Læsetid: 5 min.

Den nye regerings vigtigste udfordringer

14. november 2007

EU-forfatningen

EU-debatten har stort set været fraværende i valgkampen, men emnet vil hurtigt blive sat højt på dagsordenen efter valget.

Allerede den 13. december mødes EU's stats- og regeringschefer nemlig i Lissabon, og der skal de underskrive den nye reformtraktat.

Socialdemokraterne, Venstre og Det Konservative Folkeparti lovede før valget at melde klart ud, umiddelbart efter topmødet i Lissabon, om de støtter en dansk folkeafstemning om traktaten.

Op til mødet vil presset på disse partier for et ja til en folkeafstemning stige.

Og det pres kommer fra både højre og venstre side i Folketinget, da både SF, Enhedslisten, Ny Alliance og Dansk Folkeparti støtter en afstemning.

Hidtil har V, K og S argumenteret med, at det afgørende er, om Danmark kommer til at afgive suverænitet, og traktaten derfor skal til afstemning ifølge Grundloven - altså en juridisk vurdering.

Kort tid før valget åbnede Socialdemokraterne dog op for, at "politiske hensyn" også skal spille ind i vurderingen af, om danskerne skal spørges.

De konservatives politiske ordfører, Pia Christmas-Møller skabte også uro i de borgerlige rækker, da hun for et par måneder siden anbefalede en afstemning. Hun blev dog hurtigt sat på plads af sin formand, Bendt Bendtsen.

For Anders Fogh Rasmussen er det dog ikke kun indenrigspolitiske hensyn, der spiller ind.

Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, er nemlig under massivt pres for at lade englænderne stemme om traktaten. Hvis danskerne skal til stemmeurnerne, vil dette pres blive øget. Og en engelsk afstemning vil højst sandsynligt ende med et nej og kan dermed føre EU ud i en meget alvorlig krise.

Energiaftale

I januar 2007 lancerede regeringen 'En visionær dansk energipolitik 2025'. Her står der blandt andet, at Danmark skal fordoble andelen af vedvarende energi til mindst 30 procent i 2025, og at halvdelen af el-forbruget i 2025 skal dækkes af vindmøller.

Men forhandlingerne om en ny energiaftale er gået helt i stå. Først i juni blev der forhandlet med partierne, og siden da er det kun blevet til et enkelt møde, kort før valget blev udskrevet. Her stod parterne stadig langt fra hinanden.

Det er særligt spørgsmålet om vindmøller, der skiller partierne. SF har foreslået en lov, der giver kommuner og staten kvoter for vindkraft, som de selv skal udfylde. Formålet er at få gang i opstillingen af vindmøller, der næsten er gået i stå, fordi mange borgere værger sig ved at få en vindmølle placeret i deres baghave. Men regeringen er modstander af at indføre lovgivning på området.

En joker i forhandlingerne er rapporten fra Infrastrukturkommissionen, der blev udskudt på grund af valget. Her frygter oppositionen, at kommissionen vil anbefale en kraftig udbygning af de danske motorveje til skade for miljøet.

Under valgkampen har stort set alle talt varmt for, at vedvarende energi skal opprioriteres.

Derfor vil der være et massivt pres på den nye regering for at få energiaftalen forhandlet på plads. Det ansvar har formelt hørt under den nye transport- og energiminister Jakob Axel Nielsens (K) ressort.

Men hvis hans partifælle Connie Hedegaard (K) fortsat er miljøminister efter valget, og Thor Pedersen (V) endnu engang sætter sig til rette i Finansministeriet, vil kampen internt i regeringen om den nye energiaftale især komme til at stå mellem de to. Hidtil har Thor Pedersen nemlig siddet for bordenden i energiforhandlingerne, og han er kendt for at holde igen med at investere i miljø og klima.

Asylansøgere

Et af de varmeste emner under valgkampen har været vilkårene for de omkring 500 afviste asylansøgere fra Irak.

Mange af dem har siddet i fem-ti år på danske asylcentre, og det har fået både Lægeforeningen og Psykologforeningen til at advare om de helbredsmæssige og mentale konsekvenser for dem.

Kort tid før valget blev udskrevet, afslørede Information, at integrationsminister Rikke Hvilshøj i strid med hendes hidtidige udtalelser alligevel ikke havde forhandlet med de irakiske myndigheder om hjemsendelse af irakere til det sydlige og centrale Irak.

Dagen før valgudskrivelsen kom statsminister Anders Fogh Rasmussen så med et forslag om at forbedre vilkårene for de afviste asylansøgere, så nogle af dem kunne få lov til at bo uden for centrene.

Men under valgkampen har Anders Fogh Rasmussen alligevel været udsat for hård kritik for sin politik på dette område fra en samlet opposition og fra Ny Alliance. Her er der blandt andet blevet foreslået, at de afviste asylansøgere kan få lov til at arbejde, mens de opholder sig i Danmark.

Den massive kritik har givet været medvirkende til, at Anders Fogh Rasmussen i fredags lagde op til en bred aftale om en ny asylpolitik.

Dermed er der lagt op til et brud med de seneste seks år udlændingepolitik, der er blevet styret af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

I det nye Folketing er det altså helt åbent, hvordan asylpolitikken kommer til at se ud. Det eneste, der virker helt sikkert, er at Dansk Folkeparti mister sin store indflydelse området.

Og med den fortsatte meget usikre situation i det sydlige og centrale Irak er der ikke udsigt til, at de afviste asylansøgere kan rejse hjem foreløbig.

Overenskomster

En af de helt store knaster, der kan ende med at blive en rigtig møgsag for den nye regering, er spørgsmålet om højere løn til social- og sundhedsassistenterne (sosu'erne) og andre lavtlønnede offentligt ansatte.

I juni bredte en demonstration blandt sosu'erne i Haderslev sig til hele landet med krav om højere lønninger.

Sosu'erne har en god sag, fordi det er svært at rekruttere folk nok til deres sektor i en tid med rekordlav arbejdsløshed.

Demonstrationerne fik først SF og Dansk Folkeparti til at kræve, at staten gav højere løn til de lavtlønnede offentligt ansatte.

Efter et par måneders betænkningstid bakkede også Socialdemokraterne op bag DF's udspil om, at staten skal give fem milliarder til højere løn, selvom Socialdemokraterne modsat DF værger sig ved at øremærke penge til bestemte grupper af offentligt ansatte. Derfor er der massive forventninger til de for nylig opstartede overenskomsts forhandlinger på det offentlige område.

Her aftales lønnen mellem de faglige organisationer og Kommunernes Landsforening.

Sidstnævnte har frabedt sig, at staten blander sig i løndannelsen. Og i regeringens finanslovsudspil i august var der da heller ikke sat penge af til højere løn til de offentlige ansatte. Argumentet fra V og K er, at man ikke skal blande sig i "den danske model", hvor arbejdsmarkedets parter selv bestemmer løn- og arbejdsvilkår.

Risikoen for et sammenbrud i forhandlingerne næste forår er altså ganske store, da forventningerne er skruet så voldsomt op.

Det kan derfor let føre til en storkonflikt, og så er der lagt op til et regeringsindgreb, hvilket kan blive en særdeles ubehagelig sag for Fogh.

Et af VK-regeringens helt store slagnumre de seneste års tid har været en omfattende kvalitetsreform af den offentlige sektor.

Her fremlagde regeringen i august en plan, der blandt andet skal give bedre ledelse, mere efteruddannelse og sikre en række minimumskrav for den offentlige service.

Det blev dog hurtigt overtrumfet af Socialdemokraternes omfattende kvalitetsrettigheder, der sætter detaljerede mål for den service, som borgerne kan forvente i folkeskolen, på plejehjem, i børnehaver og så videre.

Parallelt med dette landede regeringen i juni en treparts-aftale med fagbevægelsen, der også skal forbedre kvaliteten af den offentlige sektor.

Før valget blev udskrevet var planen, at kvalitetsreformen skulle på plads før finansloven, der skulle være forhandlet på plads her i starten af november.

Men i realiteten har der slet ikke været forhandlet om hverken finanslov eller kvalitetsreform, før valget blev udskrevet.

Presset på den nye regering for at få vedtaget denne reform er altså stort, selvom emnet ikke har fyldt særligt meget under valgkampen.

Og samtidig bliver det stadig sværere for regeringen at overhøre advarsler fra førende økonomer, vismænd og Nationalbanken mod overophedning, inflation og arbejdsløshed, hvis der bliver pumpet for mange penge ud til offentligt forbrug.

Afghanistan

Umiddelbart er der bred opbakning til at sende danske soldater til Afghanistan, som led i NATO's bestræbelser på at bekæmpe Taleban, terrorisme og opiumsproduktion.

Både regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de radikale står bag forsvarsforliget og dermed beslutningen om, at normere 2.000 soldater, som kan sendes ud i verden til fredsbevarende missioner.

I øjeblikket er der knap 700 soldater i Afghanistan - et tal der blev øget efter tropperne blev trukket hjem fra Irak i august.

Men Afghanistan kan hurtigt blive en politisk særdeles varm kartoffel. Hvis den folkelige opbakning fortsat svinder, kan det nemlig blive meget svært for regeringen at legitimere en fortsat dansk tilstedeværelse i det krigshærgede land.

For et år siden bakkede to tredjedele af befolkningen op bag deltagelsen i Afghanistan. For nylig viste en meningsmåling, at der for første gang var flertal mod tilstedeværelsen.

Det er et tal, som hurtigt kan stige, når flere danske soldater kommer tilbage fra Afghanistan i kister. Indtil nu har syv unge mænd måtte lade livet i den farlige Helmand-provins i det sydlige Afghanistan, hvor tropperne er udstationeret.

Et voksende problem, som den nye regering også skal forholde sig til, er, at den bliver stadig sværere, at rekruttere frivillige til opgaven.

Færre og færre soldater ønsker nemlig at tage af sted og blandt de soldater, der allerede har været i Helmand, er der stadig færre, der er parate til at tage en ny tørn. Konsekvensen er, soldaterne i Afghanistan har stadig mindre erfaring, hvilket giver en større risiko for, at de kommer til skade. Vi er altså på vej ind i en ond cirkel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nå, nu skal de danske jens'er også bekæmpe opiumsproduktion i Afghanistan.

Er det mon Socialdemokratiet, der er på spil her i et forsøg på at legitimere den danske tilstedeværelse dernede ? Mogens Lykketoft var ude i samme ærinde under politikertræffet på Flyvevåbnets Officersskole under "valgkampen". Se artiklen i Information. Den er for "fed" Lykketoft og den er også for dum.

Ligesom vi så det i - den virkelige verdens, "French Connection": Man ødelægger et produktionssted og der blomster et nyt op, ikk' ? Nartotikaproblemet løses kun gennem lovgivning: Tillad brug, slag, fordeling, produktion osv af narkotika. Hvorfor skal folk ikke have lov til at ødelægge sig selv, hvis de altså vil det, med narkotika. Det er da vist ikke - endnu, ulovligt at æde eller drikke sig ihjel.

Det er da muligt at en del terrorisme er financieret via narkotika, men det er da helt sikkert ikke gennem de fattige afghanske bønders beskedne udbytte af opiumshøsten ... narkotikapengene skal findes bl.andet i USA.

Undskyld, jeg glemte henvisningen til den artikel, som jeg omtaler ovenfor: "En krig der har fuldtonet opbakning" fra den 3. november 2007.