Læsetid: 6 min.

Sprogtest før skole hjælper tyske børn

I Tysklands hovedstad Berlin er det et krav, at alle børn sprogtestes, inden de kan indmeldes i skolen, og forældrene ser det som en hjælp. I København boykotter en gruppe forældre forslaget om at sprogteste alle førskolebørn
Carola Grote er vant til at arbejde med tosprogede børn i Musikkindergarten Berlin, hvor de 60 børn tilsammen taler 18 sprog plus tysk. Hun sprogtester hvert år alle de femårige børn. Sprogtesten vurderer både børnenes aktive og passive ordforråd, og hun finder intet diskriminerende ved at sprogteste de femårige. Tværtimod mener hun, det er en stor hjælp for både børn og forældre

Carola Grote er vant til at arbejde med tosprogede børn i Musikkindergarten Berlin, hvor de 60 børn tilsammen taler 18 sprog plus tysk. Hun sprogtester hvert år alle de femårige børn. Sprogtesten vurderer både børnenes aktive og passive ordforråd, og hun finder intet diskriminerende ved at sprogteste de femårige. Tværtimod mener hun, det er en stor hjælp for både børn og forældre

Henriette Harris

Indland
27. november 2007

BERLIN - Tvillingerne Athena og Aurora sidder sammen med Rocco i et hjørne og leger med slagtøjsinstrumenter. Tvillingerne er lige fyldt tre år, Rocco fyldte to år for et par måneder siden. Athena og Auroras mor kommer fra Kina, deres far er tysker. Roccos mor er italiener, hans far er englænder. Tvillingerne vokser op tosproget, Rocco sågar tresproget, for når de tre børn taler med hinanden, taler de tysk.

I Musikkindergarten Berlin går der i alt 60 børn. Børnehaven blev grundlagt for to år siden af Daniel Barenboim, verdensberømt dirigent og pianist og leder af den ene af Berlins tre operaer, Staatsoper Unter den Linden.

Alle pædagoger i børnehaven er også uddannede musiklærere eller professionelle musikere, og børnehaven har et tæt samarbejde med Staatsoper.

Hver uge kommer en musiker fra kapellet og spiller for børnene og fortæller om sit instrument. Dette fokus på musik tiltrækker forældre fra hele verden, og da Berlin er en ægte metropol, taler de 60 børn til sammen 18 forskellige sprog plus tysk.

Sprogmangfoldigheden til trods var der ingen af de børn, der skal i skole til næste år, som har brug for sprogstøtte i tysk inden skolestart.

Den årlige sprogtest, som delstaten Berlin siden 2004 har krævet gennemført med hvert eneste barn, der skal indmeldes i skole, blev gennemført i børnehaven for en måneds tid siden.

Hjælper også forældre

Carola Grote er født og opvokset i Vestberlin og har været pædagog siden 1990. Hun har arbejdet som den ene af musikbørnehavens ni pædagoger, siden den åbnede for to år siden.

Tidligere arbejdede hun 15 år i en integrationsbørnehave i berlinerbydelen Tempelhof, og fra dette arbejde er hun vant til at arbejde med tosprogede børn fra mindre stimulerende og privilegerede hjem end musikbørnehavebørnenes.

Carola Grote gennemførte sidste år sprogtesten alene med hvert enkelt af musikbørnehavens børn. I år har hun sat to kolleger ind i testen, så de selv har kunnet gennemføre den med børnene i deres grupper. Sprogtesten vurderer både børnenes aktive og passive ordforråd, og hun finder intet diskriminerende ved at sprogteste de femårige.

"Alle børnene bliver jo testet, uanset om de er af tysk eller udenlandsk herkomst, og børnene oplever det bare som en hyggelig samtale, som de har alene med mig. Så sætter jeg samtidig nogle krydser og skriver noget på et stykke papir, og det bekymrer altså ikke børnene. For børn, der har sproglige vanskeligheder, er det rigtig godt med den her test. Og jeg er sikker på, at det også hjælper forældrene, at man har en gennemført test at henholde sig til, når man kommer og siger, at deres barn skal have noget sprogstøtte, før det kan komme i skole," siger Carola Grote til Information.

Den danske test

Bo Asmus Kjeldgaard, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, siger til Information, at da det blev gjort lovpligtigt at teste de tosprogede børn på landsplan, blev det magtpåliggende for SF, at alle børn i kommunen, også de danske, skulle have tilbuddet om en sprogtest.

"Jeg er tit uenig med Bertel Haarder i forhold til test og børn, men jeg er ikke så testangst, hvis man følger op på testen. Og det gør vi netop med de 30 millioner kroner, der er sat af. De skal ikke kun gå til gennemførelse af testen, men også til forældresamtaler, handlingsplaner og til, at 600 af kommunens pædagoger kan komme på efteruddannelse. For os er det vigtigt, at man ikke kun ser på det sproglige, men også på barnets sociale og motoriske færdigheder, dets livsglæde og dets almene tilstand. Og hermed anerkender vi netop pædagogernes enorme kompetencer," siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Ingen vej udenom

Carola Grote fortæller, at i integrationsbørnehaven, hvor hun arbejdede, kom mange af børnene fra hjem, hvor der udelukkende blev talt tyrkisk eller jugoslavisk, og hvor der absolut ingen interesse var for tysk eller for uddannelse i det hele taget.

"Dengang blev der ikke gennemført sprogtest, og så tog vi selvfølgelig en samtale med forældrene og sagde, at deres barn skulle stimuleres sprogligt, hvis det skulle kunne klare en tysk skole, men som regel gjorde de ikke noget ved det. Det, at forældrene skal møde op med en gennemført test, når de indmelder barnet i skole, gør jo, at der ikke er nogen vej udenom: Hvis barnet ikke har klaret testen, skal det have sprogundervisning inden skolestart. Det er jo indlysende, at hvis et barn ikke kan forstå, når man beder det om at sætte bamsen på bordet eller under bordet, vil det heller ikke være i stand til at jonglere bogstaver og tal et halvt år efter," siger Carola Grote.

En nødvendig hjælp

Hun ser overrasket ud, da Information fortæller hende, at en gruppe københavnske forældre og institutioner er stærkt oprørte over beslutningen om at indføre sprogtest for alle børn i børnehaverne, og at der sågar er dannet et netværk med navnet Børnetestfri Zone.

"Jamen, det her er jo ment som en hjælp. Vi hører altid så meget om, at Danmark er så langt fremme på alle områder, der har med børn at gøre, så det kan selvfølgelig være, at I er meget længere fremme på integrationsområdet og derfor ikke behøver at teste. Men her i Berlin er det i hvert fald nødvendigt. Jeg har oplevet børn, der først kom i børnehave som femårige uden at kunne tale tysk, og så forventede forældrene, at vi uden videre bragte deres tysk op på skoleniveau på et år. Men det er umuligt," siger Carola Grote.

Hun har ikke oplevet nogen modstand fra musikbørnehavens forældre over for testen. Heller ikke fra de tyske. Snarere har de været nysgerrige og lidt spændte på, om deres barn ville klare sig igennem, eller om det skulle have sprogstøtte.

Selv mener Carola Grote, at hun godt ville være i stand til at vurdere ud fra sin daglige omgang med børnene og uden test, om de har brug for sprogstøtte eller ej.

Sprogstøtte til tyske børn

Men det mener Leonore Wüstenberg, leder af musikbørnehaven, ikke, at alle pædagogerne ville være.

"Carola har beskæftiget sig intensivt med sprog og integration, men for de øvrige pædagoger er det udmærket at have en test at forholde sig til. Og selv om jeg ikke er nogen inkarneret tilhænger af at teste børn, og selv om det giver noget bureaukrati, så finder jeg det udmærket med denne sprogtest. Man bliver ikke stigmatiseret som dum, fordi man efter en test som femårig får at vide, at man skal have sprogstøtte, inden man kan begynde i skole. Men man bliver stigmatiseret, når man er 15 år og analfabet," siger Leonore Wüstenberg, der heller ikke har oplevet nogle negative reaktioner fra forældrenes side over for testen.

"Men tyskerne er selvfølgelig også et autoritetstro folk, og når de får at vide, at der skal foreligge en gennemført test, før barnet kan indmeldes i skole, så accepterer de det," siger hun med et lille smil.

Hun understreger, at der også er mange tyske børn, der har brug for sprogstøtte. Og Leonore Wüstenberg ved, hvad hun taler om. Før hun blev leder af børnehaven, var hun plejemor i 20 år, og hun har i alt opdraget 14 plejebørn, alle af tysk oprindelse, ud over sine egne to.

"Nogle af mine plejebørn har jeg fået, da de var to år, andre da de var 11 år, og det har ubetinget været langt sværere at stimulere dem sprogligt, når vi fik dem sent," siger hun.

Varm mad til alle

Leonore Wüstenbergs børn har gået i skole i Reinickendorf (bydel i det tidligere Vestberlin, red.), hvor andelen af børn med udenlandsk baggrund er høj.

"Jeg har oplevet mange tyrkiske og arabiske drenge i mine børns omgangskreds. De bliver jo opdraget af deres mødre til at opføre sig som små konger. Dem skal vi have i børnehave tidligt, så vi kan få pillet unoderne ud af dem," siger hun.

I delstaten Berlin har man fra i år gjort det sidste år i børnehaven før skolestart gratis for alle børn. Man betaler blot 23 euro om måneden for den varme mad.

Byens socialdemokratiske borgmester, Klaus Wowereit, har, skønt Berlin har en gæld på 60 milliarder euro, gennemført det gratis år netop for at forsøge at få flere familier med udenlandsk baggrund eller dårlig økonomi til at sende deres børn i børnehave.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her