Læsetid: 3 min.

Københavnerne drukner i trafikpropper

Venstrefløjen kritiserer regeringen for ikke at ville indføre 'road pricing', som ellers er et af de mest effektive redskaber til at begrænse den voldsomme vækst i privatbilismen
I 2005 skabte trafikpropper forsinkelser på 130.400 persontimer pr. døgn, og i 2030 vil trafikmængden på de danske veje være steget med mellem 70 og 90 procent. Det er den fremskrivning, infrastrukturkommissionen skal forholde sig til. Men kommissionen kritiseres for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til miljøet.

I 2005 skabte trafikpropper forsinkelser på 130.400 persontimer pr. døgn, og i 2030 vil trafikmængden på de danske veje være steget med mellem 70 og 90 procent. Det er den fremskrivning, infrastrukturkommissionen skal forholde sig til. Men kommissionen kritiseres for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til miljøet.

Joachim Adrian

Indland
1. december 2007

Om få år risikerer københavnerne at sidde fuldstændigt fast i bilkøer, fordi regeringens planer på trafikområdet slet ikke er ambitiøse nok.

Sådan lød kritikken fra venstrefløjen, da Region Hovedstaden i går havde inviteret til konference om de trafikale udfordringer i Storkøbenhavn.

Her var omkring 200 eksperter, politikere og organisationsfolk samlet på Børsen i København for at diskutere, hvordan man kan håndtere den voldsomt stigende trafik i hovedstadsområdet.

Enhedslistens trafikordfører, Per Clausen, efterlyste en grundlæggende debat om konsekvenserne af de mange planer om at bygge flere motorveje.

"Vi bliver nødt til at hæve os op og forholde os til, om vi ønsker, at en stadig større del af hovedstadsområdet skal plastres til med asfalt og beton," sagde han.

Det er også langt fra sikkert, at trafikpropperne bliver afskaffet ved blot at bygge flere motorveje, som der ellers er lagt op til fra politisk hold. Tværtimod, lød det fra sagkundskaben:

"Når man bygger flere veje, kommer der mere trafik, og når der kommer mere trafik, kommer der nye veje," sagde trafikforsker Otto Anker Nielsen fra DTU ved konferencen.

For at illustrere sin pointe viste han et billede af motorringvejen uden om London, efter den blev udvidet med et ekstra spor. Her sidder bilerne stadig fast i en kæmpe trafikprop.

'Road pricing' nej tak

Kritikken af den manglende indsats for at begrænse biltrafikken går især på, at regeringen afviser redskaber som road pricing - eller bompenge - der ellers er en af de mest effektive måder at regulere trafikken på.

Otto Anker Nielsen pegede på, at en udbygning af den kollektive transport kun i begrænset omfang får folk til at droppe bilen.

"Rent adfærdsmæssigt er øgede vejafgifter og bompenge et meget effektivt middel til at begrænse biltrafikken," sagde Otto Anker Nielsen.

Men fra Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, lød det:

"Vi siger nej til formynderisk adfærdsregulering som bompenge og højere parkeringsafgifter."

De konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, stemte i:

"At få folk til at tage mere offentlig transport skal ske fuldstændig frivilligt. Derfor er vi også imod bompenge."

Med til historien hører også, at road pricing strider imod regeringens skattestop.

Men at der er et akut behov for at gøre noget ved bilkøerne illustreres af de tørre tal: I 2005 skabte trafikpropper forsinkelser på 130.400 persontimer pr. døgn. I 2015 forventes det årligt at koste samfundet 11,5 mia. alene i hovedstadsområdet. Og i 2030 vil trafikmængden på de danske veje være steget med mellem 70 og 90 procent.

Det er blandt andet disse dystre udsigter, der sidste år fik regeringen til at nedsætte en infrastrukturkommission, der skal komme med bud på, hvordan man kan håndtere den voksende trafik. Den er blevet kritiseret hårdt for ikke at tage tilstrækkelige miljøhensyn.

På konferencen kom kritikken blandt andet fra SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr:

"Det er alt for let at sige, at vi i dag har en mængde trafik i Danmark, som vi så skal fremskrive. I stedet burde infrastrukturkommissionen se på, hvordan man vil have, at trafikken skal se ud i 2030 - og så sætte scenarier op for det," sagde hun.

Unfair kritik

Over for Information afviste formanden for infrastrukturkommissionen, Birgit Aagaard-Svendsen, dog, at miljø bliver nedprioriteret:

"Jeg er meget skuffet over kritikken af, at vi ikke interesserer os for miljøet. Vi har haft som opgave at se på en række emner, herunder også miljø. Og det er faktisk et af vores seks fokusområder med sin egen selvstændige overskrift," sagde hun.

Imens vi venter på den endelige rapport fra Infrastrukturkommissionen, der ifølge Birgit Aagaard-Svendsen kommer lige efter nytår, har Region Hovedstaden og de 29 kommuner i området sammen sendt en omfattende ønskeseddel til kommissionen. På listen står der blandt andet udbygning af motorveje, en havnetunnel i København og nye letbaner.

I Københavns Kommune er man også kommet kommissionen i forkøbet. Her vedtog borgerrepræsentationen i torsdags en plan, der skal gøre byen til intet mindre end verdens miljømetropol i 2015.

Her skal mindst halvdelen af københavnerne cykle til arbejde, og CO2-udsplippet skal være reduceret med mindst 20 procent. Der er blandt andet planer om at nedsætte farten markant på de store brogader og indføre intelligent trafikstyring.

Birgit Aagaard-Svendsen er meget positiv over for initiativet fra Københavns Kommune:

"Det er vigtigt at se på sammenhængen mellem den statslige og kommunale infrastruktur, og jeg mener sagtens, at kommunens forslag kan integreres med vores anbefalinger," sagde hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her