Læsetid: 3 min.

Regeringens integrationsplan tæt på fiasko

Fortsat administrativt bøvl og it-kaos på jobcentrene gør det meget svært for regeringen at nå sine mål i planen 'Ny chance for alle', som skal hjælpe svage nydanskere i job
Vejen til arbejdsmarkedet er for mange arbejdsløse invandrere unødvendigt lang, fordi deres sager drukner i ustabile it-systemer og manglende telefoner på landets jobcentre.

Vejen til arbejdsmarkedet er for mange arbejdsløse invandrere unødvendigt lang, fordi deres sager drukner i ustabile it-systemer og manglende telefoner på landets jobcentre.

Anders Brohus

9. november 2007

Regeringens stort anlagte plan for at få særligt de svage ledige nydanskere i job risikerer at ende som en kæmpe fiasko.

Da fem ministre lancerede planen 'Ny chance for alle' i 2005 skulle der ellers gøres en ekstra indsats over for kontanthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år. De fleste af disse har en anden etnisk baggrund.

'Ny chance for alle' startede 1. juli 2006 og forsætter frem til sommeren 2008.

I den periode skal kommunerne tage fat i hele gruppen af passive og vurdere, hvordan den enkelte bedst kommer videre med job, aktivering, revalidering etc.

Men godt halvvejs inde i perioden virker det helt urealistisk, at målene i projektet bliver opfyldt.

Blandt andet er der et mål om, at 25 procent af de ledige skal i job eller påbegynde en uddannelse. Men ifølge et nyt notat, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet, er det kun 15 procent, der har opfyldt dette mål.

Hvad angår målet om, at 40 procent af de ledige skal være selvforsørgende, ser det endnu værre ud. Kun 18,3 procent af kontanthjælpsmodtagerne har nået dette mål.

Mangler telefoner

Lidt bedre står det til med mål nummer tre om selvforsørgelse. Her er det lykkedes at nå op på 8,3 procent ud af de 15 procent, som regeringen har som målsætning.

Ifølge Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, dokumenterer tallene, at regeringen ikke har formået at løfte opgaven med at skaffe de svage ledige i job.

"Regeringen havde alt for travlt med at gennemføre kommunalreformen. Konsekvensen har været, at jobcentrene startede med ikke engang at have telefoner og møbler, og der er stadig mange it-systemer, der ikke fungerer," siger Thomas Adelskov.

I sin beskæftigelsespolitik lægger regeringen stor vægt på, at de arbejdsløse skal gå på nettet for at søge job, opdatere cv og så videre.

Men Hans Erik Lund Rasmussen, der er formand for Foreningen af Jobcenterchefer i Danmark, mener ikke, at det er den rette metode til at skaffe job til de svageste ledige.

"Hele den statslige indsats over for de ledige er tilrettelagt ved, at borgeren og virksomheden finder hinanden via teknikken. Men i kommunerne arbejder vi stadig med håndholdt jobformidling, for sådan hjælper vi bedst de svage borgere, som vi typisk har på kontanthjælp," siger han.

Hans Erik Lund Rasmussen peger også på det store papirarbejde som den helt store barriere for at hjælpe flere kontanthjælpsmodtagere i job.

"Det vil være rigtigt godt med en stærk forenkling af den administrative kontrol. Hvis vi kunne bruge bare én time ud af de fem, som vi i dag bruger på administration, til jobformidling, ville det klart give positive resultater," siger han.

Håbløs situation

Der er afsat 500 mio. kr. til at gennemføre 'En ny chance for alle'. Men de penge skal ikke bruges til at afhjælpe de massive it-problemer, der stadig er på jobcentrene.

Ifølge næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post er netop bøvl med it en afgørende årsag til, at det går så trægt med at få opfyldt målene i regeringens plan.

"Det er ligesom at bede en tømrer om at bygge et hus på rekordtid og stikke ham en hammer, hvor hovedet hele tiden falder af. Det er jo en fuldstændig håbløs situation at sætte medarbejderne i. Beskæftigelsesministeriet og Kommunernes Landsforning skal bare sørge for, at it-systemerne fungerer," siger Bettina Post.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg, erkender, at der har været mange logistiske udfordringer for de nye jobcentre.

"Der er ingen tvivl om, at kommunerne havde et produktionstab i forbindelse med kommunalreformen. Men de har virkeligt speedet op her på det seneste. Jeg er meget fortrøstningsfuld og tror stadig, at det er muligt at nå de mål, som vi har sat os i 'Ny chance for alle'," siger Jens Vibjerg.

Fusk med samtaler

At jobcentrene har svært ved at leve op til de krav, der bliver stillet, fremgår også af gårdsdagens udgave af Nyhedsavisen.

Her blev det afsløret, at socialrådgiverne på landets jobcentre jævnligt bliver presset af deres chefer til at snyde med, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, de har haft til samtale.

Hvis ikke centrene indkalder til samtale mindst en gang i kvartalet, mister de nemlig tilskud fra staten. Og der er ofte umuligt at nå.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu