Dansk forsker: Afskaf PISA-undersøgelser

PISA-feberen har ramt Danmark og en lang række andre vestlige lande med jævne mellemrum siden 2000, da den første PISA-undersøgelse kom.

I den sidste undersøgelse fra 2003 lå danske børn placeret nederst som nummer 26 ud af 30 OECD-lande. I dag offentliggøres den næste PISA-undersøgelse, der har målt på børns kompetencer i naturfag, er Danmark kravlet op på en 18. plads.

Men PISA-undersøgelserne møder voldsom kritik for at være uvidenskabelige og ubrugelige. Senest i en ny bog, PISA according to PISA, med bidrag fra 15 uddannelseseksperter, herunder leder på Institut for Naturfagenes Didaktik, Jens Dolin, der forsker i, hvordan man kan undervise i naturfag.

"Det er PISA's formål at teste, om man kan klare sig i videnssamfundet. Og dér skal man kunne regne og trække fra, men man undersøger ikke, om man kan bruge den viden i de meget komplekse situationer, som videnssamfundet stiller os overfor," siger Jens Dolin, der mener, at de kompetencer, videnssamfundet efterlyser, netop ikke testes i PISA-undersøgelserne, selv om det er her, den danske folkeskole har sin styrke:

"Den danske naturfagsundervisning lægger vægt på samarbejdsevner, at kunne opstille problemformuleringer, at sætte ting i tværfaglig sammenhæng og forbinde det med elevens egen hverdag. Det er meget svært at teste i denne PISA-undersøgelse," siger Jens Dolin.

Professor i statistik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet Peter Allerup har også bidraget til bogen:

"Politikerne har det med at tro, at en ændring på en rangliste betyder uendelig meget i PISA-undersøgelser, men det er noget vrøvl. Politikerne burde lytte mere til de forskere, der rent faktisk kan forklare og kvalificere de her tal i stedet for at fare ud og ændre på folkeskolen med en lang række politiske tiltag," siger Peter Allerup.

Afskaf PISA

Per Kjeldsen, der leder den pædagogiske tænketank SOPHIA, mener, at den næste PISA-undersøgelse burde afskaffes, så de 12 millioner kroner, den koster, kunne bruges til noget bedre.

Ifølge Per Kjeldsen viser den nye PIRLS-rapport (Progress in International Reading Literacy Study), at danske børn er blevet bedre til at læse - uden brug af nationale test.

"Undersøgelsen viser, at danske børn sagtens kan blive gode til at læse uden PISA, men de tidligere undersøgelser har skabt panik blandt politikerne, som de har spredt ud til de danske skoler. Det er dybt problematisk, at de danske politikere har ført uddannelsespolitik ud fra et grundlag, som er så behæftet med fejl. Det har ført til en lang række hovsa-løsninger," siger Per Kjeldsen.

Elevplaner, nationale test og kvalitetsmål er bare nogle af de tiltag, som har ramt folkeskolen på baggrund af PISA-undersøgelser, mener han.

Et godt redskab

Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, mener ikke, at regeringen har overfortolket PISA-undersøgelsens resultater igennem årene:

"Endelig fik vi fokus på, at der var et problem i folkeskolen. Jeg blev ramt af 70'ernes folkeskole, hvor man ikke måtte lære ret meget. Jeg synes, PISA er et godt måleredskab. Vi har set på vores egne resultater, og så har vi forbedret dem," siger Anne-Mette Winther Christiansen.