Kommentar
Læsetid: 2 min.

Er dansk jura i fare?

Hvorfor er det lige, at en juraprofessor fra Århus ikke mener, at menneskerettighederne er en del af dansk ret?
Indland
18. december 2007

En juraprofessor fra Aarhus Universitet, Gorm Toftegaard Nielsen, beklager i Information den 10. december, at forskningen i jura skal internationaliseres. Han går så vidt som til at sige, at regeringen er i gang med at ødelægge den nationale juridiske forskning og ændre vores retstradition, fordi yngre forskere i stigende omfang vælger at forske i menneskerettigheder og EU-ret. Han er til slut citeret for følgende: "I virkeligheden tror jeg ikke, det er i regeringens interesse, at vi forsker mere i menneskerettigheder og mindre i dansk ret".

Man efterlades med en vis undren. Det lyder som Dansk Folkepartis præster, der aldrig forsømmer en lejlighed til at nedgøre menneskerettighederne. Men bortset fra det, så troede jeg, at menneskerettighederne var en del af dansk ret. Vi har da inkorporeret menneskerettighedserklæringen i vor lovgivning. Og vi har forpligtet os ved ratifikation, eksempelvis af FN's konvention om barnets rettigheder til at overholde en masse international lovgivning.

Internationalt udsyn

Hvordan kan en juraprofessor i dagens Danmark tro, at dansk ret kan begrænses til 'danske forhold'? Og hvad er 'danske forhold' i den her sammenhæng? Jamen, selv strafferet og straffeproces, som er hans områder, er da i den grad påvirket af internationale konventioner og i stigende grad også af EU-ret. Kunne det ikke være frugtbart at supplere dogmatikken med lidt internationalt udsyn? For ikke at snakke om udsyn til fagområder, der pr. definition er internationale. For strafferettens vedkommende er det nærliggende at nævne sociologi, psykologi og andre samfundsvidenskaber. De har endog udkrystalliseret sig i selvstændige discipliner, når det handler om forbrydelse og straf. De kaldes kriminologi og viktimologi. Andre dogmastisk/juridiske fagområder kunne på samme måde kombineres med retssociologi, retspsykologi etc. og dermed både opfylde kravet om internationalisering og yde et godt bidrag til 'dansk ret'.

Men det forudsætter selvfølgelig vilje og evne til at læse og skrive på fremmede sprog - i det mindste på engelsk. Og her kniber det for de fleste lidt ældre jurister. Da jeg selv i 1960'erne studerede jura på Københavns Universitet, var der ikke en eneste bog eller artikel på engelsk. Og de første mange år, hvor jeg underviste på Aarhus Universitet, var det totalt udelukket at præsentere de studerende for en engelsk tekst.

Vælg KU

Det har heldigvis ændret sig en del. De unge er godt klar over, at selv danske jurister lever i en internationaliseret eller globaliseret verden.

En detaljeret gennemgang af dansk ret, som er, hvad den pågældende juraprofessor ifølge sig selv beskæftiger sig med, er fint nok. Men hvis man som ung studerende vil andet og mere end det, skal hman nok vælge Københavns Universitet - i hvert fald, hvis den århusianske juraprofessor stadig er repræsentativ for den generelle holdning i Århus.

En af grundene til, at jeg selv gik tidligt på pension, var netop den holdning.

Beth Grothe Nielsen er lic.jur. og forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her