Læsetid: 9 min.

’Jeg ville nødig være 80 år og indlagt’

Sygeplejerskerne flygter fra landets medicinske afdelinger, hvor midlertidigt lukkede sengeafsnit og overbelægning er en del af dagligdagen. I hovedstaden er knapt 15 procent af sygeplejerskestillingerne ubesatte, en ond spiral, der kan ende med en katastrofe, mener sygeplejerskerne. Vi er i gang, siger sundhedsministeren
9. november 2007

Det var en frækhed. En utrolig frækhed, da Anders Fogh Rasmussen ved søndagens duel spurgte sin socialdemokratiske udfordrer til statsministerposten, Helle ThorningSchmidt, hvor hun dog så patienter, der lå på gangene på landets sygehuse. For han burde vide bedre, eller rettere, han har vidst bedre, siger Pia Illum, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Frederiksberg Hospital. I maj måned skrev hun og de andre fællestillidsrepræsentanter i Hovedstaden et åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor de sammenlignede sygehusvæsenet med Titanic, lige inden det brager ind i isbjerget. ’SOS isbjerg forude’, kaldte de det.

»Vi kan som faggruppe ikke længere holde inde med en viden om de virkelige forhold for det gode samarbejdes skyld og for at passe på den enkelte arbejdsplads ry. Vi er nødt til at tage bladet fra munden for at passe på patienterne – og på os selv,« skrev de og refererede især til de medicinske afdelinger.

»På mange afdelinger hører det til hverdagen, at patienter ikke får den grundlæggende omsorg, pleje og behandling, som de har krav på. Det ses blandt andet ved patienter, der ikke får medicin til tiden, ikke bliver vasket og ikke kommer på toilettet. Patienter som bliver lagt bag døre og på gange uden adgang til klokker, patienter, der ikke bliver observeret godt nok med alvorlige konsekvenser til følge og patienter, der bliver udskrevet for hurtigt med øget risiko for genindlæggelse.«

I dag, et halvt år senere, er forholdene på de medicinske afdelinger stort set uændrede ifølge flere fællestillidsrepræsentanter, som Information har talt med og Dansk Sygeplejeråd. Onsdag kom det yderligere frem i DR’s Tv-Avisen, at skønt politikerne ønsker at øge antallet af psykiatriske sengepladser, som er blevet beskåret voldsomt de senere år, kan det ikke lade sig gøre på grund af personalemangel.

Afsnit B1 på Pia Illums arbejdsplads, Frederiksberg Hospital, er stadig lukket midlertidigt ned, fordi der i marts måned manglede så meget personale, at den ikke længere kunne føres forsvarligt. Dengang håbede man, at man ville kunne genåbne afdelingen 1. september. Til nød den 1. oktober.

»Konsekvensen er flere patienter på gangene, patienter, der bliver syge eller ikke er helt raske, når de sendes hjem igen og derfor bliver genindlagt. Og vi har ikke set toppen endnu, influenzasæsonen er ikke engang begyndt,« siger Pia Illum.

Syge sygeplejersker
Historien om lukkede senge, for mange patienter, og for lidt personale, der må løbe alt for stærkt går igen og igen på sygehuse landet over. Et er, at hver femt medicinske seng er blevet nedlagt permanent i de seneste 10 år. Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i 1996 var 10.064 sengepladser, mens der kun var 8.082 i 2005.

Noget andet er, at sygehusene en gang imellem alt efter sæson og behov må lukke senge ned midlertidigt, fordi de mangler personale. På Glostrup Amtssygehus er 20 procent af sengene på medicinsk og 25 procent på neurokirurgisk afdeling lukket midlertidigt. På Bispebjerg Hospital har man lukket en afdeling midlertidigt ned på grund af personalemangel. På Århus Sygehus mangler man lige nu minimum 90 ud af 1.000 heltids-sygeplejersker og 800 deltids. Og så har ikke engang halvdelen af afdelingernes tillidsrepræsentanter svaret tilbage på spørgsmålet, fortæller fællestillidsrepræsentant Anja Toftbjerglund Laursen. Et billede, der passer meget godt sammen med de 1.500 sygeplejersker, der ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, DSR, mangler på landsplan – en stigning på 35 procent inden for det seneste år.

»Det er voldsomt bekymrende. 90 sygeplejersker lyder måske ikke af meget, men det er det. Konsekvenserne er, at man må løbe stærkere, der er stress og pres, og for sygeplejerskerne bliver arbejdet med stor sandsynlighed stærkt utilfredsstillende, fordi de simpelthen ikke har tid, hvilket ikke mindst går ud over patienterne. Lige nu er det ekstra slemt, vi prøver på at dække noget af hullerne ved at personalet bliver tilbudt at arbejde mere end 37 timer, men spørgsmålet er, om personalet orker at arbejde mere, end det allerede gør. Det nytter ikke, hvis vi i sundhedsvæsenet selv skaber syge kolleger, og det frygter jeg, at vi gør lige nu,« siger hun.

På Hvidovre Hospital har den gennemsnitlige belægningsprocent været på 100, og i uge 44 var den på 118. Det høje belægningstal har endnu ikke resulteret i, at der er lukket sengeafsnit ned, ud over en enkelt afdeling der blev lukket midlertidigt ned sidste år. Og så sommerferieperioden selvfølgelig, hvor de fleste hospitaler lukker afdelinger ned, fordi medarbejderne går på ferie.

Fællestillidsrepræsentantens suppleant, Bettina Kyster, kalder situationen for »grum«, selv om hospitalet ikke placerer patienter på gangene.

»Vi har et utroligt effektivt brandtilsyn, så i stedet ligger de i samtalerum, i undersøgelsesstuer eller større eller mindre opholdsstuer. Man arbejder hele tiden med at få patienterne hurtigere hjem. Nogle gange kan vi så ikke få dem hjem, selv om de er færdigbehandlede, fordi kommunen ikke kan modtage dem. Jeg ville nødigt selv være 80 år gammel og blive indlagt på et hospital,« siger hun.

Kan ikke mere
For det er ofte de ældre, der bliver indlagt på de medicinske afdelinger. Afdelinger, hvor det er svært at planlægge, fordi omkring 90 procent af patienterne kommer ind akut med alle slags lidelser som åndedrætsbesvær, blodtryk, diabetes eller et ildebefindende, der senere viser sig at være kræft eller en hjertesygdom. Det er afdelinger, der er fysisk hårde at arbejde i for personalet, fordi ældre og tunge patienter betyder mange løft. Og det er afdelinger, der ofte mangler ressourcer, fordi de ikke har den samme politiske bevågenhed som eksempelvis kræftafdelingerne eller de kirurgiske afdelinger, hvor der har været fokus på at bringe ventelisterne ned, forklarer oversygeplejerske på medicinsk afdeling på Sygehuset Himmerland i Farsø, Mette Berntsen.

Hun har netop afsluttet en masterafhandling om landets medicinske afdelinger. Knapt halvdelen svarede tilbage, og hun fandt ud af, at den gennemsnitlige belægningsprocent i 2006 var på 95 procent, at den i marts 2007 var på 102, at 25 procent af sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger er under 30 år.

»De medicinske afdelinger har dårligt ry. De er tunge, de er travle, de er hårdt belastede, og så er de sårbare, fordi de unge går på barsel.

Et af hovedproblemerne, som undersøgelsen viste, var at det stort set er umuligt at rekruttere sygeplejersker til disse afdelinger, fordi sygeplejerskerne søger hen mod de specialiserede afdelinger, hvor der patienterne er knapt så tunge, og hvor ressourcerne og anseelsen er bedre. Der var kun 29 procent af afdelingerne, der fik flere ansøgere, end de havde brug for.«

Det billede stemmer i høj grad overens med Mette Berntsens egne oplevelser. På hendes afdelinger er ni ud af 40 stillinger ledige.

»Personalet er virkelig træt. Jeg har aldrig tidligere oplevet, at mit lidt ældre personale har sagt: ’Mette, jeg ved ikke, hvor længe jeg kan holde til det her.’ Det er en katastrofe, hvis ikke man snart lytter.

Jeg har aldrig tidligere haft problemer med at ansætte folk til mine afdelinger, men inden for det seneste halve år har jeg slet ikke fået nogen ansøgninger,« siger hun og henviser til, at der ifølge hendes undersøgelse var 9,7 procent ledige stillinger i gennemsnit på landsplan. I Region Hovedstaden var den på 14,3 procent. Og med mange ledige stillinger bliver de, der er tilbage presset til at arbejde endnu hårdere med det resultat, at de i sidste ende også søger væk. En britisk undersøgelse Outcome of variation in hospital nurse staffing in English hospitals fra foråret viste desuden, at patienternes sikkerhed er stærkt afhængig af, hvor mange patienter, hver enkelt sygeplejerske skal tage sig af.

Råd til det hele
»De medicinske afdelinger bliver næppe bedre, hvis ikke der bliver gjort noget. Vi har vidst i mange år, at de afdelinger er utroligt belastede. Der er et ældreboom, og i løbet af de næste få år har vi en kvart million flere borgere over 64. Desuden øger antallet af livsstilssygdomme. Så uanset hvad, kommer der et øget pres på disse afdelinger. Vi får et gevaldigt problem, og det må vi lægge ud til politikerne, for personalet kan ikke holde til det mere.«

Regionsformand Bent Hansen er helt enig i, at situationen på de medicinske afdelinger er stærkt bekymrende. Men han mener også, at regionernes mange nye opgaver såsom behandlingsgarantien, der nu er reduceret til en måned, tvinger regionerne til at prioritere.
»Der er ofte nye politiske dagsordener, der overhaler os, områder som alle kan forholde sig til, og alle synes er forfærdelige, f.eks. hele kræft. Og når der så skal prioriteres, har vi kun én kasse at tage af, vi kan ikke selv skaffe indtægter, for vi har kun de penge, vi får stillet til rådighed. Når man vil gøre noget ekstra for nogle patientgrupper, må man også sige, at så vil man også betale for det,« siger Bent Hansen, der dog ikke lægger skjul på regionernes eget ansvar.

»Men man skal være blind for ikke at se, at vores ansvar er påvirket af, hvor mange patienter der forlader vores system og tager penge med ud. Dem, der så finansierer det, er de patienter, der ikke kan løbe nogen vegne, f.eks. medicinske patienter. Pengene drejer derhen, hvor der er politisk fokus, f.eks. til behandlingsgaranti, hjerteplan og kræftplan.«

Men at der skulle mangle ressourcer stiller indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen sig i høj grad uforstående overfor.

»Det er ikke mere end to måneder siden vi har lavet en aftale med Bent Hansen, som han udtrykte stor, stor tilfredshed med. Mon ikke der er gået valgkampsmode i ham?«

– Men er der råd til det hele?

»Ja, selvfølgelig er der det. Denne her udfordring er ikke først og fremmest en pengeudfordring, men en udfordring omkring organisation og hænder. Der er en driftsmæssig udfordring for regionerne,« siger Lars Løkke Rasmussen og nævner, at DSR’s tal om de 1.500 manglende sygeplejersker er misvisende, fordi de tæller alle de sygeplejerskestillinger med, der er besatte af andre faggrupper.

»Beskæftigelsesministeriet arbejder med et tal på cirka 700 manglende sygeplejersker,« siger han og påpeger samtidig, at regeringen har taget en lang række initiativer, der kommer til at forbedre tilstanden, f.eks. med kommunalreformen, der skal forbedre samarbejdet mellem kommune og hospitaler så patienter kan blive sendt hjem, når de er raske i stedet for at fylde på stuerne. Desuden er der specialesammenlægninger, der ifølge ministeren vil give sundhedsvæsenet endnu et løft, og så har regeringen givet 25 milliarder til sygehusbyggeri og udstyr, fortæller han.

Men ifølge brevet ’SOS isbjerg forude’ fra hovedstadens tillidsmænd i foråret, bliver problemerne vanskelige at få bugt med, også selv om der sættes ind nu: »Det har stået på så længe, at problemet har bidt sig fast og er svært umiddelbart at løse. Hvis der ikke snart sker en væsentlig ændring, frygter vi at systemet bryder sammen.«

Og regeringen har ikke været overdrevent villig til at høre på problemerne, mener næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg.

»Desværre har hverken brevet eller vores efterfølgende arbejde haft den politiske effekt, man kunne ønske sig, og de har ikke ført til konkrete ændringer på de medicinske afdelinger. Her i DSR har vi arbejdet meget på at påvirke kvalitetsreformudspillet, men der var ikke politisk opbakning til, at man som en del af kvalitetsreformen lavede en særlig indsats på netop det her område,« siger hun. En anklage, Lars Løkke Rasmussen har svært ved at tage alvorlig.

»Det er jeg uenig i. Det kan jeg ikke genkende, jeg tror simpelthen at der er nogle, der er gået for meget i valgkampsmode.«

mal@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu