Styrket ledelse skal kombineres med øget frihed fra central statslig styring - især på uddannelsesområdet. Sådan står der i en bemærkning til universitetsloven fra 2003. Men siden loven blev indført har den gentagne klage fra universiteterne været: "Stop detailstyringen og giv os lov til at drive universiteter i fred".
Nu lader det til, at politikerne har lyttet til universiteterne, og er klar til at give universiteterne mere frihed.
Detailstyring
Styringen har blandt andet betydet, at de nye universitetsbestyrelser med eksternt flertal ikke er kommet til deres ret, fordi de er blevet underlagt for meget kontrol. Det mener stort set alle partiernes videnskabspolitiske ordførere.
"Vi var imod de bestyrelser, men når vi nu har dem, så er det helt tosset, at de reelt ikke har noget økonomisk ansvar. Det skal de have hurtigst muligt," siger Dansk Folkepartis Jesper Langballe, der mener, udviklingskontrakterne sagtens kunne bruges til at få fastsat nogle mål for universiteterne.
Bestyrelserne skulle så være ansvarlige for, om universiteterne nu også havde nået de mål.
Socialdemokraterne, der i sin tid stemte for universitetsloven, mener også, der er brug for mindre kontrol fra ministeriets side.
"Universiteterne skal have en økonomi, som de kan regne med, og så skal de have længere spænd, måske med flere års mellemrum, hvor de kan arbejde hen imod de mål, som de har sat, i stedet for at der skal tjekkes op på, hvordan det går hver 14. dag," siger Rasmus Prehn.
Også SF går ind for en form for rammestyring via universiteternes udviklingskontrakter med ministeriet.
"Udviklingskontrakterne skal saneres, for i øjeblikket er det ren bureaukratisme, og så er der brug for at forenkle universitetsloven," siger Anne Grethe Holmsgaard.
Hvis universiteterne lever op til de mål, der er sat, så må ministeriet lære at blande sig udenom, mener Malou Aamund fra Ny Alliance.
"Vi skal undgå mikromanagement i form af diverse afrapporteringer på mellemregninger og fokusere på, hvad universiteterne skaber af resultater. Politikere og ministerium skal dybest set ikke blande sig med mindre universiteterne ikke lever op til de mål. Det kræver mest af alt en holdningsændring i ministeriet og regeringen, hvor man viser, at man godt tør overlade ansvaret for forskning og uddannelse til universiteterne."
De Konservative er enige i, at universiteterne skal have mere ledelsesfrihed til at ansætte personale og opbygge uddannelser.
"Måske skal universitetslovens formålsparagraf ændres eller loven skal præciseres, men noget skal der gøres," siger Charlotte Dyremose.
Regeringspartneren Venstre mener som de eneste ikke nødvendigvis, at der er for meget detailstyring på universiteterne. Hvis der er problemer, så det universiteternes egen skyld:
"Vi har haft problemer med frafald og lange gennemførelselstider, som vi har taget hånd om, fordi vi i regeringen ikke synes, at vi har kunnet sidde de problemer overhørig. Jo bedre universiteterne løser opgaven, jo mindre er behovet også for, at vi er nødt til at lave centralt fastsatte regler," siger Torsten Schack Pedersen.
Regeringen har sat et udvalgsarbejde i gang, der skal belyse, hvor der er detailstyring og hvordan det kan ændres.
Gruppeeksamen
På uddannelsesområdet er det primært oppositionen og Ny Alliance, der mener, at der er for meget detailstyring. Især gruppeeksamen fremhæver politikerne som et eksempel.
"Når studier, der er tilrettelagt omkring gruppearbejde, ikke længere må afspejle det til eksamen, så er det hverken til gavn for de studerende eller arbejdsgiverne," siger Bodil Kornbek fra Kristendemokraterne. Rasmus Prehn er enig:
"Alle har gode erfaringer med gruppeeksamener og både censorer, undervisere og erhvervslivet siger, at der var fejl at afskaffe dem. Men regeringen holder stædigt fast. Ny Alliance er også for gruppeeksamen, så selvom Socialdemokraterne ikke skulle få regeringsmagten efter valget, er vi klar til at stemme imod regeringen og genindføre gruppeeksamen."
Kristendemokraterne mener ligesom Enhedslisten og SF, at politikerne skal lade være med at blande sig i detaljer som f.eks., hvor lang tid de studerende må tage om at skrive speciale.
Når det gælder nye optagelsesformer, er der bred enighed i oppositionen om, at universiteterne skal have lov til at bestemme mere selv.
"Det er god ide at udvikle optagelsesformerne, så universiteterne får mulighed for at optage studerende på en måde, så de får fat i mest motiverede studerende," siger Charlotte Fischer (R).
De konservative er heller ikke imod nye optagelsesformer. Charlotte Dyremose mener også, at universiteterne skal have bedre mulighed for, at oprette nye uddannelser:
"Det var en del af ideen med en professionel ledelse med tilknytning til erhvervslivet at der skal være det samspil omkring nye uddannelser eller at få nye og relevante elementer ind i de nuværende uddannelser."
Ufri forskning
Når det kommer til forskningen, er der mindre enighed om, hvorvidt detailstyringen af universiteterne har taget overhånd:
"Næ, det mener jeg ikke," svarer Venstres Torsten Schack til spørgsmålet om, hvorvidt forskningen på universiteterne er for styret, og samme holdning har de konservative. Hos Dansk Folkeparti er Jesper Langballe derimod kritisk:
"Den strategiske forskning har taget urimelig overhånd. I mine øjne er strategisk forskning ikke rigtig forskning. Vi mener, at universiteterne er dem, der bedst kan skønne, hvordan midlerne skal fordeles mellem deres egne forskere." Og resten af de politiske partier er mere eller mindre enige om, at politikernes indflydelse er for stor, blandt andre Enhedslistens Per Clausen:
"Efter min opfattelse skal forskningsmidler i al væsentlighed uddeles til universiteterne, som så kan fordele dem videre alt efter, hvad de mener er forskningsmæssigt relevant. Det er dem, der har den største erfaring med det." De radikale er enige:
"Helge Sander styrer forskningen alt for meget. Universiteterne skal selv have meget mere ansvar," siger Charlotte Fischer. Hun er blandt andet vred over de mange nye og uigennemskuelige forskningspuljer:
"Det, Helge Sander kalder frie midler, er ikke altid frie midler. Han har lavet nogle underlige mellemkategorier, som han selv kalder for frie midler, men det er videnskabsministeren, der dybest set selv afgør, hvem der skal have pengene," siger Charlotte Fischer.
Anne Grete Holmsgaard fra SF er enig:
"Nu skal universiteterne også til at konkurrere om basismidlerne, og dermed styrer man også forskningen på den måde. For så søger universiteterne om det, man fagligt tror harmonerer med, hvad Videnskabsministeren gerne vil have."
