Baggrund
Læsetid: 11 min.

Manden der mistede sit efternavn

Socialistisk Folkeparti står til at blive valgets helt store vinder. Ifølge meningsmålingerne er partiet på vej til at overtage 23 sæder i Folketinget, hvilket mere end fordobler deres nuværende antal og gør dem til Danmarks tredje største parti. Valgforskere taler om midtersøgning. Vi andre taler om Villy
Indland
10. november 2007

Mens Ny Alliances frontkvinde Gitte Seeberg talte, sad Villy og satte krydser på et stykke papir. Tilsyneladende ikke fordi det kedede ham, det hans kollega talte om. Slet ikke. Han lyttede opmærksomt, mens han lod blikket glide fra talerstolen, til papiret og ud over de 200 fremmødte på Vallekilde Højskole, der var kommet for at høre SF og Ny Alliance love bedre tider uden blokpolitik en tirsdag aften i november. Med højre arm hen over maven og et tag i venstre albue sad han skiftevis og masserede hagen og satte krydser på papiret.

Gitte Seeberg talte. Skarpt, højt, tydeligt, præcist. Om miljøet, om VKO, om skattetryk, om anstændighed og asylpolitik. Det havde været en lang valgkamp, det var mørkt og koldt udenfor og Gitte Seeberg var langt væk fra Rudersdal Kommune, hvor hun hørte hjemme. Siden foråret havde hun turneret med den samme tale, og den var begyndt at lyde en anelse mekanisk. Men som en af de få i salen så det ud til at underholde Villy, det der kom ud af den politiske maskines mund. Han smilede satte krydser og masserede hagen.

Ordstyreren sagde tak. Salen klappede og Villy rejste sig for at bestige den gamle talerstol. Han lod begge hænder hvile på hver side af talerstolen. Kiggede tilfreds ud over salen og tog en dyb indånding.

"Hvor er det rart at være tilbage på en højskole langt væk fra journalister og medier. Så kan man for en gangs skyld sige, hvad man mener." Salen brød ud i latter og den seriøse og skarpe tone, Gitte Seeberg havde indledt mødet med, var på få sekunder vendt fra tør politik til hyggelig familiefest hos Villy. Villy grinede selv lidt med og lod latteren fortage sig lidt før han roligt startede på sit 10 minutters oplæg om sit partis mærkesager.

"Jeg har stor respekt for Gitte Seeberg og den kamp, hun har taget de sidste måneder. Det har været imponerende, og hendes tale her i aften var også imponerende," begyndte Villy uden synlig spor af ironi i stemmen. Kun lun jysk dialekt.

"Jeg har siddet og sat krydser i min egen tale ud for de punkter i SF's program, hvor vi er enige med Ny Alliance, og bortset fra jeres umulige skattepolitik er vi stort set enige om alt andet. Hvorfor dropper i ikke den skattepolitik og hjælper os med at få en ny statsminister?" Salen grinede og klappede, mens Gitte Seeberg smilede forlegen og kiggede ned i bordet som en genert skolepige. Villy var på hjemmebane. Også her. I en radikal højborg i provinsen.

SF ser i skrivende stund ud til at blive valgets helt store sejrherre. Med Villy i spidsen og Ole Sohn i kulissens første række har partiet tilsyneladende formået at formulere den venstrefløjspolitik, som resten af fløjen har haft så svært ved siden 2001. Trods en svipser i valgkampens første dage, hvor Villy blev taget i at lyve - eller i hvert fald overdrive - om sine besøg på landets plejehjem, står SF i øjeblikket til mere end en fordobling af sine mandater, hvis man skal tro meningsmålingerne. Samlet spås de et valg, der skal give dem 23 mandater, hvilket gør partiet til Danmarks tredjestørste.

Gitte Sommer Harrits forsker i vælgergrupper og samfundsklasser på Aarhus Universitet. Hun ser i høj grad SF's store fremgang som en direkte effekt af deres karismatiske leder. Villy-effekten.

"Han er god til at signalere en oprigtighed og en god gammeldags idealisme, men ikke på den mavesure facon, som venstrefløjen har fået ry gøre brug af. Han er indigneret på en lun måde, som vi kan have hjemme i vores stue," siger Gitte Sommer Harrits.

"Det tiltrækker særligt den del af middelklassen, der hører til i den offentlige sektor og har de mellemlange uddannelser. Han appellerer til alle dem, der siger 'skal vi ikke bare lavet et bedre samfund, og lad os holde op med at snakke så meget om økonomi og alt det tekniske'. De gode viljers samfund, kunne man sige."

Det er ifølge Gitte Sommer Harrits en gruppe i samfundet, der er idealistiske og meget engagerede i foreninger og velgørende organisationer. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de følger specielt nidkært med i de politiske detaljer.

"De vil gerne lave et bedre samfund, og det skal helst ikke være for teknisk. Det skal helst ikke være for rationelt. Derfor vinder han på at sige nogle ret banale ting, der appellerer følelsesmæssigt til folk. Man skal forstå, at langt de fleste danskere ikke sætter sig ned og følger med i politikkens detaljer. Valget foregår langt mere overordnet mellem følelsesmæssige betragtninger om hvilken vej samfundet bør gå. Nogen gange tror jeg, journalister og kommentatorer overvurderer, hvor meget den faktiske politik egentlig betyder."

SF's succes er ifølge Gitte Sommer Harrits ikke en formulering af det store klassiske venstrefløjsprojekt. Snarere tværtimod.

"Villy skal helst ikke ud og sige en masse om Marx og tale om store ideologier, og det er heller ikke det, han signalerer. Han står nærmere for en lidt ufarlig venstrefløj, som karakteriseret af vælgerne ved et 'det er nu godt, der er en venstrefløj'," siger Gitte Sommer Harrits, og understreger i øvrigt det vigtige i at Villy ikke bliver mødt med det samme krav om troværdighed som for eksempel en statsministerkandidat.

"Derfor betyder hans fortalelse med plejehjemmene heller ikke så meget. Han smiler lidt og siger undskyld, men hvis Helle Thorning var kommet til det, var hun blevet slagtet. Det problem har han ikke."

Under Gitte Seebergs tale var der ikke nogen, der grinedef eller klappede. Villy derimod måtte flere gange give plads til salens applaus og latter i talestrømmen. Selv når han berørte alvorlige emner som krig og asylpolitik, var tonen lun og morsom. Små indskudte fuldtræffere blødte stemningen op, og publikum følte sig underholdt som til en koncert med Niels Hausgaard. Det var Villy, der talte. Vores alle sammens Villy.

"Ham statsministeren - Anders Fogh Rasmussen, hedder han vist nok - har ført os i en krig ..." eller:

"Da jeg var ung - og det er som I kan se mange år siden - var jeg stolt af at rejse rundt i verden med et dansk flag på tasken ..." eller:

"Når jeg har besøg af mine venner fra Sydamerika, er de altid utrolig imponeret over hvor fornemt jeg bor - og jeg bor altså i en andelsbolig uden for Kolding. Men når de spørger mig, hvorfor danskerne har det døde blik i øjnene, når de bærer deres poser ud af Bilka, har jeg svært ved at give dem et svar. Dels fordi de kun tale spansk og dels ...."

Selv den pinlige episode med de 20 plejehjem, han skulle havde besøgt, blev vendt til et godt grin. Midt i en sørgelig rapportering om sygehusvæsnet og ældreplejen fik han til stor begejstring for salen lige indskudt et. "Nu skal jeg jo passe på med tal."

Og så rundede han naturligvis talen af med et Grundtvigcitat.

Historieprofessor og specialist i arbejderbevægelsens historie bevægelser Claus Bryld fra Roskilde Universitets Center, mener at en del af forklaringen på SF's store vælgertilgang i virkeligheden skal findes hos Socialdemokraterne.

"Tilgangen kommer givetvis ved fravalget af Socialdemokraterne," siger han.

"Men det spændende er, om det er arbejdervælgere eller middelklassevælgere, der har skiftet parti. Hvor det før har været skolelærerne og akademikerens parti, tror jeg i højere grad at SF er ved at blive et arbejderparti," siger Claus Bryld, der mener at højredrejningen i dansk politik også har fundet vej til SF.

Højredrejningen siden sidste valg - i Villys formandsperiode. Den kommer af det generelle pres udefra med EU og globaliseringen, og indefra med højkonjunkturen og Nyrups moderniseringspolitik op gennem 90'erne, som SF overvejende var positiv overfor.

"Og så betyder formanden en del. Gert Petersen var tidligere kommunist og Holger K Nielsen var også oprindeligt meget venstreorienteret. I dag har partiet en leder, der aldrig har været så doktrinær. Men de er også blev ført med af en generel politisk vind. Venstrefløjen har det sjældent særlig godt under en højkonjunktur, og jeg tror vi alle sammen er blevet mere revisionistiske."

Claus Bryld mener, at SF med tiden nærmest er blevet radikalt og angiver således tre partier i valgkampen som afarter af de radikale:

"De radikale selv, Ny Alliance og SF. Et til højre, et i midten og et til venstre. Når det gælder flygtninge-, skole- og kulturpolitik er SF jo meget tættere på de radikale end Socialdemokraterne."

SF's oprindelige mærkesager som afrustning og socialisme er i følge Claus Bryld næsten væk. I stedet har de lagt sig et sted mellem Socialdemokraterne og de radikale og i talesætter i stor stil tanken om friheden til den enkelte.

"Socialdemokraterne gik jo med på Venstres skolepolitik med øget kontrol, test og elevplaner, hvor SF ligesom de andre radikale partier går ind for mere frihed. På det punkt tror jeg SF har taget en del socialdemokrater. Folk der er imod kanontanken, centraliseret kontrol af universiteter, kulturpolitik og skoler," siger Claus Bryld, der dog også giver Villy en stor del af æren for partiets fremgang.

"Han er en charmetrold - især hos kvinderne. Samtidig ligger hans stil op til venlighed og blødhed, og så er han god til at indsmigre sig hos vælgerne. Politikken er meget glat og der er meget få provokerende udmeldinger."

Højredrejningen i SF vil ifølge Claus Bryld få en ekstra tand, hvis Enhedslisten ikke kommer over spæregrænsen

"Så ville SF have en flanke fri, og kunne rykke endnu længere mod højre. Det ville næsten betegne en udslettelse af 70'er-venstrefløjen og betegne, at skellet mellem socialisme og liberalisme forbi. Så er der kun midterpartier tilbage," siger Claus Bryld.

Villy var i gang med en længere forklaring om forskellen mellem 'det gamle SF' og 'det nye SF'. De fleste af de kritiske spørgsmål fra salen var ellers havnet hos Gitte Seeberg, men en lettere kritisk undren fra en ung erklæret SF'er i salen havde nu også ramt Villy.

"Vi har som alle andre partier været i gennem en udvikling. Verden udvikler sig, så selvfølgelig må vi også rette os efter det. Jeg har altid været åben over for forandring, og det kan man også se i min politik." En let og sjælden tøven opstod.

"Man skal altid være på vagt overfor politikere, der ændre holdning - og det gør politikere desværre ofte. Men jeg synes egentlig alternativet er værre." Salen jublede, og Villy satte trumf på med et citat af Sartre.

Det var ikke, fordi Gitte Seeberg ikke klarede sig fint under selve debatten. Hun svarede på det, hun skulle. Retorisk overbevisende, præcist og sympatisk. Men der var ikke noget at gøre den aften. Når salen stillede et spørgsmål var det enten til "Villy" eller "Gitte Seeberg fra Ny Alliance". Hun var politiker. Hun var en af dem. Villy var Villy, og Villy var en af vores. En politiker overfor et menneske.

***

Professor på Copenhagen Business School Ove K. Pedersen betegner ligesom Claus Bryld SF som et midterparti. I følge ham bliver det derfor ganske små marginaler, der afgør, hvor vælgerne sætter krydset.

"Det er marginalspørgsmål, der afgør om krydses sættes på Socialdemokraterne, de radiale eller SF. Og indtil videre har Villy vundet det spil, fordi han som person har en stor indflydelse. Han har den humoristiske tilgang og udstråler en stor troværdighed - i hvert fald indtil plejehjemssagen. Men de ekstra stemmer tror jeg også skal ses som proteststemmer fra tidligere radikale og socialdemokratiske vælgere," siger Ove K Pedersen, der dog tvivler på, at Villy-effekten varer ved.

"Jeg tror ikke, Villy-effekten er så holdbar i længden. Han siger jo i virkeligheden ikke så meget. Hvis han var tvunget ned i de samme præcissioner som Socialdemokraterne, ville hans stemmer givetvis begynde at forsvinde."

Ove K. Pedersen påpeger desuden, at sejren ikke er i hus for SF endnu, og nu hvor valget går ind i den sidste fase, vil det også blive sværere for dem at bevare den gode stime.

"Nu hvor valgkampen går ind i den sidste fase, bliver emnerne hårdere, og det vil gå ud over SF, fordi de har en række dilemmaer. Dem vil de andre partier begynde at gå efter, og de vil blive mere tydelige efterhånden. Det er jo ikke kun tvivlerne, de andre partier går efter. Det er også de troløse og proteststemmerne. Dem vil man ud og fange, og så bliver hele valgkampen mere hårdtslående. Så konklusionen er ikke givet på forhånd. Indtil videre har SF jo kunne køre en meget rundhåndet valgkampagne."

****

I det øjeblik, Vallekildes ordstyrer rundede aftenen af, var Villy allerede i gang med at stoppe sin pibe. Han gav sig tid, rejste sig roligt og gik ud for at møde vælgerne. Han havde ikke travlt. Villy udstrålede ro og tid til sine vælgere.

To minutter senere sad han i sin bil på vej til fest i den lokale vælgerforening i forsamlingshuset Gimle i Føllenslev. Ti minutter senere stod han på scenen i Føllenslev. Bag ham havde et lokalt funkband taget opstilling og foran ham sad glade SF-sympatisører med dåseøl bænket ved borde dækket med nervøst velour i kradse farver. Modne kvinder med rav om halsen i løse dragter, gymnasieelever, jakkesætklædte mænd og børn, der legede med balloner. Salen var oplyst af kulørte lamper og rundt på bordene brændte stearinlys.

Villy sagde tak for støtten og talte varmt om de lokale kandidater.

"Det er farligt at tro, at den er hjemme nu. Vi har et kæmpe arbejde foran os," sagde Villy og forklarede os om hvor mange, der endnu ikke havde besluttet sig.

"De fleste af dem er de unge kvinder. Og vi har et rigtig godt tag på de unge kvinder." Salen jublede efter hver endt sætning.

"Det ser rigtig godt ud, men det er vigtigt for mig at understrege, at det her er ikke én mands arbejde. Det er ikke én folketingsgruppes arbejde. Det er vores alle sammens arbejde."

"Her er 200 her i aften. Hvis i hver overtaler 1.000 mennesker til at stemme SF, så vil 200.000 mennesker stemme på os." Salen grinede. Villy vinkede og forklarede undskyldende, at han måtte videre og havde en lang dag i morgen. Det lokal funkband gik i gang, og Villy forsvandt ud i mørket.

I mens var den yngre del af partiet ved at gøre sig klar til morgendagens kamp. Den skulle stå i Empire Bio på Nørrebro, hvor SF havde inviteret barslende kvinder til familiedebat mellem SF's Pia Olsen Dyhr, Paula Larrain fra de konservative og Malou Aamund fra Ny Alliance. Villy skulle til en gågade i Jylland.

Villys efternavn er redaktionen bekendt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alt det sludder med midten og venstre gir jeg ikke en disse for, der har altid handlet om at få 'venstreorienteringen' til at blive midten i Dansk politik, hvis det er ved for alvor at lykkedes for min gamle ven Villy, så gør han det han er sat til at gøre. Dem der mener at Villy ikke var og er lige så venstreorienteret som Holger eller Gert, kender ikke Villy, så enkelt er det.

Dette valg ser ud til at få 2 vindere, skabt på 2 vidt forskellige måder.

Villy Søvndal har skabt sin egen personlige stil, afslappet, med humor og ironi.
Og et afslappet forhold til kendsgerninger!

En stil som kun kan anvendes, når man ikke har ansvar at leve op til, ikke resultater man skal forsvare. Er ikke-politiker.

Den anden vinder er Dansk Folkeparti,- partiet som har været skydeskive for alle andre partier, men alligevel ser ud til at holde skansen, måske endda gå en smule frem.

Og her har stilen været helt anderledes,- intet andet parti evner at fremstille sin politik så enkel og forståelig som DF.

Der bruges ikke mange fremmedord, men ordvalget er alvorligt, jævnt dansk.

I ny og næ en lille vits,- men partiets bagage giver ikke mulighed for muntre historier.

Nok er Pia K. frontpersonen i DF, men ikke så udtalt som Villy S. er i SF.

Alle andre partier er "tabere" og NA er et medieflop!

God fremgang for venstrefløjen

Det er positivt, at venstrefløjen i Danmark går frem.

Det er også NU dette skal ske. Ellers er det SLUT med den danske
velfærdsstat. Slut med folkepension, kontanthjælp, efterløn og
meget andet. Det jo det CEPOS og Fogh vil. Ligesom DF.

Partiet er IKKE et folkets parti. Ved hjælp af deres stemmer er den
ene besparelses-finanslov efter den anden kommet igennem.

Og resultatet ser vi i dagens danske forskels-samfund mv.

Ventetid på kræftbehandling etc.

Men, for Willy S. vokser træerne ikke ind i himlen. For hvis det skulle
lykkes, at få en VENSTRE-fløjs påvirket regering skal HAN VIRKELIG TRÆDE I KARAKTER!

Han må IKKE glemme mærkersagerne. Særligt ikke hvis Willy S bliver minister. Deltag ikke i asociale besparelser. Husk det. Husk også
gamle studerende med stor og gammel studiegæld fra 1980'ernes høj-rentesamfund.

Og så er Willy S jo EU TILHÆNGER. Og tilhænger af EU traktaten. Desværre.

Vil man støtte den relle venstrefløj - støt da ENHEDSLISTEN. En stemme
på Liste Ø er en stemme på sikring af velfærdsstaten og en udvikling heraf.

Og en sikker stemme mod mere EU involvering!

Kan det være rigtigt at så mange vælgere akcepterer et socialistparti?
Er socialisme ikke prøvet nok i denne verden? Socialisme som samfundsform egner sig kun til myretuer og biboer.

Jørgen e. Petersen ved tydeligt nok ikke, hvad han taler om. De eneste steder i verden, hvor et samfund, der nærmer sig socialisme, er prøvet, er i de nordeuropæiske blandingsøkonomier. Og de har faktisk fungeret ganske udmærket. At Hitler og Stalin kaldte sig socialister, er uvæsentligt. Pinochet kaldte sig også kristen.

Jørgen E. Petersen kalder SF et socialistparti. Det er nok så meget sagt, eftersom SF står for en politisk linie, der vel bedst kan oversættes til socialdemokratisme. SF er ikke bare drejet stærkt mod højre/ind mod midten af dansk politik de senere år, de er også blevet varme tilhængere af det nyliberalistiske projekt EU.

Hvis man derimod vil stemme socialistisk og sikre en stemme til de sidste reelle fortalere for en samfundsforandring henimod et samfund, der sætter mennesker, ikke kapital i centrum, så skal man stemme på Enhedslisten. Det er en stemme på Helle Thorning-Schmidt som statsminister, men samtidig en stemme på en kamp for at vinde det tabte fra Fogh og Pias regime tilbage, og for et andet, bedre og mere retfærdigt samfund, hvor alle mennesker bliver set som værdifulde og respekteret uanset deres etniske oprindelse, tro eller seksualitet. Og Enhedslisten har de bedste bud på et bedre samfund. I dag kunne man således glæde sig over et visionært og virkelig progressivt skatteudspil, der rent faktisk vil rykke gevaldigt for velfærdssamfundet. Det kan læses her
http://enhedslisten.dk/valgkamp2007/det-skal-kunne-betale-sig-arbejde-–-version-ø

Ristinge skriver at venstrefløjens opgave er at være midten. Det er selvfølgelig visionen for alle venstreorienterede, at opnå et socialistisk, humanistisk oplyst, retfærdigt samfund. Og dermed gøre den nuværende venstrefløj til midte. Men hvis dette skal opnåes, er der hårdt brug for Enhedslisten til at trække SF og S til venstre og holde dem fast på en anden politik end den nyliberale vej, S er drejet ind på.

Men det er den ideologiske diskussion. Lige nu handler det om at få ekspederet krigsminister Fogh ud af statsministeriet og DF ud i kulden.

Derfor: stem Ø - også af taktiske grunde, der er vistnok stadig hårdt brug for mandaterne :-)

Et skridt af virkelig bevægele er mere værd en titusind principprogrammer - som venstreorienteret bør man stemme der vor der sker noget - ikke der hvor man bare sidder med hænderne i skødet og drømmer om noget bedre.

At være imod EU er at hiolde hånd med Maren i Kæret,. Det er at vende sig imod de grundliggende Internationa principper, det er att være nationalist og i grunden ret højredrejet - der er at tro at det at være venstreorienteret handler om at vi voksne skal osse være bange.

Progressiv og rigtig venstreorienteret politik handler om at engagere sig der hvor tingenen sker - på verdensmakedet på tværs af landegrænserne - det handler om at kæmpe for at sætte dagsordenen i Eropa og dernæst globalt. Det handler om at tænke og handle globalt og at engagere sig ok læmpe der vor politiske beslutninger bliver taget som er afgørende for miljø og for nord syd balancen og kampen for at overvinde global fattigdom og derigennem sikre også den hjemlige velfærd.

Man skal selvfølge lig stemme på SF her er der venstreorienterede stemmer der arbejder - her sidder man ikke med hænderne i skødet - her er man voksne - men man er ikke bange!

praktisk sjocialisme.

Som Aktivt SF medlem de sjocialistiske græsrøderne. kan jeg kun ifalde sympatisk med denne artikkels ordlyd. og bidrage til de politiske smagsdommeres vuderinger(politiske analytikere).

I fortiden blev det ofte glemt at SF faktisk står for Sjocialistisk FOLKEPARTI.
I Det sjocialistiske folk i danmark har vi drejet vores sjocialisme. Væk fra en dogmatisk kompromisløs sjocialisme over i en Pratisk sjocialisme.

Det er detalgerne i de aftalerne , som vi praktiske sjocialister indgår at vi sætter vores sjocialistiske fingeraftryk.

praktiske sjocialister er altid meget opmærksom på alle detalger.
praktiske sjocialister, vil løbede arbjede for at få så store sjocialistiske finger aftryk i alle aftaler som muligt.

hvor Dogmatiske sjocialister bør stemme på enhedes listen. Vil Vi praktiske sjocialister hellere ha stremmer der arbejder. End at side i rødt hjørne med en højt løftet rødfane til ingen verdens nytte.

Sjocialismen har gentagede gange været ærklæret død og borte. Ironisk nok så oplever vi dette samtidigt med at ungdommen og selve befolkningen her iblant enda partiet venstre der i større og større grad er enige med vores sjocialistiske grundtanker. Om at de bredeste skuldre skal bære de største byrter i samfundet. Denne valgkamp er nærmest bevis på den totale sjocialistiske sejer.

SF er partiet hvor vi ikke skammer os over at vi synger internasionalen.

Vi mener faktisk hvert et ord der synges i vores egen praktiske udogmatiske fortolking af den gamle sang.

Den store forskellen på moderne praktiske sjocialister og kapitalistiske liberalister. er helt enkel.

I det kapatialistike liberalisters verdensbillede der er jorden flad.. Der er altid flere resurser i verden det er altid indivudets ret at udnytte alle resurser uden særlige hensyn til det omliggede milliø. Er der ikke nok resurser så må man kæmpes om de sidste resurser der er den stærkeste har altid ret.

I det praktiske sjocialistiske verdensbillede, der er jorden en rund kugle. i en kugle der er alt begrænset begrænsede resurser betyder at man må deles om det der er men altid i respekt for at resursrne i naturen ikke ødelægges for derved ødelægger vi vort eget livsgrundlag.

SF´s fremgang er ikke kun ren Villy effekt. Selv om at vi har en meget god formand for partiet.

Det er ligeså meget det nye syn på den tredje vej for sjocailismen.
Den praktiske sjocialisme, der ikke er dogmatisk i sine krav. men en træls forhandlings partner der hænger sig i at gøre politiken sjocialistisk i alle detalger

@martin sørensen

Undskyld mig, men dit indslag om "praktisk sjocialisme" er det mest urkomiske jeg overhovedet kan erindre.

Men ellers finder jeg det bekymrende for demokratiet, at SF kan få succes på så mange manipulationer, forældet opkog fra 70'ernes græsrødderi, Villy-som-den-stærke-mand-reklamer - og reelt meget lidt brugbar substans.

Realiteten i dagens verden er diktaturet, det globale kapitalistiske diktatur, hvis idealstat er Kina: der er rettigheter, miljø og fagforeninger forbudt og derfor arbejdskraften rigelig til slavepris og slavebetingelser og miljølove ukendte. Derfor er Kina de multinationale herskeres idealstat, og derfor er demokratiet i "Danmark" og USAs øvrige vasalstater inklusive EU en ren fasade som kun varer indtil herskerne er tilstrækkeligt militært og politistatsmæssigt forberedt til at indføre de kinesiske arbejdsforhold og den kinesiske forurening også her - fordi det er det mest profitable for dem. Og derfor er klimakatastrofen allerede et faktum mens magthaverne forbereder den sidste verdenskrigs afgørende faser (krigen er forlængst i gang), kulminerende med at man overgår forløberne Hitler, Stalin, Truman og Mao osv. med "den endelige løsning af menneskespørgsmålet".

Også "læser" formår en helt fantastisk sproglig iscenesættelse med nerve og engagement. - men også en parodi på en ultimativ svovlprædikant. En sjælden sprogbegavelse, der udnytter tvetydigheden og opløser grænserne mellem fantasi og virkelighed.

Tak "læser"

Er menneskehedens redning for "læser" også en omgang "praktisk sjocialisme" a la den kære martin sørensens??

"traveler" og "læser" har til gengæld ikke opdaget, at det er god tone at navngive sig, når man sviner andre til.

Men det kommer jo ikke som nogen overraskelse fra den kant.

Åh - kære vadmand – lidt sjov må man da have lov til at have. Men det skal ikke gentage sig, nu du har givet mig en velfortjent moralsk opsang foran hele klassen – altså arbejderklassen - forstås.

Rent praktisk: Var man ikke anonym, kunne man frygte at nogle af dine gadestormtropper ville begynde at genere en i privatlivet. Man kan jo være lidt sart af erfaring.

Den der ler sidst ler bedst.

vi SFere er ikke mere end det vi er !!.

Tro mig jeg var et meget lille barn i 1970ne erndre derfor ikke den tid som du omtaler. Fra andet end litratur bøger musik og film fra dengang.

nutidens SF er et helt andet parti end tiden under den koldekrig. Underligt nok så har vi på venstre fløjen udviklet os sammen med tiden efter murens fald. problemerne i Danmark og resten af verden er ikke de samme som de var i fortiden. Energi og Miliø bliver fremtidens problemer. højer fløjen har ikke et enste seriøst svar på fremtidens energi og milliø udfordinger. Ord som klima energi og milliø balance siges stadigt i samme sætninger som der siger økonomisk vægst og matriel fremgang.

Om ganske få år/månder befinder verden sig i den største energi krise nogensinde. Det globale top punket for olie produktionen er nået selv om at der er fundet meget ny olie i brasilen og polar områderne så kompensere den nye olie kun knap nok for den olie som der forsvinder andre steder i verden. Kun det radikale venstre har udover SF i danmark en seriøs løsning på de udfordringer til fremtiden.
Villy har gennemført den sværste opgave overhovdet. Han har samlet de værdier som der allerede var i SF støvet dem af pusset dem op så de nu skinder flot. For kun 2 år siden var det med skam at man mumlede Jeg er sjocialist. Nu er det med rest panne at det samme sigers.

Skulle fogh aligevel forsætte efter valget som satsminister. Så er der sket en total forandring i dansk politik. Det er ikke længere muligt at injurere vores sjocialistiske mærkesager . Gøres dette så flytter det blodt flere stemmer over til rødblok i det næst kommede valg.

For uanset hvad der sker så vil den kommede energi krise diktere fremtidens politik i udlandet så vel som i danmark.

Så den der ler sidst ler bedst.

Traveler behøver såmænd ikke at være bange for mine "gadestormtropper" - sådan nogle har jeg ikke.

Men det er han selvfølgelig heller ikke. Han har bare ikke sine meningers mod.

Må jeg minde om en gammel sang, der burde være kendt af alle højrenationalister, skønt de ofte ignorerer den:

"Når mænd jeg kasted min handske
opslog jeg min ridderhjelm.
De så, jeg var Holger Danske
og ingen formummet skælm."

Kunne vi ikke blive fri for formummede skælme i dette forum?

Du - Per Vadmand - som bekæmper de højrenationale, benytter dig af en digter, Ingemann, som netop kaldes højrenational og dermed er en som du bekæmper.

Hvordan kan det hænge sammen? At benytte dig af noget, som du alligevel bekæmper?

Enten er det manglende logik eller også en hån mod andre.

A propos at du ingen "gadestormtropper" har. Nej selvfølgelig ikke. Det svar giver sig selv. De kan jo selv, men du og dine lige leverer forsvarargumenterne for deres selvretfærdighed.

Jeg må tilstå at jeg er helt enig med Per Vadmand i dette stykke.

Som god konservativ, bliver mine barneøjne helt blanke, når Ingemanns kendte ord lyder.

Jo, "Traveler" og "Læser", man bør 'kæmpe med åbent ansigt" og hverken fomummes bag pseudonymer, anonymer eller - - - - - burkaer!

Eller holde deres mund. Anonyme indslag er ligesom lokumsskriverier: Ingen vil være dem bekendt.

De, som ikke tør vedstå sig deres meninger, kan heller ikke forvente at man respekterer dem, hverken meningerne eller de personer som ikke er i besiddelse af 'mod og mandshjerte'.

Når jeg læser Martin Sørensen gribende indlæg om 'sjocialisme', tænker jeg på, hvordan det lykkedes Ritt Bjerregaard at ødelægge folkeskolen i 1970'erne.

Manglende elementære skolefærdigheder blev de stakkels elevers lod.

Alt for mange af de børn, som dengang, såvel som senere, har frekventeret folkeskolen, magter knap at læse, skrive - for slet ikke at tale om - at s t a v e.

Men synes du, Per Vadmand (som god socialdemokrat) at det er helt i orden? Hvad ville vil få med dit parti ved roret? Næppe flere, som kunne læse og skrive.

En anden pudsighed er at man har i Tv-avisen under stor medieforargelse fremvist skoleklassers tavlekort, som var over 18 år gamle.

Ja, helledusseda! Nu om stunder er der jo knap nok nogen yngre borgere som kender de danske købstæder. Hvad betyder det dog om DDR eller Sovjet står på landkortet, når Lucas eller Hassan ikke ved, hvor f.eks. Viborg ligger?

Men det er måske underordnet. Man kan da bare finde det på 'nettet', ikke? Næ, ikke hvis man ikke ved, hvad man skal søge efter. Og ikke alt, som står i 'Wikipedia' er korrekt. Man det er der bestemt mange unge som tror.

Vi andre havde lærerbøger og landkort (fra mellemkrigstiden!), men vi har da generelt klaret os meget pænt i uddannelsesforløbet. Aprez nous le deluge?

Fodnote vedr. anonymitetsargumentet

Per Vadmand og Chris Henriksen begge udmærket godt, at er der bare mere end een med samme navn som dem selv, så gælder deres anonymitetsargument mod den formummede skælm ikke. Ligesom ingen aner, om det navn d'herrer aktuelt benytter, er deres sande identitet, og at jeg lige så godt kunne have kaldt mig ved et legalt men falsk navn såsom Peter Hansen - men nok næppe Maximilien François Marie Isidore de Robespierre. Anonymitetsargument eksisterer da heller som et krav fra debatudbyderens side.

Og Per Vadmand ved ligeledes, at han ikke benytter anonymitetsargumentet, når det drejer sig om personer, han er enig i: Bladrer fx vi ledt op i tråden, observerer vi en anonym "Torben" deltage, som Per Vadmand undlader at holde en tilsvarende moralprædiken for.

Derfor dumper Per Vadmand for mig som debattør ved at bringe falske argumenter på banen. Og da vi således har dumpet hinanden, er vi hermed gensidigt enige om, at diskussionen er slut.

For en diskussion er altid slut, når man når enighed :-D

Utroligt så mange undskyldninger man kan finde på for ikke at have sine meningers mod.

Bo Klindt Poulsen

Åh "travler". Det er simpelthen ynkeligt. Man ved snart ikke, hvor man skal begynde, og om man skal begynde, for det er da helt ubeskrivelige mængder af inkonsistente og håbløse argumenter, du får lagt for dagen. Men når jeg nu alligevel svarer, så er det for at forsvare en af mine helte, den gode Bernhard Severin, som også Per Vadmand trak frem. Det er ikke min opgave at gå i brechen for Vadmand, for det plejer han selv at klare glimrende, men jeg må lige gå i brechen for B.S. (den RIGTIGE!), som jo af naturlige årsager ikke har mulighed for at forsvare sig. Lige som Chris Henriksens konservative barneøjne bliver blanke ved lyden af Ingemann, så bliver mine socialistiske barneøjne blanke ved samme lyd. Måske ikke helt så meget af "Holger Danske", som af så meget andet af hans vidunderlige lyrik. "Der står et slot i Vesterled", "I sne står urt og busk i skjul" og et af dansk digtnings mest storslåede værker: "Lysets engel går med glans".
Ingemann var ikke højrenational og er ikke en del af den højrenationale bølge i dagens Danmark. Han er digter. Punktum. Slet og ret. Og en af de største. Han er ikke apologet for højrenationalisme og nationalchauvinisme. Han er barn af sin tid. National forankret. Naturligvis. Det var et progressivt standpunkt på Ingemanns tid. Hverken højrefløj eller venstrefløj har patent på Ingemann, lige som hverken højrefløj eller venstrefløj har patent på Grundtvig eller Kierkegaard.
Når Vadmand antyder, at højrenationale skulle kende Ingemann, så (går jeg ud fra) at det ikke er fordi Ingemann er højrenational, men fordi højrenationale har en kvalm forestilling om at besidde en særlig viden og forkærlighed for den danske kulturarv.
Nå, egentlig bare et pip, fordi jeg blev så ked af dit Ingemann-misbrug, "traveler". Hvis du vil forsøge at diskutere, så kom lige op med nogle lødige argumenter. Og jeg vil ikke bede dig opslå din ridderhjelm, for det ville sammenligne dig med Holger Danske, og det fortjener du vist ikke. Men prøv at lade verden se dit milde åsyn i debatterne. Det giver altså mere troværdighed.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Efter den sidste partileder runde, så håber jeg inderligt på, at vi for en minister, som hedder Villy ( Søvndal).

Det bliver da for fedt at få en mister, hvor man bare kan sige heeeeeeejjjj Viiilllyyy

Tillykke til det ærede medlem af Enhedslisten. Line Barfod stod godt derude til venstre. Jeg havde ventet et mindre jordskælv, da hun ligeud sagde, at Anders Fogh løg efter noder for at få Danmark i krig. Det var skønt endelig at høre en, der kan tale frit i den forsamling.

Surprice - intet skete. Hele forsamlingen accepterede den udlægning uden videre. Ikke engang journalist Bo gjorde anskrig!

Og det hedder løj. Der er vist andet end miljøpolitiken, der skal strammes op.

@ Jeppe Brogård

Jeg må atter konstatere at retsskrivning er på vej ud. Værre dog, at så mange nuancer i vort sprog også er det.

Det er ikke godt, hvis danskere fremover skal være delt i to grupper: dem som taler en løjerlig blanding af engelsk og dansk og de andre som taler en mere eller midnre forståelse form for indvandrerdansk (tidligere kaldte man det - politisk ganske ukorrekt - "perkerdansk").

Den restgruppe som nøjes med dansk som 'modersmål' består enten af ældre folk eller socialt udsatte grupper, som ikke har haft skole- eller edb-baseret engelskkundskaber, som gør dem i stand til at forstå alle de anglicismer som strømmer ind i sproget.

korrektion (det er sent om natten): .. "en mere eller mindre forståelig..."

Ang. Villy-effekten

Nu har venstrefløjen jo altid yndet det med at være på kammeratlig og kærlig hilsen med deres ledere, hvilket også har givet frit spil for et stort galleri af sære sociopater.

I Sovjetunionen tituleredes lederen 'kammerat', hvilken i øvrigt George Orwell gjorde sig lystig over i bogen om Kammerat Napoleon (Animal Farm).

’Tavarish’ hedder kammerat på russisk, og det udviklede sig til 'Nastrovje tavarish' (= skål kammerat) efterhånden som man indså, hvor håbløst det samfund var, som man havde bygget op. Og i dag er ’tavarish’ endt som lidt af et nedladende ord i det russiske vokabular.

Kim Jong Il, Nordkoreas leder, der som ene mand modstår den onde kapitalisme og USA imperialisme, tituleres da også logisk nok "Den kære leder".

'Che' i Che Guevara betyder selvfølgelig 'ven'. Der bevares i Jesuslignende myte om de gode 'Che' - og det bevidst og helt faktaresistent - uanset den stribe af blod han trak efter sig gennem Latinamerika.

osv. osv.

Basalt set er det den patenterede godhed som man vil bryste sig med på den måde.

Så derfor er det helt naturligt i den tradition, at Villy er uden efternavn.

Bo Klindt Poulsen

Nååårh, tavarish "traveler, det forklarer en del. Fordi kommunister i Sovjet og Nordkorea titulerer hinanden med "kammerat" og "den kære leder", så er det det samme som at man kalder Villy ved fornavn... Jeg kan næsten ikke overskue, hvor det er at argumentationen løber af sporet her. Det er i hvert fald komplet umuligt for mig at se sammenhængen.

Lad mig vide: hvad så med Uffe? Eller Pia? Er det også fordi de er en del af dette "galleri af sære sociopater"?

Suk...

Til "traveler", der stadig ikke tør give sig til kende ved navn, samtidig med at han gør sig lystig over andres brug af for- og kælenavne: "Che" betyder ikke "ven." Det betyder "Hovsa" eller "ups."

jeg er ordblind.

hej Chris Henriksen din gode koncervative grundpille.

Nu hade jeg min primære barndom i skole alderen under bertels første periode som undervisnings minister i 80ne. Så at beskylde Rit bjeregaards periode som undervisnings minister midt i 1970ne er vist "hus forbi". når det gælder om mine evner i retsstavnings ædle kunst.

Jeg er født som dysfungtionel ordblind. Først da computer alderen tog sit endelige indtog i 1990 ne. Fik jeg reelt et skrifts sprog.

Jeg kan dog sige med sikkerhed gentagede elev test med efterfølgede nederlag pga dårlige test resultater her af. Det har stik modstatte effekt overfor en ordblind som jeg. ordblindes evne til at stave øges næppe ved evigt at blive påmindet om at de er dårlige til at stave det ved de udemærkdet godt i forevejen. Det styrker ikke de ordblindes stave evner tværtimod.

Tydeligtvist viser Hr Chris Henriksen den almene borgerlige opfattelse af ordblindhed. De skal bare tage sig sammen og lære at stave.
Kan de ikke dette så skal de piskes til at lære dette med diktater, test test og atter flere test hele tiden. Den fine indsats har stik modsat effekt. Barnet lære ikke at skrive eller at stave jo mere der presses jo mere knækker man det der faktisk kan lære barnet stave. Nemlig barnest selvtilheden. en ordblind der ikke tror på sig selv og egne evner. kan aldrig lære noget !!!.

Jeres høj borgerlige holdninger afspejer tydeligtvist en gammeldags 1950 holdning til ordblindhed. "Ordblidhed er et tegn på mindre intelegentes" .

Dog må jeg sige at jeg føler mig i godt selvskab som dysfuntionel ordblind.

jeg er i selvskab med folk der som jeg er 'Kreativ og ordblind
http://hjem.get2net.dk/dyslexia/

Der har været mange berømte ordblinde gennem tiderne, men dem jeg vil nævne her er dem som har tilført samfundet noget specielt. Deres ordblindhed er dokumenteret enten gennem deres egne udsagn eller, for de historiske personer, gennem lærerudtalelser og biografier samt gennem analyser af det de har skrevet.

Leonardo da Vinci: Præsentation overflødig. En af historiens mest kreative mennesker. Han udtalte sig om sin ordblindhed, kaldte sig "bogstavsløs".

James Clerk Maxwell: En af den moderne fysiks fædre. Var en foregangsmand indenfor elektrofysikken, men også en tusindkunstner.

Albert Einstein: Heller ikke han behøver nogen nærmere præsentation. Han havde læse-, stave- og matematikvanskeligheder. Han kunne tænke hvordan ting hang sammen, men havde hjælp af en matematiker til at formulere sine formler. Han havde en skoletavle på sit kontor, hvor den lille tabel var opskrevet, og som man ikke måtte viske ud. Han fik den nemlig aldrig lært.

Thomas Edison: En fremstående opfinder, som blandt andet opfandt den elektriske pære og telefonen. Han havde hele livet svært ved at læse og stave, og hans tegnsætning var mildt sagt underlig.

Selma Lagerlöf: Havde store læsevanskeligheder, men blev selv forfatter og fik Nobels litteraturpris i 1909. Var desuden lesbisk, hvilket er interessant ifølge ovenstående ræsonement.

H. C. Andersen: Havde store vanskeligheder på Latinskolen i Slagelse, og har et meget visuelt beskrivende sprog.

Charles Darwin: Havde læsevanskeligheder som barn, og behøvede meget tid til korrespondence og læsning hver dag. Han havde ganske dårlig selvtillid på grund af dette, hvilket fik ham til at tøve 20 år med publiceringen af sin evolutionsteori. Han påvirkede vort verdensbillede mere end nogen anden i det nittende århundrede, og hans teorier er grundlaget både for moderne biologi og psykologi.

Augusta Ada King, Grevinde af Lovelace: Skrev verdens første computerprogram, til at beregne Bernoulli numre, i 1843. Programmet var til Babbages Analytical Engine, som aldrig blev bygget, og brugte If-Then logik, præcis som moderne computerprogrammer. Hun opfandt dermed det sprog computere taler, 100 år før nogen anden. Da hun skulle publicere det, var manuskriptet fuldt af stavefejl, og hun havde endda underskrevet det ALL istedet for AAL.

Ingvar Kamprad: Opfandt møbler i flade pakker og grundlagde IKEA. Har stadig store læsevanskeligheder.

Richard Branson: Grunder af Virgin Records, og ejer af et meget nytænkende firmaimperium. Taler ofte om sin ordblindhed.

Søren Kragh Jacobsen: Har i sommeren 1998-2002 udtalt sig om sin ordblindhed i radioprogrammet Crunch.

Jamie Oliver, kokken fra "Det´bar´mad". Udtaler i et interview i politiken i februar 2002: "Jeg kan stadig ikke stave, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg heller aldrig blevet en god læser, jeg har aldrig nogensinde læst en bog". Og ingen kan betvivle hans intuition og kreativitet.

Jørn Utzon: Er absolut nyskabende i sin arkitektur og måde at bruge beton på. Har beskrevet sin ordblindhed og sine matematikvanskeligheder i Living Architecture, 14.

Kurt Cobain: Havde store vanskeligheder i skolen, og blev tidligt behandlet i børnepsykiatrien. Desværre fulgte disse problemer ham ind i voksenalderen. Men han var klart nyskabende i sin musik.

John Lennon: Også han var klart nyskabende i sin musik, og havde store læsevanskeligheder. Han gik aldrig i gymnasiet, men på art school, hvilket i England er en slags højskole for ikke-boglige

Hvor var verden uden vores ordblinde evne til at se skævt på verdens problemerne. vi der er født med "handicappet" ordblindhed.
Vi har en særligt evne. Vi kan lære igennem hele livet som om vi stadigt var børn.

Dette er gaven hvis man for lov til at modtage den af folk der ikke forstår dette handicaps potintielle evner til storhed..

Når vi har modtaget den gave så skal vi nok lære at overse stok koncervative som dig Chris Henriksen. Du ved jo ikke bedre og det som du siger siger du uden at kende vores stave handcap i dybten. Du tror stadigt det er mangel på vilje eller evne.

Jeg er nu gået fra at være flov over at jeg ikke kunne stave 100% korekt. Til at gøre det så godt som jeg kan hvergang jeg skriver for det er kun ved hele tiden at øve øve og atter mere øvelse at man som ordblind lære at skrive uden fejl dog er det umuligt at lære det 100%.

Vi kan udemærket godt selv se at vi staver forkert vi kan bare ikke se når vi staver forkert. vi skal bare lære at af kode ordet før vi har lært hvert ord.. Når hvert ord er lært indivuduelt ved at tænke apstrakt på hvert ords betydning. Dette gør at vi der er født ordblinde vi har en automatisk evne til at tænker apstrakt på alle problemer.

Ikke en dårlig evne i en global verden anno 2007.
det var først da jeg fandt min egen selvtilhed. At jeg modtog denne gave at kunne lære nyt hele tiden nu er jeg 38 leve år og jeg lærte noget nyt hverdag internettet er som et globalt unniversitet.

Så når vi i den sjocialistisk verden taler om "meneske syn". så mener vi det faktisk for det at se på mendsker med fordomme og forudfattede holdninger med fix og færdig løsningen. Uden at tvivle om de dogmer som man forholder sig til er korekte eller ej. Så er der tale om et andet mendeske syn. end vores.

Verden er ikke perfekt.,det perfekte er en utopi.

Det enste vi kan gøre det er at prøve at stræbe efter utopien hverdag lidt bedre og lidt mere. men vi når aldig det perfekte.

jeg er ordblind.

hej Chris Henriksen din gode koncervative grundpille.

Nu hade jeg min primære barndom i skole alderen under bertels første periode som undervisnings minister i 80ne. Så at beskylde Rit bjeregaards periode som undervisnings minister midt i 1970ne er vist "hus forbi". når det gælder om mine evner i retsstavnings ædle kunst.

Jeg er født som dysfungtionel ordblind. Først da computer alderen tog sit endelige indtog i 1990 ne. Fik jeg reelt et skrifts sprog.

Jeg kan dog sige med sikkerhed gentagede elev test med efterfølgede nederlag pga dårlige test resultater her af. Det har stik modstatte effekt overfor en ordblind som jeg. ordblindes evne til at stave øges næppe ved evigt at blive påmindet om at de er dårlige til at stave det ved de udemærkdet godt i forevejen. Det styrker ikke de ordblindes stave evner tværtimod.

Tydeligtvist viser Hr Chris Henriksen den almene borgerlige opfattelse af ordblindhed. De skal bare tage sig sammen og lære at stave.
Kan de ikke dette så skal de piskes til at lære dette med diktater, test test og atter flere test hele tiden. Den fine indsats har stik modsat effekt. Barnet lære ikke at skrive eller at stave jo mere der presses jo mere knækker man det der faktisk kan lære barnet stave. Nemlig barnest selvtilheden. en ordblind der ikke tror på sig selv og egne evner. kan aldrig lære noget !!!.

Jeres høj borgerlige holdninger afspejer tydeligtvist en gammeldags 1950 holdning til ordblindhed. "Ordblidhed er et tegn på mindre intelegentes" .

Dog må jeg sige at jeg føler mig i godt selvskab som dysfuntionel ordblind.

jeg er i selvskab med folk der som jeg er 'Kreativ og ordblind
http://hjem.get2net.dk/dyslexia/

Der har været mange berømte ordblinde gennem tiderne, men dem jeg vil nævne her er dem som har tilført samfundet noget specielt. Deres ordblindhed er dokumenteret enten gennem deres egne udsagn eller, for de historiske personer, gennem lærerudtalelser og biografier samt gennem analyser af det de har skrevet.

Leonardo da Vinci: Præsentation overflødig. En af historiens mest kreative mennesker. Han udtalte sig om sin ordblindhed, kaldte sig "bogstavsløs".

James Clerk Maxwell: En af den moderne fysiks fædre. Var en foregangsmand indenfor elektrofysikken, men også en tusindkunstner.

Albert Einstein: Heller ikke han behøver nogen nærmere præsentation. Han havde læse-, stave- og matematikvanskeligheder. Han kunne tænke hvordan ting hang sammen, men havde hjælp af en matematiker til at formulere sine formler. Han havde en skoletavle på sit kontor, hvor den lille tabel var opskrevet, og som man ikke måtte viske ud. Han fik den nemlig aldrig lært.

Thomas Edison: En fremstående opfinder, som blandt andet opfandt den elektriske pære og telefonen. Han havde hele livet svært ved at læse og stave, og hans tegnsætning var mildt sagt underlig.

Selma Lagerlöf: Havde store læsevanskeligheder, men blev selv forfatter og fik Nobels litteraturpris i 1909. Var desuden lesbisk, hvilket er interessant ifølge ovenstående ræsonement.

H. C. Andersen: Havde store vanskeligheder på Latinskolen i Slagelse, og har et meget visuelt beskrivende sprog.

Charles Darwin: Havde læsevanskeligheder som barn, og behøvede meget tid til korrespondence og læsning hver dag. Han havde ganske dårlig selvtillid på grund af dette, hvilket fik ham til at tøve 20 år med publiceringen af sin evolutionsteori. Han påvirkede vort verdensbillede mere end nogen anden i det nittende århundrede, og hans teorier er grundlaget både for moderne biologi og psykologi.

Augusta Ada King, Grevinde af Lovelace: Skrev verdens første computerprogram, til at beregne Bernoulli numre, i 1843. Programmet var til Babbages Analytical Engine, som aldrig blev bygget, og brugte If-Then logik, præcis som moderne computerprogrammer. Hun opfandt dermed det sprog computere taler, 100 år før nogen anden. Da hun skulle publicere det, var manuskriptet fuldt af stavefejl, og hun havde endda underskrevet det ALL istedet for AAL.

Ingvar Kamprad: Opfandt møbler i flade pakker og grundlagde IKEA. Har stadig store læsevanskeligheder.

Richard Branson: Grunder af Virgin Records, og ejer af et meget nytænkende firmaimperium. Taler ofte om sin ordblindhed.

Søren Kragh Jacobsen: Har i sommeren 1998-2002 udtalt sig om sin ordblindhed i radioprogrammet Crunch.

Jamie Oliver, kokken fra "Det´bar´mad". Udtaler i et interview i politiken i februar 2002: "Jeg kan stadig ikke stave, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg heller aldrig blevet en god læser, jeg har aldrig nogensinde læst en bog". Og ingen kan betvivle hans intuition og kreativitet.

Jørn Utzon: Er absolut nyskabende i sin arkitektur og måde at bruge beton på. Har beskrevet sin ordblindhed og sine matematikvanskeligheder i Living Architecture, 14.

Kurt Cobain: Havde store vanskeligheder i skolen, og blev tidligt behandlet i børnepsykiatrien. Desværre fulgte disse problemer ham ind i voksenalderen. Men han var klart nyskabende i sin musik.

John Lennon: Også han var klart nyskabende i sin musik, og havde store læsevanskeligheder. Han gik aldrig i gymnasiet, men på art school, hvilket i England er en slags højskole for ikke-boglige

Hvor var verden uden vores ordblinde evne til at se skævt på verdens problemerne. vi der er født med "handicappet" ordblindhed.
Vi har en særligt evne. Vi kan lære igennem hele livet som om vi stadigt var børn.

Dette er gaven hvis man for lov til at modtage den af folk der ikke forstår dette handicaps potintielle evner til storhed..

Når vi har modtaget den gave så skal vi nok lære at overse stok koncervative som dig Chris Henriksen. Du ved jo ikke bedre og det som du siger siger du uden at kende vores stave handcap i dybten. Du tror stadigt det er mangel på vilje eller evne.

Jeg er nu gået fra at være flov over at jeg ikke kunne stave 100% korekt. Til at gøre det så godt som jeg kan hvergang jeg skriver for det er kun ved hele tiden at øve øve og atter mere øvelse at man som ordblind lære at skrive uden fejl dog er det umuligt at lære det 100%.

Vi kan udemærket godt selv se at vi staver forkert vi kan bare ikke se når vi staver forkert. vi skal bare lære at af kode ordet før vi har lært hvert ord.. Når hvert ord er lært indivuduelt ved at tænke apstrakt på hvert ords betydning. Dette gør at vi der er født ordblinde vi har en automatisk evne til at tænker apstrakt på alle problemer.

Ikke en dårlig evne i en global verden anno 2007.
det var først da jeg fandt min egen selvtilhed. At jeg modtog denne gave at kunne lære nyt hele tiden nu er jeg 38 leve år og jeg lærte noget nyt hverdag internettet er som et globalt unniversitet.

Så når vi i den sjocialistisk verden taler om "meneske syn". så mener vi det faktisk for det at se på mendsker med fordomme og forudfattede holdninger med fix og færdig løsningen. Uden at tvivle om de dogmer som man forholder sig til er korekte eller ej. Så er der tale om et andet mendeske syn. end vores.

Verden er ikke perfekt.,det perfekte er en utopi.

Det enste vi kan gøre det er at prøve at stræbe efter utopien hverdag lidt bedre og lidt mere. men vi når aldig det perfekte.

@martin sørensen

Du får en stor UNDSKYLDNING for, at jeg gjorde mig lystig over dit indslag.

Min fejl var, at jeg vitterlig opfattede det som om, du gjorde grin med hele den socialistiske borgermusik. Også fordi dit sprog tilmed virkede messende monotont og dogmatisk. Undskyld igen at sådan noget satte min fantasi i gang.

@Per Vadmand

Jeg overlever nok den skavank at være anonym, ligesom dine kammerater i S, SF og EHL har det fint med at forhandle med anonym "Ditte" om et nyt ungdomshus på Nørrebro i Kjøbenhavnstrup.

'Che' betyder ven eller kammerat på argentinsk. Legenden siger, at navnet fik han, fordi han altid afsluttede sine samtaler og sætninger med den opildende tilføjelse 'che' . Hans rigtige navn var: Ernesto Rafael Guevara de la Serna

@Bo Klindt Poulsen
Jeg er herinde for at puste lidt støv væk fra jeres nedgroede socialistiske fordomme. Jeg ved godt, at I vil brokke og brumme. Hvad ligner det at forstyrre jer midt i jeres selvfede fejring af kammerat Villy uden efternavn.

Men jeg gør det for jeres egen skyld, for det er sundt, at I får lidt provokationer inden hybris helt forfører jer.

Bo Klindt Poulsen

Kære "traveler". Nu har jeg sådan set ikke tænkt mig at stemme på Villy Søvndal (det kan jeg ikke, for han stiller ikke op i min kreds) eller på andre af SFs kandidater. Så den selvfede fejring etc. må stå for din egen regning. Den har i hvert fald ikke noget med mig at gøre.

Hvis det er en "indgroet socialistisk fordom" at påpege, at Ingemann ikke var højrenational, at det er dårlig netikette at skrive blogindlæg som anonym, og at Villy Søvndal bestemt ikke er den eneste politiker, der har mistet sit efternavn i den offentlige debat (det skete jo også for Uffe Ellemann-Jensen, som vel næppe kan beskrives som krypto-kommunist) - ja, så bærer jeg med smil og stolthed mine indgroede socialistiske fordomme.

Så jeg brokker mig ikke - jeg forsøger at rette beviselig fejlagtig argumentation, og jeg vil, som jeg også har gjort på 180 grader, fortsætte med at undre mig højlydt over, at højreorienterede såkaldte provokatører er sådan nogle tøsedrenge, at de ikke tør skrive under eget navn. Dixi!

"the Argentine interjection Che (pronounced /tʃe/), which is used in much the same way as "hey", "pal", "eh", or "mate" are employed colloquially in various English-speaking countries"

Altså et fyldeord, der nærmest svarer til det danske "ik?".

Den anonyme debattør, der kalder sig "traveler" (efter Robert E. Lees hest?) bygger sin misforståelse på en fejloversættelse i den danske udgave af Wikipedia.

Kammerat Per Vadmand

'che' betyder ikke ik?'. Du kommer jo selv med svaret - din gavtyv:
'pal' = kammesjuk,
'mate'= makker; kammerat, ven.

"Che" er argentinsk slang i betydningen: Guttermand, makker ven kammerat.

Da ordet kun benytttes i Argentina og Uruguay, studsede hans cubansk kammerater over, at han hele tiden omtalte dem med 'che'. De gav ham derfor selv tilnavnet 'che'. "Det du siger, er du selv" - det er en psykologisk naturlig forklaring i et kammeratfællesskab.

Che Guevara = Kammerat eller kammesjuk Guevara

At Che Guevara skulle betyde "ik'? Guevara" er da helt gakkelak - kære kammesjuk. Man kan da ikke blive revolutionshelt med et så gakket tilnavn som "ik'?".

Vil du lave rød stue og dets guder og helte om til en udgave af 6. afdeling?

ik'? Guevara -> ha ha ha ha ha

Her fandt jeg et link, der siger, at man ikke altid kan stole på Wikipedia:
Yahoo Answers:

http://answers.yahoo.com/question/index?qid=20070812122310AAwz8dt

ik'? Guevara - guddommeligt fantasteri -

hej fodslaw " traveler"

Dit indlæg var sjovt :-)

Jeg er bestemt ikke tyndhudet når man angriber mig politisk. med politiske augomenter som du.

Men hvad så fladjords tænker hvor vil du hente alt den fremtidige vægst ?

Hvad er den kapatialistiske plan (nåå ja kapitalismen følger jo markdet og market har er altid uden planer(lidt lige som at sejle/køre uden rat)) hvordan vil kapitalismen, give 1.3 milliader kinestere biler der køre skal vi bare sige 40 km/l i fremtiden. hviklen energi skal drive de 3 milliader østaisateres velstand når de om 20 år lever på vores velstands nivue ?.

Jeg har valgt at se på dette problem med en fatalistisk humoristisk sans.

ER menskelighedens samlede intelegens nivue ikke nogenlunde på nivue som med en gær celles,

En gærcellle lever livet i en sukker substans der omdanner den sukkeret til alkohold som der tilsidst vil kvæle gærcellerne med forgiftningen og udsultning pga sukkermangel, Dette giver en klokke formet vægst kurve af levede gærceller med en høj top der ender med fære eller ingen levede gærceller når processen er over i en substans der nu primært er alkohold uden livsgrundlag for gærceller.

Vi lever i en substans olie/ forsil energi der giver os grundlag til at vi kan leve ca 4 milliarder flere mendesker på jorden end der reelt er biologisk grundlag for. vores på et tidspunkt vil der ikke være nok olie kul og naturgas til at bevare det nuværnde antal mensker samtidigt giver vores forbrug af forsile brændsoffer en foruening af vore atmosfære med co2 som der ødelægger vores eget livsgrundlag med ødelangte landbrugs arialer.

Er menskelighedens samlede intelegens på nivue med gærceller eller er det kun det kapitalistike syn på verden der er altid mere der ude :-)

Og ååå ja udvindingen af olie kul og naturgas tjaa den følger altid altid en klokke formet kurve hmmmm.

Vi forbruger nu ca 10 forsile kalorier pr kalorie mad

Den grønne revulusion i 1960-1970ne var reelt den værste katastrofe, der er sket for menskeligheden nogen sinde. der er helt enkelt ca 3-4 milliader menesker for meget her på jorden og når der ikke lænere er resurser til at opveje dette antal menesker tjaaaa tænk selv resten af den ligning til ene kære fodslaw :-).

Vi i SF er faktisk de enste der har en bare nogenlunde humanistisk løsning på dette problem. Vi må dele om det der er.

Hej martin sørensen

Set i perspektiv fungerer mennesket måske næppe anderledes end gærceller. Jeg har ingen sikker viden herom. Så usikkerheden er mit udgangspunkt i følgende tanker:

Spredes menneskehedens biomasse jævnt ud over jorden, fylder vi næppe mere end colibakterierne eller gærcellerne. Som art ser vi ud til at have en trang til at flytte rundt på jordens materialer og sætte dem sammen på en ny og original måde, og vi forblindes over vores bedrifter i den henseende og tror, at vi er noget helt unikt.

For menneskets hjerne er både dets velsignelse og forbandelse. En forbandelse, fordi hjernen bilder sig ind, at netop den selv er et universelt unikum med alt det, vi kan fremvise og præstere. Men hjernen er vel bare et organ, der fungerer og udvikler sig på bestemte biologiske præmisser. Hvad ellers?

Din trang til at gøre verden bedre, er formodentligt biologisk bestemt og afviger basalt set ikke fra en tilsvarende trang hos din argeste modstander – den onde højreorienterede. At tro, at man i SF netop selv besidder godhedspatentet og nøglen til verdens frelse, er vel bare hjernens evindelige trang til hjernespind.

Selv om dine bekymringer nærmer sig apokalyptisk frygt, behøver det ikke at have noget med virkeligheden at gøre. Den historiske determinisme viste sig også at fungere på en anden måde, end hvad marxistiske ideologer forestillede sig. Ingen kunne heller ikke forestille sig for 30 år siden, at vi kunne komme til at blogge her - baseret på amerikansk, kapitalistisk virketrang, vel?

Man burde derfor være mere åben for, at alting kan være anderledes end lige netop det, man forestiller og indbilder sig. Men da jeg jo heller ikke er anderledes end dig, og har en hjerne af samme substans, så forstår jeg udmærket dine bekymringer og har dem selv, men måske på en lidt anderledes mere selvkritisk måde.

Kære Bo Klindt Poulsen

Jeg overså dit indlæg og bringer her min duplik.

Når et spædbarn græder, kan der være forskellige årsager, mavekneb, ondt i gummerne osv. - forskellig årsag, men samme virkning.

Ligeså kan andre fænomener have forskellig årsag, men samme udtryk.

Når Pia Kjærsgaard og andre fra den blå stue kaldes ved fornavn behøver det ikke at have samme årsag, som hvis Villy fra rød stue hedder Villy uden efternavn.

Derfor er dit argument ikke skarpt.

Det jeg har skitseret, er, at det der kan karakteriseres for venstrefløjsbevægelser er, at deres ideers salgbarhed i befolkningen i høj grad afhænger af deres stærke lederes gode menneskelige egenskaber. Den kære leder, den gode forman, den retfærdige førstekammerat, den moralske overlegne er den faktor, der skal bane vejen, Ellers har ideerne ingen drivkraft, ingen indre nødvendighed. Det er et moralsk projekt anført af den moralsk overlegne eller specielt gode eller charmerende leder.

Højrefløjen kan derimod uden problemer lade en mavesur teknokrat være regeringsleder. Det er ud fra den klassiske liberalistiske ide om, at det kapitalistiske system alligevel er en spontan naturtilstand, der dog behøver fast regulering for at kunne fungere optimalt. Regeringslederens godhed og moralske habitus er derimod underordnet. Det borgerlige demokrati lægger endda ligefrem vægt på et stærkt retssystem for at kunne beskytte sig imod evt. risici for magtmisbrug. Man mistænkerså og sige i udgangspunktet enhver leder som potentiel magtmisbruger.

Denne forskel gør, at Villy uden efternavn kan betragtes som udtryk for et moralsk godhedsprojekt, mens Pia uden efternavn ikke repræsenterer dyrkelsen af godhed.

"Denne forskel gør, at Villy uden efternavn kan betragtes som udtryk for et moralsk godhedsprojekt, mens Pia uden efternavn ikke repræsenterer dyrkelsen af godhed."

Læs lige den sætning en gang til, så vil I opdage, at den formummede skælm "Traveler" er skabs-rød. Han siger jo selv, at Villy står for det gode, mens Pia ikke er god!

@ Martin Sørensen

Du gør nøjagtig det, du beskylder mig for: du pådutter mig en mening, jeg ikke har.

Jeg har - godt nok med udgangspunkt i din særlige stavemåde af ordet socialisme - påpeget at vi i denne valgkamp har overset det ganske alvorlige forhold at flere og flere unge mennesker går ud i samfundet som funktionelle analfabeter.

Men jeg har på intet tidspunkt nævnt 'ordblinde' og føler - i modsætning til den anonyme 'traveler' intet behov for at undskylde noget som helst.

At d u så vælger at påtage dig rollen som den personlige krænkede er dit eget valg og sagen totalt uvedkommende.

Jeg har på intet tidspunkt påstået at ordblinde skulle være mindre intelligente end andre. 'Hus forbi', som du selv siger.

Men jeg takker for den spændende personlige beretning, komplimenterr dig for din kamp for at overvinde dit handicap og den fine liste over genier, som også var ordblinde. Den er rar at have liggende, hvis jeg skulle møde mennesker som - i modsætning til mig - havde den misopfattelse at ordblinde var dumme.

Min egen kødelige søster var i sin skoletid udsat for nedgørende lærere på grund af sin ordblindhed, men lærte - også før der var noget der hed computere - og før der fandtes særlige undervisningstilbud - forskellige systemer som har været hende til stor gavn i den fine karriere, hun som jurist på baggrund af en fin eksamen, har haft i de forskellige minister, hvor hun har arbejdet gennem mange år.

Men du, Martin Sørensen - og Per Vadmand, som klogeligt har valgt at undvige at tage del i den debat jeg har lagt op til om skolesystemet (hans statsministerkandidat er lige løbet fra folkeskoleforliget for at tækkes Margrethe Vestager, så det er nok meget naturligt at han ikke skal have klinket noget) - er åbenbart ikke i stand til at tage stilling til den sørgelige kendsgerning at vi ikke hjælper unge mennesker med 'negativ social arv' ved at fornægte virkeligheden.

Om der er 28 eller 22 elever i en klasse er ikke afgørende for, hvorvidt der er bedre indlæring. Der findes nemlig hverken belæg for den påstand og der er heller ikke lærere nok til at man kan oprette dobbeltklaser i folkeskolerne generelt.

Jeg har allerede nævnt den latterlige påstand om at geografiundervisning halter, fordi man stadig har skolekort med Sovjet og DDR på, når elementære kundskaber om større geografiske forhold i Danmark er en by i Rusland for de fleste unge mennesker.

Hvordan skal man forholde sig til 'globaliseringen', når man ikke kender den verden, man bor i?

Eller basale matematikkundskaber? Flere gode venner i min omgangskreds har som matematiklærere i gymnasiet konstateret at de generelle kundskaber i gymnasieklasserne (for slet ikke at tale om HF) er dårligere end tidligere tiders tilsvarende viden i oldtidens (60'ernes) mellemskole og realskole.

Hvordan skal vi så leve op til 'videnssamfundet' og dets behov for kompetencer indenfor naturvidenskaberne?

Matematik er basisværktøjet i disse fagområder. Foruden fag som kemi og fysik drejer det sig også om den biologiske og tekniske forståelse som er vejen frem mod bæredygtig energi og kampen mod biologisk forurening. Spørg dem på DTU, hvor man underviser og forsker i praktisk anvendt naturvidenskab.

Her har jeg også flere gode venner, som jævnligt underholder mig med eksempler fra den virkelighed, som så mange ikke forstår eller vil vide af.

Og endelig den humanistiske del af videnssamfundet. Engelsk skal erstatte dansk som undervisningssprog, siger man. Men selv på universitetenes humanistiske uddannelser går det ned ad bakke.

Jeg tør slet ikke nævne handelsuddannelserne som på CBS (der tidligere hed Handelshøjskolen), hvor lærernes engelskkundskaber er så latterlige, at studerende jeg har mødt, finder det vanskeligt at forstå de forelæsninger, som foregår på det sprog.

Den sprogelig forsimpling, som jeg tidligere har nævnt, har også betydning for den sproglige kommunikation, som er forudsætning for undervisning, forskning og kontakter mellem danskerne, det være sig uanset niveau og branche.

Men det gyldne spørgsmål er: hvordan skal vi skabe mindre ulighed, bedre integration og afhjælpe negativ social arv, hvis det kun er de elever, som kommer fra de boglige hjem, som klarer sig i fremtidens Danmark - og globaliserede omverden, uanset om vi taler om EU, Vesten eller den store, vide Verden?

Skal vi stadig stille os tilfredse med de forhold som vi kunne forbedre u d e n bare at hælde flere gysser i skolevæsenet?

Danske skoleelever er gladere end de fleste andre i 'lande, vi sammenligner os med'. Nuvel, det er da rart nok. Men v i l l e det ikke være endnu bedre, hvis de unge havde reel grund til at til deres glæde og selvtillid?

Hvis ikke den enkelte har mulighed for at forbedre sine vilkår med de evner, de har med i vuggegave og den støtte, de kan få fra samfundet (uanset deres eventuelle handicap), og uanset de økonomiske vilkår de har med sig hjemmefra, vil vi næppe skabe en bedre fremtid for de mange.

Kan 'socjalisterne' virkelig leve med det, Martin Sørensen?

Valget i morgen er uhyggeligt enkelt. Enten belønner man en flygtninge- indvandrepolitik, der repræsenterer skånselsløs mishandling eller også straffer man den. Enten belønner man skabelsen af 4 mio nye flygtninge og drabet på 1 mio irakere eller også straffer man det. Enten belønner man ressourcekrige eller også straffer man dem. Enten belønner man undertrykkelse af vedvarende energi eller også straffer man det. Enten belønner man krigsøkonomien eller også straffer man den.

Enten belønner man bedrageri, eller også straffer man det.