Læsetid: 3 min.

Konkurrence om konsensus-meldinger

For at presse midterpartierne, specielt Ny Alliance, kappes partierne om forsonlige meldinger, der skal appellere til midtervælgerne
10. november 2007

Kun fem dage før valget synes striben af nye politiske erklæringer nærmest at neutralisere hinanden. Forskydningerne er små. Den mest afgørende er måske, at Enhedslisten de sidste tre dage har haft marginalt vigende tilslutning og nu igen balancerer direkte på spærregrænsen. Samtidig har Soceildemokraterne de seneste tre dage vundet næsten et procentpoint, (som valgmatematikken dog kun udmønter i et enkelt mandat,) hvad der måske kan være et resultat af søndagens tv-duel, som havde ekstraordinært mange seere.

Indholdsmæssigt er valgkampen blevet en opvisning i konsensus-bestræbelser.

Mens fronterne på det taktiske plan er blevet forstærket. Radikale siger blankt nej til Fogh og Khader blankt nej til Thorning og opgiver dronningerunde.

For at presse midterpartierne, specielt Ny Alliance, kappes partierne om forsonlige meldinger, der skal appellere til midtervælgerne. Paradoksalt nok får den vidtgående konsensus-søgning det midteroprør - som Naser Khaders partidannelse og Vestagers magtovertagelse hos de radikale syntes at indvarsle - til at fortone sig.

Foghs indrømmelser

I går meldte Anders Fogh Rasmussen ud på to emner, der kan ses som en indrømmelse til midtersynspunkter. Han erklærede, at regeringen, hvis den fortsætter, vil søge et bredt forlig om asyl-politikken og tilkendegav overraskende, at regeringen nu i modstrid med meget håndfaste tidligere erklæringer vil frede de kommunale skatteforhøjelser og i givet fald fastholde skattestoppet gennem en sænkelse af statsskatten. Det er netop, hvad Helle Thorning-Schmidt har argumenteret for. Det brede asylforlig kan blive et skridt til imødekommelse af et af Khaders nøglekrav.

Reelt er det blevet uhyre vanskeligt at pege på et substantielt politisk opgør mellem blokkene. Både Thorning og Fogh synes at satse på, at det skal være den brede bedømmelse af ledelses-kompetence, der skal afgøre valget. Fogh synes helt overbevist om, at hans stærkeste kort er hans resultater og udsigten til politisk stabilitet med et velkendt indhold.

Men at han er alvorligt udfordret af Thornings markante tv-optræden og SR-alliancens fasttømrethed vidner de små, men markante forskydninger i de seneste dage om.

I samtlige valgkampens hovedtemaer er forskellene i de politiske standpunkter blevet drastisk indskrænket:

-Velfærdspolitikken: Thornings store tema: Skattelettelser eller velfærd er blevet udhulet. Thorning tilslutter sig skattestoppet og fastslår igen og igen, at 'danskerne betaler rigeligt i skat'. Hendes nærmeste støtteparti er optaget af at sænke skatten på arbejde. Thorning vil rulle Foghs skattelettelse, som mere er en skatteomlægning, tilbage, men har ikke flertal for det hos sine støttepartier.

-Udlændingepolitik: Til gengæld støtter hendes støttepartier nu en fortsættelse af den stramme udlændingepolitik med 24-årsreglen med en uændret stram asyl-politik - hvis afviste asylansøgere kan få mulighed for at bo og arbejde uden for centrene.

Fogh åbner for sådanne ændringer i asyl-politikken gennem udspillet umiddelbart før valget og gårsdagens tilsagn om et bredt forlig.

-Udenrigspolitik: Uenigheden om udenrigspolitikken er indsnævret. Thorning har med stor energi og stærkt engagement forsvaret den danske indsats i Afghanistan og stort set afstået fra kritik af indsatsen under Irak-krigen, som hun oprindeligt synes at have været tilhænger af.

Tvivlerne og tøverne

Bedømt på indholdet i de politiske markeringer bliver det stadig mere vanskeligt at finde forskelle mellem S og V. Men i konkurrencen om konsensus-meldinger er Ny Alliance blevet trængt tilbage og har selv spillet sig en central forhandlingsposition af hænde.

Foghs chance er måske at han kan sandsynliggøre, at han selv vil stå for at realisere det opbrud fra blokpolitikken, som skabte den første begejstring omkring Ny Alliance.

Han har inviteret til nyt stort, bredt forlig om velfærdspolitikken og om asyl-politikken. Han har lovet, at udenrigspolitikken fremover vil hvile på brede flertal.

Med de meget spinkle forskydninger, der kan skabe fire-fem mulige flertalskonstellationer bag en regering i et nyt folketing, synes alt at afhænge af, hvem der de næste få dage bedst kan mobilisere tvivlere og tøvende tilhængere.

Erik Meier Carlsen skriver valgdagbog hver dag frem til valget den 13. november. Samtidig bringer vi dagligt et valgbarometer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu