Læsetid: 3 min.

Ung, angst og afskrevet

Stadig flere ressource-svage unge med psykiske problemer bliver opgivet af arbejdsmarkedet og uddannelsesystemet. Kommunerne udstyrer dem med en førtidspension og skubber dem i den sociale massegrav
9. november 2007

Han kommer fra dårlige kår denne ensomme 20-årige, der er plaget af angst, stoffer og arbejdsløshed og på sikker kurs mod hjemløshed. Ingen magter at hjælpe ham, ingen tror på bedring, og ingen plads er levnet til ham i fællesskabet. Han har blot at skrubbe af, efter at have fået påhæftet mærkatet 'førtidspensionist'.

Og han er ikke den eneste. Omkring 10.000 unge er i nogenlunde samme situation, og tallet er stigende - stadig flere ressourcesvage unge med psykiske problemer bliver opgivet og sendt på førtidspension. Det fremgår blandt andet af Social Årsrapport 2007, der netop er udsendt af CASA og Socialpolitisk Forening.

Oprydning blandt svage

Stigningen i antallet af unge førtidspensionister er bemærkelsesværdig, fordi det samlede antal førtidspensionister ellers er faldende. I forhold til sidste år er der omkring fem procent færre førtidspensionister. Undtagelsen fra den faldende tendens er de 18-29 årige. Fra 1990 til 2007 er antallet af unge førtidspensionister steget med hele 50 procent.

Finn Kenneth Hansen, der er koordinator i CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, siger, at stigningen blandt unge førtidspensionister har været støt, bortset fra nogle år, da nedsættelsen af den statslige refusion til kommunernes førtidspensionsudgifter sandsynligvis fik kommunerne til at holde igen med nytilkendelser af disse pensioner. Med ændringen af førtidspensionsordningen kom der dog igen gang i tilkendelserne fra 2002/2003, og denne udvikling er fortsat.

Finn Kenneth Hansen mener, at kommunerne er pressede til at tage langt mere håndfast på de langvarige kontanthjælpsmodtagere, og at man skiller sig af med dem, der opleves som de svageste ved at tildele dem førtidspension, så man kan koncentrere indsatsen om at få de øvrige i arbejde.

Eksistensen af en restgruppe er synlig rundt omkring.

"Det må formodes, at det stigende antal unge førtidspensionister lapper over med det stigende antal unge blandt de hjemløse," siger Finn Kenneth Hansen.

Regeringen uden viden

Regeringen er opmærksom på problemet med det stigende antal unge, der parkeres i en afkrog efter at have fået førtidspension. I en fælles redegørelse fra maj om førtidspension taler Social-, Beskæftigelses- og Finansministerierne bekymret om "manglende integration i det omgivende samfund".

Men samtidig vedgår regeringen, at den er rådvild, når den skal angive årsagen til, at mange med psykiske problemer synes varigt udelukkede fra arbejdsmarkedet.

"Vi mangler viden om, hvordan personer med psykiske lidelser håndteres i den beskæftigelsesrettede indsats," står der i redegørelsen.

Ole Steen Kristensen, der er professor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, har i forskellige sammenhænge beskæftiget sig med udsatte unge. Han er ikke overrasket over den manglende viden på området.

"Det er i dag nødvendigt at forske i, hvad der oppefra signaleres er ønskeligt, og det sociale område er ikke højt prioriteret. I lyset af, at der satses så meget på evidensbaseret viden (dokumentation af hvad der virker, red.), er det forbløffende, så lidt man ved om mennesker med brug for hjælp. Mit eget indtryk er i øvrigt, at mange unge sindslidende meget gerne vil i arbejde," siger Ole Steen Kristensen.

Det vækker blandt flere forskere undren, at stigningen i antallet af unge førtidspensionister sker midt i en højkonjunktur med stor efterspørgsel efter arbejdskraft.

Catharina Juul Kristensen, der er lektor ved RUC inden for Velfærd, Civilsamfund og Globalisering, undrer sig tillige over, at det åbenbart i så ringe omfang lykkes skole- og arbejdsmarkedssystemet at gribe fat i de pågældende unge.

"Jeg håber ikke, at det er udtryk for, at de for altid er opgivet," siger hun og peger på nødvendigheden af netværk, som kan opfange de unge førtidspensionister.

En tidligt førtidspensioneret, der livet igennem udelukkende skal leve af overførselsindkomst, koster i øvrigt samfundet omkring otte millioner kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu