Læsetid: 3 min.

Studerende: Lad os forske mere

Universiteterne er for dårlige til at tage de studerende med i forskningsprojekter og til at tage den forskning, studerende producerer, alvorligt, mener Danske Studerendes Fællesråd. Dermed går samfundet går glip af en enorm ressource
Indland
26. november 2007

Universiteterne er ikke gode nok til at bruge de studerende aktivt i forskningen. Det mener uddannelsespolitisk ordfører for Danske Studerendes Fællesråd, Rune Møller Stahl:

"Universiteterne er generelt dårlige til at inddrage de studerende i forskningen. Det er som regel kun noget, der sker på ad hoc-niveau, når der er en enkelt dygtig forsker, der kan se værdien i det og gider at prioritere det," siger han. Og det er ærgerligt:

"Til at starte med ligger der et kæmpe potentiale i at få publiceret specialer og andre universitetsopgaver. Hvis universiteterne tog den viden, de studerende producerer, mere alvorligt, ville det både være til gavn for både de studerende, universiteterne selv og for samfundet," siger Rune Møller Stahl.

Samme holdning har Arne Astrup, som er institutleder på Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet og vejleder for Pernelle Kruse Kristensen, der netop har fået trykt sit bachelorprojekt i The Lancet:

"Alt for få studerende bliver sat til at lave reelle videnskabelige opgaver i forbindelse med bachelor- og specialeprojekter. Jeg har gjort det til en regel, at projekterne ikke bare må komme ind i reolen, så i stedet prøver vi at lave rigtig videnskab, der kan ende i internationale tidsskrifter," siger Arne Astrup.

Han mener, at både studerende og forskere får meget mere ud af det:

"Det kvalificerer de studerende til en lang række job - også selvom de ikke skal være forskere. Det er generelt god træning at skrive på engelsk til et tidsskrift. Des-uden tjener det både min og universitetets interesse, at der kommer en publikation mere ud. Personligt er min interesse for at vejlede grundigt også større, når jeg ved, at det bliver til en videnskabelig artikel, der tæller på både mine, instituttets og universitetets meritter," siger Arne Astrup.

Vådt og tørt

Alligevel er det langt fra alle institutter og universiteter, der er gode til at bruge de studerende i forskningen. Der findes ingen tal for, hvor meget forskning, de studerende leverer på de enkelte universiteter og fagområder - alligevel mener Rune Møller Stahl, at der er en klar tendens til, at de 'våde' sundheds- og naturvidenskabelige fag er klart bedre til at bruge de studerende:

"Nogle steder er man bedre end andre. Eksempelvis ved jeg, at man på medicinstudierne er gode til at tage de studerende med ind i forskningsgrupper med de fastansatte. På humaniora og samfundsfag har man en mere individuel forskningsmetode og færre penge, og det kan være en grund til, at de studerende ikke blive inddraget," siger Rune Møller Stahl, som dog understreger, at selv de helt 'tørre' og individuelle fag som litteraturvidenskab eller filosofi bør gøre mere brug af studerende.

Et af de fagområder, hvor man har en klar politik for studenterforskningen, er inden for medicin og sundhedsvidenskaben.

Finn Diderichsen, der er professor og leder af Danmarks Forskerskole i Folkesundhedsvidenskab, et organ der arbejder på tværs af universiteterne, siger:

"Vi opfordrer vores studerende til at tage kontakt til forskergrupperne, for der er altid jobs, man kan få. I begyndelsen er det måske mest praktiske ting, men siden kan man få mere og mere ansvar," siger han.

"Vi snakker også regelmæssigt med forskerne om, at de skal inddrage de studerende og sørge for at hjælpe dem med at få skrevet deres specialer om til engelsksprogede artikler, så de kan blive udgivet i tidsskrifter." Og de centrale tiltag giver resultat:

"Det er ikke ualmindeligt, at forskningsgrupperne konkurrerer om at få de bedste studerende til med på deres projekter," siger Finn Diderichsen.

Politik

Og det er præcis en sådan overordnet politik på området, der skal til, hvis der for alvor skal ske ændringer, mener Rune Møller Stahl:

"Universiteterne burde fra centralt hold sige, at det her er noget, vi satser på - og opfordre alle forskere til at inddrage de studerende. Så det ikke kun er noget, der sker hos enkelte forskere og på enkelte institutter," siger han og tilføjer, at han kunne forestille sig en egentlig forskningspraktik:

"En anden måde er at indføre forskningspraktik på universiteterne. Ligesom man kan komme i praktik i det private, kunne man komme i praktik hos en forsker og hjælpe med et projekt," foreslår Rune Møller Stahl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her