Læsetid: 3 min.

Indien vil beskytte medicinsk kulturarv

En omfattende database med en tusindårs gammel viden om lægeurter er oprettet for at stoppe multinationale medicinal-koncerners patentering af traditionelle, indiske lægemidler
I Arunachal Pradesh i Indien er planten Begonia Tessaricarpa lokalt kendt som -Buckuchurbu- og -Rebe- hos stammefolket, hvor den benyttes til at kurere mavepine og mod dehydrering

I Arunachal Pradesh i Indien er planten Begonia Tessaricarpa lokalt kendt som -Buckuchurbu- og -Rebe- hos stammefolket, hvor den benyttes til at kurere mavepine og mod dehydrering

Botanical Survey India

28. november 2007

De rangerer fra det dagligdags banale til det udpræget obskure, fra lægemidler med en højt specialiseret og yderst specifik brug til veritabel universalmedicin. Den overleverede viden om dem hidrører fra en af verdens ældste kulturer og bliver nu pertentligt registreret for at sikre den imod tyveri fra medicinalindustrielle koncerner.

I adskillige år har de indiske myndigheder indsamlet informationer om hundredtusindvis af planter, helsetips, fødemidler og sågar yogastillinger med det forsæt at skabe en omfattende digital database for traditionel viden, der går op til 5.000 år tilbage, og som skal være tilgængelig på fem internationale hovedsprog. Nu er første del af databasen - afsnittet om ayurveda eller traditionel indisk medicin - fuldført og klar til indsættelse i kampen imod, hvad nogle kalder 'biokolonialismen'.

"Vi er færdige med at registrere ayurverda," siger dr. Vinod Gupta, formand for Indiens Nationale Institut for Videnskabskommunikation og Informationsressourcer (NISCAIR), der står i spidsen for projektet.

Databasen, som rummer informationer svarende til 30 millioner sider og kendes som Traditional Knowledge Data Library, er blevet til for at forhindre vestlige medicinalgiganter og andre i at udnytte traditionel indisk viden til at fremstille et produkt og efterfølgende patentere det.

Farerne ved en sådan 'uretmæssig tilegnelse' er reelle nok. I 1994 tog et amerikansk selskab patent på et produkt baseret på frøene fra en træsort, som i tilsvarende udgaver i århundreder var blevet brugt i Indien som insektmiddel. Det tog Indien over 10 år at få omstødt patentet. Tilsvarende sager er ført om et produkt baseret på krydderiet gurkemeje, der traditionelt er brugt til at hele sår.

"I 2000 gennemgik vi den amerikanske patentdatabase og fandt 4.986 patenter for produkter baseret på lægeurter," fortæller dr. Gupta.

"Det viste sig, at omkring 80 procent af disse var baseret på planter fra Indien, og at 50 procent af patenterne aldrig burde været givet, fordi produktet alene byggede på traditionel indisk viden."

Forhåndsviden

Ifølge de internationale retningslinjer må patenter ikke gives, hvis det kan påvises, at der foreligger 'forhåndsviden' om produktet eller midlet. I USA, hvor en stor del af de internationale patenter er udtaget, anerkendes forhåndsviden dog kun, hvis den findes i skriftlig form, hvorimod viden, der er overleveret fra generation til generation gennem århundreder ved mundtlige overleveringer, ikke tæller med.

I modsætning til mange af de kulturer, hvorfra traditionel viden er blevet uretmæssigt tilegnet, har Indien ganske vist en omfattende skriftlig tradition. Men det meste af denne er affattet på sprog, der ikke almindeligvis læses i Vesten.

For eksempel blev de ayurvediske tekster skrevet på sanskrit eller hindi, mens tekster om unani-medicin, der bygger på gamle græske behandlingsformer, er skrevet på persisk eller arabisk.

Med i databasen er også over 1.500 yogastillinger. Dette skyldes, at yogaundervisere i Vesten i de senere år har forsøgt at opnå copyright på metoder, de hævder selv at have udviklet, men som har eksisteret i århundreder i Indien.

Dr. Dinesh Katcoh, der rådgiver det indiske sundhedsministerium om ayuverda, fortæller, at der i databasen er opført over 50.000 ayurvediske recepter til behandling af alt fra hjertelidelse til hukommelsestab. En del heraf stammer fra Vedaerne, gamle hindutekster, der går flere tusinde år tilbage.

"Vi ønsker, at disse informationer kommer verdenssamfundet til gode, men på retfærdig vis, ikke igennem tyveri," siger Katcoh.

Ud over store omkostninger for de indiske myndigheder i kampen mod patenter, de ikke anser for retmæssige eller rimelige, er der en udbredt følelse af, at multinationale medicinalkoncerner ikke bør skabe sig store profitter på traditionel viden, uden at det kommer de oprindelige indehavere af denne til gode.

Men den uretmæssige tilegnelse har også kulturelle og politiske implikationer mener aktivister som Vandana Shiva, indisk miljøforkæmper og forfatter.

"De internationale love om intellektuel ejendomsret, som WTO søger at gennemtrumfe, fremmer 'biokolonialisme'. For skønt de siger, at der bør være et globalt patentbeskyttelsessystem, sker al patentundersøgelse på nationalt plan. Hvis vi skal have et ægte globalt system, må vi også have global patentundersøgelse," siger hun.

"Og det vil nødvendiggøre oprettelse af en global database - et projekt til milliarder af dollars, som det vil tage mindst et årti at realisere," fastslår Shiva.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu