Læsetid: 4 min.

Danske hjælpeorganisationer efterlyser fattigdomsgrænse

Det nytter ikke at måle fattigdom forskelligt, når der samles støttekroner ind til de fattigste. Det mener flere danske hjælpeorganisationer. En fælles fattigdomsgrænse vil flytte fokus fra en diskussion om grænsen til en debat om det reelle problem, lyder beskeden. Samtidig advarer Mødrehjælpens direktør om, at en fattigdomsgrænse ikke alene løser problemet
Personalet i Frelsens Hær delte i år julehjælp ud til 2.300 familier, alene i København. På landsplan er antallet af familier oppe på 6.000. Julehjælpen skal sikre at fattige børnefamilier har mulighed for at holde en jul, som minder lidt om klassekammeraternes.

Personalet i Frelsens Hær delte i år julehjælp ud til 2.300 familier, alene i København. På landsplan er antallet af familier oppe på 6.000. Julehjælpen skal sikre at fattige børnefamilier har mulighed for at holde en jul, som minder lidt om klassekammeraternes.

Carsten Snejbjerg

27. december 2007

Der skal være en fattigdomsgrænse, så man er enige om, hvem der skal have hjælp. Det er beskeden fra en række danske hjælpeorganisationer, efter Information juleaftensdag rettede fokus mod fattigdom i Danmark.

Over for Information understregede både Cepos direktør, Martin Ågerup og Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), at der er behov for en fælles fattigdomsgrænse. De er dog uenige om, hvordan den skal fastsættes. Det illustrerer problemet i, at vi ikke har en fælles måleenhed, siger Red Barnet.

"Politikerne bør en gang for alle få besluttet sig for en grænse. Så vi kan diskutere problemet og en indsats over for de fattige, fremfor at diskutere grænsen," siger Bente Ingvarsen, der er national programchef i Red Barnet.

Fattig eller ikke fattig

Juleaftensdag fortalte Information blandt andet historien om Majken, der er på kontanthjælp. 1.000 kroner er, hvad hun har tilbage, når de faste udgifter er betalt. Men om hun kan betegnes som fattig, afhænger af målemetoden. Med en indtægt på omkring 8.500 kroner efter skat ligger hun lidt over fattigdomsgrænsen i Danmark. Bruger man derimod EU's definition, så er Maiken fattig.

Klaus Nørlem, der er generalsekretær i ASF Dansk Folkehjælp, kritiserer, at politikerne ikke vil fastsætte en fattigdomsgrænse, som alle kan arbejde ud fra.

"Det kan ikke nytte, at der er forskel på, hvordan man opgør fattigdom, f.eks. er der stor forskel mellem regeringens og Socialforskningsinstituttets opgørelse," siger han og fortsætter:

"Vi må erkende, at det er vigtigt at have et måleredskab, så man ved, hvilke familier man taler om," siger Klaus Nørlem.

Han mener, det er vigtigt at sikre, at hjælpen når de rigtige mennesker. Derfor bruger ASF Dansk Folkehjælp kommunernes socialforvaltninger, når der skal uddeles økonomisk hjælp, som eksempelvis julehjælp.

Chef for Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksen, er enig. En fælles grænse vil kunne bruges, når politikerne skal råbes op, understreger han.

"Det er et budskab til politikerne: Hvor langt vil I gå? På den måde kan vi fastholde politikerne på en almindelig menneskelig anstændighed," lyder det.

Ikke eneste løsning

Mødrehjælpens direktør, Mads Roke Clausen, har ikke samme opfattelse.

"Jeg mener ikke, en fattigdomsgrænse løser problemer alene, dem vi hjælper har andre problemer end økonomi."

Det kan typisk være mere praktiske ting, og Mads Roke Clausen påpeger for eksempel, at mere end hver 10. enlige mor ikke kan få hjælp til pasning, hvis hun får syge børn. Det handler også om netværk, og derfor kan det ikke reduceres til et spørgsmål om fattigdom, pointerer han.

"Det vil ikke gøre hjælpearbejdet lettere. Man kan også være fattig, selv om man er over grænsen. Økonomi skal vejes op mod behov," siger Mødrehjælpens direktør.

Han erkender dog, at "det vil være nemmere at tælle hoveder, men det ville ikke hjælpe på indsatsen over for familier med generelle problemer".

Bente Ingvarsen, Red Barnet, er til dels enig med Mødrehjælpen.

"Han har ret så langt, at det ikke er en løsning i sig selv med en grænse. Men vi kan bruge den som et analyseredskab, når man skal se på, om problemet bliver større eller mindre."

Frelsens Hær er enig i, at problemerne er komplekse.

Informationschef Lars Lydholm siger dog.

"Det er ikke argument nok til, at vi ikke skal måle noget. Det ville være rart med en fælles enhed. Man skal ikke kun måle på en nominel ydelse, man skal se på, hvad de har tilbage efter skat," siger han.

Lars Lydholm peger på, at mange af de svagest stillede bor meget dyrt, det er særligt et problem i de større byer. Han ser dog også en fælles grænse som et redskab, når man diskuterer med politikerne.

Bekvemme tal

Her er Bjarne Lenau Henriksen enig, og han går videre i sin kritik:

"Hvor ad helvede til skal de have det, før vi får dårlig samvittighed. Regeringen har den holdning, at vi ikke har fattigdom i Danmark."

I en leder i januarnummeret af Korshæren peger han på, at der er fire procent af danskerne, der lever i fattigdom, men uden en fattigdomsgrænse, så er det svært at være enig om omfanget.

Han peger på Odense Kommune, der har lavet undersøgelsen 'Fattigdom i Odense Kommune'. Den viser, at der er fem procent, der lever i fattigdom i Odense.

"Kommunen har vist format ved at få lavet undersøgelsen," siger Bjarne Henriksen, og han peger på, at man arbejder med lignende grænser andre steder:

"Juridisk set har man en fattigdomsgrænse, når folk går konkurs. Man kan ikke tage mere fra dem, end så de kan leve."

"Når Justitsministeriet har en grænse, så kan man også have en for Velfærdsministeriet," siger Korshærschefen.

Frelsens Hær mener, at det vil hjælpe i det konkrete arbejde i organisationerne, og så vil det gavne den politiske diskussion.

"Hvis man bliver enig, så er der en opgave for det fælles hushold at sikre, at ingen ryger under fattigdomsgrænsen. Det vil gøre det mere målbart og mere synligt," siger Lars Lydholm.

Uenigheden om en fattigdomsgrænse får ham til at sige: "Det er nogle gange bekvemt at have forskellige eksperter til at måle forskelligt, så kan man slippe for at gøre noget ved problemet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu