Note
Læsetid: 1 min.

Studenterdemokrati er fup

Indland
30. november 2007

En ny studenterorganisation på Københavns Universitet (KU) kalder det altdominerende studentersamarbejdes metoder op til studentervalget for "fup" og "skindemokrati," skriver Universitetsavisen. Organisationen af Socialdemokratiske Studerende, Frit Forum, kalder måden at holde studentervalg på for skindemokrati. I virkeligheden er det slet ikke de studerende, men Studenterrådet der bestemmer, hvilke to kandidater, der skal repræsentere de studerende i KU's bestyrelse, mener Frit Forum. Kritikken skyldes den måde Studenterrådet opstiller deres kandidater i valgforbund på. Studenterrådet stiller 89 kandidater op til valget i forskellige fagråd, men hver eneste stemme, der tilfalder kandidaterne, bliver overført til Studenterrådets to spidskandidater. "Universitetsvalget har udviklet sig til en fadæse. Jeg synes, man kan tale om noget, man kunne kalde demokratisk manipulation," siger Simon Kollerup, spidskandidaten for Frit Forum. Den kritik afviser Studenterrådets formand, Pia Mejdahl Daugbjerg. Det er KU, der afholder valget og bestemmer de regler, man opstiller efter, siger hun til Universitetsavisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her