Læsetid: 3 min.

Miljøfolk: Svagt landbrugsforslag

Landbruget er tilfreds, miljøfolk kede af det. Kommissæren er 'pisseirriteret' over skriverier om landbrugsstøtte til golfbaner
21. november 2007

BRUXELLES - Det har været på vej næsten lige siden Mariann Fischer Boel, Europas mest magtfulde kvinde på landbrugsområdet, blev EU-kommissær for tre år siden. I går kom det: Et forslag om at rydde op i EU's landbrugspolitik, CAP'en. Men det såkaldte sundhedstjek er "blot et diskussionspapir," fremhævede den tidligere danske landbrugsminister i går. "Dette er ikke en reform."

Netop det mødte kritik fra miljøfolk. Det Europæiske Miljøkontor, EEB, er "skuffet over", at Kommissionen ikke vil bruge anledningen til at få landbruget til at gøre mere for miljøet. EEB vil knytte landbrugsstøtten til konkrete miljøkrav og andre ydelser, som landmændene skal levere for pengene. Men "i stedet for at gøre fremskridt, ser det ud til, at Kommissionens højeste prioritet er at opretholde status quo," siger John Hontelez, generalsekretær i EEB.

Også Danmarks Naturfredningsforening, DN, er bekymret. Kommissionen skriver nemlig, at støtten til braklægning skal afskaffes for at skaffe nok forsyninger til at lave agro-brændstoffer, og det - frygter DN - vil skade vandmiljøet og det liv af fugle og insekter, der har kunnet trives på brakjorderne.

Landbruget er til gengæld i store træk glad for forslaget. Mælkekvoterne - der stammer tilbage fra 1980'erne og smørbjergenes tid - skal afskaffes i 2015. Det blev besluttet i 2003 og nu bekræftet i Fischer Boels papir. Reglerne om, at landmændene skal overholde love om dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og miljø for at kunne blive ved med at få støtte, skal forenkles, også det bakker Landbrugsraadet op omkring. "Men vi havde gerne set, at Kommissionen havde taget mere radikalt fat på at forenkle og klargøre dette system. Problemet er, at reglerne for krydsoverensstemmelse er udefinerbare og kan fortolkes forskelligt," siger Peter Gæmelke i en meddelelse.

Kun på et punkt er Gæmelke utilfreds: Fischer Boel foreslår en regel om, at de landmænd, der får mere end en kvart million kroner i støtte om året, skal få skåret nogle procent af den støtte, der overstiger den kvarte million. "Vi er modstandere af dette forslag. Det vil blot motivere landmænd til at hyre advokater, som kan opsplitte ejendommene, så de kommer under beløbsgrænserne," mener Peter Gæmelke.

Modstanden er forventelig. De lande, hvor flest landmænd vil ramme ind i det nye loft, er Danmark, Tyskland, Storbritannien og Tjekkiet - hvis beskæringen skulle komme igennem den politiske beslutningsproces. Under den seneste reform i 2003 forsøgte Fischer Boels forgænger sig med et fast loft på højst 2,2 millioner kroner i støtte om året, men det blev fjernet fra forslaget efter især tysk og britisk ønske. Begge lande har store godser og landbrugsejendomme.

Pisseirriteret kommissær

De særlig store støttemodtagere har jævnligt været under beskydning i medierne, siden journalister, akademikere og foreninger overalt i Europa har tilkæmpet sig aktindsigt i, hvem der egentlig får støtten. I de senere uger er der igen kommet nye tal frem. Denne gang viste det sig, at tyske adelsfamilier, den katolske kirke og fyrsten af Liechtenstein modtager millionbeløb i årlige støttekroner.

Da navnene begyndte at komme frem, viste det sig, at den seneste reform har ført til, at rideklubber, golf- og fritidsklubber, kommunalbestyrelser og jernbaner er blandt støttemodtagerne. Det blev senest 'bemærket' af EU's egne revisorer i deres årlige rapport fra sidste uge - med avisskriverier til følge. Og den diskussion er Mariann Fischer Boel "pisseirriteret" over, som hun sagde under pressemødet i Bruxelles i går.

"Det har aldrig nogensinde været en mulighed at få penge eller braklækningsstøtte for en golfbane," sagde hun og forklarede, at pengene måtte være gået til landbrugsjorder ejet af golfklubberne.

Bundne hænder

Fischer Boels forslag skal ifølge hendes eget udsagn bane vejen for en egentlig reform, der skal træde i kraft i 2013. Og indtil da er hendes hænder faktisk bundne. I 2002 indgik de dengang 15 EU-lande med Tyskland og Frankrig i spidsen, at status quo i støtten skal opretholdes indtil 2013 - blot skal den nu deles mellem 25 lande. De nyeste tal fra 2006 viser, at Frankrig stadig er største støttemodtager og fik 23 procent af landbrugsstøtten, fulgt af Spanien, Tyskland, Italien og Storbritannien.

Fischer Boels sundhedstjek skal debatteres og gennemføres i de kommende måneder. Lovforslagene ventes i maj og endelige aftaler i slutningen af næste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu