Læsetid: 3 min.

Fogh: I får ingen EU-folkeafstemning

Statsministeren kritiseres herhjemme for at sige nej til dansk folkeafstemning. Til gengæld er der tilfredshed med beslutningen i de andre lande
Beslutningen skal tages i de forskellige landes parlamenter. Irerne bliver sandsynligvis de eneste, der skal til afstemning om Lissabon-traktaten.

Beslutningen skal tages i de forskellige landes parlamenter. Irerne bliver sandsynligvis de eneste, der skal til afstemning om Lissabon-traktaten.

Jens Panduro (Arkivfoto)

12. december 2007

Hvad udadtil blev vundet blev indadtil tabt, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går afslørede, at danskerne ikke får en folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Selv om statsministerens europæiske kolleger kan ånde lettet op, inden de i morgen mødes i den portugisiske hovedstad for at underskrive traktaten, så kritiseres beslutningen af de EU-skeptiske partier.

Anders Fogh Rasmussen fastholder dog, at beslutningen ikke skyldes ønsket om at undgå en sneboldeffekt af lignende folkeafstemninger i andre EU-lande.

"Det er i hvert fald ikke noget, jeg har været involveret i drøftelser om. Jeg har set på, hvad der er danske interesser. Og vi har fået en god traktat. Den er god for Danmark og for Europa. De ting, vi har givet prioritet fra dansk side, har vi opnået fuldt ud i den traktat, der ligger, " siger statsministeren.

Både Socialdemokraterne og de radikale - som begge støtter afvisningen af en folkeafstemning - understreger ligeledes, at der ikke har været noget udenlandsk pres. Samtidig siger den Socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt, dog:

"Det er klart, at vi selvfølgelig også påtager os et ansvar for resten af Europa".

Til gengæld kritiserer Dansk Folkeparti, Ny Alliance, SF, Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU samt Junibevægelsen beslutningen. Ny Alliance og SF støtter ganske vist også Lissabon-traktaten.

Men begge partier havde helst set, at også vælgerne blev spurgt. SF's formand, Villy Søvndal, anklager VK-regeringen samt Socialdemokraterne og de radikale for at bryde traditionen med, at danskerne stemmer om væsentlige ændringer i EU-samarbejdet.

"Det er et fuldstændig underligt sving, vi har set. Ingen var i tvivl om, at der skulle være en folkeafstemning om forfatningstraktaten, fordi det var så vigtige ændringer. Det er et svigt i forhold til løftet til vælgerne før valget," siger SF's formand.

Den danske beslutning bliver dog mødt med lettelse i Bruxelles. Med beslutningen er der taget et stort pres af skuldrene på specielt den britiske premierminister, Gordon Brown, mener analytikeren Sebastian Kurpas fra tænketanken Centre for European Politics.

"Hvis Danmark havde udskrevet en folkeafstemning, ville det have gjort det svært for Gordon Brown. Det ville have sat ham under pres. Nu ved jeg knap, om den danske beslutning får nogen betydning i Storbritannien," siger Sebastian Kurpas.

Ifølge Sara Hagemann, der er politisk analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, har EU's stats- og regeringsledere da også længe vidst, at den danske regering gjorde sit for at undgå en folkeafstemning om Lissabon-traktaten.

"Jeg tror, det er den forventede besked, fordi statsministeren allerede til topmødet i juni havde fået identificeret, hvilke punkter i traktaten der ville være nødt til at blive imødekommet, for at traktaten ikke skulle til en afstemning i Danmark," forklarer Sara Hagemann.

Frankrig og Holland stemte nej til forfatningstraktaten i 2005. Derefter kom reformtraktaten, som efter torsdagens underskrivelsesceremoni kommer til at hedde Lissabon-traktaten.

Selv om Pia Christmas-Møller helst så Lissabon-traktaten sendt til folkeafstemning, så stemte hun alligevel i går nej til forslaget om netop at sende traktaten til afstemning. Det skete med henvisning til, at de konservatives tidligere politiske ordfører blev valgt på, at hun ville følge partilinjen i EU-spørgsmålet.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg helst havde set en folkeafstemning om reformtraktaten - også selv om det ifølge et juridisk målfoto ikke er strengt nødvendigt i forhold til grundloven," sagde Pia Christmas-Møller i sin tale ved Folketingets forespørgselsdebat om Lissabon-traktaten.

"Når jeg mener, at det ville være bedst med en folkeafstemning, skyldes det to hensyn: For det første hensynet til den folkelige forankring af EU gennem debat og aktiv støtte og for det andet hensynet til mulighederne for at komme af med forbeholdene. Jeg er således ikke i tvivl om, at Danmarks interesser er bedst varetaget gennem et helt og fuldt medlemskab af EU, ligesom jeg heller ikke er i tvivl om, at reformtraktaten er nødvendig," sagde Pia Christmas-Møller.

Løsgængeren er for øjeblikket tungen på vægtskålen i Folketinget, hvor hun udgør VKO-flertallets afgørende 90. mandat.

Efter sit brud med de konservatives folketingsgruppe har Pia Christmas-Møller da også sagt, at selv om hun fortsat støtter VK-regeringen, så vil hun tage stilling til de politiske sager en for en. Men i spørgsmålet om Lissabon-traktaten føler Pia Christmas-Møller sig bundet af sine tidligere løfter.

"Endnu før regeringen og min daværende folketingsgruppe havde taget stilling til spørgsmålet, havde jeg offentligt gjort mit standpunkt gældende med en bemærkning om, at jeg loyalt ville følge deres konklusioner, når de en gang nåede frem til én. Dette har været min position før, under og efter valget. Og derfor stemmer jeg naturligvis også i dag i overensstemmelse hermed," forklarede løsgængeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Pia Christmas-Møller er ikke i tvivl om, at det vil være bedst med en folkeafstemning. Og hun argumenterer for sit synspunkt.
Men hun følger ikke sin overbevisning.
Det undlader hun, angiveligt fordi hun engang har sagt, at hun – loyalt, som hun siger - vil følge regeringens og sin folketingsgruppes konklusioner desangående.
Derfor stemmer hun – naturligvis, som hun siger – imod sin overbevisning, fordi hun engang har givet dette løfte. Til en regering, hun ikke var medlem af, og et parti, som hun har meldt sig ud af.
Det må vel være det hidtil ynkeligste påskud, der endnu er set, for at stemme imod sin overbevisning som folketingsmedlem for at undgå den frygtede folkeafstemning.