Læsetid: 4 min.

CEPOS: Kampen for lighed er moralsk forkastelig

Lighed gennem opfordeling er til skade for samfundet, lyder argumentet i ny CEPOS-bog, som i går var sat til debat på Arbejdermuseet. Men venstres chefideolog afviser både fattigdomsgrænse og afskaffelse af mindstelønnen
En tigger forsøger at skaffe sig til dagen og vejen på Strøget i København. Lighed gennem omfordeling er til skade for samfundet, mener CEPOS. Foto: Karsten Bidstrup/Polfoto

En tigger forsøger at skaffe sig til dagen og vejen på Strøget i København. Lighed gennem omfordeling er til skade for samfundet, mener CEPOS. Foto: Karsten Bidstrup/Polfoto

Indland
4. december 2007

Der er intet moralsk argument for, at staten skal øge den økonomiske lighed mellem alle borgerne i samfundet. Tværtimod er der en klar sammenhæng mellem graden af økonomisk frihed, høj velstand og en høj levestandard, fastslog CEPOS-direktør Martin Ågerup ved et debatmøde i går. Anledningen var lanceringen af Ågerups bog 'Den retfærdige ulighed', og den liberale fortale for mindre lighed fandt i bogstaveligste fortand sted under sloganet: 'Frihed, Lighed og Broderskab', som prydede vægmaleriet i salen på Arbejdermuseet.

"Total indkomstlighed er ikke ønskeligt. Det har også Mette Frederiksen (socialordfører for Socialdemokraterne, red.) sagt, og så er man på sikker grund," indledte Ågerup sin præsentation.

Slipseklædte mænd og en god håndfuld kvinder - ca. 25 procent - overværede debatten, hvor Venstres chefideolog, Claus Hjort Frederiksen blev sat under pres fra den liberale front:

"Hvis en ansat vælger at tage natarbejde, er vi enige om, at han skal belønnes for det. Hvorfor skal vi så tage flere af vedkommendes penge," spurgte Ågerup, som i øvrigt henviste til, at topskatten blot udgør 18 mia. kr. af de i alt 800 mia. kr., som statskassen henter på skatter og afgifter.

Ingen fattigdomsgrænse

Martin Ågerup talte for det gode gamle borgerlige lighedsbegreb - at man er lige for loven og har lige adgang til at stræbe efter lykke. Han anfægter med egne ord ikke behovet for at omfordele til fordel for mennesker, der ikke kan klare sig selv, men finder det særdeles problematisk, at middelklassen i Danmark i høj grad omfordeler til middelklassen selv.

"Det siger meget om, hvor langt ud, vi er kommet i Danmark, når et socialliberalt argument udlægges som ultraliberalt," konstaterede Ågerup, som understregede behovet for at regulere på folkepension, SU, børnecheck og en lang række andre overførsler, som ikke er målrettet lavindkomstgrupperne.

"Det ville skaffe statskassen 191 mia. kr., som ville kunne bruges til en flad skat på 23 procent," konstaterede han.

Ordstyrer Vibeke Hartkorn ville vide, hvem det så er, der ikke kan klare sig selv, og som derfor har ret til statslig støtte:

"Det er dybest set uinteressant, for vi er så langt fra at finde det punkt," lød CEPOS-direktørens svar, mens også de tilstedeværende økonomer havde vanskeligt ved at definere gruppen af fattige. Men Claus Hjort Frederiksen advarede mod at lave en fattigdomsgrænse:

"Så ville udviklingen gå i retning af, at de, der tjener over et sådant beløb, ikke kan få hjælp overhovedet," svarede han.

Professor ved Københavns Universitet, Claus Thustrup Kreiner, kaldte debatbogen for velargumenteret og velskrevet, men han slog samtidig til lyd for nødvendigheden af en vis omfordeling, idet ikke alle fødes med de samme evner. Men professoren understregede, at det koster omkring fem kroner at tilgodese alle grupper i samfundet med en enkelt krone, fordi incitamenterne til at arbejde berøres af beskatningen:

"Og det 'trade off' må politikerne forholde sig til," sagde han og anviste, at den største gevinst pr. skattekrone findes ved at omfordele til fordel for indvandrere og enlige forsørgere i beskæftigelse.

Carsten Valgreen, partner i Benderly Economics, og tidligere økonom i Danske Bank, påpegede det problematiske i, at medier og politikere pr. definition opfatter øget ulighed som et problem. Han pegede på, at den globale lighed er blevet større, til trods for at uligheden vokser i både Kina og Danmark - for Kina indhenter nemlig Danmark, forklarede økonomen og tilføjede:

"Lighed er et svært begreb."

Valgreen afviste den politiske sammenkædning mellem lighed og sammenhængskraft med henvisning til, at danskerne betalte mindre i skat i 60'erne:

"Og ingen sagde, at vi dengang havde mindre sammenhængskraft i samfundet," påpegede økonomen og afviste at det danske skattesystem er udtryk for, at de rige er solidariske med de fattige:

"Nej, middelklassen er solidarisk med middelklassen."

Carsten Valgreen kritiserede samtidig politikerne for at søge at købe sig til stemmer ved at tale for lønpulje til særligt udvalgte grupper af offentligt ansatte.

Og her kunne beskæftigelsesministeren erklære sig enig:

"Ja, det er udtryk for uretfærdig ulighed," medgav ministeren.

Kvinder og økonomi

Claus Hjort Frederiksen anfægtede bogens påstand om, at jo større omfordeling, desto større moralsk forfald.

"Vi skal være lige, men ikke ens," sagde han og påpegede, at uligheden stiger, når bare en enkelt kommer i job:

"Ulighed er et underligt elastisk begreb."

Vibeke Hartkorn opfordrede til, at også de tilstedeværende kvinder stillede spørgsmål, så man derigennem kunne opnå større kønslighed - og måske få stillet andre spørgsmål end de klassisk økonomiske. Den opfordring tog stud.polit. Lizette Taguchi til sig, men hun måtte skuffe forventningen om, at kvinder stiller anderledes bløde spørgsmål:

"Hvordan regulerede markedet sig selv før velfærdsstatens fremkomst i 20'erne og 50'erne, hvor den internationale handel var præget af toldbarrierer?"

Eksperternes svar var for Informations udsendte ikke helt klart, men 'mange faktorer gjorde sig gældende.'

Imens Hjort Frederiksen afviste de liberale, der efterlyste vilje til at droppe mindstelønnen til fordel for at få flere i job, så var han ikke i tvivl om bogens slagkraft:

"Mange vil finde den provokerende, men kun få vil finde den ligegyldig."

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg må være én af de "få" Hjort Frederiksen henviser til.

Jeg finder nemlig bogen, alene ved den ovenstående "anmeldelse" komplet ligegyldig. I bedste fald er det vel et opkog af klassiske liberalistiske argumenter som er anført millioner af gange før. I værste fald er det CEPOS sædvanlige misforståelser og propaganda-udgaver af samme.

Dét er det kun værd at beskæftige sig med for at sikre at det ingen indflydelse får.

Det var ellers noget af en indrømmelse fra Claus Hjort Frederiksen, at "visse politikere køber sig til stemmer ved at lefe for lavindkomstgrupper". Her er virkelig tale om en mand, der viser format ved at erkende egne svagheder.

Eller også eftersnakkede han bare de elitære skaffedyr ved på vanligt småperfid vis at slå på venstrefløjen og lavindkomstgrupperne mens han bekvemt undlod at berøre det demokratiske problem i, at erhvervslivets kapitalinteresser er de største stemmekøbere i dagens Danmark i kraft af deres massive bidrag til højreorienterede partier og deres hjernevaskende bombardement af politisk reklame.

Det ville være rart hvis overskriften havde nogensomhelst begrundelse i artikelteksten. Ågerup siger "det er ikke mere moralsk med lighed". Det er utrolig langt fra "lighed er moralsk forkasteligt". Hvis der var dækning for den skarpe overskrift i bogen, hvorfor så ikke præsentere os for det i teksten - eller er overskriften - hvad jeg mistænker - en absurd tendentiøs fordrejning af det Ågerup siger?
Der er grund nok til at diskutere spørgsmålet uden den slags forplumring.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er interessant, at forskellighed i samfundet generelt bliver anset, som noget positivt - idet det er udtryk for, at mennesker kan udøve deres personlige præferencer (dvs. frihed) - MEN så snart udøvelsen af denne frihed selvfølgelig får økonomiske konsekvenser for den enkelte, så ser vi en masse mennesker, som vil begræse friheden via skatter osv.

CEPOS kommer med mange gamle argumenter, men dem som kommer med i ældste argumenter er dem, som taler om mindre økonomisk forskellighed.

---------------------------------------------------------------------------------------------

Er det Henning Dyremose, du tænker på, Susanne?

Cepos er en propagandamaskine der taler til det konkurrende individs grådighed og modarbejder den socialistiske frihed.

For et par dage siden var Cepos-direktøren i Poul Friis Formiddag for at gøre opmærksom på den forestående bogudgivelse. Jeg synes at det var stærkt beroligende hvad man hørte. Selv efter genhør over nettet:
http://dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2007/11/29124004.htm
kom der ikke noget epokegørende frem, og jeg følte ikke behov for at læse bogen. Lidt presset af studievært og lyttere slyngede Ågerup guldkorn ud som: Væk med subsidier, væk med folkepension og skattefradrag, ind med 27% flad skat. Og den bedste: På det frie marked er der kun vindere.
Tja. En metervare, et standardmantra fra sekten af liberalister med begrænset samfundssyn, som ikke forstår sig på andre incitamenter end de økonomiske, som tror på markedet som en slags universalløsning, der snarest må overtage samfundsstyringen, som er så fattige, med Niels Hausgaards ord, at de ikke har andet at tilbyde end penge.
Hvad var så det beroligende? Det var, at budskabet var så tyndt. Her var virkelig ikke meget at komme efter. Fravær af basis, substans, argumenter, engagement. Men det kommer måske i bogen, skal den alligevel have en chance? Nysgerrighed plejer at drive værket, men dette har ikke høj prioritet.

Det er virkelg et symptom på et samfunds åndelige fattigdom, når typer som Ågerup, Qvortrup og BSChristensen kan blive opfattet som guruer.

Jeg er ikke en stor fan af CEPOS, men synes det er forfriskende med nogle alternative og progressive synspunkter til at opveje den aldeles kedsommelige og fantasiløse velfærdsstatskonsensus, der hersker blandt stort set alle politikere, borgere. Og åbenbart også hos brugerne af en hjemmeside, der henvender sig til et mere begavet publikum eller ligefrem intellektuelt.
At kalde cepos for en propagandamaskine har sgudda aldrig været et argument.

Lars: "progressive synspunkter"

Aha nu giver det pludselig mening. Det hele er selvfølgelig dybt ironisk. Good one, CEPOS :-)

Hmm lyder som et sammenkog af gamle liberalistiske økonomiske teorier.
Forøvrigt så virker det jo sådan i U.S.A., men der rigtigt mange fattige og en stor klasse af de såkaldte "working poors", men det er vel også et ønske scenario for Cepos.

Cepos lever stadigvæk i 1850'erne. Fint at diskutere lighed når man selv sidder og snylter med milliongager på dansk erhvervsliv. Og hvem betaler i sidste ende for det bras. Du og jeg når vi går ned og handler i fx. Føtex eller Bilka.

Bortset fra det så burde der jo have været fuld lighed i 1850'erne, der var jo ingen mindsteløn. Hvordan kan det så mon være at en stor del af befolkningen i bl.a. England levede i armod og fattigdom, hmm?

Men dybest set er det jo alvorligt at DI og DA støtter sådan noget bras, det gør det jo til lidt mere end som så.

Danmark er et sjovt land.

Hvis man i 2008 hævede skatten for alle med 1 procent brokker folk sig måske lidt, men ingen aviser skriver artikler om, at den dygtige ingeniør skal betale 10.000 kr. mere i skat, mens den dovne kontanthjælpsmodtager kun skal betale 1.200 kr. mere i skat.

I 2009 afskaffer man stigningen på 1 procent. Alt andet forbliver som før. Nu er alle aviser pludselig fyldt med ramaskrig om det rystende uretfærdige, anarko-liberale, velfærdsstatsundergravende i at give en pisserig ingeniør 10.000 kr. i skattelettelser mens en stakkels, forhutlet kontanthjælpsmodtager må nøjes med 1.200 kr.

Jeg håber I hygger jer. Jeg er skredet for 4 år siden.

Hvad fanden laver du så på Informations' forum?

Lugter af, at en og anden har fortrudt!

Tillykke med din gratis universitetsuddannelse i øvrigt. Jeg skal nok lade være med at forlange den tilbagebetalt, hvis du blander dig uden om, hvordan vi fastsætter vores skat her til lands.

Er ikke overrasket over Fnotter Håkonsson's reaktion.

Som mange andre udlandsdanskere har jeg oplevet, at det at forlade velfærdslejrbålet rangerer lige under pædofili.

Og de af mine venner, der er vendt tilbage til Danmark kan berette, at når de bliver spurgt om, hvordan det er at vende tilbage til Danmark, er det i virkeligheden kode for "sig noget pænt om vores land".

Hvis man f.eks. siger, at man synes ens børn lærte mere i skolen i udlandet end i Danmark bryder helvede løs.

Men jeg skal nok nøjes med at spolere hyggen i cyberspace.

De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder - hed det engang.
Og det gør det forsåvidt stadigvæk.... Det er nemlig sådan vi i Danmark har valgt at indrette os. Og selv jeg der er rimeligt - ahem - lighedsmager, går altså ikke ind for total indkomst-udjævning. Det ville simpelthen være illusorisk...

Må jeg ikke erindre om at det som alle kalder børnecheck i virkeligheden hedder børnefamilie-ydelse og belv indført af Schlüter-regeringen i 1980erne, da fødselsraten var nede på 1,2-1,4 barn pr. kvinde. Der var altså tale om at folk på god borgerlig-liberal vis skulle belønnes for at føde børn, så Danmark også i fremtiden havde arbejdskraft. Og det virkede ;) Danske kvinder får nu ca. 1,8-1,9 barn pr. kvinde.

Mht. SU er det altså sådan at rigtig mange unge mennesker fra lavere middelklasse, og det der i game dage hed arbejderklassen slet slet ikke ville få en uddannelse, hvis SU'en blev afskaffet. Må jeg desuden ikke lige erindre Martin Ågerup om at folkepensionen dels er indkomstafhængig, dels er afhængig at at man har boet her i landet kontinuerligt i 40 år....

Jeg så gerne at f.eks. SOSU-assisterne mv. fik en lønforhøjelse. I dag er startlønnen altså ca. 15-16.000 kr. Og det er altså ikke ret meget. Jeg så også gerne at de butiksansatte fik en højere løn.

Og ja, det er jo korrekt nok, at Kina indhenter Danmark på globalt plan, hvis vi taler om lighed. Problemet i Kina er jo blot det, at det især er byerne på Østkysten, der boomer. Inde i landet, langt oppe i bjergene mv. er det altså ekstremt sparsomt mht. hvad der sker af indkomst-udjævning mv.

Martin Ågerups pointe om at man skal omfordele til dem der ikke kan klare sig selv er en ganske god pointe. Hovedproblemet er dog, at Martin Ågerup
og CEPOS åbenbart tror, at dem der ikke kan klare sig selv er, hvad de anser for de fattige, dvs. narkomaner, sindslidende, hjemløse og andre på samfundets bund. Ingen steder er der forståelse for, at helt almindelige mennesker kan rammes af ulykker´, som får dem til at ruge i sindslidelser, narkomani, misbrug eller blive hjemløse....

Det er jo netop det vort velfærds-samfund er skabt for at tage hensyn til, at hjælpe almindelige mennesker, småkårsfolk, op at stå igen, når livet vælter for dem - ganske uforskyldt som det jo ofte er...

god pointe, sandheden

Ved nogen her på bloggen hvilke "frie markedsmidler" der tilflyder CEPOS -og financierer det pænt store apparat Martin Ågerup råder over?
Benny Madsen nævner DI og DA er det hovedinteressenterne?

Det kan næppe overraske at folk i og omkring CEPOS fremmaner billeder af en velfærdsstat, hvor det ses som noget suspekt at middelklassen understøtter middelklassen. Man skal jo helst bruge argumenter, hvor man kan bekræfte sig selv og øvrige tilhængere af CEPOS-kulten i at man er ude i en moralsk legitimt projekt.

Faktum er at de universelle, almene velfærdsydelser er grunden til at vi kan opretholde et nogenlunde anstændigt bundniveau for samfundets mest udsatte. I lande, hvor man afgrænset offentlige ydelser til kun at være en ret for de mest udsatte - er servicen og ydelserne for disse grupper gradvist blevet udhulet. Solidaritet er udtryk for at man vitterlig er i samme båd - og så længe middelklassen benytter de samme folkeskole-, hospitalssystemer etc. som de mest udsatte er der et reelt grundlag for en solidaritet, hvor de stærke støtter op om - og råber op når det er nødvendigt sammen med - de mest udsatte.

Og så er det jo i øvrigt rigtigt at social udsathed er noget næsten alle kan risikere at blive udsat for i perioder af deres liv. Statistisk er de fleste fattige, de periodisk fattige. CEPOS forestilling om en særlig statisk kategori af udsatte har ikke meget med virkeligheden at gøre. De findes, men er et marginalt fænomen.

Bekvemmelighedsflygtningen Mads Noesgård burde måske lige tage i betragtning, at den "dygtige ingeniør" både med og uden hans supponerede skattelettelse/stingning stadig har mere end 10 gange så meget tilbage til forbrug som den "dovne kontanthjælpsmodtager" - Nå, det ved hanmselvfølgelig også godt. Det er selvfølgelig derfor, han er flygtet til et land, hvor folk tar mindre anstød af uhæmmet grådighed.

"Det er interessant, at forskellighed i samfundet generelt bliver anset, som noget positivt - idet det er udtryk for, at mennesker kan udøve deres personlige præferencer (dvs. frihed) - MEN så snart udøvelsen af denne frihed selvfølgelig får økonomiske konsekvenser for den enkelte, så ser vi en masse mennesker, som vil begræse friheden via skatter osv. "

Det er vel ligesom to forskellige opfattelser af hvordan frihed skabes. CEPOS's opfattelse af hvordan frihed skabes er mere et udtryk for en liberalistisk/libertariansk tissemyre-logik, hvor den enkeltes stræben efter lykke og frihed, gennem en aggregering af de enkelte individers bestræbelser, vil resultere i en forøgelse af lykken og friheden i samfundet. Problemet med den opfattelse er at der ikke er plads for meget magtanalyse, undtagen naturligvis i forholdet til staten som anses for den eneste magtinstans. I modsætning til det, har man den socialistiske opfattelse, hvor man er opmærksom på at den enkeltes stræben efter lykke og frihed også begrænses af de magtstrukturer og den økonomiske ulighed der opstår i et rent markedssamfund og ikke bare af dem der udgøres af staten. Derfor er man også er nødt til at fokusere på hvordan man kollektivt mere grundlæggende har struktureret samfundet og hvad muligheder de strukturer giver for den enkeltes stræben efter frihed og lykke. Det betyder også at man helt jordnært via skatter, er nødt til at omfordele nogle af samfundets ressourcer, så folk får nogenlunde lige muligheder for at stræbe efter lykke og frihed. Udover det bliver velfærdssamfundet jo ikke bare begrundet udfra et kollektivt solidaritetsrationale, det kan også¨begrundes udfra nogle økonomiske rationaler hvor omfordeling er med til at skabe en bedre grobund for økonomisk udvikling.

Hej Søren

Det er fordi, at du definerer magt komplet arbitrært.

Også flok sprogbrug "tissemyre-logik" - det var flot.

Ps. logik forudsætter klare definitioner. Det kendetegner vist næppe dig "magt"-begreb.

@Niels: Man skal passe på med sten i nærheden af sine glasfacader, osv.

Det mest interessante ved det indlæg er vel nærmest stavefejlene.

Hehehe

Så meget for den debat.

"Hej Søren

Det er fordi, at du definerer magt komplet arbitrært."

Nu prøvede jeg jo heller ikke at lave den store magtanalyse, bare at påpege at statsmagten indenfor liberalismen som regel gøres til den eneste magtinstans, der kan undertrykke folk, mens man ignorerer andre magtstrukturer i samfundet, f.eks. dem der udgøres af økonomisk magt.

"Også flok sprogbrug "tissemyre-logik" - det var flot."

Det virker jo også som om liberalismens opfattelse af frihed er baseret på et tissemyreperspektiv, hvor man går efter sin egen næsetip uden at kigge hverken til højre eller venstre. Martin Ågerup ligner endda lidt en tissemyre, det må være alle de år som liberalistisk tænker, der har sat sit mærke.

Jeg kalder ham konsekvent for Martin Tågerup.....