Analyse
Læsetid: 3 min.

Hvad signalerer Velfærdsministeriet?

I Fogh den Tredjes regering bliver Socialministeriet endeligt nedlagt, og i stedet kommer supertankeren Velfærdsministeriet
Indland
26. november 2007

analyse

af Gunvor Auken

Med den valgkamp kan det ikke undre, at vi har fået et Velfærdsministerium. Lige bortset fra socialordfører Mette Frederiksen (S) talte vidst ingen om socialpolitik. I stedet overgik partierne hinanden, når det galdt forbedring af velfærden.

Ordet 'socialt' har længe været på vej ud. I slutningen af sidste århundrede talt man både nedsættende om et socialt tilfælde og positivt om et socialt samvær. Så kom regeringsskiftet i 2001 og Fogh den Førstes regering oprettede Beskæftigelsesministeriet, der halverede Socialministeriet.

Det var udtryk for opgøret med forsørgerstaten, hvor 23 procent af den arbejdsføre del af befolkningen de sidste 15 år havde levet af overførselsindkomster.

Nu var mantraet workfare, aktivering og 'noget for noget', så kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte blev flyttet fra Socialministeriet til det nye Beskæftigelsesministerium, der samtidig erstattede Arbejdsministeriet.

Velfærdsservice

I Fogh den Tredjes regering bliver Socialministeriet endeligt nedlagt, og i stedet kommer supertankeren Velfærdsministeriet. Det skal videreføre de sociale opgaver for de mest udsatte grupper så som handicappede, hjemløse, misbrugere, samt børn, unge og familier med store sociale problemer. Indsatsen for ligestilling bevares også.

Fra det nedlagte Familieministerium kommer opgaverne med de mange daginstitutioner samt familie- og børneydelser. Fra det nedlagte Indenrigsministerium kommer samarbejdet og tilsynet med de kommunale forvaltninger på velfærdsområdet herunder implementering af den kommende kvalitetsreform. Den retter sig mod det, der nu kaldes den offentlige velfærdsservice.

Nyt skældsord

Ord, der knytter sig til de udsatte samfundsgrupper, nedslides altid og bliver til skældsord. Nu er turen kommet til det sociale. Desuden gør velstanden, at mennesker, der er socialt trængt, er de få, hvor de mange tilhører den højere og lavere middelklasse. Det er det, der kaldes 20/80-samfundet eller taberne og vinderne. Det er den nye klasseopdeling, men der knytter sig ingen organisering til taberne og i stigende grad heller ingen fortalere. Derfor valgkampens og de politiske partiers fokus på velfærden for de mange. Så hvordan bliver der passet på de grupper, drukner de i det nye Velfærdsministerium?

De sociale opgaver og de generelle familiepolitiske opgaver genforenes som sagt i det nye ministerium. Det giver mulighed for sammenhæng i indsatsen over for børn og unge i institutionerne og i arbejdet med vanskeligt stillede børn og deres familier.

I de første år føles det givetvis mindre tyngende at komme til den offentlige velfærdsservice end i en socialforvaltning. Men et af de store spørgsmål er, hvordan Velfærdsministeriet evner at udvikle fremtidens velfærdsarbejde, som kvalitetsreformen er et af midlerne til. Det fordrer samarbejde med de faglige organisationer og Kommunernes Landsforening om at skabe offentlige arbejdspladser, som kan tiltrække og fastholde personalet. Arbejdsglæde, effektivitet og lavt fravær er tre sider af samme virksomhedskultur. Den er uden respektløs kontrol, så medarbejderne får tid og selvtillid til deres kerneydelser. Omvendt, er lugten i bageriet dårlig, søger kvalificerede medarbejdere andre græsgange, og velfærdsservice er en saga blot.

De frivillinge

En offentlig virksomhed er ikke en privat virksomhed, og der er ikke lighedstegn mellem borgere og forbrugere. Man kan ikke shoppe sin gamle mor rundt fra plejehjem til plejehjem, og ens børn skal ikke oplæres til en kravs- og rettighedskultur i forhold til deres lærere og skole.

Sammenhængskraften i den offentlige velfærdsservice ligger i samvirket mellem børn, borgere, medarbejdere og pårørende. Det er også her, de fornyende kræfter og ideer opstår. Men spørgsmålet er, om Fogh den Tredjes regering fortsat finder det rigtigt at bruge markedsværdier ved indretningen af den offentlige velfærdsservice herunder at overlade offentlige serviceydelser til private firmaer og andre aktører?

Spørgsmålet omfatter også brugen af de frivillige sociale organisationer. De skal i stigende grad konkurrere på markedet for offentlige opgaver i udbud. Men det er ikke deres natur, for de er udsprunget af det civile samfunds værdier.

De frivillige organisationer egner sig i særlig grad til de elendige og de ubændige.

Gunvor Auken er tidligere scialrådgiver i SiD.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her