På tærsklen til FN's klimaforhandlinger på Bali med start mandag er de fleste i-lande i alvorlige vanskeligheder. Om bare en måned starter Kyoto-aftalens deadlinefase - perioden 2008-12 - hvor i-landene sammenlagt skal have reduceret deres udledninger af drivhusgasser med fem pct. målt i forhold til 1990-niveauet.
Men ifølge ny statistik fra FN var i-landenes udledninger i 2005 så høje som nogensinde og fortsat stigende. De samlede udledninger for de i alt 40 i-lande, der har undertegnet FN's Klimakonvention (UNFCCC), var således 11 pct. højere end i 1990.
"Vi bør ikke fortie den kendsgerning, at adskillige lande fortsat har voksende udledninger af drivhusgasser, og at de må gøre mere for at få styr på deres udledninger," sagde Yvo de Boer, chef for UNFCCC, da de ildevarslende data blev offentliggjort.
EU-Kommissionen har samtidig offentliggjort statistik, der viser, at udledningerne af drivhusgasser fra de 15 gamle EU-landes energiproduktion og -forbrug er steget med tre pct. fra 1990 til 2005, og at stigningstakten har været større de seneste år.
Problemerne med at overholde deres Kyoto-forpligtelser får i stigende grad i-landene til at købe sig til CO2-reduktioner uden for egne grænser.
Det gælder også Danmark, som løbende indgår nye aftaler med u-lande om de såkaldte CDM-projekter. Ved sådanne projekter køber Danmark sig til 'CO2-kredit' via penge til f.eks. vindmøller, biogasanlæg eller andre aktiviteter i f.eks. Fjernøsten eller Afrika, der kan bringe de pågældende u-landes udledninger ned.
Danmark kan dermed undgå nogle af indgrebene over for hjemlige kraftværker, biltrafikken og andre CO2-kilder.
Internationalt er der via UNFCCC foreløbig registreret 840 CDM-projekter i 49 udviklingslande, og yderligere 1.800 projekter er under godkendelse. CDM-markedet er dermed i dag "et multimilliard-dollar foretagende," som det udtrykkes af Hans Jürgen Stehr, formand for den såkaldte CDM-bestyrelse under UNFCCC, der udformer reglerne.
Ikke nogen klimaeffekt
Den danske regering har til dato købt sig til 19 CDM-projekter i Kina, Thailand, Vietnam, Egypten, Sydafrika, Armenien og Malaysia med en forventet samlet CO2-reduktion på godt 1 mio. ton CO2 om året. Mere er på vej, og hertil kommer private danske virksomheders køb af CO2-kreditter via CDM-projekter som led i virksomhedernes bestræbelse på at klare deres individuelle klimaforpligtelser.
Miljøorganisationen Greenpeace kritiserer den danske regering at eksportere løsningen af Danmarks klimaproblemer til u-landene via CDM-projekterne. Det undergraver den nødvendige omstilling af det danske samfund til CO2-neutralitet, mener organisationen.
Hertil kommer så kritik fra en anden international miljøorganisation (WWF) af selve CDM-ordningen for at have "forfejlet sit mål".
I en rapport offentliggjort i går af WWF og udarbejdet af det anerkendte Öko-Institut i Berlin fastslås det, at 20 pct. af den CO2-kredit, der er købt i form af vestlige penge til CDM-projekter i u-lande, ikke gør nogen reel forskel for klimaet.
WWF-rapporten peger på tre problemer ved den hidtidige forvaltning af CDM-ordningen:
- En del af de konsulentfirmaer, der hyres til at dokumentere og kontrollere de enkelte projekters effekt og troværdighed, lever ikke op til deres ansvar. Konkurrencen blandt firmaerne er tiltagende, og det frister nogle til at bruge for lidt tid på de enkelte projekter: Jo mindre tid man bruger, jo billigere kan man løse opgaven, og jo flere ordrer får man.
- For omkring 40 pct. af projekterne er der ifølge rapporten ikke tale om den krævede 'additionalitet'. Ifølge UNFCCC's regler skal CDM-initiativer bestå i klimaprojekter, som ikke vil kunne realiseres uden pengene fra et i-land. Hvis et bestemt u-land før eller siden af sig selv ville opføre vindmøllerne, biogasanlægget el.lign., så har i-landet jo ikke sikret nogen ekstra klimagevinst og bør derfor ikke opnå nogen CO2-kredit. Sker det, tælles der dobbelt i det store CO2-regnskab. WWF mener imidlertid, at så meget som fire ud af 10 projekter - svarende til 20 pct. af den påståede klimagevinst - ikke rummer den krævede 'additionelle' klimaeffekt.
- CDM-projekter skal også bidrage til bæredygtig udvikling i værtslandet. Det gør de i mange tilfælde ikke, siger rapporten. Der lægges således ofte mest vægt på, at projekterne er økonomisk attraktive, snarere end gavnlige for bæredygtigheden.
"Adskillige studier har vurderet CDM's bidrag til bæredygtig udvikling. De kommer alle til samme konklusion: CDM opfylder ikke i tilstrækkelig grad kravet om at bistå værtslandene med at opnå bæredygtig udvikling," hedder det.
WWF anerkender, at der er forbedringer på vej i CDM-systemet, men der er fortsat mange tvivlsomme projekter.
"CDM-mekanismen er et nyt redskab i forhold til at skære i udledningen af drivhusgasser, og det står klart, at den har brug for et meget grundigt eftersyn," siger klimamedarbejder John Nordbo, WWF Verdensnaturfonden.
Han gør opmærksom på, at CDM-ordningen i perioden 2008-12 vil åbne mulighed for udledninger i EU på 145 mio. ton CO2 - udledninger, der skulle være fjernet, hvis ikke EU-lande og -virksomheder kunne købe CO2-kredit i u-lande.
"EU skal først og fremmest sørge for at nedsætte sit eget udslip. CDM-projekter skal ikke sættes i stedet for hjemlige reduktioner," siger Nordbo.
Cirkus skal undgås
Klima- og energiminister Connie Hedegaard har endnu ikke set rapporten, men understreger, at Danmark i sine CDM-aftaler har lagt stor vægt på at sikre, at det er seriøse projekter med reel, ekstra klimaeffekt.
"En af forudsætningerne for at nå enighed om en ny global klimaaftale er, at der sker teknologioverførsel fra i- til u-lande, og derfor er det afgørende, at CDM-projekterne udformes ordentligt og fungerer optimalt. Jeg kan forestille mig, at rapporten ikke tager højde for de forbedringer af systemet, som man af samme grund vedtog sidste år og nu er i færd med at gennemføre. Men hvis rapporten kan bidrage til, at systemet styrkes endnu mere, er det godt. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at CDM-systemet ikke bliver en hurtig vej til reduktioner i i-landene eller et cirkus, hvor man bare ligger og flytter rundt på byrderne," siger Connie Hedegaard.
I telefonen fra Bali siger Hans Jürgen Stehr, at WWF-rapporten selv anerkender, at systemet er under opstramning.
"Nu drejer det sig om at få de erfaringer, der efterhånden er indhøstet, kanaliseret ind i alle deltagere i systemet, herunder både projektmagere og de private firmaer, der bedømmer projekterne. Jeg påstår ikke, at det er perfekt, men det bevæger sig i den rigtige retning," siger Hans Jürgen Stehr.
"Når det gælder kravet om, at projekterne skal bidrage til værtslandets bæredygtighed, har man besluttet politisk, at værtslandet selv skal bedømme det. Som formand for CDM-bestyrelsen kan jeg derfor ikke sige noget til, hvis kloge folk mener, at det har skortet lidt på troværdigheden omkring nogle projekters bidrag til bæredygtighed."
