Læsetid: 5 min.

Er man fattig med 75.000 kroner om året?

De forringede overførselsydelser skaber voksende fattigdom og får ikke folk i arbejde, siger samfundsforsker Finn Kenneth Hansen. Men det giver ikke mening at snakke om fattigdom, bare fordi man har mindre end 76.000 kroner årligt, mener direktør i tænketanken Cepos, Martin Ågerup
Særligt i København har der i år været tryk på hos de organisationer, som hjælper fattige forældre med at give deres børn en bedre jul. Frelsens Hær, som tidligere på måneden delte julehjælp ud i København (billedet), tog således imod 2.300 familier. Men er man reelt -fattig-, fordi man må klare sig med 75.000 kroner om året og dermed ikke har råd til lige så mange julegaver og -godter som folk har flest?

Særligt i København har der i år været tryk på hos de organisationer, som hjælper fattige forældre med at give deres børn en bedre jul. Frelsens Hær, som tidligere på måneden delte julehjælp ud i København (billedet), tog således imod 2.300 familier. Men er man reelt -fattig-, fordi man må klare sig med 75.000 kroner om året og dermed ikke har råd til lige så mange julegaver og -godter som folk har flest?

Carsten Snejbjerg

24. december 2007

Siden 2001 har regeringen indført en række ordninger for at begrænse kontanthjælpen og gøre det mere attraktivt at tage et arbejde. Fælles for disse ordninger er, at de sender mange folk under EU's fattigdomsgrænse.

Blandt ordningerne, der skulle være motivationsfremmende, er:

-Den lave starthjælp, som gives de første tre år til udlændinge, der kommer fra lande uden for EU.

- Ungesatsen for unge under 25 år, der ryger på 50 pct. af de normale dagpenge.

- Ungesatsen for kontanthjælpsmodtagere, som ligger lige over niveauet for SU'en.

- Kontanthjælpsloftet, der lægger loft over de samlede ydelser og dermed blandt andet forringer folks muligheder for boligsikring.

- Den gradvise nedsættelse af kontanthjælpen, såfremt den arbejdsløse ikke kommer i arbejde.

- 300 timers-reglen, hvor en ægtefælle mister kontanthjælpen, hvis parret ikke har haft mindst 300 timers arbejde de sidste to år. En regel, der også har betydet stop for udbetaling af hjælp til familier, hvor kun den ene er på kontanthjælp og den anden er i arbejde.

Virker sanktionerne?

"Alle undersøgelser viser, at de nye sanktioner ikke virker. Det er et fåtal af de ledige, der faktisk reagerer på sanktionerne, fordi langt de fleste har andre problemer såsom sygdom, traumer, misbrug eller psykisk sårbarhed. Derfor skubber sanktionerne folk ud i fattigdom i stedet for at motivere dem til at arbejde," siger Finn Kenneth Hansen, samfundsforsker ved Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA.

Martin Ågerup, direktør i den liberale tænketank Cepos, er uenig:

"De undersøgelser, der er lavet, viser netop, at det har en effekt," siger han.

Som eksempel nævner Martin Ågerup, hvordan 14 procent af dem, som kom på starthjælp, fandt sig et arbejde, mod ni procent før starthjælpen blev indført.

- Er det ikke en minimal stigning i forhold til, hvor mange der bare bliver fattigere?

"Nej, det mener jeg ikke. Det er omkring 55 pct. flere, som kommer i arbejde. Det er en stor effekt," siger Martin Ågerup.

Han mener ikke, man kan blande spørgsmålet om effekten af sanktionerne sammen med spørgsmålet om, at folk bliver fattigere:

"Man kan godt have en holdning til, at det skal kunne betale sig at arbejde, uanset om det har en effekt på, at folk faktisk kommer i arbejde."

"Det er klart, at hvis man sætter folks ydelse ned, så bliver de fattigere. Men man gør det jo for, at det skal kunne betale sig at arbejde," siger Martin Ågerup.

Finn Kenneth Hansen fra CASA mener derimod godt, man kan kritisere sanktionerne direkte for at være 'fattigdomsfremmende'.

"Regeringens nye lave ydelser er den direkte årsag til den stigende fattigdom," siger Finn Kenneth Hansen.

"I dag er der indført så mange forskellige lave ydelser, og derfor er vores sikkerhedsnet blevet et kludetæppe," siger han.

Finn Kenneth Hansen vurderer, at de lave ydelser - eksempelvis kontanthjælpsloftet og 300-timers reglen - er en 'nyskabelse' i det danske ydelsessystem.

"I dag skal du opføre dig på en bestemt måde, ellers falder hammeren, mens du tidligere blev bedømt på, om du havde brug for hjælp."

Fattig eller lavindkomst?

I starten af året udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en rapport, der viste, hvordan antallet af fattige er steget siden midten af 1990'erne.

Rapporten konkluderede, at alene fra 2001 til 2004 var der kommet 45.000 flere fattige, når fattigdom vurderes som en indkomst, der er mindre end halvdelen af medianindkomsten - altså den midterste indkomst, hvor lige så mange i befolkningen tjener mindre som mere.

Martin Ågerup kritiserer Arbejderbevægelsens tal for at indholde både studerende og folk, der er midlertidigt ramt af fattigdom.

Det Økonomiske Råd lavede sidste efterår en undersøgelse, hvor man netop pillede de studerende ud af gruppen, fordi disse forventes at få en højere indkomst senere i livet og til en vis grad selv har valgt deres økonomiske situation.

På den baggrund kom man frem til, at der i 2004 var 165.000 fattige i Danmark, ligeledes vurderet som en indkomst mindre end halvdelen af medianindkomsten.

Det førte til heftig kritik fra finansminister Thor Pedersen, der kritiserede Det Økonomiske Råd for overhovedet at bruge begrebet fattigdom. De økonomiske vismænd forsvarede sig blandt andet med henvisning til, at man bruger præcis samme metode til at definere fattigdom i alle de lande, vi normalt sammenligner os med, både i OECD og i EU.

76.000 kroner om året

- Finn Kenneth Hansen, giver grænsen på halvdelen af medianindkomsten en god vurdering af, hvad folk rent faktisk har brug for til at klare sig?

"Der er tale om en tilfældig relativ grænse, som netop ikke siger noget om, hvorvidt folk kan leve for denne indkomst," siger Finn Kenneth Hansen, som mener, at grænsen på halvdelen af medianindkomsten er "meget lavt sat".

Halvdelen af medianindkomsten svarer i Danmark til en indkomst på under 76.000 kroner efter skat til alle udgifter inklusiv husleje.

Martin Ågerup, Cepos, kritiserer fattigdomsgrænsen, fordi gruppen af lavindkomstmodtagere med den metode, godt kan stige, selvom alle får det bedre, såfremt der sker en stigning i medianindkomst, som er større end stigningen for de lavest lønnede.

"På den måde måles kun uligheden, ikke fattigdommen," siger Martin Ågerup.

- Konkret svarer 50 procent-grænsen til en disponibel indkomst på mindre end 76.000 kroner. Er det ikke rimeligt at sige, at folk, der tjener mindre, er fattige?

"Nej, det mener jeg ikke umiddelbart, man kan sige," svarer Martin Ågerup.

Martin Ågerup er tilfreds med, at Det Økonomiske Råd i modsætning til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har undladt at tage de studerende med i gruppen af fattige.

Men derfor mener han alligevel ikke, at man kan kalde hele gruppen på 165.000 mennesker i lavindkomstgruppen for fattige, fordi størstedelen har lav indkomst i en kortere periode.

Det er Finn Kenneth Hansen enig i.

"Egentlig fattigdom udtrykkes bedre, hvis der er tale om en lav indkomst over flere år," siger Finn Kenneth Hansen.

Her viste Det Økonomiske Råd, at 125.000 var fattige - defineret ved, at de i tre år havde haft en indkomst på under grænsen på halvdelen af medianindkomsten.

Finn Kenneth Hansen, CASA, vurderer da også, at færre end 165.000 mennesker er berørt af alvorlig fattigdom i Danmark.

Men samtidig kritiserer han skarpt regeringen for ikke at ville definere en egentlig fattigdomsgrænse. Altså et politisk fastsat økonomisk mindstebeløb, som man vurderer nødvendigt for at klare sig i Danmark.

"Hvis vi definerede en fattigdomsgrænse, ville det blive meget nemmere at følge udviklingen og gøre noget ved problemerne," siger Finn Kenneth Hansen.

Behovet for en fattigdomsgrænse er Martin Ågerup enig i.

- Hvis ikke grænsen ligger på 76.000 kroner i disponibel indkomst, hvor ligger den så?

"Det ved jeg ikke. Det vigtige er, at det ikke udelukkende er en relativ grænse. Det nytter ikke noget, at det eneste, der afgør, om man er fattig, er hvor meget andre har," siger Martin Ågerup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tino Brahmer Svendsen

Det er faktisk forkert i alle henseender ( i hvert fald dem jeg kan finde - og der er mange ) at danske borgere skal leve på så lave indkomster i 2010. Men det kommer selvfølgelig an på hvilket samfund vi gerne vil ha. Hvis vi ønsker et samfund hvor folk lider og er i nød, så er det vi gør nu, og det som er " rigtigt ".

Men nu er vi i 2010, og i et såkaldt udviklet samfund. Var det så ikke på tide, at virkelig vise at vi har udviklet os som mennesker, og ikke stadigvæk bruger samme tanker og metoder som blev anvendt da Moses ( for rigtig mange år siden ) blev opmærksom på at undertrykkelsen af sit folk - israellitterne.

Vi er et land som har kristendommen som et slags fundament, og hele vores samfund er faktisk opbygget omkring de 10 bud, hvilket er genialt.

Dengang langt tilbage i historien blev alt fysisk arbejde lavet af slaver el. lign.. Selvom det var frygteligt set fra en humanistisk og kristen vinkel, var det jo en måde at få lavet det hårde fysiske arbejde på. Sådanne vilkår har vi jo slet ikke nu. Vi har ikke nogen som helst grund til at ha slaver af nogen art. Ergo : heller ikke "brug" for nogen undertrykkelse af sine med mennesker. Vi skal ikke til at være " Ægyptere og israellittere " i en postmoderne udgave. Til sidst : dem der besidder midlerne / kapitalen må se sig efter andre underholdningsformer. Der er uanede muligheder, hvor det ikke indbefatter undertrykkelse af sine med mennesker.

Kærlig Hilsen og godt Nytår til alle !!

Tino

Før var der EN der kom i arbejde.. Nu er der TO ..
DET ER EN STIGNING PÅ 100% !!
Og det slutter ikke med hans besynderlige procent-regning, de tal han nævner stammer fra den gang der var noget der kaldtes "det økonomiske opsving" .. Martin Tågerup er en tal-fusker .

Jeg vil foreslå at denne burka-hippie selv prøver at leve for max 6.250 Kr pr. mdr .
Hvor flytter du hen Tågerup ??
Der er ikke flere ledige bænke ..

Marianne Mandoe

Lad os være lidt generøse.

Husleje ER betalt når man regner med de 75.000 kr/år.

Tilrådighedsbeløbet pr. måned er derfor 6250 kr,

Heraf skal der betales varme (Det er ikke urimeligt at regne med et gennemsnit på 10.000 kr/år):
833 kr

Så er der 5416 kr tilbage.

Elektricitet: 700 kr/måned

Så er der 4716 kr tilbage.

Vand og miljøafgifter: 250 kr/måned

Så er der 4466 kr tilbage

Forsikringer: 2500/år = ca 210 kr/måned

Så er der 4256 kr tilbage.

Licens: 188 kr/måned

Så er der 4068 kr tilbage

Så er der transport. Og da man som arbejdsløs SKAL tage kurser og des lige så SKAL man have transport. Ofte langt frem og tilbage:
720 kr/måned

Så er der 3348 kr tilbage.

Telefon (også et must, AF skal kunne komme i kontakt med en): 300 kr/måned

Så er der 3048 kr tilbage.

Udgifter til tandlæge, medicin, briller, toiletartikler osv. Sat lavt: 500 kr/ måned.

Så er der 2548 kr tilbage.

Tøj og sko: Gennemsnit er sat til 300 kr/måned (ca)

Så er der 2248 kr tilbage.

Dagligvarer (ikke mad): 350 kr/måned.

Så er der 1898 kr tilbage.

Udgifter til mad til en person i en måned: 2500 kr.

Så er der....... shit..... den person er nødt til ikke at spise 8-9 dage hver måned.

Men man er, i følge regering og andre kloge hoveder IKKE fattig.
Heller ikke selvom der, i princippet, ikke er råd til mad hver dag, og selvom der ikke er råd til noget som helst der bare kunne tangere til at være en lille smule sjovt.

Der kan ikke herske tvivl om at Marianne Mandoe har ret i dette synspunkt.

Og her kommer Karen Ellemann ind som en mulig taber ved næste valg, alene på grund af sine holdninger til en fattigdomsgrænse.

Men det afhænger også af hvor mange tåbeligheder venstrefjøjen begår indtil næste folketingsvalg.

Marianne Mandoe

Det skal lige siges at man godt kan leve, mad-mæssigt, for mindre end 2500 kr/måned.
Men det er ikke SUND mad, og kvaliteten på det junk man er nødt til at spise ligger så absolut også i den lave ende.