Læsetid: 3 min.

Khader giver Fogh større frihed

En presset Naser Khader opgav reelt i går, hvad der er blevet betegnet som hans stærkeste kort i forhandlingerne om et nyt regeringsprogram efter valget
Margrethe Vestager gør det lettere for Fogh at optage Ny Alliance i regering. Det vil gøre Kjærsgaard rasende, men hun har ikke andre muligheder, hvis hun fortsat vil samarbejde med Fogh.

Margrethe Vestager gør det lettere for Fogh at optage Ny Alliance i regering. Det vil gøre Kjærsgaard rasende, men hun har ikke andre muligheder, hvis hun fortsat vil samarbejde med Fogh.

Jens Panduro (Arkivfoto)

Indland
8. november 2007

Det sker mens meningsmålingerne i de sidste dage er stagneret. I dagens gennemsnit generobrer K et mandat, som DF erobrede i gårsdagens gennemsnit, men ellers er bevægelserne beskedne. Dog bevæger Enhedslisten sig stadig længere bort fra spærregrænsen.

Khader annoncerede, at han ikke længere ubetinget krævede en dronningerunde, men ville acceptere, at VK-regeringen fortsatte, hvis han fik indrømmelser på en række krav.

Fogh har afvist at gå ind i forhandlingerne om kravene før valget, men alligevel kan det blive svært for Khader at fastholde det meget kontante krav om en dronningerunde efter den seneste melding.

Khaders udspil kom sammen med, at han utvetydigt sagde fra over for en Thorning-regering afhængig af "Asmaa, imamerne og Villy Søvndals økonomiske politik".

Khaders bemærkelsesværdige manøvre synes at være et direkte resultat, af det pres, som S og R etablerede på Khader, da de annoncerede, dels at et samarbejde mellem VK og R ikke var realistisk, dels imødekom et af Khaders hovedkrav, nemlig udflytning af asyl-ansøgere på længerevarigt ophold fra asyl-centrene.

Uklare meldinger

Den stadigt tættere sammensvejsede SR-front lagde dermed et voldsomt pres på Khader, der kom til at stå utroværdigt, når han pegede på Fogh som "kongelig undersøger", men kunne forvente, at kun Thorning ville opfylde dette centrale krav.

Khader forsøgte sig i første omgang med en rent retorisk afvisning af SR-omklamringen, men følte sent på aftenen tirsdag åbenbart at det var nødvendigt mere entydigt at markere sig på Foghs fløj.

Khaders meldinger er stadig ikke fuldstændig klare. Han siger stadig at opfyldelse af væsentlige krav, er en forudsætning for, at Fogh kan blive uden dronningerunde, men hvis Khader ikke utvetydigt kræver en dronningerunde forud for forhandlingerne, må man forvente at Fogh ikke efter valget træder tilbage, hvis der opstår det flertal, som gennemsnittet af meningsmålingerne alene har kunnet forudse, nemlig et VKOY-flertal.

Khaders melding forstærker de seneste dages tendens til fastlåsning af blokkene og synes at få det "oprør på midten", som Khaders partidannelse skabte forventninger om, til at fortone sig. Men det vil være forhastet at afskrive det.

Trods Vestagers udmelding tirsdag, hvor hun sagde nej til at støtte en VK-regering, selv om Thorning ikke fik flertal, er det usandsynligt at de radikale vil blive "i hængekøjen", hvis et VKRY-flertal er til stede efter valget.

Vestager, som allerede har fremkaldt klare protester fra sit eget bagland, kan næppe holde til at være passiv, hvis der viser sig en konkret mulighed for at sikre en regering, uafhængig af Dansk Folkeparti.

Men Vestagers melding betyder formentlig, at radikal regeringsdeltagelse under Fogh er umulig. Dermed gør hun det lettere for Fogh at optage Ny Alliance i regering. Det vil gøre Kjærsgaard rasende, men hun vil ikke rigtig have mulighed for at opnå indflydelse på anden måde end ved fortsat at søge samarbejde med Fogh.

Kan splitte oppositionen

I en sådan situation må de radikale - måske efter en periode - aktivt søge samarbejde med en regering, som under Foghs ledelse og med de nye flertalsmuligheder vil være klar til at samarbejde med de radikale.

Et parlamentarisk samarbejde mellem VK-regeringen og så både Ny Alliance og Dansk Folkeparti vil ikke næppe være umulig, men heller ikke særlig stabil.

Fogh vil have meget at vinde ved at vælge at satse på Ny Alliance og de radikale. Alt tyde rpå, at han med en sådan linje vil tilfredsstille størstedelen af sit eget bagland, samtidig med at han afgørende vil kunne nuancere sit omdømme - også i historiebøgerne.

Han store gevinst vil være, at han dertil vil kunne splitte oppositionen, som i givet fald skal samle Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti bag socialdemokraterne.

Erik Meier Carlsen skriver valgdagbog hver dag frem til valget den 13. november. Samtidig bringer vi dagligt et valgbarometer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her