Analyse
Læsetid: 4 min.

Sosu'erne og den gordiske knude

DF har reelt opgivet øremærkede milliarder til sosu'erne, men forårets overenskomster klares ikke uden regeringsindgreb og fagbevægelsens top satser på at det 'alternative flertal' gennemtvinger et tidligt løfte om flere penge
Indland
30. november 2007

Dansk Folkepartis markante krav ved efterårets finanslovforhandlinger om at øremærke fem milliarder til et lønløft for de lavtlønnede social- og sundhedsassistenter i den offentlige sektor har meget muligt været en selvstændig årsag til, at novembervalget blev udskrevet.

Nu satser fagbevægelsen på, at det 'alternative flertal' af DF, S og SF kan tvinge regeringen til allerede nu at tilkendegive en udvidelse af lønrammen og dermed skabe så meget ro, at et nogenlunde normalt forhandlingsforløb kan skabe grundlag for et mæglingsforslag, der dog næppe kan vedtages uden et politisk indgreb.

Regeringen kunne ikke før valget acceptere DF's krav - og dermed var en finanslovsaftale svær at opnå. Fogh ville under ingen omstændigheder gå ud i en valgkamp i et opgør med Kjærsgaard, men valget har visket tavlen ren i den forstand, at finanslovsforhandlingerne begynder forfra i det nye år, og der inden da kan finde en foreløbig afklaring sted i forbindelse med forhandlingerne om kvalitetsreformen.

Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl sendte tirsdag efter Folketingets åbning et signal, som blev fejlfortolket: Thulesen Dahl sagde, at en betingelse for DF's lønløft var, at der ikke kom nogen konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne (OK08). Det lød besynderligt, men dækkede tilsyneladende over en forståelse som Thulesen Dahl deler med fagforenings top. Nemlig at et forhåndstilsagn om flere penge først vil blive udløst, når en ny overenskomst er på plads.

Lønløft forventes

Øremærkningen af beløbet til sosu'erne har DF reelt opgivet. Med LO har man drøftet en model, hvor der afsættes et beløb til generelt at rette op på de lavest lønnede grupper generelt, og LO's beregninger peger på, at det drejer sig om halvdelen af de ca. 600.000 offentligt ansatte. Den oprindelige øremærkning til sosu'erne er med rette blevet betragtet som et alvorligt anslag mod 'den danske model', det fint afbalancerede systemer af overenskomstforhandlinger, der dels har sikret større lighed i det danske samfund end i vore nabolande, dels har garanteret dansk konkurrenceevne.

Men ifølge fagbevægelsens topfolk er det helt afgørende, at der allerede inden årsskiftet i forbindelse med forhandlingerne om kvalitetsreformens treparts-del kommer en hensigtserklæring eller en mere håndfast tilkendegivelse af en ny, udvidet ramme for OK08.

I løbet af sommeren er der skabt så stærke forventninger til et markant lønløft til de lavtlønnede offentligt ansatte, at det var umuligt at finde en løsning inden valget, men uroen består og kan lamme overenskomstforhandlingerne, før de for alvor kommer i gang.

I fagbevægelsen har der været stærkt delte meninger og holdninger til hele processen. Hovedorganisationerne har engageret sig stærkt i trepartsforhandlingerne med regeringen som en del af kvalitetsreformen.

Den offentlige sektor er blevet fagbevægelsens vigtigste virkefelt: De offentlige arbejdsgivere har fuld respekt og total accept af de faglige organisationer og de indgåede overenskomster og organiseringen blandt de offentligt ansatte er i top. Meget detaljerede overenskomster har sikret de faglige organisationer en meget bredspektret indflydelse på hele udviklingen af de offentlige arbejdspladser og ansættelsesforhold med særlig vægt på livslang uddannelse og arbejdsmiljø.

Trussel og frustration

Trepartsforhandlinger mellem regering, fagbevægelse og offentlige, statslige og kommunale arbejdsgivere er blevet en dominerende hovedopgave for de offentligt ansattes organisationer.

Et særligt problem under sommerens hektiske debat og manifestationer har været FOA-formand Dennis Kristensens sololøb, der af andre faglige ledere betragtes som dybt illoyalt og destruktiv.

'Kommunist-Dennis' som FOA-formanden kaldes i blandt de socialdemokratiske fagforeningsfolk, har hæmningsløst søgt at tilgodese sine egne, men har samtidig bragt sig i en uløselig konflikt med realiteterne.

Et lønløft, som det Dennis Kristensen offentligt har rejst krav om, vil udløse en lønudvikling som vil ødelægge dansk økonomi og konkurrenceevne. Og gør det allerede i dag helt usandsynligt, at OK08 kan løses ved en fredelig forhandlingsløsning.

Allerede nu er forhandlingsprocesserne dog så småt begyndt, og kilder i toppen af fagbevægelsen siger, at man i de indledende forhandlinger er optaget af at få alle relevante emner på bordet hurtigst muligt. På den måde kan man sikre sig, at disse emner vil blive medtaget i et mæglingsforslag, som så kan ophæves til lov, hvis det som ventet bliver stemt ned af lønmodtagersiden.

Samme kilder håber på, at regeringen her i den kommende måned vil formulere en hensigtserklæring om at udvide lønrammen ved de kommende forhandlinger og bebude nedsættelsen af en lønkommission til en mere gennemgribende revurdering af de offentligt ansattes lønsystemer i forlængelse af OK08.

Samtidig er der en bekymring for, at regeringens taktik vil være modsat: Nemlig at reservere tilsagn om flere penge og løfte om lønkommission til forhandlingernes allersidste fase - for dermed at få en overenskomstløsning - formentlig i form af et regeringsindgreb - til at glide lettere ned.

Men en sådan fremgangsmåde anser kilder i toppen af fagbevægelsen for at være stærkt risikabel: Frustrationen i blandt store grupper af de offentligt ansatte er så stor, mener de, at processen kan gå i hårdknude i den tidlige fase af forhandlingsforløbet og dermed blive helt ustyrlig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her