Læsetid: 3 min.

Nyt lovforslag skaber usikkerhed om gratis uddannelse

Regeringen har gentagne gange understreget, at uddannelse skal være gratis i Danmark. Men et lovforslag fremsat af Bertel Haarder i oktober åbner for brugerbetaling på alle korte og mellemlange uddannelser. Bertel Haarder afviser
Så sent som i fredags sagde Bertel Haarder, at han vil bekæmpe brugerbetaling med alle midler. Men et lovforslag, fremsat af Haarder i oktober, tyder på det stik modsatte, mener bl.a. Enhedslisten.

Så sent som i fredags sagde Bertel Haarder, at han vil bekæmpe brugerbetaling med alle midler. Men et lovforslag, fremsat af Haarder i oktober, tyder på det stik modsatte, mener bl.a. Enhedslisten.

Jens Panduro (Arkivfoto)

12. november 2007

"Jeg vil kæmpe med alle midler imod brugerbetaling," sagde Bertel Harder til Information i fredags efter et møde i Europaudvalget.

Men et lovforslag fra oktober åbner mulighed for at indføre brugerbetaling på de korte og mellemlange videregående uddannelser.

Hidtil har danske statsborgere kun skullet betale for efteruddannelse såsom mastergrader eller diplomuddannelser, men de ordinære uddannelser som pædagog, socialrådgiver eller lærer har været gratis.

Michael Søttrup, konsulent i PROSA, forbundet af it-professionelle, mener, at det kan skabe ulighed i uddannelsessystemet, hvis den nye lov fører til øget brug af brugerbetaling på danske uddannelsesinstitutioner :

"Hvis det bliver brugt meget, vil det betyde et A- og B-hold. Hvis man vil skabe eliteuddannelser, er det langt mere retfærdigt, at det er den enkelte studerendes formåen og ikke hans pengepung, der er afgørende."

Kattelemmen

Alle ordinære uddannelser i Danmark finansieres over finansloven via taxametertilskud, der udløses, hver gang en studerende består eksamen. Det har hidtil været lovligt at uddannelsesinstitutionerne kunne tale penge for efteruddannelse, diplomuddannelse og mastergrader.

Men kattelemmen i lovforslaget, der åbner for deltagerbetaling, giver den siddende minister mulighed for at godkende deltagerbetaling på uddannelser i særlige tilfælde, og det er derfor op til ministeren at bestemme udbredelsen af deltagerbetalingen. Og det bekymrer formanden for de Lærerstuderendes Landskreds (LL):

"Jeg ved ikke, hvor meget man vil benytte sig af den lov, det kan jeg ikke spå om, men jeg kan frygte, at det kan gå hen og blive almindeligt på uddannelserne," siger Kresten B. Heinfelt, der mener, at lovforslaget er i stærk modstrid med Bertel Harders udmeldinger:

"Det er bemærkelsesværdigt, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) siger, at han vil bekæmpe brugerbetaling med alle midler, og så samtidig vil indføre en lov, hvor uddannelsesinstitutionerne kan få lov at indføre brugerbetaling."

Haarder: Intet problem

Men Bertel Haarder ser ikke noget problem i den nye lov. Den retter sig blot efter det gamle princip om, at universiteterne kan sælge efteruddannelse til virksomheder, kommuner eller andre offentlige eller private institutioner.

Hvis man kigger i bemærkninger til lovforslaget (se faktaboks), er det det lille ord "kan", der er centralt for ministerens fortolkning af lovforslaget. Ordet "kan" er en indsnævring af mulighederne for brugerbetaling, så det kun er virksomheder o.lign. og ikke studerende, der kan betale for uddannelse.

"Der er intet nyt i forhold til gældende praksis. Man har altid kunnet udbyde ekstra uddannelser til private virksomheder, organisationer med videre, men der er ikke mulighed for at tage nogen som helst betaling for at tage ekstra betaling for de taxameterstyrede uddannelser."

- Der står i lovforslaget, at private virksomheder med flere kan?

"Nej nej, det skal forstås sådan, at det er private virksomheder og organisationer, der kan betale for uddannelser, og det betyder så, at ingen andre kan. Derfor er der intet nyt i det.

- Du mener ikke, at det åbner op for deltagerbetaling, men hvad betyder deltagerbetaling så?

"Det er for eksempel for kinesere, virksomheder og for organisationer, sådan har det altid været."

- Du har lige sagt, at det kun gælder for dem, der står her, men der står jo ikke noget om udlændinge?

"Nej, men det gælder altså også dem," siger Bertel Haarder.

Strid om ordet 'kan'

Undervisningsministerens fortolkning af lovforslaget er imidlertid i modstrid med den måde, hvorpå flere af de parter, der har haft lovforslaget i høring, fortolker teksten.

"Man har åbnet for muligheden for brugerbetaling på taxameteruddannelser. Det er det, der ligger i ordet 'kan'; at det kan lade sig gøre. Det er tiltænkt de tilfælde, hvor det er særligt bekostelig undervisning. Og det kan man selvfølgelig altid diskutere, altså en fysikuddannelse er også særlig bekostelig i forhold til en forelæsningsundervisning," siger Michael Søttrup fra PROSA.

Han mener dog også, at det kan være en god ting at lave en kattelem for deltagerbetaling, da taxametertilskuddet kan være en spændetrøje:

"Hvis kattelemmen ikke er der, så lukker det også for en masse andre muligheder for at lave noget, som koster mere end det, taxametertilskuddet dækker. Og det kan jo også være et minus," siger Michael Tøttrup.

Men at bryde med princippet om gratis uddannelse er ifølge Enhedslistens Per Clausen en farlig vej at gå:

"Vi er imod, at man indfører det princip i det danske uddannelsessystem, at man kan få en bedre uddannelse ved at betale, end hvis man ikke kan betale. Der skal være kvalitet i alle uddannelser som skal udbydes til alle. Det giver en skævhed i folks mulighed for at få en uddannelse, og det bryder med et fast princip i det danske uddannelse, der har eksisteret i masser af år."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Beklager mit sprogpedantiske indlæg men hvorfor denne omsiggribende dovne brug af ordet "afviser" som et tilsyneladende universelt resumé af en argumenteret tilbagevisning af en påstand? Der er i mine øjne tale om en doven redaktionel praksis. I det konkrete eksempel kunne I lige så vel have skrevet: "Bertel Haarder mener, at lovforslaget blot viderefører gældende praksis".

Jeg havde håbet, at man i det mindste på Informations redaktion ville gøre sig det klart at det intetsigende udtryk "afviser" ikke siger andet, end at den på kritikken svarende part ikke ser virkeligheden på samme måde som kritikerne. Undskyld mig, men det vidste vi som læsere altså godt i forvejen! Vi forventer af jeres redaktionelle indledning, at den giver os svaret på kritikken i resumeret form. Ordet "afviser" er IKKE et resumé af det afvisende argument og det er derfor lige så overflødigt, som det er intetsigende.