Læsetid: 2 min.

I håbet om et rent valg

Vil du stemme på en politiker, der ikke vasker hænder?
Indland
10. november 2007

I Venstres valgnyhedsbrev forleden skrev indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, at vi nu er gået ind i det, som valgkampsfolk kalder "den beskidte uge".

Normalt sejler snavset begge veje, men Lars Løkke antydede, at det verbale svineri udelukkende er oppositionspartiernes gebet. Samme aften forsøgte Anders Fogh Rasmussen at lukke Socialdemokraternes vigtigste angrebsflanke, da han lod forstå, at han alligevel ikke vil tvinge kommunerne til at genåbne budgetterne for 2008.

Her tre dage inden valget er dansk politik således blevet én stor grød, hvor alle stort set mener det samme. Og hvem skal man så stemme på? Lars Løkke Rasmussen har muligvis fat i et eller andet, når han snakker om skidt. Hvis der er noget, Pia Kjærsgaards 'brede, danske befolkning' har en holdning til, er det nemlig hygiejne.

For at belyse vigtigheden af personlig hygiejne vil jeg give et eksempel løseligt baseret på en folder fra Fødevarestyrelsen: En kogekone tager på arbejde i et forsamlingshus dagen efter, at hun har været syg. Hun bikser en buffet sammen af lun leverpostej, fiskefilet, kartoffelsalat, kogt eksportskinke, æg og rullepølse. Efterfølgende lægger 38 af festens 50 gæster sig syge med diarré, opkastning og mavesmerter. Det var de samme symptomer, som kogekonen selv havde dagene før festen. Hun har sikkert smittet gæsterne ved at overføre bakterier fra sig selv til maden.

Sådan en kogekone ville man ikke stemme på, vel? Ville man stemme en politiker ind i Folketinget, der ikke vaskede hænder efter at have været på toilettet? Næppe. Politikernes håndhygiejne er endnu ikke blevet kortlagt, så i det følgende kan vi kun gisne ud fra vores fordomme og uvidenhed.

Redekam og krammere

For venstrefløjens folk er personlig hygiejne traditionelt en by i Rusland. Se bare, hvordan de tropper op, sjoskende og sjuskede i tøjet og med skævtrådt fodtøj og langt, fedtet hår. En af Dansk Folkepartis pastorale skikkelser, Jesper Langballe, er til gengæld velklædt. Når han drager til hovedstaden for at bemægtige sig Folketingets talerstol, foregår det i tweed og vest, og han lugter sødt og dragende af pibetobak. Men vi kan ikke være sikre på, at Langballe vasker hænderne i varmt vand og sæbe i de anbefalede 15 sekunder; hans sideskilning er for sirlig. Når han er på toilettet, står han sikkert foran spejlet med sin redekam i stedet for at få bugt med Baktus.

Naser Khader er en krammer. Han krammede sågar Jørgen Poulsen, da denne meldte sig under Ny Alliances faner den 25. oktober. I løbet af sådan en valgkamp er Khader vel i nærkontakt med 200 mennesker om dagen. Tænk, hvad de ikke kan have rørt ved.

Statsministeren er anderledes. Han polerer sine vindruer med en serviet, inden han spiser dem - selv om de er blevet vasket. Og når han er på et offentligt toilet, åbner han døren med lillefingeren. Den er god nok. Det står i Anne Sofie Krags biografi, Fogh - historien om en statsminister (2004). Den slags huer ikke danskerne. Fogh fremstår næsten for pertentlig - for ren. Det ved hans presseapparat. Det er sikkert derfor, at han hele tiden bliver vist frem i løbetøj og drivende af sved, skønt han formentlig tilbringer uendelige mængder tid under bruseren sæbet ind fra top til tå.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her