Læsetid: 3 min.

Foghs nationale kompromis har lange udsigter

Dansk Folkeparti og Ny Alliance er uforsonelige på udlændingepolitikken. Forliget står fast, siger Jesper Langballe, mens Gitte Seeberg fastholder, at hele udlændigeområdet kræver et serviceeftersyn
Indland
16. november 2007

Det ser sort ud for Anders Fogh Rasmussens ønske om "et meget bredt samarbejde om udlændingepolitikken". I hvert tilfælde hvis den genvalgte statsminister skal have både Dansk Folkeparti og Ny Alliance til at skrive under samme sted.

"Der er et forlig, og det kan jeg ikke forestille mig, at statsministeren drømmer om at bryde eller gå fra," siger Dansk Folkepartis Jesper Langballe. Han afviser, at hans parti vil bøje sig for Ny Alliance på udlændingeområdet.

"Nej, vores udgangspunkt er selvfølgelig, at forliget med Dansk Folkeparti står fast. Og der er ikke noget i den parlamentariske situation, der rokker ved det," fastslår han.

Nogenlunde det samme svar får Information fra Ny Alliances Gitte Seeberg.

"Det er slet ikke vores opgave at bøje os mod Dansk Folkeparti," siger hun.

Og selvom styrkeforholdet hedder 25 mandater til Dansk Folkeparti mod kun fem til det purunge parti fastholder partistifteren, at Ny Alliance "ikke er her for at tage hensyn til Dansk Folkepartis ønsker og krav".

"Vi er her for at gennemføre vores egen politik. Og jeg tror, at statsministeren vil få noget nemmere ved at indkalde Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet eller SF for den sags skyld. Dem ligger vi altså væsentlig tættere på end Dansk Folkeparti. Hvad de mener eller ikke mener, det interesserer mig egentlig ikke særlig meget," siger hun.

Serviceeftersyn

Der var særligt en gruppe udlændinge, som blev nævnt igen og igen under valgkampen: De knap 500 afviste irakiske asylansøgere. Også her står de to partier stejlt over for hinanden.

Ny Alliance har foreslået, at de afviste irakere kunne bo og arbejde uden for asylcentrene. Og det forslag holder det nye parti fast i, siger Gitte Seeberg.

Men Jesper Langballe afviser: "Det vil svare til, at en dommer i en retssal afsiger en kendelse, og den, han afsiger kendelsen over for, så siger: 'Det vil jeg ikke rette mig efter, og forøvrigt så sætter jeg mig ned på gulvet nu og nægter at forlade retslokalet'. Hvis dommeren så sagde 'nåh ja, så må vi hellere følge din vilje', så var der jo ikke noget retssamfund," siger han.

"Og hvad med alle dem, der har rettet sig efter myndighederne og er rejst hjem for at bidrage til at bygge deres eget land op? Skulle man så ringe til dem og sige: 'Kom tilbage igen, det var faktisk en fejltagelse'," spørger Jesper Langballe.

Den genvalgte DF'er mener, at det vil udhule, ja, faktisk destruere hele asylsystemet.

"Hvis det at søge asyl udløser en arbejdstilladelse - og det er i virkeligheden det, der er Ny Alliances forslag - så sejler det hele jo," lyder det fra Jesper Langballe.

Gitte Seeberg afviser kritikken som "noget værre vrøvl".

"Vi taler om en meget lille gruppe. Det er reglerne for, hvordan man kan få asyl i et land, der er afgørende for hvor mange, der kommer til landet. Ikke hvordan man behandler dem," siger hun.

Hele udlændingeområdet kunne faktisk godt trænge til et 'serviceeftersyn', mener Gitte Seeberg. Ikke fordi der er noget galt med reglerne, som de er i dag. Men måden de administreres på er, som hun siger, "rigtig rigtig stram i Danmark".

"Der er nogle problemer i det," siger hun og nævner de syge mennesker, der sendes ud af landet og de familier, der skilles ad.

"Men omvendt er vi heller ikke interesseret i at slække voldsomt på reglerne, for det vil betyde, at antallet vil stige ganske betydeligt. Derfor skal vi finde en balance," siger Ny Alliances Gitte Seeberg.

Hvordan den balance skal findes i de kommende forhandlinger, bliver dog statsministerens hovedpine.

"Statsministeren har sagt, at han vil lave et nationalt kompromis, og det håber jeg så også, at han har tænkt sig. Men hvem han får med på det og ikke får med, det er altså hans problem," siger Gitte Seeberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mogens Glistrup tumlede ind i Folketinget med 28 mandater til at kæmpe imod bureaukrati og papirnusseri.
Skattesnydere var at sammenligne med besættelsens frihedskæmpere, og udenrigsmnisteriet skulle bemandes med en telefonsvarer.

Det var en festlig skare, som ret hurtigt svandt ind!

Erhard Jacobsen listede i Folketinget som borgerliggjort socialdemokrat,-
blev minister med bil og ½ sekretær. Er væk.

Ingen af de 2 havde problemer med spærregrænsen ved partiernes start.

Ligesom Glistrups problemer med bureaukraterne, har den Ny Alliance
problemer med Dansk Folkeparti.

Det lykkedes ikke Glistrup at komme af med papirnusserne, og det vil heller ikke lykkes Naser Khader at komme af med Dansk Folkeparti.

Vi er mange, der vil af med stalinisterne i Enhedslisten og skabskommunisterne i Socialistisk Folkeparti,- deres hensigter - hvis de får magt som de har agt - er velkendte.

Mærkeligt nok eksisterer de endnu,- skabskommunisterne er næsten lige så mange som Dansk Folkeparti.

Af disse sammenrend var Glistrup trods alt den festligste,- de gav sig ikke ud for at være gode. De var de bedste, ligesom NA.

Det var NA-eksperimentet med Fyn, der fik mig til at tænke på Glistrup.