Læsetid: 5 min.

Olieprishop fordrer større energibesparelser

Der er milliarder at tjene, men regeringens energisparemål er uambitiøse, mener branchefolk
Der er milliarder at tjene, men regeringens energisparemål er uambitiøse, mener branchefolk
6. november 2007

Olieprisens himmelflugt og frygten for fremtidige forsyningsproblemer gør det ikke blot påtrængende, men også til en glimrende forretning at satse langt stærkere på energibesparelser, end regeringen lægger op til i sin energistrategi. At undlade besparelserne er at hælde penge direkte ud af vinduet.

Det fremgår af beregninger fra Energistyrelsen, og det er holdningen hos hjemlige virksomheder og erhvervsorganisationer inden for byggeriet.

»Hvorfor skulle folk ville betale skat til det offentlige, hvis det offentlige undlader at gennemføre lønsomme energibesparelser,« siger direktør i isoleringsvirksomheden Rockwool, Claus Bugge Garn.
Han siger, at op imod halvdelen af det hjemlige energiforbrug – transportsektoren undtaget – kan spares med effektiviseringsinitiativer, der giver økonomisk mening.

Olieprisen skød i sidste uge i vejret til ca. 95 dollar pr. tønde, og ifølge en amerikansk rundspørge venter 21 af 35 adspurgte olieanalytikere yderligere stigninger i denne uge.

Herhjemme mener bl.a. Jyske Bank, at de 100 dollar snart vil blive passeret, og folk i den internationale oliebranche lufter fremtidige prisscenarier på 125 dollar, ja ifølge den amerikanske olieanalytiker Stephen Leeb, Leeb Capital Management, helt op til 200 dollar pr. tønde om fem-seks år.

Stærk undervurdering
Med de aktuelle 95 dollar har virkeligheden udviklet sig markant anderledes, end regeringen for knap et år siden spåede i sine beregninger over, hvor meget det kan betale sig for samfundet at spare på energien frem til 2025.

I regeringens forslag til energistrategi fra januar lægges der op til et mål om årlige energibesparelser frem til 2025 svarende til 1,25 pct. af det nuværende energiforbrug, transportsektoren ikke medregnet.
Da energiforbruget uden besparelser ville vokse år for år, indebar sparemålet, at det samlede slutforbrug i 2025 ville lande på næsten samme niveau som nu, mere præcist fire pct. under forbruget i 2005.

Energistyrelsen havde beregnet, at den indsats i 2025 ville give et beskedent samfundsøkonomisk overskud på 200 mio. kr. pr. år. Hvis man havde fulgt krav fra bl.a. oppositionen om skrappere energibesparelser og f.eks. valgt et årligt sparemål svarende til 1,55 pct., af det nuværende energiforbrug, ville det ifølge Energistyrelsen have betydet et tab for samfundet på 700 mio. kr. årligt i 2025. Derfor ville regeringen ikke gå længere end de 1,25 pct.

Beregningerne byggede imidlertid på en langsigtet oliepris på blot 50 dollar pr. tønde i 2025. Den pris var allerede overhalet af virkeligheden, da regnestykket blev lavet, og i dag er olieprisen på vej mod det dobbelte, de 100 dollar.

En følsomhedsberegning fra Energistyrelsen viste faktisk, at hvis man brugte en langsigtet oliepris på 75 dollar pr. tønde, så ville et årligt sparemål på 1,55 pct. betyde en gevinst for samfundet på 2,1 mia. kr. årligt i 2025. Og hvis man i samme beregning anvendte en lavere kalkulationsrente, sådan som en række økonomer har anbefalet, ville den økonomiske gevinst blive hele tre mia. kr. om året.

Hvor meget gevinsten yderligere vil vokse, hvis olieprisen lægger sig på et højt niveau som det aktuelle, var der ikke regnet på.
I valgkampen har både Venstre og de konservative nu skruet det årlige sparemål op fra de 1,25 pct. af det nuværende forbrug til 1,4 pct. Altså stadig mærkbart mindre end de 1,55 pct. som i Energistyrelsens følsomhedsberegning giver klart samfundsøkonomisk overskud ved en oliepris på blot 75 dollar. pr. tønde.

Halvdelen kan spares
Et årligt sparemål på 1,4 pct. betyder ifølge Informations estimat et energiforbrug i 2025, der er i størrelsesorden seks pct. lavere end det nuværende.

Socialdemokraterne og SF’s energisparemål lægger op til ca. 18 pct. pct. reduktion i 2025 af det nuværende energiforbrug, mens de radikale i et nyt klimaudspil, præsenteret mandag, anbefaler et sparemål, der fører til omkring 30 pct. lavere energiforbrug i 2025.

Fagfolk er enige om, at der kan hentes endnu større energibesparelser – og samtidig CO2-reduktioner – på lønsom vis.

»Energistyrelsen lavede selv i 2003 et overslag over energibesparelser, som viste, at man selv med den tids oliepris kunne reducere energiforbruget – transportsektoren undtaget – med hele 50 pct. på lønsom vis, hvis der blev gjort en målrettet indsats. Med dagens oliepris vil endnu større energibesparelser være rentable,« siger Claus Bugge Garn, direktør i Rockwool.

»Energistrategien fra regeringen er altså meget lidt ambitiøs. Den tyske regering har netop fremlagt en plan, hvor det årlige energisparemål er tre pct. Også England og Holland er mere ambitiøse end Danmark.«

Hos brancheorganisationen Dansk Byggeri siger direktør Michael H. Nielsen tilsvarende, at »danske politikere må være mere offensive og mere villige til at bruge tilgængelige instrumenter for at få den menige dansker til at investere i energiforbedringer.«
Rockwool-direktøren understreger behovet for initiativer, der kan sikre de store potentielle energibesparelser i bygningssektoren, der i dag lægger beslag på godt 40 pct. af energiforbruget.

Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, er enig i, at man med kendt teknologi faktisk kan halvere energiforbruget i den bestående bygningsmasse. De senere år er der imidlertid ingenting sket med det samlede energiforbrug til rumopvarmning.

»Det er en god ide at skærpe bygningsreglementet for nyt byggeri, men selv med den nuværende høje byggerate bygger vi kun omkring en pct. nye bygninger om året og river mindre end en pct. ned. Så hvis man virkelig skal flytte noget, må der gøres noget seriøst ved de eksisterende bygninger,« siger Rockwools Claus Bugge Garn.

Han ønsker lovkrav om, at offentlige og kommercielle bygninger skal foretage energieffektive installationer, hver gang man skifter vinduer, tag etc. Hvis ikke det sker i offentlige bygninger, svarer det til at smide skatteydernes penge direkte ud af vinduet, påpeger han.
»For de private husstande er der ikke tradition for krav, så der må man sammensætte en kombination af oplysning og støtteordninger for at sikre, at det sker i praksis. Det har vi gjort tidligere,« siger Garn og henviser til, at der efter oliekrisen i 1979 på bare tre år blevet sparet mere end 20 pct. af energiforbruget i bygninger via en kombination af høje oliepriser, støtteordninger og informationskampagner.

Lavere rente på lån
Både Rockwool og Dansk Byggeri anbefaler, at der for de private boliger og ejendomme indføres en ordning svarende til det tilbagevendende, obligatoriske bilsyn.

»Vi accepterer, at bilen skal til syn med jævne mellemrum, og hvis det viser sig, at katalysatoren ikke virker, så kræves den udskiftet af hensyn til miljøet, og det accepterer bilejeren jo at betale for. Vore bygninger bruger mere energi end vore biler, så man kunne anvende samme logik og sige: Hvis der er lønsomme investeringer i energibesparelser at foretage i et hus, så burde der være en synsordning, der tilskynder folk til at gøre det,« siger Claus Bugge Garn.

Michael H. Nielsen mener, at man kan hjælpe folk til at gennemføre investeringerne ved f.eks. at sikre lavere renter på lån, der går til energibesparelser, eller ved at lade ejendomsværdibeskatningen være bestemt af boligens energiforbrug.

»Om politikernes energisparemål er ambitiøse eller ej, skal først og fremmest bedømmes på, om de sikrer de konkrete virkemidler, der kan gøre målenes realisering mulig,« siger Michael H. Nielsen.

jsn@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu