Analyse
Læsetid: 8 min.

Ny Alliance kæmpede den forkerte krig mod den forkerte modstander

Ny Alliance forpassede en historisk chance for at bringe en moderne borgelighed på banen, ikke mindst fordi partiet kæmpede den forkerte krig mod den forkerte modstander, lyder kritikken. Men hvad gik galt for Ny Alliance og hele Danmarks Naser?
Der var ingen vælgere at hente fra den yderste højrefløj, så i stedet for at deltage i den ene valgduel efter den anden med Dansk Folkeparti skulle Ny Alliance have været ude på universiteterne og på arbejdspladserne og fortælle om deres reformprogram, lyder det fra Asger Aamund.

Der var ingen vælgere at hente fra den yderste højrefløj, så i stedet for at deltage i den ene valgduel efter den anden med Dansk Folkeparti skulle Ny Alliance have været ude på universiteterne og på arbejdspladserne og fortælle om deres reformprogram, lyder det fra Asger Aamund.

Jens Panduro (Arkivfoto)

Indland
14. november 2007

En blå løber er rullet ud, der er balloner overalt, og partiets magenta-hvide logo pryder de store bannere på husmuren uden for diskotek Pink i Boltens Gård i det indre København. Det er her, Ny Alliance fejrer sin entré som det nye parti i det danske folkestyre. Men da de første exit polls bliver annonceret i nyhederne, matcher stemningen ikke ballonerne, bannerne eller løberen. Her står Ny Alliance til fem mandater.

"Det har været en hård valgkamp. Rigtig rigtig hård. Også hårdere end jeg nogensinde havde drømt om. Hårdere end jeg tror, at nogen vælgere drømmer om, at det kan være. Men nu er det heldigvis overstået, og så må vi se at komme i gang med arbejdet," siger Anders Samuelsen, der allerede inden festens start er på vej ned ad den blå løber. Væk fra Pink og ballonerne, vel at mærke.

I maj måned, mindre end to uger efter partiet havde trukket sine første overskrifter, stod Ny Alliance til 22 mandater. Sådan gik det som bekendt ikke. Det unge parti fik ikke det jordskredsvalg, stifterne og kandidaterne havde drømt om, og som mange havde spået. Ved redaktionens afslutning var det endnu uvist, om Ny Aliance fik opfyldt sin mission. Den lød på at bryde seks års borgerlig blokpolitik, som kun har hvilet på tre bogstaver: V, K og O.

Forfatter og debattør Morten Albæk mener under alle omstændigheder, at en historisk chance er forpasset.

"Der var ganske mange tusind borgerlige humanister, der genuint ønskede at skaffe sig af med Dansk Folkeparti som det borgerlige Danmarks spændetrøje. Der var et tomrum. Det var godt set. Men det, partiet nu synes at have misset, er simpelthen en historisk mulighed for at iscenesætte en ny og mere moderne form for borgerlighed," siger Morten Albæk.

Ny Alliance skal nu, efter valget, genopfinde sit politiske projekt, mener den borgerligt-liberale debattør.

Nok er nok

Men hvad skete der egentlig for det nye parti, hvis partiformand gik fra at være en folkehelt efter Muhammedkrisen til at være den mest utroværdige partileder i Danmark, som politiken.dk skrev i går, den dag vælgerne skulle sætte deres kryds.

Inden vi besvarer spørgsmålet, må vi tilbage i tiden. Til den 7. maj i år, hvor tre danske politikere satte pressen i stævne klokken 13.30, præcis. De havde et budskab og en officiel meddelelse.

"Nok er nok," sagde Gitte Seeberg, da hun og hendes to nye partifæller offentliggjorde dannelsen af det nye parti, Ny Alliance. Hun talte om blokpolitikken og afhængigheden af Dansk Folkeparti.

Ved siden af hende sad to mænd, der gav hende ret. Den ene var kollegaen fra Europaparlamentet, den radikale Anders Samuelsen. En gedigen politisk håndværker er han blevet kaldt. Han er også blevet kaldt rygraden og dukkeføreren bag den anden mand ved siden af Gitte Seeberg. Det var Naser Khader. Han sad i midten.

"Vi føler os politisk hjemløse," sagde Naser Khader, der var blevet anerkendt i befolkningen for at tale om demokrati og ytringsfrihed, da flaget og ambassaderne blev angrebet i Mellemøsten. Men den tilsvarende stjerne i sit eget parti havde han ikke fået, påpeger Morten Albæk.

"Der var en kæmpestor diskrepans mellem den folkelige opbakning og så den indflydelse, Naser Khader havde i sit eget parti," siger han.

"Og hvis man er et menneske, der higer efter indflydelse, så er det klart, at man ønsker at tage den folkelige opbakning, man har, og få den omsat til politisk indflydelse. Og det var der ikke tegn på, at Margrethe Vestager og Marianne Jelved havde i sinde at give ham i Det Radikale Venstre," siger Morten Albæk.

Danskerne syntes også, at Naser Khader fortjente indflydelse. I hvert fald var der 20.000, der inden maj måneds udgang havde skrevet sig op til medlemskab i det nye parti.

Professor på Copenhagen Business School Ove Kaj Pedersen kalder opbakningen til det nye parti "nærmest euforisk".

"Det var en protestbølge mod Dansk Folkeparti og den stramme udlændingepolitik, som de i samarbejde med V og K havde ført siden 2001," siger han.

"Endelig," tænkte danskerne ifølge Morten Albæk. Især en markant del af de borgerligt-liberale danskere, siger han.

"De var lede og kede af at blive slået i hartkorn med nationalchauvinisme, semiracisme og så videre qua Dansk Folkepartis rolle som parlamentarisk grundlag for V og K."

Storbytosserne

Alligevel gik meningsmålingerne de 20 valgkampsdage kun en vej: nedad. Og da Naser Khader i går afgav sin stemme på Skolen ved Søerne på Frederiksberg, var euforien væk.

"Lad folket tale. Intet er endnu afgjort," sagde Naser Khader til det internationale pressebureau Reuters, der fik lov til at stille nogle spørgsmål til kandidaten efter to arabiske tv-journalister og et bredt udsnit af den danske presse.

Et par billeder og sætninger har brændt sig fast efter Ny Alliances første valgkamp. Nogle vil måske især huske Naser Khaders snak om dronningerunder. Andre det ord, som partilederen brugte om Se & Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup, da ugebladet smækkede en historie om sort arbejde hos 'Naser og Bente' på forsiden otte dage inde i valgkampen.

Andre vil måske huske Jørgen Poulsens udmelding om permanent opholdstilladelse til 500 afviste irakiske asylansøgere, der ikke var i overensstemmelse med partitoppens linje. Eller Lars Kolinds forslag om særlige skatteregler for fynboerne, der dagen inden valget blev fulgt op af et forslag fra den fynske kandidat om, at man burde afskaffe klasselærere og klasselokaler og i stedet udstyre børnene med en coach.

"Vi gør ikke noget nyt på det her område, før lærere og forældre er inddraget," skyndte Anders Samuelsen sig at sige.

Alligevel var det ikke udmeldingerne fra Kolind & co, der ifølge Morten Albæk var afgørende for partiets nedtur under valgkampen. Det var ellers dem, der gav Ny Alliance tilnavnet storbytosserne.

"De skæve udmeldinger, der har været fra Jørn Poulsen og Lars Kolind - også den med at der formodentlig ville være en suppleant, der ville træde i stedet i tilfælde af, at det ville blive for kedeligt eller besværligt på Christiansborg - det er ikke de udmeldinger, der overhovedet har fået stemmetilgangen til at erodere," siger han.

Men erodere, det gjorde den.

"Gitte, Anders og jeg, vi satsede jo alt," sagde Naser Khader i går. "Vi satsede alt, fordi vi tror på det projekt. Vi tror, at der er plads til et humanistisk midterparti, der kan gøre en forskel. Der var ikke nogen midterpartier, før vi kom til," sagde han til de skubbende og masende journalister uden for den snævre stemmeboks.

Krigen mod Kjærsgaard

Men hvis det ikke var udmeldinger om særlig skat, særlige asylregler eller særligt sort arbejde, der har fået vælgerne til at svigte Ny Alliance, hvad var det så?

"Partiet kæmpede den forkerte krig, på det forkerte tidspunkt mod den forkerte modstander," siger erhvervsmanden Asger Aamund, der var med inde over det nye parti allerede på idéplanet. Sidste efterår snakkede han med Naser Khader om projektet og leverede væsentlige "input til idékataloget". Især til reform- og vækstpolitikken fortæller erhvervsmanden.

Kort efter valget blev udskrevet, blev hans datter, Malou Aamund, partiets spidskandidat på Nordsjælland. Alligevel er Asger Aamund kritisk over for Ny Alliances håndtering af valgkampen.

Den forkerte krig mod den forkerte modstander var krigen mod Pia Kjærsgaard. Ny Alliance skulle have været ude på universiteterne, på gymnasierne og på arbejdspladserne for at fortælle, hvorfor partiets reformprogram er vigtigt. Og de skulle have skrevet artikler og klummer om det i aviserne. Det mener Asger Aamund i hvert fald.

"Men i stedet for begår de den kæmpe brøler, at Naser Khader tager en lang række konfrontationer med Pia Kjærsgaard," siger han.

"De har to vidt forskellige vælgersegmenter. Og selv om Naser Khader havde klaret sig godt i dialogen, ville han ikke have flyttet én stemme, for der er ikke en eneste fra Dansk Folkeparti, der nogensinde vil drømme om at stemme på ham. Og hans eget vælgersegment ville aldrig nogensinde drømme om at stemme på Dansk Folkeparti."

Var den største fejl så, at man ikke gik mere klart efter det, Asger Aamund kalder "en knivskarpt defineret målgruppe"? Nej. Den største fejl var ifølge Aamund, at Naser Khader ikke entydigt pegede på Anders Fogh Rasmussen som statsministerkandidat fra starten.

"Der er skabt en enorm usikkerhed om, hvor borgerlige de faktisk er, og om de vil pege på statsministeren. Vælgerne er blevet bange for, at man ved at stemme på Ny Alliance faktisk stemmer på nogen, der vil kaste statsministeren ud i en uriaspost, der kan ende med en Helle Thorning-Schmidt som statsminister."

Sejret ad helvede til

Men selv om Anders Samuelsen i går var noget medtaget efter den hårde valgkamp, og resultatet langt fra blev som spået i partiets første levetid, er der alligevel noget at fejre.

Ove Kaj Pedersen, der er professor på Copenhagen Business School, vurderer nemlig, at Ny Alliance allerede har haft en direkte indflydelse på hele valgkampen og de andre partiers positionering.

"Selve deres tilstedeværelse har tvunget regeringen, Dansk Folkeparti og også Det Radikale Venstre og andre partier til at gå ind og finde en mere midtsøgende asyl- og udlændingepolitik end tidligere," siger han.

Men timingen var meget dårlig for Ny Alliance, påpeger han.

"Der er ingen tvivl om, at et hurtigt valg lige efter sommerferien havde været meget mere gavnligt for Ny Alliance," siger han.

Partiet var nemlig et borgerligt protestparti uden hverken et klart partiprogram eller et klart valgprogram. Og en sammentømret partiorganisation var heller ikke på plads.

"Man kan i bagklogskabens klare lys sige, at det havde været meget mere positivt for Ny Alliance, hvis der var kommet et tidligt valg. For så havde de kunnet ride på en bølge. Nu er bølgen ved at flade ud," siger Ove Kaj Pedersen. Han fortsætter:

"Men det skal de faktisk også roses for. De har jo allerede haft en væsentlig politisk indflydelse. Det paradoksale er, at den indflydelse, de har fået, samtidig har taget luften ud af dem som protestparti."

"Et klassisk dansk paradoks," kalder Ove Kaj Pedersen det.

"Hvis man stiller sig op som protestparti og kan få indflydelse på regeringssammensætningen, så begynder de andre partier straks at integrere de positioner som protestpartiet har. Og dermed tager de luften ud af protesten."

Om Ny Alliances protest bliver en succes er endnu uvist. Naser Khader selv mener ikke, at han og hans nye parti kunne have gjort det anderledes.

"Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Og det har hele partiet," sagde han i går, inden han blev kørt væk fra valgstedet i den sorte Nissan med de tonede ruder.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad er der galt med "fremmedordet" oprigtigt. Ikke noget under at DF gik 1 mandat frem

Gik galt? Ikke andet end hvad følgende hemmelige redaktionsmødereferater afslører:

Bent Falbert: Er I klar over, hvor mange af vore læsere, der stemmer DF?

Henrik Qvortrup: Er I klar over, hvor mange af vore læsere, der stemmer DF?