Læsetid: 3 min.

Forskere er trætte af rod i Danidas udviklingsforskning

Danida efterspørger flere forskere fra u-landene i dansk udviklingsforskning, men Danida udgiver mest deres dokumenter på dansk, så u-landenes forskere kobles af. Samtidig er danske forskere frustrerede over ikke at kunne nå at etablere udenlandske samarbejder inden for Danidas korte deadlines
Her er den kenyanske forsker t James Mutunga, der er specialist i myg og malaria, ved at samle vandprøver, der indeholder myggelarver. Prøverne skal undersøges i laboratorium og testes for malaria i Karatina, Kenya.

Her er den kenyanske forsker t James Mutunga, der er specialist i myg og malaria, ved at samle vandprøver, der indeholder myggelarver. Prøverne skal undersøges i laboratorium og testes for malaria i Karatina, Kenya.

Kirsty Wigglesworth

24. december 2007

Når man skal forske i udvikling, er det en god idé at samarbejde med forskere fra Den Tredje Verden, både for at sikre lokalt ejerskab over forskningen, men også for at styrke ulandenes forskningsinstitutioner.

Det er både Danida og forskere enige om. Danida uddeler hvert år 100 millioner kroner til dansk udviklingsforskning, men Danidas fokus på et reelt samarbejde mellem i- og u-lande er useriøst, når alle ansøgningspapirer, vejledninger og politikker overvejende udgives på dansk.

Og når Danida annoncerer en ny ansøgningsrunde så sent, at forskere i Danmark ikke kan nå, at involvere forskningsinstitutioner i u-landene og etablere de samarbejder som Danida ønsker.

"Med Danidas korte frister, er det umuligt at etablere samarbejder med u-landenes forskere. Når man ydermere udgiver på dansk, bliver det jo helt hysterisk," siger Lars Hviid, der er professor i malaria, immunologi og patogenese (sygdommes opståen, red.) ved Københavns Universitet.

Sent ude

Ansøgninger om forskningsbevillinger ved større beløb på 10-12 millioner kroner, er ofte så omfattende, at det kræver flere måneder at samle materiale til ansøgningen.

I år annoncerede Danida den nye ansøgningsrunde små tre måneder inden deadline den 15. februar 2008, og det er ifølge forskerne alt for sent.

"Det kan være dyrt og tidskrævende at etablere samarbejder med forskere i u-lande. Hvis samarbejdet er nyt, er man nødt til at mødes og tale konceptet grundigt igennem, og det er simpelthen uforsvarligt at trække forskningspartnere fra u-landene igennem en så omstændelig proces på så kort tid, specielt når vi ikke kan garantere de får nogen midler ud af deres anstrengelser," siger Britt Tersbøl, post. doc. i sundhedsantropologi ved Institut for International Sundhed ved Københavns Universitet.

Ifølge en evaluering som Danida fik foretaget i 2007 kan Danida effektivisere sin måde at håndtere ansøgningsrunderne.

"De fleste andre steder deler man ansøgningsrunderne op i flere omgange," siger professor i miljøsundhed, Flemming Konradsen, der er viceinstitutleder på Institut for International Sundhed ved Københavns Universitet.

Hvis første fase udgøres af kortere konceptpapirer, der tager en uge at udfærdige, kan sagsbehandlerne i Danida allerede i første fase sortere halvdelen fra, og så nøjes med at gå i dybden med 50 ansøgninger.

"Alle sparer utrolig meget tid, og det giver en mere kvalificeret sagsbehandling. Det er meget vanskeligt at forstå, at man ikke har lavet det om," siger Flemming Konradsen.

Det er der enighed om blandt de forskere, Information har talt med.

Dansksprogede u-lande

Samarbejdet med forskerne i u-landene besværliggøres også ved, at Danidas materiale for det meste udkommer på dansk.

"Først og fremmest annonceres ansøgningsrunderne meget sent. Derudover vælger man, at udgive på dansk, og endnu senere - hvis overhovedet - på engelsk. Danida lægger op til, at der skal laves ligeværdige partnerskaber og forskningsprojekter med u-lande, og det hænger jo ikke sammen, at de danske forskere skal foretage uautoriserede oversættelser, før samarbejdet overhovedet kan starte," siger antropolog og ph.d. Anne Sørensen, der koordinerer Dansk Forskningsnetværk for Udvikling.

"Vi har i over 10 år opfordret til, at Danida udgav materiale på engelsk, når deres papirer rettede sig mod et internationalt publikum, men både ansøgningsskemaer, vejledninger og rapportskemaer er overvejende på dansk, og det er jo absurd," siger Lars Hviid, professor i malaria, immunologi og patogenese ved Københavns Universitet.

Danida vil stramme op

Det er Det Forskningsfaglige Udvalg, der efter konsultation med eksterne eksperter og ambassader i u-landene udvælger de ansøgninger, der skal modtage penge.

Professor og tidligere leder på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen, er formand for udvalget, og han beklager de sene ansøgningsfrister.

"Det er beklageligt, men der er to årsager: Vi har valgt at fastsætte en tidlig deadline i februar, så forskerne kan få besked om deres bevillinger inden sommerferien. At vi så i den anden ende fik annonceret ansøgningsrunden sent, handler om, at vi fik en ekstrabevilling inden for medicin og sundhed på finansloven, og den var vi nødt til at tage stilling til," siger Holger Bernt Hansen, der også giver forskerne ret i, at Danidas dokumenter om udviklingsforskning bør udkomme på engelsk, når danske forskere skal samarbejde med udenlandske forskere.

"Det er klart, at vi bør udkomme på engelsk, og det er vi også så småt begyndt på, men det handler om, at vi har nogle sparsomme sekretariatsmæssige ressourcer," siger Holger Bernt Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu