Er man fattig med 75.000 kroner om året?

Siden 2001 har regeringen indført en række ordninger for at begrænse kontanthjælpen og gøre det mere attraktivt at tage et arbejde. Fælles for disse ordninger er, at de sender mange folk under EU's fattigdomsgrænse.

Blandt ordningerne, der skulle være motivationsfremmende, er:

-Den lave starthjælp, som gives de første tre år til udlændinge, der kommer fra lande uden for EU.

- Ungesatsen for unge under 25 år, der ryger på 50 pct. af de normale dagpenge.

- Ungesatsen for kontanthjælpsmodtagere, som ligger lige over niveauet for SU'en.

- Kontanthjælpsloftet, der lægger loft over de samlede ydelser og dermed blandt andet forringer folks muligheder for boligsikring.

- Den gradvise nedsættelse af kontanthjælpen, såfremt den arbejdsløse ikke kommer i arbejde.

- 300 timers-reglen, hvor en ægtefælle mister kontanthjælpen, hvis parret ikke har haft mindst 300 timers arbejde de sidste to år. En regel, der også har betydet stop for udbetaling af hjælp til familier, hvor kun den ene er på kontanthjælp og den anden er i arbejde.

Virker sanktionerne?

"Alle undersøgelser viser, at de nye sanktioner ikke virker. Det er et fåtal af de ledige, der faktisk reagerer på sanktionerne, fordi langt de fleste har andre problemer såsom sygdom, traumer, misbrug eller psykisk sårbarhed. Derfor skubber sanktionerne folk ud i fattigdom i stedet for at motivere dem til at arbejde," siger Finn Kenneth Hansen, samfundsforsker ved Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA.

Martin Ågerup, direktør i den liberale tænketank Cepos, er uenig:

"De undersøgelser, der er lavet, viser netop, at det har en effekt," siger han.

Som eksempel nævner Martin Ågerup, hvordan 14 procent af dem, som kom på starthjælp, fandt sig et arbejde, mod ni procent før starthjælpen blev indført.

- Er det ikke en minimal stigning i forhold til, hvor mange der bare bliver fattigere?

"Nej, det mener jeg ikke. Det er omkring 55 pct. flere, som kommer i arbejde. Det er en stor effekt," siger Martin Ågerup.

Han mener ikke, man kan blande spørgsmålet om effekten af sanktionerne sammen med spørgsmålet om, at folk bliver fattigere:

"Man kan godt have en holdning til, at det skal kunne betale sig at arbejde, uanset om det har en effekt på, at folk faktisk kommer i arbejde."

"Det er klart, at hvis man sætter folks ydelse ned, så bliver de fattigere. Men man gør det jo for, at det skal kunne betale sig at arbejde," siger Martin Ågerup.

Finn Kenneth Hansen fra CASA mener derimod godt, man kan kritisere sanktionerne direkte for at være 'fattigdomsfremmende'.

"Regeringens nye lave ydelser er den direkte årsag til den stigende fattigdom," siger Finn Kenneth Hansen.

"I dag er der indført så mange forskellige lave ydelser, og derfor er vores sikkerhedsnet blevet et kludetæppe," siger han.

Finn Kenneth Hansen vurderer, at de lave ydelser - eksempelvis kontanthjælpsloftet og 300-timers reglen - er en 'nyskabelse' i det danske ydelsessystem.

"I dag skal du opføre dig på en bestemt måde, ellers falder hammeren, mens du tidligere blev bedømt på, om du havde brug for hjælp."

Fattig eller lavindkomst?

I starten af året udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en rapport, der viste, hvordan antallet af fattige er steget siden midten af 1990'erne.

Rapporten konkluderede, at alene fra 2001 til 2004 var der kommet 45.000 flere fattige, når fattigdom vurderes som en indkomst, der er mindre end halvdelen af medianindkomsten - altså den midterste indkomst, hvor lige så mange i befolkningen tjener mindre som mere.

Martin Ågerup kritiserer Arbejderbevægelsens tal for at indholde både studerende og folk, der er midlertidigt ramt af fattigdom.

Det Økonomiske Råd lavede sidste efterår en undersøgelse, hvor man netop pillede de studerende ud af gruppen, fordi disse forventes at få en højere indkomst senere i livet og til en vis grad selv har valgt deres økonomiske situation.

På den baggrund kom man frem til, at der i 2004 var 165.000 fattige i Danmark, ligeledes vurderet som en indkomst mindre end halvdelen af medianindkomsten.

Det førte til heftig kritik fra finansminister Thor Pedersen, der kritiserede Det Økonomiske Råd for overhovedet at bruge begrebet fattigdom. De økonomiske vismænd forsvarede sig blandt andet med henvisning til, at man bruger præcis samme metode til at definere fattigdom i alle de lande, vi normalt sammenligner os med, både i OECD og i EU.

76.000 kroner om året

- Finn Kenneth Hansen, giver grænsen på halvdelen af medianindkomsten en god vurdering af, hvad folk rent faktisk har brug for til at klare sig?

"Der er tale om en tilfældig relativ grænse, som netop ikke siger noget om, hvorvidt folk kan leve for denne indkomst," siger Finn Kenneth Hansen, som mener, at grænsen på halvdelen af medianindkomsten er "meget lavt sat".

Halvdelen af medianindkomsten svarer i Danmark til en indkomst på under 76.000 kroner efter skat til alle udgifter inklusiv husleje.

Martin Ågerup, Cepos, kritiserer fattigdomsgrænsen, fordi gruppen af lavindkomstmodtagere med den metode, godt kan stige, selvom alle får det bedre, såfremt der sker en stigning i medianindkomst, som er større end stigningen for de lavest lønnede.

"På den måde måles kun uligheden, ikke fattigdommen," siger Martin Ågerup.

- Konkret svarer 50 procent-grænsen til en disponibel indkomst på mindre end 76.000 kroner. Er det ikke rimeligt at sige, at folk, der tjener mindre, er fattige?

"Nej, det mener jeg ikke umiddelbart, man kan sige," svarer Martin Ågerup.

Martin Ågerup er tilfreds med, at Det Økonomiske Råd i modsætning til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har undladt at tage de studerende med i gruppen af fattige.

Men derfor mener han alligevel ikke, at man kan kalde hele gruppen på 165.000 mennesker i lavindkomstgruppen for fattige, fordi størstedelen har lav indkomst i en kortere periode.

Det er Finn Kenneth Hansen enig i.

"Egentlig fattigdom udtrykkes bedre, hvis der er tale om en lav indkomst over flere år," siger Finn Kenneth Hansen.

Her viste Det Økonomiske Råd, at 125.000 var fattige - defineret ved, at de i tre år havde haft en indkomst på under grænsen på halvdelen af medianindkomsten.

Finn Kenneth Hansen, CASA, vurderer da også, at færre end 165.000 mennesker er berørt af alvorlig fattigdom i Danmark.

Men samtidig kritiserer han skarpt regeringen for ikke at ville definere en egentlig fattigdomsgrænse. Altså et politisk fastsat økonomisk mindstebeløb, som man vurderer nødvendigt for at klare sig i Danmark.

"Hvis vi definerede en fattigdomsgrænse, ville det blive meget nemmere at følge udviklingen og gøre noget ved problemerne," siger Finn Kenneth Hansen.

Behovet for en fattigdomsgrænse er Martin Ågerup enig i.

- Hvis ikke grænsen ligger på 76.000 kroner i disponibel indkomst, hvor ligger den så?

"Det ved jeg ikke. Det vigtige er, at det ikke udelukkende er en relativ grænse. Det nytter ikke noget, at det eneste, der afgør, om man er fattig, er hvor meget andre har," siger Martin Ågerup.