Læsetid: 5 min.

Klimadronning for et halvt kongerige

I går kunne Connie Hedegaard sætte sig i spidsen for et nyt superministerium for klima. Men biltrafikken, der er en af de helt store CO2-syndere, ligger uden for hendes ansvarsområde. Så når rapporten fra Infrastrukturkommissionen snart foreslår flere motorveje og bilbroer, kan Connie Hedegaard ikke sætte et grønt fingeraftryk
Indland
24. november 2007

Umiddelbart ligner udnævnelsen af Connie Hedegaard som klimaminister en massiv satsning på miljøet i Anders Fogh Rasmussens tredje regering. Men samtidig med, at Connie Hedegaard får travlt med at sætte vindmøller op og arrangere klimatopmøde, har hun ingen indflydelse på en af de alvorligste trusler mod klimaet i Danmark: Den voksende biltrafik.

Det område hører nemlig fortsat ind under Transportministeriet. Det bliver således den helt uprøvede transportminister, Carina Christensen, der skal tage imod Infrastrukturkommissionens rapport om fremtidens trafik. Den skulle efter planen være udkommet i slutningen af oktober, men blev udskudt på grund af valget. Nu regner et af kommissionens medlemmer professor Claus Vastrup fra Aarhus Universitet, med, at rapporten er på gaden inden nytår.

Per Homann Jespersen, trafikforsker fra RUC, forventer ikke, at hensyn til klimaet kommer til at spille en rolle i rapporten.

"I Infrastrukturkommissionen og Transportministeriet har holdningen været, at vi ser bare på behovet for transport, og det der med klimaet må vi regulere på andre måder. Alt, som den har fremlagt indtil nu, har været skrevet i den ånd," siger han.

Ifølge Per Homann Jespersen er Infrastrukturkommissionen gået meget traditionelt til værks.

"De har lavet en prognose af, hvor meget trafikken er vokset på vej og bane. Men biltrafikken er jo steget meget de senere år, fordi vi har ladet skinnenettet forfalde og har bygget nye veje. Og så bruger kommissionen det som grundlag for en fremskrivning. Det, synes jeg, altså ikke er særlig klogt," siger Per Homann Jespersen.

Han peger også på, at Infrastrukturkommissionen blev nedsat i 2006 på et tidspunkt, hvor "regeringen var revnende ligeglad med klimaspørgsmål." Og det afspejler sig i den måde, som kommissionen siden har arbejdet på.

For eksempel har den fået forbud mod at foreslå roadpricing (bompenge), da det er imod skattestoppet.

I miljøbevægelsen NOAH er man også skuffede over, at transport bliver sorteret ud af klimadebatten. Netop i forbindelse med Infrastrukturkommisionens arbejde kunne det gøre en stor forskel.

"Vi ved, at Infrastrukturkommisionen slet ikke har taget klimahensynet med ind, hvilket er meget sørgeligt. Her risikerer vi igen, at vi sætter gang i nogle projekter, der allerede fra start er forældede," siger Palle Bendse, der bl.a. sidder i NOAH's klima- og trafikgruppe. Selv om det ægrer ham, så undrer han sig sådan set ikke over, at transporten ikke indgår i klimaministerens portefølje.

"Det er jo ingen hemmelighed, at transporten slet ikke har været set på den måde. Selvfølgelig af og til i pæne taler, så kan sammenhæng nok etableres, men når det kommer til daglig politisk praksis, så gør den ikke. Vi har jo et vejdirektorat, ikke et direktorat for kollektiv trafik. Når talen går på at lave en forbindelse over Kattegat, så er det med det samme uden videre en motorvejsforbindelse og det samme med Femern."

Ifølge Palle Bendsen er transportområdet et af de områder, hvor der virkelig kan gøres en forskel, hvis klimaspørgsmålet konstant var en del af optikken.

"Sammen med byggesektoren er det det område, hvor der kunne skabes gode resultater. Det er simpelthen de to vigtigste steder at sætte ind. Der er selvfølgelig også andet, men det er i hvert fald to steder, hvor man kan få meget hurtige reduktioner meget billigt, fordi der er meget stort besparelsespotentiale. Alle, der beskæftiger sig med det her, er enige om, at det er besparelser og energieffektiviceringer, der giver de allerhurtigste gevinster."

Han ser mange gevinster ved at tænke klimaspørgsmålet ind i transporten, som han betegner som et 'uregerligt område'.

"Det ville have givet en mulighed for at tøjle den. Det er jo ikke, fordi der mangler redskaber eller ideer til at tøjle det. Der er jo en kø så lang som fra Køge til København af gode forslag, som har været på tegnebordet i ti og 20 år, men det bliver jo ikke brugt - kun symbolsk. I små doser til at føre signalpolitik med. Men det med at sætte strategier i værk på landsplan, det mangler fuldstændig," siger Palle Bendsen men tilføjer, at han ser positivt på, at klima og energi nu er slået sammen i ét ministerium: "Jeg må sige, at jeg var skuffet over, at transporten ikke var med - det ville have været ideelt. Men det er da positivt, at i det mindste energien er blevet koblet med. Hvor meget det får af praktisk betydning, er jo ikke til at sige. Men man må have lov at være optimistik, og jeg håber, at dette betyder, at man får en ny og stærkere klimastrategi. Det, kunne jeg godt forestille mig, ville være Connie Hedegaards ambition."

Jørgen Abildgaard er direktør i konsulentfirmaet ECON Pöyry og tidligere rådgiver for Svend Auken, da han var miljøminister. Han mener også, at det er et stort problem, at den nye klimaminister ikke har ansvaret for trafikken.

"Overordnet er det jo en god idé at slå energi og klima sammen i ét ministerium. Men når vi taler klima, er transportområdet meget vigtigt. Og her har jeg meget svært ved at se, hvordan Connie Hedegaard kan få indflydelse," siger han og peger på, at hun i forvejen er handicappet af, at sekretariatet for det kommende FN-topmøde om klima, der skal afholdes i København i 2009, er placeret i Statsministeriet.

Connie Hedegaard kan dog ikke selv se det store problem i, at hun skal arbejde for et bedre klima uden at have ansvaret for transportområdet.

"Hvis alle ministerier, der beskæftiger sig med klima, skal ligge under mig, så skulle jeg være minister for alting. Og hvis jeg skulle beskæftige mig med hele miljø-, energi- og transportområdet, så ville jeg ikke kunne lægge de nødvendige kræfter i det internationale klimadiplomati," siger Connie Hedegaard.

Hun forventer dog, at Infrastrukturkommissionen tager hensyn til klimaet i den kommende rapport.

"Jeg har selv været med til at skrive ind i dens kommissorium, at den skal tænke på miljø og CO2. Så det regner jeg helt klart med, at den også vil gøre," siger hun.

- Du forventer altså, at rapporten ikke primært kommer til at handle om, at vi skal have en masse nye motorveje og broer?

"Ja!"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kan man sige, at tomme tønder buldrer mest...!?:
http://www.grassroots.dk/partipolitik/Vindmoellekapacitet.JPG
Kilde: Valgudsendelse på DR for de Konservative d. 5/11-07 2007 (skematal er fra Energistyrelsen)

Ja, det kan man vist godt....

Det er den nye syltestrategi, at vi ikke venter på nedsatte kommissioner. Vi venter i stedet på et meget mere interessant internationalt topmøde.
Men ventetidsresultatet er det samme, der sker nærmest ingenting...

Glimrende artikel.
MEN, det er dog sjovt at man ikke gør lige så meget ud af den største (!) trussel mod klimaet - som OGSÅ er blevet anbragt uden for Connies rækkevidde. Muligvis efter hendes eget ønske, men det er jo heller ikke dér, hun ønsker at udfolde sin klima-indsats...

Citat fra artiklen: "en af de alvorligste trusler mod klimaet i Danmark: Den voksende biltrafik."

Jvf FNs egen FAO, så er det kødproduktionen, der er den største af alle trusler mod klimaet (jvf "Livestock's Long Shadow", november 2006). Og den har Traktor-Troels Lund Poulsen nu fået ansvaret for. Flere medier og politikere har problematiseret, hvorvidt han bliver minister for miljøet eller minister for landbruget... hvilket i sig selv selvfølgelig også er relevant... ikke desto mindre overser de den vinkel, som denne artikel er bygget på: At det er et ekstremt klima-relevant ministerium. Den største drivhusgas-synder af alle er det danske kødforbrug, og derfor landbruget - som nu er under Traktor-Troels' beskyttende vinger...

Så hey, Information, I skrev selv en artikel om kødforbruget i foråret i år; følg dog op på problemet... det er mindst lige så stort som Transportminister-problemet (faktisk en anelse større)... !

Jeg gjorde mig aldrig klart hvor beroligende træer er - mange træer
og pletter med åbent sollys, og træernes nærvær - det er næsten
som at ha' et andet væsen.
D.H. LAWRENCE

Ralph Sylvestersen

Igen vil jeg fremhæve søfarten der, målt per sektor, er den suverænt største udleder, og som sorterer under Erhvervsministeriet.

Se de seneste tal fra Danmarks statistik offentliggjort i går; http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2007/NR487.pdf

martin sørensen

Når de ambisiøse ambisionen er uambisiøse.

30% VE i 2025 målsætningen svare nærmest til tomgang i energi overgangen til VE. Det bliver endnu mere ironisk når alle prognoser for en 30% VE målsætningen er udregnet efter et 50 dollar senarie for olie. Dette sker mens IEA nu åbent annerkeder at minst 65$ pr tønde er en lav prognose. opec siger åbent minimum100$ pr tønde rå olie det er billigt.

Der foreligger seriøse rapporter ud arbejeet af teknologi rådet .Der bygger på et 3 års kommisiorium hvor et panel af politikere har været med til at udarbejde rapporten. Den rapport beviser og dukomenter at 45% VE i 2025 det koster ca 1,6 miliader kr pr år i perioden ved et olie pris senaie på 50$ pr tønde i samme periode. ergo bliver olien dyre end det så bliver prisen på de 300 kr pr dansker/år hurtigt til en reel samfunds gevinst og ikke udgift.

Hvorfor bruger jeg altid olie produjtions peaket som så hårdt slående augoment i denne klima debat ?

Vi har helt enkelt ikke noget valg der er ikke noget alternativ til en seriøs ambisiøs overgang til VE og ambisiøs der mener jeg at 45% VE i 2025 er et minste mål kan vi ramme 55% VE i samme periode så er det langt bedre for at løse både klima og energi udfordringen samtidigt. Det er både teknisk praktisk og økonomisk muligt for Danmark at nå dette mål. Det enste vi mangler det er seriøse ambisiøse politikere. conni hedegaard vil heletiden sige jamen hvad med kina usa inden og australien. det nytter ikke noget at vi spare co2 når de bare pulser løs.

Kære conni du tager ikke olie senariet med i dine beregninger usa´s økonomi er tæt på at kolapse pga deres extreme overforbrug af olie. vægten af deres energi forbrug påvirker nu deres betalings balance så negativt så dollaren´s fundement er seriøst truet af den høje olie pris. Subprime låne krisen er kun et symtom på den reele sygdom i amrikansk økonomi. for fjerner vi surburbian sprawll med deres cul de sac ny byggeri fra den amrikanske økonomi så er det film industrien, mall subermarkder og farst food resturanger der holder den amrikanske økonomi oppe. usa har et dobbelt underskud på bugettet betalings balance underskudet vokser nærmest i samme grad som olie prisen galopere op af. dollaren falder i samme takt som olie prisen galopere op. i dette sernarie der er det et spørgsmål om hvorlænge bliver olie handlerne ved med at stole på dollaren som en seriøs stabil valutta til verdens vigtigste handels vare som olien er ? så usa´s overforbrug af energi det har sin helt egen markdes løsning usa er en økonomisk papir tiger. usa må gå i gennem en meget meget hård og dyster økonomisk ression for at løse deres forehold til energi DVS usa´s energi overforbrug det har sin helt egen løsning. for usa importere ca 60% af deres olie forbrug og kul ja usa har massere kul men er det ikke ironisk at et af verdens største kul producenter også er kul importør ?.

Det er faktisk mere seriøst at snakke om et euro senaie når der tales om olie prisen i fremtiden, Dollaren er snart en død valutta.

Kina og Indien er seriøst til at snakke med hvis vi selv viser vejen først. kina/indien vil ikke lytte til nogen hvis man pejer finger og siger se dette skal i bare gøre hvis vi selv pulser co2 op i atmosfæren i storstil.

DVS vi der har evnerne midlerne og det økonomiske overskud vi skal gå forest i denne kamp og vise vejen nu er der jo også en klar fordel ved dette. Vores VE teknologi bliver banebrydene og den teknologiske løsning der bliver standart på verdens plan.

Vores fremtids velfærd afhænger af vores valg nu !!

link til teknologi rådets rapport.
http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p07_det_fremtidige_danske_energisystem...

I et par uger har jeg nu modtaget Information i prøveabonnement, og jeg har desværre måttet konstatere, at avisen ikke har de kvaliteter, den påberåber sig. Eksempel: I artiklen på forsiden om Connie Hedegård har man kun det sædvanlige argument omkring bilkørsel. Javel, det er et område, der skal med i en løsning af problematikken, men fantasien strækker sig åbenbart ikke længere på redaktionen. Prøv blot at vende jer mod Tyskland og se en helt anden og langt mere nuanceret debat, tysk Greenpeace har fx. undersøgt terrassevarmere (Nyhavn???) og kan fortælle at EN ENKELT AF DISSE ER FORURENINGSMÆSSIGT PÅ LINJE MED 5000 BILER I DRIFT,
nej det er ingen skrivefejl.
Problemet er komplekst, lad os slippe for letkøb, mit abo bliver ikke til noget.

En "klimaminister"! Vil det sige der endelig er nogen der vil gøre noget ved vejret?

Ralph: "Igen vil jeg fremhæve søfarten der, målt per sektor, er den suverænt største udleder, og som sorterer under Erhvervsministeriet."

Muligvis den største udleder pr transportsektor.

MEN, den største sektor mht udledning af drivhusgasser er kødproduktionen, der slår den samlede transportsektor (jvf FAO, november 2006). Det forholder sig endda sådan, at de drivhusgasser, som husdyrproduktionen udleder, forsvinder fra atmosfæren efter blot 8-10 år, hvorimod CO2 tager henved 100 år. Dvs den hurtigste og mest effektive reduktion af drivhusgasser - og dermed den hurtigste måde at begrænse global opvarmning på - er at nedsætte kødforbruget drastisk.

- At kødproduktionen dertil også er storforbruger af vand (det man sparer ved at tage korte brusebade i et helt år er MINDRE end det man forbruger ved at spise ét kilo kød én gang) burde blot gøre problemet endnu mere indlysende.

- Dertil kommer forureningen af vand.

- At kødproduktionen er hovedårsag (80 %) til fældningen af verdens skove burde få enhver miljøbevidst kødspiser til at reflektere en smule.

- Og så er det også kødproduktionen, der forhindrer en progressiv omlægning til økologi. De ekstra arealer, der skal bruges til økologi fremfor ikke-økologi, kan så rigeligt skaffes ved at omlægge kødproduktion til vegetabilieproduktion.

- Verdens stigende efterspørgsel på kød er desuden skyld i sygdomme som fugleinfluenza og SARS, og ifølge FAO (september 2007) vil antallet af influenza- og lignende epidemier stige - ganske enkelt pga den ekstremt ubæredygtige svine- og kyllingeproduktion.

- I forgårs kom så nyheden om, at den fremtidige maksimum-grænse for indtagelse af rødt kød er 300 g - OM UGEN - hvis man vil undgå kræft.

Hvor meget skal der til, før disse dybt alvorlige fakta bliver taget seriøst?

Hvorfor som, i den ellers glimrende artikel, kalde det nye Klimaministerium for et "superministerium", når det reelt ikke får nogen magt over transportområdet, som har afgørende indflydelse på klimaet?

Det ville være mere passende at kalde det for et 'symbolministerium' der skal signalere regeringens velvilje op til klimatopmødet, samt imødekomme en folkelig stemning om at regeringen ikke gør nok på dette område.

Lad os håbe at den gæve Connie Hedegaard trods alt kan gøre en forskel i en ministerstol med ansvar for energipolitikken. Hidtil har regeringen jo mest glimret ved bl.a. at have været tæt på at lægge en ellers blomstrende dansk vindenergi-sektor af internationalt format ned.

Og lad os så reservere betegnelsen 'superministerier' til ministerier, der tildeles en magt, der går hen over flere taditionelle ministerområder - og netop ikke har behov for vanskelig koordination og tovtrækkeri med andre ministerier for at gennemføre reformer.

Et eksempel fra valgkampen på en mere passende brug af begrebet ses her: http://ing.dk/artikel/83126

Stig Marker: "Hvorfor som, i den ellers glimrende artikel, kalde det nye Klimaministerium for et "superministerium", når det reelt ikke får nogen magt over transportområdet, som har afgørende indflydelse på klimaet?"

Hvorfor nævner Stig Marker ikke kødproduktionen, som har større indflydelse på klimet end hele den samlede transportsektor? Hvorfor så meget fokus på transportområdet? Hvorfor ikke dele sol og vind lige?

Svar udbedes.
(jvf mit tidligere indlæg)

Jeg synes at Peter har en virkelig god pointe. Fraset at jeg bestemt ikke bryder mig om det gigantiske energifråds som fiser om ørerne på os, terassevarmerne er bare en ting (computere og andre elektriske apparater på standby en anden) bliver vi simpelthen nødt til at reducere vores animalske produktion. Metanudslippet fra dyrehold worldwide er langt større trussel mod vores klima end det stigende Co2 niveau.

Martin har helt ret i at vi sagtens kunne anlægge et højere ambitionsniveau for vindenergiforøgelse, end det udspil vi senest har været præsenteret for.

'Mens græsset gror, dør horsemor".

Kære Peter

Du har mange tankevækkende pointer, som er nye for mig, og jeg er bestemt enig i, at det er værd at kigge på kødproduktionen. Lad os få fremmet tiltag, der får os til at spise mindre kød - (og økologisk kød i det omfang vi stadig måtte gøre det).

Godt at høre at mine kommentarer giver anledning til eftertanke... :-)

Jeg er dog overbevist om, at det er det absolut sværeste miljø-emne at få i spil, fordi kød stadig udgør en vigtig del af madkulturen i stort set alle verdens lande.
Vil tro at det er derfor, at vi konstant fokuserer på vindmøller og til dels transport, imens husdyrproduktionen kun af og til flygtigt berøres. Hvor er alle de kritiske, dybdeborende artikler om husdyrproduktionen? Bortset fra Informations forsideartikel i foråret = ikke-eksisterende...

Forhåbentlig kommer der med tiden mere fokus på det... måske især pga det faktum at det er den hurtigste måde at sænke opvarmnings-hastigheden på (fordi metan m.fl. dyre-gasser forlader atmosfæren relativt hurtigt)...

Jeg kan varmt anbefale FAOs hjemmeside; hvor man bl.a. kan finde rapporten Livestock's Long Shadow, inkl. et 3-siders resumé. Og så rapporten fra september i år om dyreproduktionens skyld i risikoen for epidemier og smitsomme/dødsensfarlige sygdomme.