Læsetid: 2 min.

Offentligt ansatte: Send flere penge

Topforhandleren for en halv million offentligt ansatte er glad for, at LO's formand vil have politikerne til at sørge for ekstra penge til forhandlinger
SF-s formand, Villy Søvndal (tv.), mødtes i går med LO-formanden, Harald Børsting, da LO havde inviteret SF til møde om de offentligt ansattes lønninger.

SF-s formand, Villy Søvndal (tv.), mødtes i går med LO-formanden, Harald Børsting, da LO havde inviteret SF til møde om de offentligt ansattes lønninger.

Jens Panduro (Arkivfoto)

20. november 2007

Det er godt, at LO's formand Harald Børsting nu vil have flere partier til at stå ved løfterne om en ekstra pose penge til overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte. Forhandlingerne går snart for alvor i gang, og Anders Bondo Christensen, formand for KTO, der forhandler for mere end en halv million offentlige ansatte, peger på, at der må noget ekstra til denne gang.

"Vi skal fra fagbevægelsens side gøre opmærksom på, at politikerne selv har været med til at skrue forventningerne op," siger Bondo Christensen til Ritzau.

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte er et forhandlingsfællesskab med en lang række forbund. Det har i lang tid været forbund som FOA og HK fra hovedorganisationen LO, der har siddet for bordenden, men i sensommeren trak FOA's formand Dennis Kristensen sig som KTO-formand. Den nye formand, Anders Bondo Christensen, er fra Lærerforeningen, der er med i den anden hovedorganisation FTF. Han er tilfreds med, at LO-formanden nu holder møde med Socialdemokraterne, SF, Enheds-listen og Dansk Folkeparti, der inden valget lovede ekstra penge til forhandlingerne.

"Så længe LO sender et signal om, at der er brug for at sende flere penge, så er der ikke problemer med det," siger Bondo Christensen.

Der skal i løbet af vinteren forhandles overenskomster for mere end 800.000 offentligt ansatte. Overenskomsterne skal efter planen være på plads inden den 1. april 2008. En lang række politikere, forbund og forskere har peget på, at der er udsigt til ekstra svære forhandlinger. Flere grupper offentligt ansatte har luftet deres utilfredshed med lønniveauet, og det kan nemt ende i storkonflikt, lyder vurderingerne.

- I Finland har 12.000 ansatte i sygehussektoren kollektivt sagt op, da de ikke fik de ønskede lønforhøjelser. Vil vi se det samme i Danmark, hvis forhandlingerne ikke giver nogle ordentlige lønhop?

"Jeg skal ikke sige, hvad der helt konkret kan ske. Vi har et kæmpe rekrutteringsproblem i den offentlige sektor, og det vil blive forstærket, hvis vi ikke kan nå i mål. Derfor viser sporene fra Finland, hvor vigtigt det er at finde en ordentlig løsning," siger Bondo Christensen. ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At offentligt ansatte ønsker sig flere penge er en naturlov.

Det offentlige har ingen såkaldt bundlinie, pengene kommer, uanset hvordan man leverer varen.

Offentligt ansattes "magt" beror på deres efterhånden urimeligt store antal, de stemmer jo også.

Vi taler altid om fordeling,- der vil være mia. at hente ved at vurdere bevillinger efter behov og ikke efter den hovedløse årlige fremskrivning af budgetter.

Det er embedsværket, der i realiteten sidder på magten, og den politiske indflydelse er minimal.

Offentlige ledere er ikke fagligt og økonomisk kompetente,- disse 2 sider kan ikke skilles ad.