Læsetid: 3 min.

Er vi på vej mod en liberalistisk sejr?

Hvis regeringens strategi er at satste på Ny Alliance og Det Radikale Venstre, så har de liberalistiske kræfter i Venstre vundet slaget om Venstres ideologi på en måde, som ingen havde forestillet sig muligt for blot et halvt år siden
Indland
3. november 2007

Hvor valget i 2001 var Under-Danmarks opgør med de veluddannede kreative klasser, som var dukket op i kølvandet på Nyrups og Jelveds succesrige økonomiske politik i 90'erne, så synes dette valg at være centreret om, hvordan den udstødte elite kan få comeback.

Og mulighederne synes betragtelige, da alt tyder på, at Ny Alliance bliver tungen på vægtskålen mellem de to blokke.

De kosmopolitiske kræfter i Ny Alliance og i Det Radikale Venstre vejrer derfor morgenluft. De har sat alt ind på at komme af med Under-Danmarks indflydelse.

I deres bestræbelser på at genvinde deres indflydelse har Ny Alliance opstillet en række kendisser fra den kreative klasse, som vil det målrettede videnssamfund. Vi ser derfor allerede nu en politisk kultur tone frem, som vil koncentrere sig om de globale udfordringer, hvor et moderne utilitaristisk tankesæt skal være i zenith. Her vil det være svært at få plads til ufornuftige ting, som Folkekirken og arkaiske universitetsuddannelser på humaniora.

Vi vil i stedet for se en argumentation for en mangfoldig kreativ økonomisk kultur, som skal understøtte modernitetens ensartethed. Da en sådan kulturbestræbelse naturligt nok vil møde modstand og aversioner i Under-Danmark, f.eks. når man insisterer på, at engelsk skal sidestilles med dansk, står vi faktisk over for en yderligere fragmentering af Danmark kulturelt, hvilket naturligvis vil øge potentialet for politisk destabilitet.

Strømlinet tankesæt

Ny Alliances politik, som jeg havde håbet ville indeholde en dialektik mellem det folkelige og det globale, det vil sige et samspil mellem det nationale og internationale, er således endt i en position, hvor man ubetinget markerer sig på moderniteten og de globale positioner.

Partiet er i den forstand potentielt lige så farligt for folkestyret, som de kræfter, der alene vil det nationale. Anders Samuelsens og Leif Mikkelsens grundtvigske rødder synes således forbavsende fraværende i partiets tankesæt. I stedet har vi fået et strømlinet instrumentelt tankesæt på banen, som vil udgrænse det usamtidige og særlige.

Valgkampen har indtil nu været præget af slogans, smarte billeder og musik, og en uendelig masse ligegyldigheder. Den fornuftige og rationelle diskussion, som er livsnerven i folkestyret, er borte. Det var derfor befriende at se Kristendemokraternes formand, Bodil Kornbæk, og næstformand, Mogens Nørgaard, blive interviewet på tv af Steffen Kretz. De indrømmede således her deres objektive svagheder mellem deres idealer og politiske muligheder, hvilket netop er forudsætningerne for en rationel politisk samtale.

Og hvis vi ikke får genvundet den rationelle, åbne samtale i folkestyret, vil politik i fremtiden blive reduceret til slogans, fokusgrupper og overbudspolitik. Valget handler derfor ikke alene om valget mellem Thorning- Schmidt og Fogh Rasmussen, men også om at bevare et folkestyre, der er baseret på en rationel tilgang til politik.

Hvis vi vender blikket til den aktuelle politiske situation, så ser det umiddelbart alvorligt ud for Fogh Rasmussens bestræbelser på at bevare regeringsmagten. Regeringen synes således at være kommet i defensiven i valgkampen, fordi Det Konservative Folkeparti åbenlyst modarbejder Dansk Folkeparti og dermed VKO-blokken.

Men først og fremmest skader det regeringen, at De Konservative Folkeparti i begyndelsen af valgkampen, efter at have fremprovokeret skattelettelser i september måned, nu også insisterer på, at børnefamilierne skal have mere økonomisk statsstøtte.

Uansvarlig regering

Regeringen fremstår derfor aktuelt lige så uansvarlig, hvad angår den økonomiske politik, som oppositionen. VK-kabinettet er derfor for første gang siden 2001 alvorligt truet på dets eksistens, med mindre strategien er at afvikle DF's indflydelse og i stedet satse på Ny Alliance og Det Radikale Venstre. Hvis noget sådant sker, så har de liberalistiske kræfter i Venstre vundet slaget om Venstres ideologi på en måde, som ingen havde forestillet sig muligt for blot et halvt år siden. Den liberalistiske diskurs kan derfor for første gang i den politiske historie blive den helt store sejrherre ved dette valg på bekostning af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Under-Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her