Læsetid: 4 min.

Smædekampagner kan afgøre valget

Den danske valgkamp anno 2007 er blevet beskidt og har fået en karakter, som ikke tidligere er set i historien. To skræmmende eksempler har allerede på hver sin måde spillet en rolle i valgkampen - roller, der måske bliver afgørende for valgets udfald
Indland
12. november 2007
En ting er, at Venstres tidligere politiske ordfører Jens Rohde i en særpræget blancocheck til Ekstra Bladet -bekræfter-, at Henrik Sass skulle have været spion for Fogh. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at Venstres tidligere næstformand, statsministerens fortrolige kampagnestrateg og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, gør hvad han kan, for at give den ondsindede smæde-historie medvind.

En ting er, at Venstres tidligere politiske ordfører Jens Rohde i en særpræget blancocheck til Ekstra Bladet -bekræfter-, at Henrik Sass skulle have været spion for Fogh. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at Venstres tidligere næstformand, statsministerens fortrolige kampagnestrateg og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, gør hvad han kan, for at give den ondsindede smæde-historie medvind.

Miriam Dalsgaard

"Så er der fem dage til valgdagen, og vi indleder nu, hvad erfarne valgkampsfolk kalder 'den beskidte uge'," skrev Venstres næstformand Lars Løkke Rasmussen profetisk i en pressemeddelelse for få dage siden.

Helt ekstrem var lørdagens historie i Ekstra Bladet, hvor kilder med nær tilknytning til Venstres ledelse udstillede Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen som "spion for Fogh" og en kynisk forræder mod sit eget parti.

Historien er helt ukon-kret, men Venstres tidligere politiske ordfører Jens Rohde bekræfter i en særpræget blancocheck til Ekstra Bladet: "Jeg vil ikke blande mig i politik mere. Men jeg vil heller ikke bestride sandheden, når Ekstra Bladet har fundet frem til den."

Men endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at Venstres tidligere næstformand, statsministerens fortrolige kampagnestrateg og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, gør hvad han kan, for at give den ondsindede smæde-historie medvind:

"Jeg var ofte forbløffet over, hvor velinformeret en række af Venstres politikere var om de interne forhold hos Socialdemokraterne," siger han til Ekstra Bladet, hvis smæde-historie er skrevet af avisens chefredaktør Bent Falbert personligt.

Statsministeren forsøgte lørdag at lægge afstand til historien og sagde, at noget sådant ikke hørte hjemme i valgkampen, men han undlod at kritisere sin egen chefstrateg.

Ukritiske medier

Smæde-kampagnen mod Henrik Sass Larsen blev lørdag formiddag ukritisk spredt på alle nettets nyheds-sider, i Danmarks Radio og på TV 2. Først op ad dagen fik historien om Sass en ny drejning, da konstitueret TV 2-direktør Anders Kronborg sendte Rohde hjem for resten af valgkampen og udtalte sig skarpt kritisk om hans rolle.

Samtidig afviste Venstres tidligere pressechef Mikael Faurholt, der ifølge Ekstra Bladet skulle have været mellemmand for Sass' "spion-virksomhed", fuldstændigt historien.

Men smædekampagner synes at få deres eget liv: Bemærkelsesværdig var en kommentar i går søndag i Berlingske Tidende i den af DR meget brugte politiske kommentator Thomas Larsen. I kommentaren overskrider Thomas Larsen alle klassiske regler for kildebeskyttelse og prøver at udlevere Sass som "destruktiv hævner".

Larsen nævner ingen konkrete eksempler overhovedet men anlægger grovkornede subjektive vurderinger, som at Sass var "indstillet på at bruge alle midler for at gøre hans (Lykketofts) hverdag til et helvede". Sass "gjorde alt, hvad han kunne for at så tvivl om formandens evner til at styre partiet og lægge en holdbar linje for det kriseramte parti. Sass blev efterhånden kendt som en lækagecentral, og journalister behøvede blot at ringe for at få viden om, hvad der foregik hos Socialdemokraterne. Normalt røber journalister aldrig deres kilder, men Sass Larsens modvilje mod Lykketoft var så intens, at det blev samtalestof, når journalisterne sludrede om livet i almindelighed og forholdene hos Socialdemokraterne i særdeleshed."

Journalistsladder

Ved hjælp af journalistsladder og indiskretioner søger Thomas Larsen at tegne et billede af Sass som en utroværdig og "farlig" politiker, som mødes med skepsis af støttepartiet de radikale:

"Tværtimod er den endnu engang med til at sætte spot på en politiker, som ofte kritiseres for sin brutalitet og magtfuldkommenhed, og her ligger det fremadrettede perspektiv på historien. Langt ind i den radikale folketingsgruppe er der således nervøsitet over, hvordan politikere som Sass vil agere, hvis de kommer til at stå i spidsen for store ministerier og skal forvalte en enorm magt. Hvordan vil de gebærde sig over for embedsmænd, presse og offentlighed, når de sidder på magten?"

Man må formode, at netop dette forsøg på karaktermord er den vinkling af historien som Venstre-folkene bag smædekampagnen har ønsket.

Kampagnen mod Sass er beslægtet med det grove overfald på Khader, hvor Foghs tidligere spiondoktor, kommentatoren Henrik Qvortrup, udleverede Khader i forbindelse med sort arbejde i en forside på Se og Hør. Historien blev hurtigt forsidestof og tophistorie i andre medier, selv om historiens faktuelle indhold var mere end spinkelt.

Men også denne kampagne har haft sit eget liv. Historier om Khaders forretningsforbindelse, Ekstra Bladets "morsomme mand", har udviklet sig til at indeholde konkrete navngivne vidners beskyldninger om, at firmaet leverede sort og lyssky arbejde til Khader og i går bruger Politikens 'morsomme mand' centrale dele af en af et bagsidecauseri til at latterliggøre og udhænge Khader for at have råbt "svin" til Qvortrup, da han blev bekendt med smæde-artiklen.

Uanset manglen på faktuelt grundlag kører kampagnerne videre og er markante indslag i valgkampen. Samtidig er det tydeligt, at ofrene for kampagnerne bliver ramt, personligt og psykisk.

Khader er i forvejen under et hårdt pres, fordi han er mål for voldsomme hadske kampagner og trusler imod ham i det islamistiske miljø. Nu kommer medie-kampagnen oveni, og det kan meget vel have gjort Khader til en langt mere nervøs og usikker kampagne-fører for sit parti. Ingen kan vide det med sikkerhed, men det kan ikke udelukkes at smædekampagnen mod Khader har spillet en væsentlig rolle for partiets massive nedtur i meningsmålingerne.

Tilsvarende er der om end vage tegn på, at Sass-kampagne kan have ramt Socialdemokraterne på et kritisk tidspunkt, hvor partiet ellers havde fået lidt medvind i målingerne og enkelte målinger pegede i retning af et Thorning-flertal.

Der er tale om en historisk forurening af den politiske debat og de demokratiske processer.

Serie

Meiers valgdagbog 2007

Seneste artikler

  • Venstre vil føre midterpolitik

    14. november 2007
    Som ved de seneste valg synes Dansk Folkeparti at være blevet undervurderet i meningsmålingerne
  • Blokkenes opgør

    13. november 2007
    Blokpolitikken er vendt stærkt tilbage i valgkampens finale, hvor Naser Khader har været mærket af det pres, han har været under, og Helle Thorning-Schmidt har vist sig at være et troværdigt alternativ til Fogh
  • Frontforstærkning styrker Venstre og Socialdemokraterne

    9. november 2007
    Egenrådige partiledere kommer på kant med baglandet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Det er egentlig på mange måder en mystisk historie, som i valgkampens slutspurt opstår fra Venstres tidligere politiske ordfører, og som bekræftes af Venstres ideologiske kampagnemand: Claus Hjorth Frederiksen. Mens Anders Fogh ikke vil have noget med historien at gøre.

Det er selvfølgelig mærkeligt, at en mand som har arbejdet 20 år for socialdemokraterne tør gå til ” ærkefjenden”, så han for det første dolker sine egne i ryggen, og for det andet giver sine ærkefjender mandat til at kunne slagte ham til ethvert tidspunkt.

Det andet er, at ” bomben”, så skulle have været gemt i 2 år af Jens Rohde, og så kaster han den i år 2007, dvs. med formålet ikke at skade Henrik Sass Larsen, men at gavne Anders Fogh ved at kunne indirekte skade Helle.

Det virker al for meget af fiktion a la ”Kongekabale”.

at Fogh spiller den pæne mand og "ikke vil have med historien at gøre" er lige efter bogen. Den slags svinerier har en leder folk til.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Per Vadmand skrev:
”at Fogh spiller den pæne mand og "ikke vil have med historien at gøre" er lige efter bogen. Den slags svinerier har en leder folk til.”
Hvor kyniske det end kan være, så kan det måske være den rigtige analyse af Fogh ( Danmarks leder) som du kommer med.

Jeg kunne da godt tænke mig, at det ikke var sådan- kald det naivt, men jeg kunne alligevel fortsat godt tænke mig at det var anderledes.

Socialdemokratiet vil forringe sygehusvæsenet.

Allerede inden valget imorgen, melder Socialdemokratiets, talende vandfald Mette Frederiksen klart ud, at hun vil spare på operationer på privat-hospitaler, og dermed klart forringe hele det danske sygehusvæsen, jfr. Berlingske tidende i dag:

http://www.berlingske.dk/article/20071111/valg/111111164/

mit første indtryk, var at Mette Frederiksen, der jo ikke tilhørte Helle Thorning Schmidts fløj i Socialdemokratiet, var ved at foretage en Henrik Sass Larsen påstået type aktion, for at forhindre Helle Thorning Schmidt i at blive statsminister.

Er det tilfældet, så bare fortsæt Mette – ”go ahead and make my day”.!

Men næeh, tjaeh mnjøej, sådan forholder det sig trods alt nok ikke, men snarere den gamle Socialdemokratiske betontænkning om offentlige og private sygehuse, som et enten eller – og absolut ikke som et både og.

Socialdemokratiet og Mette Frederiksen, går til frontal aktion, og vil forhøje antallet af operationer på de offentlige sygehuse, yderst nemt sagt, rent faktisk meget nemmere sagt end gjort, og undskyld selvom Mette Frederiksen taler rigtigt meget, behøver det der kommer ud, ikke nødvendigvis være for klogt, i dette tilfælde er det nærmest dumhed eller idioti langt under hvca man forventer af et normalt IQ.

Hvem vil den lille Mette Frederiksen mon få til at operere mere på de offentlige sygehuse, i hvert fald ikke lægerne fra privathospitalerne, heller ikke de kirurger der er ansat på offentlige sygehuse og har deres 37,4 timers rbejdsuge der, for derefter at gå til de private sygehuse og tjene det dobbelte på den halve tid.

Den lille Mette Frederiksen overser tilsyneladende også, at i dagens Danmark har bl.a. store dele erhvervslivet, specielle medarbejder aftaler og ordninger for operatoner med private sygehuse.

Vil Socialdmeokratiet og specielt Mette Frederiksen mon gribe ind i disse aftaler mellem lønmodtager og arbejdsgiver ?

At ville fratage befolkningen dets frie sygehusvalg inklusive privathospotaler, vil være som at skrue tiden tilbage til sidste årtusinde, eller afskaffe alle andre TV kanaler end DR, som jo også i mange år var Socialdemokratiets livret – det stemmer danskerne ikke for.

Det bringer mig tilbage til et muligt motiv, så er enten Socialdemokrater per definition mindre begavede end andre, eller bare ”vi alene vide” eller også er Mette Frederiksen rent faktisk virkeligt ude i en Henrik Sass Larsen type hævn- og spiontogt. ?

Smædekampagne, absolut ikk.

L. Nielsen,

Du har vist ikke forstået Mette Frederiksens udspil. Hun taler ikke om de operationer, der foretages på folk med egne forsikringer, evt. betalt af arbejdsgiverne. Hun taler om de operationer, der "overføres" fra det offentlige system - og betales langt bedre af offentlige midler end hvis de samme operationer blev udført som merarbejde på offentlige hospitaler. Jo kortere ventelistegarantier, jo nemmere er det i øjeblikket at overføre offentlige midler og ikke mindst personale fra offentlige til private sygehuse. Regeringens politik forgylder privathospitalerne - helt bevidst. Mette Frederiksens forslag går ud på at fastholde både pengene og personalet i det offentlige system i stedet for at udsulte det.

Privathospitaler er sikkert et udmærket supplement, men de har hverken forsknings- eller uddannelsesforpligtelser, de foretager ikke de mest komplicerede behandlinger, de er dyrere for skatteyderne, og det er derfor en helt urimelig skævvridning, regeringen har gang i lige nu.

L. Nielsen,

Du skriver, at kirurgerne fra de offentlige sygehuse bruger deres fritid paa at operere paa privathospitalerne for den dobbelte loen. Er det ikke netop et fremragende argument for at laegge flere skattekroner i flere operationer paa de offentlige sygehuse, fremfor at skatteyderne skal betale laegerne det dobbelte for det samme arbejde?
For mig at se passer det perfekt ind i Socialdemokraternes overordnede valgtema, som netop er at faa mere velfaerd for de samme skattekroner. Men maaske er jeg ogsaa blot lille og dum...

Hvis man kunne finde en måde at standse grådige lægers morakkeri, så operationsstuerne på de offentlige syeguse ikke stod tomme den halve dag, fordi overlægerne havde travlt på privathospitaler eller i deres private praksis, ville meget være nået.

Tilfoejelse til L. Nielsen,

Du skriver faktisk ikke, at det offentliges kirurger tjener det dobbelte paa privathospitalerne. Min fejl. Du skriver, at de tjener det dobbelte paa den halve tid, hvilket jo saa maa betyde, at de tjener fire gange saa meget paa at udfoere de samme operationer paa privathospitalerne.
Maaske er jeg naiv og unuanceret, men i min bog maa det vaere de folkevalgte politikeres forbandede ansvar at kanalisere saa mange som overhovedet muligt af disse spildte skattekroner over i operationer paa offentlige sygehuse. Det har intet at goere med betonsocialisme. Saafremt det samlede antal af operationer ikke falder, saa laenge kvaliteten ikke falder, er det simpelthen sund logik. Til alles bedste, ogsaa dit!

”Smædekampagner kan afgøre valget” lyder overskriften, og nysgerrigt begynder man at læse artiklen for at se, hvad Erik Meier Carlsen monstro kan finde på at skrive om hetzen mod Asmaa Abdol-Hamid. Det viser sig dog at Carlsen vælger fuldstændig at ignorere den uden sammenligning mest langvarige, svinske og perfide smædekampagne, der har fundet sted i forbindelse med valgkampen.

Vi har godt nok ikke været heldige med Erik Meier Carlsen…

På DR-tråde har jeg deltaget i kritik af N.Khader, både NA's politik og Khaders personlige kvalifikationer som politiker. Jeg mener ikke jeg har smædet, men jeg har inddraget hans uelegante, agressive fremfærd i forbindelse med dannelsen af Demokratiske Muslimer i DK, hvorledes han forsøgte at profilere sig på usande udtalelser i pressen om børnehavepersonalet hvor han ønskede sit barn optaget og børnefonden (?), lukket konto som alligevel ikke var lukket og hans temperament i forbindelse med Qvortrups udsagn i Se og Hør.
Jeg har også skrevet om Foghs arrogance i forskellige sammenhænge, bl.a. omk. Irakkrigen, hans ringeagtende kommentarer til P. Stig Møller i filmen "Fogh bag facaden" osv.
Det er ikke min opfattelse at mine iagttagelse og skriverier om Khader og Fogh er smæde, men vigtige iagttagelser om politikeres troværdighed og muligheder for at repræsentere os i folketinget.
M.h.t. Qvortrup's "smæde" så ved vi at det er hans job at miskreditere kendisser, det er hvad han lever af; og der er formodentlig mere hold i Khaders sorte arbejde end spionsagen hvor Sass Larsen end ikke var i socialdemokraternes inderkreds under valget 05.

Og så undrer folk sig over hvorfor unge højtuddannede flygter til udlandet....
Kan I have det godt, derovre på den anden side af nordsøen?

Tak Marie.

Som sympatisør af autonome, besættere af huse osv. håber jeg du vil afstå fra at dømme alle andre på baggrund af din egen holdning. Vi har alle ret til at have vores holdninger og du kan ikke vide hvad der rører sig inde i os hver især. Vi har krav på at blive accepteret for vore holdninger og behov, også når du ikke kan forstå det, du kan ganske enkelt sætte dig i vort sted.
(Jeg mindes du skrev noget lignende som forsvar for autonome før du lod landet i stikken, i dette blad sågar )

Held og lykke i England! Der er ingen grund til at vende tilbage, tro mig.

Påfaldende, men ikke overraskende, at netop Erik Meier Carlsen helt undlader at nævne den værste og mest effektive af denne valgkamps smædekampagner, nemlig den, der føres mod Asmaa fra Enhedslisten.

/J. Jensen

Hvad er en smædekampagne egentlig ?

Er det at smæde, eller er det reel oplysning ? :

Socialdemokraterne evner nu at forny sig.

Det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation Hamid El-Mousti har udstedt en såkaldt fatwa over de muslimer, der ikke stemmer ved valget i morgen.

De vil – ifølge den erklærede socialdemokrat havne ”et af de varmeste steder i helvede”.

Hvad hans egen formand, Helle Thorning-Schmidt, siger til fatwaen, melder historien intet om – men der er vel plads til rummelighed i det gamle arbejderparti...

Er der ikke noget helt galt i dansk politik i dag ?

Så stem på Dansk Folkeparti.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Jeg er selv med til dagligt, at henvise folk til privathospitaler. Der er tale om en skjult privatisering af sundhedsvæsnet.

Det der sker er, at privathospitalerne har mulighed for at vælge sig ind på lukrative områder, hvor der er god profit på operationer, fx afviser de dem de ikke vil have på privathospitalerne.

Det der sker er, at ” penge” så følger patienten ud af de offentlige sygehuse, men udgifterne nedsættes ikke tilsvarende i form af administration osv. Samtidig med at de offentlige sygehuse sidder med de udgiftstunge opgaver.

Og det fuldstændig rigtigt, hvad Mette Frederiksen har set her. Dermed mister de offentlige sygehuse deres legalitet, først og fremmest kan de ikke konkurrerer lønmæssigt, og for det andet kommer de til at fremstå ineffektive samt er det god reklame for større udbredelse af de liberale privatsygeforsikringer til særlige privilegerede grupper i samfundet.

Dermed opstår sygehuse for underklassen og privatsygehuse for middel og overklassen. Det er sådant et system, som DFs Pia Kjærsgaard er i gang med at ” belønne” hendes mange vælger på pension med. Ellers er er Anders Fogh bare for intelligent til Pia K.

@Kenneth

Du har ret. Det har ærgret mig gennem hele valgkampen, at 'rød stue' ikke har fokuseret på dette helt evidente eksempel på subsidier til private aktører under dække af slogans som 'kortere ventelister' eller 'frit valg'. I denne sene nattetime, 24 timer før valgresulattet foreligger, må man bede til, at vælgerne HAR gennmskuet det og sikrer, at vi får en ny regering. Hvis Helle Thorning kommer til, skal hun som noget af det første forhindre yderligere udhulning af de offentlige sygehuse - f.eks. ved at overlade ministeransvar for den sag til Mette Frederiksen.