Nyhed
Læsetid: 1 min.

PET anholder mand i terrorsag

En 22-årig mand blev i går anholdt for at opfordre til at bortføre udlandsdanskere med henblik på at fremtvinge løsladelser i terrorsag fra København
Den 4. september blev to mænd anholdt i Københavns nordvestkvarter mistænkt for at forberede en terrorhandling. I går blev en 22-årig mand anholdt for at opfordre til bortførelse af danskere i udlandet med det formål at fremtvinge en løsladelse af de to.

Den 4. september blev to mænd anholdt i Københavns nordvestkvarter mistænkt for at forberede en terrorhandling. I går blev en 22-årig mand anholdt for at opfordre til bortførelse af danskere i udlandet med det formål at fremtvinge en løsladelse af de to.

Lars Nybøll

Indland
12. november 2007

Politiets Efterretningstjeneste (PET) anholdt i går en 22-årig mand i København i forbindelse med den seneste terrorsag herhjemme. Manden er mistænkt for at opfordre til bortførelse af danskere i udlandet med det formål at tvinge danske myndigheder til at løslade de to varetægtsfængslede.

Det oplyste PET i en pressemeddelelse.

Den 22-årige danske statsborger af tyrkisk oprindelse vil i dag blive fremstillet for en dommer med krav om fængsling.

I lyset af anholdelsen opfordrer PET til skærpet opmærksomhed om risikoen for terrorhandlinger rettet specifikt mod danskere og danske interesser i lande, hvor al-Qaeda-relaterede netværk er kendt for at operere.

Udenrigsministeriet opfordrede få timer efter anholdelsen danskere i Tyrkiet, Syrien, Pakistan og Afghanistan til at udvise særlig agtpågivenhed. Fastboende danskere bør udvise særlig opmærksomhed omkring usædvanlige henvendelser eller begivenheder omkring deres bolig og arbejdsplads i de fire lande, hvor terrortruslen i forvejen er høj. Danskerne i de fire lande skal dog ikke gå i panik, understreger chefen for Udenrigsministeriets Borgerservice, ambassadør Lars Thuesen.

"Vi har ikke viden om en konkret eller overhængende trussel," siger han.

PET oplyste, at efterretningstjenesten dog ikke finder anledning til at ændre den generelle trusselsvurdering i forhold til Danmark og det kommende folketingsvalg.

Lukkede døre

Sigtelsen mod den anholdte vil blive læst op i grundlovsforhør i dag, hvorefter PET's anklager vil kræve dørene lukket for offentligheden. Efter retsmødet vil sagen mod den 22-årige overgå til Københavns Politi og indgå i den igangværende efterforskning af terrorsagen fra København, oplyser PET.

Her sidder to 21-årige mænd fængslet i isolation for at ville forberede en terrorhandling med en bombe. De to blev anholdt den 4. september i Københavns nordvestkvarter og fik senest forlænget deres varetægtsfængsling med yderligere fire uger i et retsmøde 29. oktober. Alle retsmøder har været holdt for lukkede døre, men det er tidligere blevet oplyst, at mændene nægter sig skyldige. I forbindelse med anholdelsen sagde PET-chef Jakob Scharf, at sagens centrale personer stod i direkte forbindelse med al-Qaeda.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En 22-årig ung mand kommer med idiotiske ytringer. Hvor? Hvordan?
Er han medlem af en gruppe/organisation, der kan sætte magt bag udtalelsen, eller er han blot en forvirret sjæl, der vil have lidt opmærk-somhed?
Har han stået på en shawarma-grill og pralet overfor de omkringstående?
Den slags skal man passe på med i et stikkersamfund som det danske.

Rigtig heldigt for VOK med sådan en anholdelse i valgkampens slutspurt. PET forstår sandelig hvad der er fornødent.

Og fint at TV-Avisen får fat i Bonncihsen, der altid er klar med en kommentar om hvor farlige den slags mennesker er, og nu skal vi til at passe på.

På den anden side, så har vi jo før set den slags manøvre fra PET op til de årlige Finanslovsforhandlinger. Thi nu gælder det om at vise, at PET har brug for flere penge så de bedre kan passe på os allesammen.

Til dette kan man kun sige: "Godt timet!"

Eller tror nogen, at det er tilfældigt, at en formodet terrorist anholdes to dage før og ikke fx to dage efter valget?