Læsetid: 5 min.

Valget drukner i taktik

Socialdemokrater og radikale arbejder hårdt på indbyrdes enighed. Men SR-aksen kan ikke bruges til meget i en valgkamp, hvor Naser Khader stjæler billedet
3. november 2007

En valgkamp fuld af overraskelser, men uden et overordnet politisk tema. Det er den foreløbige status i valgkampen, der har vist sig som en af de mest spændende og uforudsigelige, men også mest rodede valgkampe i mange år.

I modsætning til Anders Fogh Rasmussens to første valg som Venstre-leder, har Fogh denne gang ikke kontrol over forløbet. Ikke alene viser samtlige målinger tilbagegang for Venstre, men statsministeren har heller ikke formået at sætte en politisk dagsorden, som han gjorde med udlændingepolitik og skat i de forrige valg. Det har endnu engang vist sig forfejlet at køre på upolitiske slagnumre som ’lederskab’ og ’erfaring’, som også Nyrup forsøgte i 2001.
Men Foghs svækkede stilling har indtil videre ikke ført til fremgang for Helle Thorning-Schmidt. Tværtimod. I stedet for et opgør mellem Fogh og Thorning har Naser Khader formået at gøre valget til et spørgsmål om, hvorvidt Ny Alliance eller Dansk Folkeparti skal have mest indflydelse på en ny VK-regering. Alt lykkedes perfekt for NA, indtil det rasende slagsmål mellem Khader og Se & Hørs Henrik Qvortrup fik valgkampen til at gå op i hat og briller.

Ramt af egen retorik
Politisk har den helt store overraskelse været, at den radikale leder, Margrethe Vestager, nu accepterer at indgå i en regering under Thorning, selv om stramningen af familiesammenføringerne står ved magt. Det er ikke alene et totalt brud med Marianne Jelveds kurs, det er også et opgør med tidligere udtalelser fra den nuværende radikale ledelse.
Det er blevet fremstillet, som om SF derefter gik i de radikales fodspor, men det forholder sig lige omvendt. For SF anlagde allerede i slutningen af 2006 en pragmatisk kurs, da de erklærede sig villige til at gå i regering med S trods uenighederne om 24-årsregel og tilknytningskrav. Dengang beskyldte Morten Østergaard, der i dag er næstformand i den radikale folketingsgruppe, SF for at »svigte den fælles sag ved at frede reglerne for familiesammenføring«:
»Jeg havde forstået på SF, at politikken er vigtigere end personer. Men der er åbenbart en del SF’ere, der er meget ivrige efter regeringstaburetter,« sagde Østergaard til netavisen Altinget for mindre end et år siden.

Tilbage sidder Marianne Jelved, der indtil juni var radikal leder. Ingen vil i valgkampen kunne slå et eneste kritisk ord af hende, da hun er superloyal over for sin efterfølger. Men alle med kendskab til Jelved ved, hvor meget hun afskyr 24-årsregel og tilknytningskrav.
De radikale forventer til gengæld en opblødning af de socialdemokratiske positioner, og det er sandsynligt, at S og R enes om en ændring af den såkaldte 28-års regel. Den undtager for tilknytningskravet, hvis man har haft dansk statsborgerskab i 28 år. Denne regel skal i givet fald ændres til også at være en 24-årsregel, og dermed vil tilknytningskravet miste virkning for danske statsborgere over 24 år.

Bag facaden ligger stadig den centrale modsætning, at det for de radikale kun er et spørgsmål om, hvorvidt 24-års reglen forhindrer tvangsægteskaber. For Thorning er det en lige så vigtig pointe, at 24-års reglen begrænser tilstrømningen af ufaglærte indvandrere med en helt anden kultur.

Forsinket enighed
Den nye SR-forbrødring blev tirsdag udstrakt til skolepolitikken, der ellers har skilt de to partier, efter Socialdemokraterne så sent som i 2006 indgik folkeskoleforlig med regeringen og DF. Thorning har nu opsagt det forlig og dermed åbnet for en diskussion af de landsdækkende elevtests, som S i udgangspunktet stadig går ind for.

Opstramningen i folkeskolen var en mærkesag for den nye S-ledelse, men partiet ønsker nu »en bredere forligskreds«, der inkluderer R, NA og SF. Men det nuværende forlig er faktisk vedtaget med 75 procent af Folketingets mandater. Opsigelsen af forliget blev omgående udnyttet af Anders Fogh Rasmussen, der ganske få minutter efter meddelelsen tonede frem på tv-skærmen med en stærk fordømmelse af Socialdemokraterne.
S og R er på vej til at opnå en enighed, der kunne have været afgørende i den forrige valgkamp. Men efter Ny Alliance er kommet på banen, er den genfundne SR-akse helt utilstrækkelig, fordi en ny SR-regering vil kræve støtte fra Khader. I den situation risikerer radikale og socialdemokrater at få meget lidt ud de gensidige indrømmelser, mens faren er, at de to partiers profiler bliver udvisket.

Bedre blev det ikke, da Thorning indbød såvel Ny Alliance som de konservative til et tæt samarbejde med SR. Det var ligeledes et forsøg på at signalere vilje til bredt samarbejde, men ikke uden politiske omkostninger:
»Hele Socialdemokraternes kampagne er bygget op om sloganet ’hellere velfærd end skattelettelser’, og så skaber det forvirring i kommunikationen, når de inviterer til samarbejde med netop de partier, der er mest ivrige for skattelettelser,« siger direktør Peter Goll fra kommunikationsfirmaet Geelmuyden Kiese.

Fejl i førerfeltet
De sikre vindere i valgkampens første fase var SF’s Villy Søvndal og NA’s Naser Khader, og deres politiske modstandere havde ingen våben, der kunne spolere de to partilederes forventede succes. Det kunne de kun selv gøre.

Villys Søvndals udtalelse om, at han havde besøgt 20 plejehjem viste sig at være en overdrivelse af de større. Det rigtige tal var fem. Sagen kan bryde SF’s stejlt opadgående kurve, men næppe afgørende ødelægge partiets valgkamp. For selv om meget er bygget op om Søvndal, hviler SFs fremgang gennem de seneste to år på solid opdatering af partiets politik på en hel række områder.

Khaders infight med Qvortrup er potentielt farligere. Dokumentationen for, at Khader har fået udført sort arbejde, er særdeles tynd, men hans reaktion udgør et problem. Ved offentligt at kalde Qvortrup »et svin« giver Khader indtryk af en mand, der ikke kan styre sit temperament.
Forløbet illustrerer Khaders svaghed. Han er en politiker med karisma, mod og humor. Men han har svært ved at håndtere personlig kritik. Opbakningen til NA hænger snævert sammen med, at Khader opfattes som en sympatisk person, og hvis udfaldet af hundeslagsmålet efterlader et andet indtryk, kan det koste dyrt.

Henrik Qvortrup har tidligere gjort værre ting ved Fogh i Se & Hør, så spekulationerne om, at angrebet på Khader er bestilt af Fogh, er helt ude i hampen. Men den groteske sag er ikke desto mindre en kærkommen gave til en trængt statsminister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu