Nyhed
Læsetid: 2 min.

Rusland mister generationers viden

En fremtrædende russisk videnskabsmand kritiserer det nuværende regime for at have tabt generationer af videnskabsmænd og videnskabelige skoler på gulvet. Den eneste redning er demokrati, siger han
Indland
2. november 2007
Vitalij Tsygitjko.

Vitalij Tsygitjko.

Per Dalgård

MOSKVA - Vitalij Tsygitjko er en højt respekteret forsker, doktor og professor ved Institut for Systemanalyse under Videnskabernes Akademi i Moskva. Han er kendt for sine markante holdninger til atomvåben og nedrustning, men for tiden er han ude med rivejernet efter den russiske ledelse af andre årsager.

"Den russiske ledelse har siden systemskiftet i begyndelsen af 1990'erne svigtet hele det enorme potentiale af højt kvalificeret forskning, som især fandtes inden for naturvidenskaberne i Sovjetunionen," siger professor Tsygitjko på sit kontor i instituttets lokaler på.

"Videnskabelige skoler på verdensniveau er uddøde af den grund, og vi har mistet adskillige generationer af unge specialister og forskere til udlandet."

Hjerneflugt

Vitalij Tsygitjko fortæller, at stort set alle hans egne ph.d.-studerende er rejst til udlandet, især Vesteuropa og USA, hvor man tager imod dem med åbne arme og gode lønninger. De er, ligesom professoren selv, eksperter i systemanalyse både på det mere filosofiske plan og i dens anvendelse i praksis på områder som økonomi, beslutningsprocesser, byprojektering og så videre.

"Men i Rusland er der ikke længere nogen, som mener at have brug for os, og regeringen mener åbenbart ikke, at der er behov for at investere i forskning. Det gælder både naturvidenskab og især humaniora," siger Tsygitjko vredt.

Han fortæller, at den væsentligste årsag til hjerneflugten til udlandet er lønnen. Selv i hans ledende stilling og med den lange række af titler, han besidder, har han kun en officiel løn på ca. 1.400 kr. om måneden. Det kan man hverken leve eller dø af i Moskva, som er en af verdens dyreste byer at leve i. Hans kone tjener til sammenligning dobbelt så meget som redaktør af et tidsskrift.

"Den lille løn gør, at jeg og mine medarbejdere og vore studerende er nødt til at bruge vores viden, tid og energi på at tjene penge på private projekter som for eksempel at udarbejde en plan for tyverisikring af banker i stedet for at forske. Det er dybt utilfredsstillende og hænger slet ikke sammen med det høje niveau, som Videnskabernes Akademi burde ligge på," siger han frustreret.

Tyveknægte ved magten

Ifølge Tsygitjko lever Rusland for tiden højt på olie- og gaseksport, mens industri, landbrug, forskning og højteknologi sygner hen.

"Det sker, fordi vore ledere kun tænker på at proppe penge i egne lommer og ikke tænker på landets og befolkningens ve og vel," siger han.

"Lederne i Putins kontrollerbare demokrati står reelt ikke til ansvar over for befolkningen og samfundet, fordi kontrollerbart demokrati i virkeligheden ikke er demokrati, men et autoritært styre."

For Tsygitjko at se er der kun én mulighed for at redde de russiske videnskaber og i øvrigt hele samfundet. "Vi skal have indført reelt demokrati med reelle valgmuligheder, så lederne står til ansvar for deres gerninger, så bureaukraterne ikke er feudale herrer og tyveknægte, der bestemmer over politiet, retssystemet og befolkningen. Vi skal have et civilsamfund, som kan lægge pres på myndighederne med vægt bag. Først da er der chance for at redde stumperne af de unikke videnskabelige skoler, som opstod i Sovjetunionen, om man kan lide det eller ej, ja selv i det tsaristiske Rusland, som også lagde vægt på forskning og videnskaber og fremskridt til gavn for befolkningen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her