Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kvoter og kreditter skal klare Danmarks klimaløfter

Danmark køber CO2-kvoter og kreditter i udlandet som få andre lande. I værste fald vil kun syv procent af Danmarks Kyoto-forpligtelse komme fra egentlige reduktioner af drivhusgas herhjemme
Avedøreværket bruger kul som brændstof. At lande som Danmark køber CO2-kvoter og kreditter i udlandet i stedet for at lave egentlige ændringer som f.eks. at sige farvel til kullet, ruster os meget dårligt til næste fase af klimaaftalerne, der ligger efter 2012, mener flere kritikere

Avedøreværket bruger kul som brændstof. At lande som Danmark køber CO2-kvoter og kreditter i udlandet i stedet for at lave egentlige ændringer som f.eks. at sige farvel til kullet, ruster os meget dårligt til næste fase af klimaaftalerne, der ligger efter 2012, mener flere kritikere

Indland
30. november 2007

I denne uge udtrykte EU- Kommissionen bekymring over, at Danmark ikke ser ud til at kunne opfylde sin del af EU's Kyoto-forpligtelser. Klima- og energiminister Connie Hedegaard afviste kritikken og garanterede, at Danmark nok skal nå at reducere CO2-udslippet med 21 procent i forhold til 1990-niveauet som lovet.

Og det kan hun have ret i. Danmark kan nemlig betale sig fra problemet. For mens der snakkes om vindmølleparker langs de danske kyster, bedre isolering i danske huse og generel energieffektivisering af det danske samfund, er virkeligheden, at størstedelen af Danmarks opfyldelse af Kyoto-forpligtelserne vil komme fra køb af kvoter og kreditter i udlandet, hævder Greenpeace.

Miljøorganisationen har nærlæst den seneste allokeringsplan og regnet på tallene. De viser, at i værste fald vil kun syv procent af Danmarks Kyoto-forpligtelser i perioden 2008-12 komme fra egentlige reduktioner af drivhusgassen herhjemme.

Resten af de 21 procent vil stamme fra køb af kvoter på den europæiske kvotebørs og fra de såkaldte JI/CDM-kreditter, der betyder, at et land, der støtter klimavenlige tiltag i u-landene, selv kan få lov at forurene tilsvarende mere.

"Regeringen har en alt for stor fokusering på kreditter og kvotekøb og helt utilstrækkelig prioritering af hjemlige reduktioner i opfyldelsen af vores Kyoto-mål, " siger Tarjei Haaland fra Greenpeace og konkluderer: "De særdeles beskedne danske hjemlige reduktioner er en pinlig sag for en regering, der forsøger at fremstille sig selv og Danmark som klimamæssigt foregangsland."

Nye kreditter

Ifølge Greenpeaces udregninger vil de kvotebelagte virksomheder, hvis de køber lige så mange kvoter og kreditter i udlandet, som de har fået tilladelse til, kunne dække 80,2 procent af deres endnu ikke opfyldte forpligtelser via kreditter og resten ved indkøb på EU's kvotemarked.

Næsten lige så galt ser det ud for strategien for den danske stats opfyldelse af løfterne. Her vil 60 procent af det, der mangler, klares med JI/CDM-kreditter, frygter Greenpeace. I sommer opkøbte Danmark yderligere 0,5 mio. af de såkaldte JI/CDM-kreditter og åbnede derved for tilsvarende at neddrosle målet for egentlige hjemlige reduktioner, fra 1,3 mio. ton CO2 til 0,9 mio. ton.

Klimaminister Connie Hedegaard kan ikke forstå, hvordan Greenpeace kan sige, at det kun vil dreje sig om syv procent.

"Jeg har svært ved at forstå, hvordan Greenpeace i 2007 kan vide, hvad virksomhederne har tænkt sig at gøre. Deres udregning må være baseret på, at virksomhederne køber sig til det hele, og det, tvivler jeg på, bliver resultatet," siger Connie Hedegaard, der henviser til, at regeringen kun har givet el-sektoren 57 procent af de kvoter, som den bad om.

"Jeg går da ud fra, at en del virksomheder både inden for energisektoren og andre, som også har fået strammet deres kvoter, vil omstille driften af virksomhederne. Det er ret dyrt, hvis man år efter år skal ud og købe kvoter i stedet for en gang for alle at omstille sit energiforbrug,"

- Så du går ud fra, at virksomheder med stramme kvoter vil reducere deres udslip mere?

"Det kan jeg jo ikke vide, og jeg skal heller ikke diktere det," fastslår Connie Hedegaard.

Andre tiltag

Enhedslisten vil nu indkalde klimaminister Connie Hedegaard i samråd i folketingets miljøudvalg for at få svar på, om den nye klimaminisiter finder et 'worst case scenario' på blot syv procent dansk reduktion tilfredsstillende.

"Det er fint, at hun ikke tror, at virksomhederne vil benytte sig af det, men syv procent er jo tydeligvis så lavt, som regeringen accepterer, at Danmark går. Det sætter alt deres klimasnak i perspektiv," siger Per Clausen, energi- og miljøordfører for Enhedslisten.

Anne Grete Holmsgaard. (SF) understreger, at kreditterne oprindelig kun var ment som et begrænset supplement til det egentlige arbejde, der består i at omlægge produktionen og skubbe til en mere bæredygtig samfundsudvikling.

"At lande som Danmark i stedet køber sig fra at lave egentlige ændringer som f.eks. at sige farvel til kullet, ruster os meget dårligt til næste fase af klimaaftalerne, der ligger efter 2012," siger Anne Grete Holmsgaard.

Connie Hedegaard køber ikke kritikken. Hun mener, at der er mange hjemlige tiltag, der vil trække op på procenten for de reelle hjemlige tiltag.

"Vi har jo stillet forslag om en nye vindmøllepark, og der er flere elementer i de energiforhandlinger, vi nu sidder i, f.eks. obligatoriske el-målere i alle hjem, der vil trække op. Men vi kunne bare ikke tage det med i allokeringsplanen, da der ikke var 100 procent sikkerhed for, at det politisk ville blive til noget, " siger Connie Hedegaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ralph Sylvestersen

Forslag til Connie H.

Seks svenske styrelser og direktorater har sammen udarbejdet en fælles overordnet strategi for mere effektiv energianvendelse og transport.

Det svenske Jernbaneværk, Energistyrelse, Luftfartsstyrelse, Energistyrelse, Natur- og miljøværk, Søfartsværk og Vejværk har den 30. november 2007 leveret en fælles rapport med en ny strategi med godt 50 konkrete forslag til især en mere effektiv energianvendelse og transport.

Strategien fastslår bl. a., at det er nødvendigt at sikre at alle nye investeringer i infrastruktur mm., ikke på sigt modvirker mulighederne for at nå de svenske klimamål. Derfor skal alle relevante svenske planlove nu generelt indeholde en øget vægtning af klimamålsætningen.

Rapporten anerkender også at en drastik ændring af "livsstil" kan være nødvendigt.

Noget tilsvarende bør snarest laves herhjemme.

http://www.naturvardsverket.se/upload/01_sveriges_miljomal/eet/rapport_5...