Læsetid 4 min.

Massiv kritik af Irak-undersøgelse

Statsminister Anders Fogh Rasmussen lover en analyse af den militære og civile indsats i Irak og Afghanistan. Men der er fortsat ingen udsigt til en undersøgelse af grundlaget for at gå i krig i Irak. Det møder hård kritik fra en bred front
Grundlaget for krigsdeltagelsen i Irak vil der ikke blive tale om at undersøge, fastslog Anders Fogh Rasmussen efter sin tale i Folketinget i går.

Grundlaget for krigsdeltagelsen i Irak vil der ikke blive tale om at undersøge, fastslog Anders Fogh Rasmussen efter sin tale i Folketinget i går.

Jens Panduro
28. november 2007

Hvornår vidste Anders Fogh Rasmussen, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak? Hvornår vidste Fogh, at Basra ikke var sikkert nok til, at de danske tropper kunne trækkes ud? Og hvilke planer havde den danske regering for en exit-strategi, da den besluttede at gå i krig i Irak?

Svarene på disse spørgsmål må vi fortsat kigge langt efter.

I sin åbningstale i går lovede statsminister Anders Fogh Rasmussen godt nok en analyse af indsatsen i Irak og Afghanistan. Men undersøgelsen, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) skal stå for, skal udelukkende se på de danske tropper og ngo'ers indsats i de to lande med henblik på udformningen af den kommende strategi for Afghanistan.

Fogh understreger nemlig, at der alene bliver tale om en fremadrettet undersøgelse:

"Det er naturligt at kigge på, hvordan vi kan forstærke samtænkningen mellem civil og militær indsats. Det skal ses i lyset af, at vi nu har øget antallet af soldater i Afghanistan," siger han.

Grundlaget for krigsdeltagelsen i Irak bliver der ikke tale om at undersøge, fastslår Anders Fogh Rasmussen:

"Nej, nej - det er fremadrettet."

Kritik fra oppositionen

Fra oppositionen bliver lanceringen af den nye undersøgelse tolket som et forsøg på at snige sig uden om det store mindretalskrav om en uafhængig undersøgelse af den danske krigsdeltagelse.

"Det er dybt utilfredsstillende. Vi har bedt om en undersøgelse, der skal afdække hele grundlaget for krigen i Irak. Det virker meget underligt at tage et lille hjørne ud, og det tegner ikke godt for det brede samarbejde," siger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.

Heller ikke SF's formand Villy Søvndal er imponeret:

"Statsministeren har fået en helt ny interesse for undersøgelser. Men det er ikke en uvildig undersøgelse, som også kan placere ansvar, og hvor folk kan afhøres under ed. Det er formentlig clearet med Ny Alliance," siger han.

Under valgkampen plæderede Ny Alliances formand, Naser Khader, for en uvildig undersøgelse. Han mente, at der var behov for at få klarlagt, hvilke oplysninger man havde inden krigen i 2003, om man har haft en exit-strategi, og om der forelå et klart FN-mandat for at sætte tropper ind i Irak.

Men i går var han tøvende i forhold til Foghs udspil. Naser Khader vil med egne ord ikke rode i fortiden ved at nedsætte en undersøgelseskommission, men han varsler forhandlinger om indholdet af en undersøgelse:

"Vi har selv foreslået, at DIIS undersøger Irak, men meget fremadrettet. Talen var præget af overskrifter, og det er svært at vide, hvad han konkret vil," siger NA-formanden.

Helt hamrende forkert

Også uden for Christiansborg er der hård kritik af den manglende undersøgelse af grundlaget for at gå i krig.

"Jeg synes, at det er utilstedeligt bare at lade som ingenting og at frikende sig selv og sige: 'Nu skal vi se bort fra alt det, vi har jokket i'. Er der noget, der er brug for, så er det mildest talt at få undersøgt hele beslutningsgrundlaget," siger debattør og journalist på Weekendavisen Ulrik Høy.

Han kalder det en "skyldsfralæggelse" fra statsministerens side.

Faktisk burde Anders Fogh Rasmussen - hvis han ellers havde haft nogen samvittighed - ligge vågen om natten, mener Ulrik Høy. Men i stedet glider statsministeren af på "sin sædvanlige facon".

"'Der er ikke noget at komme efter', er åbenbart hans devise," siger Ulrik Høy.

Og statsministeren har alt for let spil både hos de danske vælgere og hos kollegerne på Christiansborg. Politikerne er nemlig ifølge Ulrik Høy selv "fedtet ind i det".

"I alle andre lande har regeringscheferne fået ørerne i maskinen omkring den Irak-krig, og man drøfter på højeste blus i andre lande, hvad man skal stille op med tropperne i Afghanistan. Men her danser Fogh & co. altså let og elegant hen over alle problemerne og udfordringerne," siger Ulrik Høy.

Også brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen mener fortsat, at grundlaget for at gå ind i Irak burde undersøges.

Han siger, det er "forkert", at undersøgelsen kun peger fremad. Ifølge Finn Særmark-Thomsen burde man nedsætte en kommission, der kunne undersøge grundlaget for at gå ind i Irak. For det var "helt hamrende forkert", at vi gjorde det, siger han.

Bredt samarbejde

Anja Dalgaard-Nielsen, seniorforsker fra DIIS, er til gengæld tilfreds med udmeldingen fra statsministeren:

"Al begyndelse er svær. Der var helt klart rum for forbedring for det civile-militære samarbejde i Irak, og det er der også i Afghanistan. Derfor er det i høj grad relevant at se på, hvilke erfaringer, vi har draget, og hvordan vi kan bruge dem, så det kan blive bedre i fremtiden," siger hun.

Oberst Henrik Flach, der har været chef for den danske Irak-lejr, mener også, at det er en rigtig god idé at se på samspillet mellem den militære og civile indsats.

- Men behovet for en undersøgelse af grundlaget for at gå i krig i Irak uden et klart FN-mandat er vel ikke blevet mindre?

"I det nye regeringsgrundlag står der, at man nu vil basere sig på brede flertal og FN. Så i virkeligheden har man allerede taget ved lære. Jeg tror ikke, at vi vil kunne få mere ved at lave en undersøgelse. Som jeg ser det nu, har man draget de konklusioner, man skal i den her sammenhæng," siger han.

Dengang i 00'erne

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

" ... I det nye regeringsgrundlag står der, at man nu vil basere sig på brede flertal og FN ..."

Ja, for siden er Sakorczy og Merkel kommet til i de to vrangvillige lande,

Brugerbillede for Anonym

... og med en karismatisk, kvindelig Clinton eller en etnisk korrekt Obama, for ikke at tale om Helten fra WTC, Times' Man of the Year 2001, Guillani i Det Hvide Hus, bliver det en ren leg for Fogh at få danskerne med på at invadere Iran med motiver lige fra planlagt fremstilling af atomvåben til den første storkrig i historien, der udkæmpes for at sikre kvinder mod slørtvang og garantere den totale ytringsfrihed - stemmeret har de allerede.

Brugerbillede for Anonym

Det er iorden at undersøge erfaringer med samarbejde mellem militæret og civile. Her skal det forhåbeligt også undersøges om det er en god idee at sammenblande en militærindsats med en civil indsats.
Men det gør ikke en åben og ærlig undersøgelse af regeringen baggrund og viden fx mht USAs ændrede fangebehandling mindre påtrængende.
For mig er Fogh Rasmussens nye tilbud mere et kynisk forsøg for at slippe uden om en undersøgelse af baggrunden for at føre Danmark i krig i 2003.

Brugerbillede for Anonym

Sagen er endnu et eksempel på, at borgerlige politikere lyver stærkere, end en hest kan rende.
Anders Fogh Rasmussen har kun respekt for én ting: Stærke folkelige manisfestationer, så kan det godt være, at han i arrigskab kalder disse for et udslag af socialistiske ballademagere, men han tager i sin taktik ikke desto mindre bestik af disse 'socialistiske ballademagere'. Anders Fogh og de øvrige borgerlige politikere står grundlæggende fast på deres holdninger og er rimelig ligeglade med oppositionen. Der kommer få og små indrømmelser, når befolkningen (læs: vælgerne) protesterer; At de borgerlige partier har en vis respekt herfor ses også af, at de taler meget hånligt om det, de kalder gadens parlament.
Men kære venner i regeringen og Dansk Folkeparti: Når I ikke i nævneværdig grad gider lytte til oppositionen i Folketinget, må befolkningen jo nødvendigvis gå i demonstration og fortælle Jer, at vi støtter oppositionen (det er iøvrigt lidt pudsigt, at 'gadens parlament' af dansk presse og af danske borgerlige politikere betragtes meget mere nuanceret bare dette gadens parlament optræder i andre lande end vores eget; Hvordan kan det nu lige være?)

Brugerbillede for Anonym

Hvor frustrerende det end kan vœre så er Fogh jo netop belvet frikendt af den danske befolkning.

Der er et flertal som tror på manden og synes han er fin, som ikke ser nogen problemer i at Danmark går i krig selvom det ikke var tvingende nødvendigt.

Jeg må indrømme at jeg, på trods af at jeg ikke kan udstå manden og al hans løgn, fortielser og dobbeltmoral, udemœrket forstår Fogh i denne sag han har jo netop, ved valget, fået det stœrkest mulige mandat til at bede alle der er uenige med ham om at rende ham et vist sted.

Der er ikke noget at komme efter, det er hvad danskerene ønsker ellers var regeringen blevet vœltet...

Brugerbillede for Anonym

Lad os nu først få frigivet arkiverne fra 2. Verdenskrig, dem har vi ventet på i 62 år nu.

Irak krigen er jo stort set også slut for Danmarks vedkommende.

Brugerbillede for Anonym

Det kan ikke undre at VK ikke vil have en retslig undersøgelse. Det er sådan set helt forudsigeligt, at hvis man lader den skyldige selv tage stilling til om der skal indledes en retssag, så vil svaret (selvfølgelig) blive nej.

Det som er vanskeligt at forstå er at vælgerne vil acceptere det.

Og at vi ikke har bedre retsgarantier, således at undersøgelser for f.eks. svigt af ministeransvar kan indledes uden flertal i folketinget. Irak-sagen har, efter min bedste overbevisning, afsløret et svigt i adskillelsen af den dømmende og den lovgivende magt.

Brugerbillede for Anonym

Tjaaah lever vi egentlig i et demokratisk land, eller har vi bare fået flertalsdiktatur, hvor vi alle skal tvangsnormaliseres, så vi kan lære at lyve og spinne og være grådige?

Brugerbillede for Per Vadmand

I det mindste glædeligt at se, at selv den ultrareaktionære Ulrik Høy fra Weekendavisen har indset, at der er noget galt.

Det var først, da "anstændige borgerlige" fik øjnene op, at der skete noget i tamilsagen, så måske ...

Brugerbillede for Anonym

Ja, selv den ultrareaktionære, men præget af gammeldags dyder som retfærdighedssans og respekt for Sandheden - dvs. altså i diamentral modsætning til regeringens vekslende spin doktorer, hvoraf en jo er nuværende chefreadktør for ugebladet Se & Hør, den latterligt kronragede Henrik Qvortrup - altså, den ultrareaktionære Ulrik Høy fra Weekendavisen, fik efterhånden nok af løgnene og fortielserne og de rystende trofæ-fotos taget af såkaldt helt almindelige amerikanske soldater i Abu Grabh fængslet.

Samme Ulrik Høy tillod sig i øvrigt i en af sine utallige kommentarer i Weekendavisen at antyde, at indholdet af en kuffert i et evakueret Kystbanetog, mistænt for at indeholde miltbrand (anthrax), ved Humlebæk Station nær Kunstmuseet Louisiana, i virkeligheden var harmløs og truede - i kommentaren - med at begå selvtægt ved egenhændigt at åbne kufferten!

En handling, der på forunderligvis er patriotisk og upatriotisk på samme tid.

Brugerbillede for Anonym

Det kyniske, men konkurrencedygtige folkefællesskab taler ud:

Anders F Masseødelæggelsesvåben er vor Mand.

Lad os kippe med Dannebrog og danse om den varme grød :

BruttoNationalProduktet længe leve -
Hurra, hurra, hurraaaaaaah

PS: Hvorfor ikke en demonstration for en undersøgelse af det ugrundlag ?

Brugerbillede for Anonym

En event. retsag er allerede afvist ( : grundlovskomiteen ) med følgende "argument" :

DANSKERNE IKKE ER PART I SAGEN

Det er muligt, men mon så ikke irakiske asylansøgere kunne genoptage sagen? De kan vel ikke siges at være "ikke part i sagen"!

Brugerbillede for Anonym

Færøerne er part i sagen.

Med det nordatlantiske mandats støtte til krigsmagerne og krigsforbryderne i det danske Folketing får både han og hans vælgerforening snavs på fingrene. Det er jo ren carte blanche til England om, at invadere færøerne når de måtte finde for godt at deltage i fåreklipning eller fx gøre karv på færøsk kontinentalsokkel. De kan jo henvise til de udemokratiske og endda gentagne drab på Grindevalerne.

Mandatets handling underløber småstaters suverænitet på en uhensigtsmæssig måde, han har jo begået landsforræderi.

Udenrigsministeriet har i øvrigt sat Ombudsmanden mat. De har simpelt hen ændret forklaring for at afvise interview med Bo Elkjær. Dermed hører retssamfundets mulighed for at prøve det rimelige i statens adfærd op. Dem, der synes at de ejer staten har kuppet os. Intet mindre.

Berlusconi go home. Hævnen bliver sød.

Brugerbillede for Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten
Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Altså, jeg finder det absurd, at tale om en undersøgelse om grundlaget for en krig, når krigen er startet.

I stedet må ethvert demokratisk menneske bede om aktindsigt i den undersøgelse, som har dannet grundlag for en krig. Den undersøgelse må vi formode den danske statsminister har i sin skuffe, hvis den altså ikke er tom – så der ikke er noget at komme efter.

En undersøgelse bagefter det virket helt ” rundt på hovedet” – mm. altså Anders Fogh stod tiltalt for krigsforbrydelser ved Haag, og der skulle foretages en undersøgelse af tiltalen.

Brugerbillede for Anonym

Aktinsigt, skriver Kennets Trans. Det lyder egentlig logisk.
Men er der nogen af jer der ved, om det er en farbar vej? Hvor mange oplysninger om grundlaget for den danske regerings beslutning kan man faktisk få ved at kræve aktindsigt?

Iøvrigt tror jeg virkelig at "skuffen er tom" - ret tom i hvert fald. Jeg tror simpelthen att regeringen i 2003 handlede ud fra ideologi og fra at have moralen på sin side. Krigen bygger på følelser mere end fakta.

Det er så et kæmpe problem i sig selv.

Brugerbillede for Anonym

... en præsicering for sikkerheds skyld: Jeg mener ikke at regeringen havde moralen på sin side, men at de selv opfattede det sådan.

Brugerbillede for Anonym

Jeg synes at AFR skulle hellere bruge sin tid på at planlægge en invasion af Saudi Arabien.
Vores statsminister bruger stadigvæk som argumentet at vi fik fjernet Saddam, hvilket var et mål i sig selv.

Men hvad med alle de facistiske prinser der styrer Saudi Arabien og agerer som diktatorer, burde de ikke fjernes lille Anders? Tør du?

Nå ja ... langt nemmere at planlægge en invasion af Iran med dine Cowboy venner fra Washington.

Brugerbillede for Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten
Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Martin Stoltze

Jf. Kapitel 2 - Retten til aktindsigt i offentlighedsloven.

http://www.socialjura.dk/index.php?id=806&sub=3&cat=1&showpage=1&cHash=5...

Der er masser muligheder for, at begrænse offentlighedens adgang. Men der er også et princip om meroffentlighed, som kan tage i anvendelse, men der veje nok ikke så tungt, når statsministeren siger, at landets og rigets sikkerhed sættes i fare.

……….selv det nok nærmere er hans ” egen røv”, som han anser at kunne komme i fare. Så vi kan gå rundt i uvished omkring, om vores statsminister er en krigsforbryder. Det er næsten ligesom Romanske tilstande efter murens fald.

Brugerbillede for Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten
Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

{ ...} tilføjelse til @ Martin Stoltze

Måske du bare skal læse hele offentlighedsloven, så får du også undtagelserne med, så får du deri svaret i, alt det der kan begrænset i aktindsigten.

Brugerbillede for Anonym

@ Jeppe Brogård
Færøerne ER part i sagen, men lidt på den gode måde. Vel støtter Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin VOK-regeringen, men Sambandsflokkurin og Tjóðveldisflokkurin har sammen vedtaget et forslag i det færøske Lagting om, at alle tiltag mod Irak og Saddam Hussein skal forankres i FN.
Edmund Joensen får først problemer med sin vælgerforening, hvis han kommer til at stå ved sin seneste udtalelse - at hvis regeringen er i fare, fordi de andre nordatlantiske medlemmer stemmer, så stemmer han med regeringen - og at dette strider mod FN-forankringen.
Men VOK har set problemet. Derfor er regeringsgrundlaget nu ændret til, at en "aktiv dansk udenrigspolitik" skal ske "inden for rammerne af FN". Det lyder som et stop for ulovlige angrebskrige!

Brugerbillede for Anonym

Under et møde om Kosovo-krigen i foråret 1999 med deltagelse af bl.a. Frank Dahlgaard samt Erik Boel eller Lars Hedegaard blev det udtrykt ganske klart, at nu gør vi (NATO), hvad vi har lyst til. "Hvad med at invadere Tyrkiet for at hjælpe kurderne?" spørges der fra salen (Park Café). "Ha, ha, nej, det er lidt for langt væk".