidligere. Spørgsmålet er, om Harald Børsting for alvor har forstået den dybe skepsis, der er blandt mange unge, over for at blive medlem af en fagforening. Det er det i hvert fald ikke alle, der mener.
"Jeg tror grundlæggende ikke, at Harald har erkendt, hvor dybe meningsforskellene er blandt medlemmerne. Inde i sit hoved har han en opfattelse af, at man netop kan genskabe de gode gamle dage," lyder kritikken fra en kilde i fagbevægelsens top.
Direktør Jesper Højberg Christensen fra Advice A/S har bl.a. været med til flere analyser af, hvorfor de unge fravælger fagbevægelsen. Og han er bekymret for, om Harald Børsting er den rette mand til at vende medlemsflugten:
"Krisen i fagbevægelsen er åbenbart ikke dyb nok endnu til, at man vælger en formand, der er valgt på at lægge roret om. Det er ikke åbenbart, at Harald Børsting er manden, der skal gøre det for at få fat i de unge," siger han.
Positiv stemning
Men her er det også vigtigt at se på arbejdsdelingen internt i LO-familien. Det er nemlig de enkelte LO-forbund, der står for den direkte medlemskontakt, og efterhånden er det mange år siden, at LO lancerede centrale hvervekampagner.
"Uanset hvem, der er formand, så skal vedkommende respektere, at det er os, der har kontakten til medlemmerne. Det forstår Harald fuldt ud, og det var en grundene til at jeg støttede ham ved formandsvalget," siger Poul Erik Skov Christensen.
Mange peger dog også på, at en LO-formand har en afgørende signalværdi, når de unge skal tiltrækkes:
"Den allerstørste udfordring for en LO-formand er at få de unge til at have en positiv stemning omkring fagbevægelsen i en synergi med forbundene. Og det tvivler jeg på, at han er i stand til," siger en tidligere LO-medarbejder.
En lignende analyse kommer fra Jesper Højberg Christensen:
"I den moderne medievirkelighed, så kommunikerer LO-formanden direkte ud til de potentielle medlemmer. Så det nytter ikke at dele af fagbevægelsen opererer med, at LO kun har forbundene som medlemmer."
Golf og whist
Fritid har der ikke været meget af, siden Harald Børsting satte sig i formandsstolen. Det kan hans kone Lillian Knudsen tale med om. De mødte hinanden i 1983, på det tidspunkt, hvor han blev ansat som oplysningskonsulent i SiD.
Det var kort tid inden Lillian Knudsen selv blev valgt som formand for Kvindeligt Arbejderforbund (KAD). En post, som hun bestred i 20 år indtil SiD og KAD fusionerede til 3F.
Hun kan godt genkende karakteristikken af ham som grundig:
"Han sidder altid og roder med papirer om aftenen og er typen, der læser hvert et ord, før han skal på arbejde dagen efter," siger hun.
Den nye LO-formand spiller også golf, jydewhist og starter og slutter altid dagen med at gå lang en tur.
Harald Børsting har ikke selv børn, men gennem Lillian Knudsen har han to papbørn og tre papbørnebørn.
Spørgsmålet er dog, hvor god tid, der bliver til golf, whist og børnebørn i de kommende år.
Harald Børsting står nemlig over for en række store udfordringer.
En af dem er at skabe ro på bagsmækken, så det store mindretal, der støttede Tine Aurvig-Huggenberger i formandsopgøret, ikke føler sig negligeret.
Det gælder for eksempel store dele af HK, hvor alle fire sektorformænd støttede den kvindelige kandidat.
"Jeg håber, at han vil gå ydmygt til opgaven. Der var kun ni stemmer, som skilte ham og Tine på kongressen, og som formand skal man operere med 100 procent," siger Kim Simonsen, formand for HK/Kommunal.
En anden stor udfordring bliver det internationale arbejde - et område, som Tine Aurvig-Huggenberger førte valgkamp på, men som Harald Børsting aldrig har prioriteret.
Her har Poul Nyrup Rasmussen denne opfordring til den nye LO-formand:
"Du skal ud at flyve, Harald! Det er helt afgørende at tegne de lange linier i forhold til, hvor vi skal hen med den danske og nordiske fagbevægelse. Og hvordan vi skal blande os i det globale spil, blandt andet gennem den indflydelse, som du har på kapitalfondene via de danske pensionskasser."
