Læsetid: 3 min.

Internationale organisationer: Fogh fører skræmmekampagne

Både finske og svenske eksperter afviser Foghs argument om, at asylansøgeres ret til at arbejde vil virke som flygtningemagnet. Samtidig kritiserer det europæiske flygtningeråd den danske regering for en paranoid tilgang til flygtningespørgsmålet
Indland
7. november 2007

»Debatten i Danmark virker forsimplet og populistisk.«
Sådan lyder meldingen fra informationschef i det finske flygtningerådgivningscenter, Pakolaisneuvonta, Sanne Rummakko. I Finland må asylansøgere bo og arbejde, hvor de vil.

Alligevel har landet kun modtaget 200 asylansøgninger fra irakiske flygtninge fra januar til september i år, mens Danmark har fået 892 ansøgninger i samme periode.

I går åbnede SR for at lade asylansøgere bo og arbejde uden for centrene – et forslag, der fik en særdeles hård medfart fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V):

»Den udlændingepolitik vil føre til, at Danmark bliver en kæmpe magnet og en attraktiv endestation for alverdens menneskesmuglere,« sagde han.
Men det kan der slet ikke findes bevis for, påpeger generalsekretær for European Council on Refugees and Exiles, Bjarte Vandvik.

»Det er en urealistisk argumentation og udtryk for en paranoid tilgang til flygtningespørgsmålet. Danmark har været meget konsekvent i deres signaler om familiesammenføring og en meget lav anerkendelsesprocent,« siger han.

Populistisk politik

Bjarte Vandvik påpeger, at de øvrige stramme europæiske regler har bevirket, at antallet af asylansøgere til Europa er drastisk faldende. Generalsekretæren understreger endvidere, at Dublin-konventionen sikrer, at man kan sende afviste ansøgere tilbage til det EU-land, hvor de første gang søgte om asyl:

»Derfor vil Danmark sende mange ansøgere tilbage til eksempelvis Tyskland,« siger han.

Ifølge Bjarte Vandvik spiller familierelationer og kontakter i øvrigt en langt større rolle, når flygtninge beslutter sig for et beskyttelsesland.

»Hvis en irakisk kvinde har set sin mand blive slået ihjel, fordi han arbejdede for de internationale styrker, vil hun ikke sidde og se på en liste over, hvilke lande der giver hende mulighed for at arbejde,« siger Bjarte Vandvik og tilføjer om regeringens argumentation:

»Det er i bedste fald i overreaktion, i værste fald en populistisk politik, der spiller på folks bekymring.«

Heller ikke Sanne Rummakko mener, at arbejdstilladelsen har den store betydning for antallet af ansøgere.

»Diskussionen om antallet er langt mere kompleks og afhænger blandt andet af situationen i konfliktområderne samt EU’s integrationspolitik generelt. Den er blevet langt strammere, og derfor kommer der færre ansøgere,« siger hun.

Som skræmmeeksempel har statsministeren peget på Sverige, der alene i år har modtaget knap 14.000 ansøgninger fra irakiske flygtninge. De må bo, hvor de vil, og arbejde, hvis deres afgørelse tager mere end fire måneder. Men den svenske regering barsler med et forslag om at lade også de afviste asylansøgere arbejde.

Sverige vil give ret til job

Den borgerlige svenske regering ventes næste år at fremlægge et forslag, der går langt videre end udspillet fra den danske opposition. Af en rapport fra det svenske justitsdepartement fremgår det, at afviste asylansøgere skal have ret til opholdstilladelse, hvis de kan dokumentere et job af mindst seks måneders varighed. Det vil ifølge de svenske myndigheder ikke betyde øgede statslige omkostninger, og regeringen frygter heller ikke, at forslaget vil forvandle landet til hverken et paradis for menneskesmuglere eller en decideret flygtningemagnet:

»Forslaget kan føre til en mindre øgning af antallet af asylansøgninger,« lyder det i rapporten.

Koordinator for det EU-støttede svenske projekt

’Den Nationella temagruppen asyl & integration’, Christian Råbergh, afviser også den klare sammenhæng mellem retten til arbejde og en massiv tilstrømning af flygtninge:

»Det enkle svar må være nej. Billedet er mere komplekst og retten til at arbejde vil have en marginal effekt,« siger han.

I Danmark understeger Socialdemokraterne, at forslaget ikke ændrer ’en tøddel’ ved det faktum, at afviste asylansøgere skal sende hjem.

»Men når de er her, og mens de er ved at få behandlet deres sag, kan man liges godt lade dem lave noget fornuftigt i form af uddannelse og arbejde,« siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen og tilføjer
»Det er åbenlyst, at regeringen vil skræmme befolkningen og sikre sig selv en ny periode.«

mek@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er ikke noget at komme efter!!!!

Humanisme? Andre byer i Rusland?
Og er der andet end skræmmekampagner inde i Anders Fogh?

Hvem husker ikke den ultimative skræmmekampagne om tegningerne, der ledte til at Folketinget indskrænkede de borgerlige rettigheder omkring ytringsfrihed mv. Og vi behøver vel ikke nævne den der mindre betydelige kampagne, der ledte til Danmarks krigserklæring.

Undskyld, det var ikke en skræmmekampagne, det var blot løgn og bedrag, og manden har retfærdiggjort sig med, at han ikke vidste hvad han gjorde.

Fogh er ikke noget alternativ.

"Oderint dum metuant" ("Lad dem blot hade, så længe de frygter").

Lærer man ikke af sine dumheder, gentager man dem,- eller lærer man ikke af historien, gentages den!

Det er præcist, hvad der er ved at ske, hvis de nye forslag om behandlingen af fremmede asylanter virkeliggøres.

Man kan altid hente såkaldte "eksperter" fra udland eller organisationer til at bekloge vi andres dyrekøbte erfaringer.

Den må vi ikke hoppe på.

Det er ligesom det første fix!

Nu er der gode logiske velargumenterede grunde til at stemme imod denne udvikling,- alle jeg har diskuteret forslagene med er overbeviste om forslagenes katastrofale konsekvenser for vort samfund.

Og hvor krydset skal sættes!

Martin Sørensen

smagsdommere

når experter udtaler sig så er de altid smagsdommere. der føre deres egen politiske dagsorden vi ved selv bedst hvad der er rigtigt eller ej.

AAge Øhle kommer her med et tybisk indlæg der meget tydeligt afspejler den danske debat. eller rettere manglen på samme.

sidst var det lastbil chaførene der blev stigmatiseret, Deres retfærdige påpejning af relevante problemer blev afvist med et hus forbi, visevasse.
Denne debat form gør det umuligt at føre en reel demokratisk debat i det offenlige rum. manglen på demokratisk debat presser folk ud i desperate handlinger der kun øger stigmatiseringen af dem som udsatte grupper.

4 år mere til VKO og danmark er et rent diktatatur.

Det er altid en prøvelse at læse professionelle bekymredes beskrivelse af deres egne vigende markeder. Denne form for sammenblanding bifaldes altid af mennesker der heller ikke selv kan holde skidt fra snot. At man så yderligere inddrager eksperter fra lande der ved gud ikke modtager flygtninge i noget omfang uden at reflektere over årsagen og typen af flygtninge er bare for lavt.

Det særlige danske problem med tilstrømningens størrelse er, det er mit postulat, at vi også tillader vores egne indbyggere en gevaldig lapsus. De får velfærd hældt i halsen straks de pipper. Meget mindre af det og meget mere ret til egne tjente penge, så retter antallet sig som i Finland.

For en gangs skyld vil jeg give Thomsen ret.

Jo Thomsen,

"Der er ikke noget at komme efter!!!!"

og

der er udelukkende DF's angst for selv at miste noget der gør at vi ikke kan få rettet den dansk socialbistand ind til et niveau hvor den er uatraktiv at flytte efter. Så får vi ægte flygtninge. Det vil givetvis også ramme dig, Thomsen, så tak for din støtte :o) ! Det er jo det du menere ikke, lige ret for alle, inklusive flygtninge? Så har vi også finske forhold, dejligt land iøvrigt, frisk luft og flotte søer og skove.

Ib S. Skriver "At man så yderligere inddrager eksperter fra lande der ved gud ikke modtager flygtninge i noget omfang uden at reflektere over årsagen og typen af flygtninge er bare for lavt."

I artiklen står:
"Som skræmmeeksempel har statsministeren peget på Sverige, der alene i år har modtaget knap 14.000 ansøgninger fra irakiske flygtninge."

Det er vist en pæn sjat mere end de små 900 vi har set os nødsaget til at forholde os til. Og svenskerne har ikke engang være med til at bombe Irak i smadder.

Eller for at sige det på en anden måde:
Vi er voksne nok til at medvirke til en ulovlig invasion, men vi slår os noget så gevaldigt i tøjret, når vi skal stå ansigt til ansigt med de konsekvenser, vores udlandseventyr har haft.
Vi mener således i ramme alvor, at man skal dokumentere at man er personligt forfulgt før man kan få asyl. Det lyder da meget rimeligt. Bare ikke når man kommer fra et land, hvor 4 mill. mennesker er drevet på flugt, og 650.000 mennesker er blevet slået ihjel. Og da slet ikke, når vi selv har været medvirkende til at situationen i Irak er som den er.

Det skulle de krigsliderlige ignoranter, og jeg taler også om dem fra konservativ ungdom der stod og hoppede i tv da krigen var en realitet, have tænkt på, inden man begav sig ud på togt for at skaffe hæder og rigdom hjem til DK.

AAge Øhle:
"Man kan altid hente såkaldte "eksperter" fra udland eller organisationer til at bekloge vi andres dyrekøbte erfaringer. Den må vi ikke hoppe på."

Det er netop den slags smålig nationalistisk selvtilfredshed man hører fra visse politikere og alt for mange journalister her i mit land, England, hvor de nærmeste praler om deres uvidenhed af udlandet, og tror, at Storbritannien stadigvæk er et vigtigt land på verdensplanen. Situationen er, om muligt værre i USA. At høre sådanne udtryk fra en dansker er til at grine eller græder over, jeg ved ikke hvilket.

"hæder og rigdom hjem til DK" - pladder!

Vi kan hurtigt blive enige om vi har en forpligtigelse og især for Irak. Også at det at arbejde ikke er et spørgsmål om asyl, men om menneskelig værdi. Jeg kan overhovedet ikke følge Fogh på det område. Men jeg kan heller ikke acceptere kvalmende følesesporno fra presse og venstrefløjen.

Vores lære af Irak må være, det er forkert at fjerne en diktator. Lad ham være. Vores lære af Afghanistan må blive, det er forkert at fjerne Taleban, lad dem være. Men, så vil jeg heller ikke have nogen som helst flygtning fra området, de må klare det selv. Nu kan vi ikke rulle tiden tilbage, og det må koste det det gør. Næste gang nogen råber og skriger i et andet land, om det er en nok så stor minoritet, om de bliver dræbt, lemlæstet og voldtaget - klar det selv! Vi er fuldkommen enige Thor Hansen, hvilket lysende menneskesyn.

Hæder og rigdom, er vel en lige så legitim begrundelse, som masseødelæggelsesvåben, bånd til Al-Qaeda eller ønsket om at berige irakerne med demokratiets nådegave. Hverken mere eller mindre løgnagtig.

Det er dog sjovt at se, ikke at der er noget nyt i det, hvordan kritik af den håbløse krig, indstiftet af folk med enorme økonomiske interesser i at indstifte den, skal udlægges som et ønske om at alle mennesker som lever under kummerlig kår, rager mig en høstblomst. Fabelagtig argumentation siger jeg bare.
Problemet er bare, at når selv irakerne ønsker sig tilbage til Saddam Hussein, så er der et eller andet der er ragende galt.

Derudover bliver der råbt og skreget i en masse lande, af en masse minoriteter som bliver behandlet på den mest umenneskelige måde. Problemet er bare, at vesten ikke har nogle økonomiske interesser i at gribe ind, og således heller ikke gør det.
Alene i Afrika vil der være mere end rigeligt at tage fat på, men der har vi så vakgt den taktik der hedder handelsbarrierer. Det kan jo være at alting bliver bedre i Afrika, hvis de ikke kan sælge deres varer på vores markeder. Eller at de i den Dominikanske Republik, køber en hulens masse pulvermælk fra Arla fordi deres egen mælkeproduktion ikke kan hamle op med de subcidier, som mælkebønder i Europa får i en lind strøm.
Men fortsæt du bare med at tro at krigen i Irak, udelukkende er indstiftet, fordi vi er åh så opsatte på at skabe fred og fordragelighed i den ganske verden.

Mit lysende menneskesyn, som du kalder det, dikterer at vi skal hjælpe mennesker over hele verden, Men det gør vi ikke ved at stjæle deres olie, smadre deres muligheder for indtjening, eller gøre deres muligheder for at låne af verdensbanken, betinget af at de iværksætter store privatiseringsrunder, som gør at folk i de fattigste egne af verden, skal betale store penge for adgangen til rent vand.
Derudover synes jeg at det er mystisk, at den irakiske olielov bliver vedtaget hos konsulentvirksomheder i USA, istedet for i den demokratisk valgte irakiske regering.

Skræmmekampagne? Jotak - det turde da være tydeligt for enhver.

Men efter 6 år med VKO har man ligesom vænnet sig til tonen. Det bliver helt mærkeligt hvis vi slipper af med dem d.13, ikke at skulle filtrere den skringre lyd fra.

Lad dog andre lande passe sig selv.

Lad Afrika i fred, ingen støtte, ingen "interesser", lad dem sælge de varer vi gider købe. Uanset hvad, så er vores indblanding uønsket og uden gavnlig effekt. Afrika har være på støtten siden franskmænd og briter forlod kontinentet, til hvad gavn?

Vi skal ikke hjælpe over hele verden, nej, det kan vi slet ikke finde ud af. Hvem skulle i øvrigt beslutte hvem vi skal hjælpe, Fogh? Du? Og hvem skulle betale, dig? Mig? Og modvirker vi ikke bare at de selv kommer på fode? Alt andet end akut, = kortvarig, hjælp bør bandlyses. Længerevarende sult, det er selvskabt, kulturelt, klar det selv! Krig er en naturlig følge af mangel på mad og plads, klar det selv! Demagoger er en naturlig følge af underudviklet samfundsforhold, klar det selv! Hvis vi skal hjælpe må det være på betingelse af, at vi bestemmer 100%. Ellers klar det selv! Ingen medicin, udvikl den selv! Ikke flere intriger, mystiske indblandinger og spooky rygter – en ideel verden.

Vi skal ikke hjælpe Det kan vi nemlig ikke. Vi gør det forkert hver gang.

Vi skal hjælpe alle dem vi magter. Det er bare absurd at kalde Irak krigen for hjælp, når der reelt er tale om berigelseskriminalitet.

Og for nu at vende tilbage til emnet... Som jeg ser det er det Danmark har brug for mere effektivitet med behandlingen af asyl sager. Få sagsbehandlingen kortet ned og så hjœlp dem der skal hjœlpes og sen dem hjem der ikke skal. Og giv for alt i verden folk en ordentlig behandling mens de er i landet. Hvis regeringen vil føre krig må den også vœre klar og moden nok til at tage konsekvenserne. Som jeg har sagt tidligere (lidt i spøg) så har jeg et forslag - at vi opretter en ekstra krigsskat som de firmaer der tjener på krigen skal betale, så kan vi passende bruge de penge til at hjœlpe endnu flere.

Skulle meget få sydlandske asylansøgere i Finland virkelig være et bevis for, at der heller ikke kommer mange til Danmark..??
Så skal vi vel også høre, hvor få sydlændinge, der gerne vil arbejde på Nordpolen. ;-)

Og angående populisme, så er det vel oppositionen, der er populistisk, når den ønsker at føje det flertal i befolkningen, som gerne vil vise sig som gode og omsorgsfulde.

Efter Socialdemokratiets valgudsendelse i aftes, så er jeg nok efterhånden tryg ved, at en stram asylpolitik vil fortsætte.

Men ellers må jeg indrømme, at alle mine nakkehår kan rejse sig over den umiddelbare naivitet, jeg har mødt i debatten.
Det er i mine øjne netop den misforståede naive godhed, der i 90'erne førte til de store integrationsproblemer og alt for meget kriminalitet fra grupper med anden etnisk baggrund. Et problem, som vi stadig lider under.

----

Hvis jeg f.eks. var Iraker her i DK, og jeg ønskede en familiesammenføring, som jeg ikke havde lov til at få, så ville jeg selvfølgelig forsøge at finde andre veje, så jeg kunne få mine kære hertil.
Jeg ville allerede nu ringe til dem og fortælle dem, at der er nyt håb på vej.

Der er godt nok ikke udsigt til, at de kan få asyl, men hvis det nye forslag går igennem, så kan resten af familien lade sig smugle til DK, og har de først søgt asyl, så kan de ikke smides ud foreløbig, og med lidt held, så kan vi komme til at bo og arbejde i den samme by. :-)

Det kan godt være, at det kun bliver i nogle år, men den tid, der er gået godt, vender ikke slet tilbage, og der er måske gode chancer for, at danskerne ikke nænner at sende os hjem, når den tid kommer.

----

Sådan ville jeg tænke og handle, og jeg tror ærligt talt ikke, at Irakerne er dummere end mig.

Men jeg vil på den anden side virkelig hade mig selv, hvis skal finde det nødvendigt at stemme på DF eller V, fordi jeg ikke vil høre om flere fredelige kammerater, der bliver overfaldet af bander med anden etnisk baggrund i nattelivet.

Når der tales om uanstændighed, så finder jeg nok, at det allermest uanstændige, jeg kan gøre, er at stemme på den blok, som på løgne og vildfarelser førte Danmark ud i en angrebskrig, som har kostet et så svimlende antal menneskeliv og tragedier.

Jeg synes, at vi har en stor pligt til at hjælpe Iraks flygtninge, men jeg mener, at hjælpen rækker meget længere og virker bedre, hvis vi koncentrerer os om at give den i nabolandene,

Og skulle jeg tage de kyniske briller på, så forstår jeg heller ikke engang, at vores hjerter kan bløde så meget for nogle få familier på nervepiller i DK, når man ved, hvor mange vi for få år siden selv var med til at dræbe i krigen, eller hvor mange der i dag tåler kæmpe lidelser og utryghed i Irak uden at flygte.
Men jeg ved godt, at den slags briller er meget forbudt i DK, så dem lader jeg selvfølgelig ligge. ;-)

Jeg vil dog gerne have lov til at mene, at dette emne ikke burde fylde så meget i valgkampen, når der samtidigt er en global klimatrussel, hvor Danmark måske med eksemplets magt kan bidrage ganske afgørende til at vende hele bøtten..!

En sidegevinst ved 100% vedvarende energi vil i dette stykke også være, at vi i eventuelle fremtidige konflikter med diktatoriske oliestater ikke mere kan skydes i skoene, at vi gør det for at få adgang til deres olie.

Skal man tro størstedelen af indlæggene i denne debat, så er regeringen og DF i gang med "endnu en skræmmekampagne".
Men er de nu også det?

Indtil 2002, hvor lovgivningen blev ændret, gav Briterne asylansøgere lov til at arbejde. Resultatet var ca. 70.000 til 85.000 asylansøgere om året.
I 2003 var tallet faldet til lige under 50.000 og i 2005 var det nede på 26.000

Selvfølgelig har andre faktorer også indflydelse, men disse tal må da siges at støtte påstanden om, at muligheden for at bo og arbejde uden for asylcentrer har stor indflydelse på antallet af asylansøgere.

Iøvrigt udtaler integrationskonsulent Fahmy Almajid i dag i JP følgende:

"Allerede da den danske regering dagen før valget meddelte, at man ville lade asylfamilier med børn, som havde fået afslag på asyl, flytte ud af lejrene og bo i almindelige boliger, talte man i irakiske kredse i Syrien om, at Danmark nu igen blev et åbent land. Flere irakere fortalte mig, at menneskesmuglere begyndte at sætte prisen for at blive smuglet til Danmark op til det dobbelte af de omkring 5.000 dollars, det har kostet et stykke tid.
Hvis man nu vil åbne yderligere ved at lade asylansøgere tage arbejde og slå sig ned uden for Røde Kors-centrene, vil flere irakere søge mod Danmark for at få asyl."

Igen en klar indikation af den betydning og de konsekvenser sådanne lovændringer vil få for antallet af asylansøgere der kommer til Danmark.

Skræmmekampagne? Overhovedet ikke, det kaldes realisme!

I 90'erne var der flere år hvor Danmark i absolutte tal modtog flere flygtninge end Sverige. Finland har jo altid holdt dem ude, så Sverige/Danmark sammenligningen er bedre. Og da Sverige måske får 40000 i år, skulle vi nødigt derhen. Bemærk at trods utallige påstande fra Rifbjerg typer har Sverige ikke bedre integration end vi har; vi er derimod ved at få lidt styr på det og det vil blive helt smadret hvis Thornings forslag går igennem, selvfølgelig vil folk komme her i stort tal, de er jo ikke dumme. Thorning minder her om Anker Jørgensen der sagde, at hele verdens befolkning ikke ville søge til Danmark. Eksempelløst naivt sagt, Havde man rejst i ulande var man klar over at en meget stor del af verdens befolkning gerne ville opgive alt hvad de havde, hvis blot de og deres familie kunne komme til et land som Danmark,

Selvom jeg savner nogle helt klare pletskudsudmeldinger, så tror jeg nu nok, at Helle Thorning vil sanse at få lukket hullet igen i en fart, hvis det ser ud til at tiltrække mange nye flygtninge.
Jeg tror efterhånden på, at Socialdemokraterne har lært lektien og fundet ud af, at en slap holdning på dette område koster alt for mange stemmer og ødelægger alt for meget.

Hvis de set i forhold til deres valgprogram holder en ladeport åben for afviste asylansøgere de næste fire år, så vil de nok i mange årtier frem få umådelig svært ved at genvinde befolkningens tillid, og det tror jeg godt, de ved.

Så på den måde er jeg nok alligevel lidt enig i, at det kan ligne en skræmmekampagne, som i den nuværende situation desværre alt for dygtigt flytter fokus fra langt vigtigere ting.

Hvor er det forstemmende, at ordene "human" og "racistisk" er blevet er stattet med henholdsvis "slap" og "fast", når det gælder flygtningepolitik.

Et godt eksempel på orwellsk nysprog.

"fast og fair" - jeg brækker mig i lårtykke stråler!

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Altså, så længe udlandet ikke boykotter samhandel med Danmark, så er det svært at se, at folkene bag kritikken virkelig mener det.

Hvis der ikke er brandhårde sanktioner mod Danmark, så er det umuligt at ændre på den menneskelige og demokratiske forfald i nutidens apartheid Danmark.

Ellers er det jo bare sammen slags kritik, som vi møder fra NY Alliance. NA vil have skattelettelser og NA vil have lempet udlændingepolitikken. På den en side står Fogh og på den anden side står Helle Thorning Smith. Så NA må ligesom udenlandske krikker vælger imellem: pengene eller menneskelighed.

Hvad er vigtigst penge eller mennesker. V-K-O vil lave kyniske beregninger på omkostninger for flygtninge, mens det humanistiske borgerskab som har tilsluttet sig venstrefløjen vil holde på, at flygtninge er ikke et spørgsmål om, hvad der kan betale sig.

Og at sige Anders Fogh fører skræmmekampagne er en gammel nyhed. Han er i stedet ret godt til at fører skræmmekampagner – og det virker. Ligesom han er ret god til, at få flygtninge til at fremstå 1980er regeringens billede om såkaldte bekvemmelighedsflygtninge.

Poul Schlüter sagde: ” der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet” – måske lige bortset fra bl.a. en tamilsag.
Og Anders Fogh siger: ” der er ikke noget at komme fra” – lad os se, om det ikke lige er bortset fra en Irak sag.

Hej alle
Jeg har lige fået denne besked der er aktuel og af interesse for os der vælger at kommentere denne artikel. Man behøver ikke være ”ekspert ”for at være med

ASYLANSØGERE FRA HELE SJÆLLAND DEMONSTRERER MOD REGERINGENS ASYLPOLITIK

Fredag den 9. november 2007 kl. 14 samles asylansøgere fra asylcentrene på Sjælland foran Christiansborg for at protestere mod den umenneskelige behandling af mennesker, der er flygtet fra krig, etniske udrensninger og undertrykkende regimer. Hvor mange skal lide, hvor mange skal begå selvmord? Hvor mange familier skal splittes?

Parolen er:
Asyl til alle dem, der sidder i asylcentrene rundt omkring i Danmark.

Demonstrationen udgår fra Israels Plads ca. kl. 13 og fortsætter ad Nørre Voldgade-Vester Voldgade-Rådhuspladsen- Vester Voldgade-Stormgade til Christiansborg Slotsplads.

Asylansøger på Sjælland.

I øvrigt vil jeg foreslå at gå ind på YouTUBE og se dokumentarfilmen
”da Flygtningenævnet blev besat”
Sidste sommer sultestrejkede Iranske asylsøgere 46 dage foran Christiansborg. Folketingsmedlem Jørgen Arbo-Bæhr lagde tit vejen forbi og deltog også når der var støtte arrangementer.
Da Iranerne havde sultestrejket i fem uger begav en broget flok af Fredsvagter, nydanskere aktivister og FM ère sig hen til Dansk Flygtningenævn for at få et svar på de mange henvendelser nævnet havde fået, bl.a. på baggrund af sultestrejken, men aldrig reageret på.
Det endte med Flygtningenævnet blev besat og Jørgen var reporter for en dag.
Se filmen på ”youTube” søg efter ”Dansk Flygtningenævn besættes” den er i del 1 og 2

Efter den store valgrunde i aften, så er jeg alligevel bange for, at jeg ender med at hade mig selv for at stemme DF.      :-(

Jeg mener ikke mere, at rød blok som helhed har lært lektien fra 90'erne, og jeg tror derfor ikke, at de vil fastholde en stram udlændingepolitik.
De taler så meget om respekt for andre mennesker, mens de selv på livet løs forsøger at mobbe DF for at ville skabe et harmonisk og fredeligt Danmark med velintegrerede borgere.
Selvom jeg har håbet og kæmpet for et regeringsskifte i hele valgkampen, så ved jeg nu ikke, hvordan jeg skal mobilisere tillid nok til at kunne stemme på dem.

DF ved man, hvor man har, og i mine øjne er det heller ikke engang et meget borgerligt parti. Det er nærmere et midterparti, som bare ikke kan få lov til at være på midten, fordi alle partier til den side ikke kan fordrage dem.

Hvis det ender med at blive en borgerlig regering, så mener jeg også, at en stemme på DF vil komme de laveste indkomster langt mere tilgode end en stemme på rød blok eller NA.

Og jeg vil altså ikke finde mig i, at grænserne åbnes yderligere for alle mulige mere eller mindre inhumane kriminelle, og det frygter jeg seriøst vil ske.

Håber nogen kan følge mig og give mig lidt konstruktiv sparring.

Nej, hvor er det surt.    :-(

Kære Jakob,

Lad nu være med at forsøge at narre dig selv, for du narrer ikke os.

Med kommentarer som "DF ved man, hvor man har" og "skabe et harmonisk og fredeligt Danmark med velintegrerede borgere" fører du jo bare valgkamp for DF. Dine "åh hvor er det synd for mig at jeg bliver nødt til at stemme på dem igen" er jo bare ligegyldige ord. Du er DFer. Selv om du forsøger at give indtryk af noget andet for at hjælpe dit parti.

Men godt forsøgt.

Mvh
Lasse

Kære Lasse Schmidt

Det er ikke tilfældet.
Jeg er ikke medlem af noget parti.
Jeg har ikke engang stemt i over 10 år.
Det var bare min mening at gøre det denne gang, men jeg ved snart ikke.

DF har jo f.eks. også en mindst ligeså vissen miljø- , klima- og energipolitik som resten af de borgerlige partier, og det ser jeg som et kæmpe problem.
Jeg ønsker, at Danmark skal være et super godt eksempel for verden og ikke bare et land, der løfter pegefingre af andre.
Dertil hører ro og tryghed i landet, men der hører også idealistiske visioner.
Det sidste er desværre en mangelvare i DF.

Hvis vi virkelig ville rykke noget, så kunne vi efter min bedste overbevisning på 10 år gøre Danmark helt økologisk og mindst 80% selvforsynende med alternativ energi.

-

Er der nogen, der ved, om DF har fortrudt krigen i Irak ligeså lidt som Statsministeren..?