Læsetid: 4 min.

Den genfødte EU-modstand

Den politiske elites kynisme udfordrer vælgerne og kan igen skabe vælgerskred og nyt politisk landskab
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller underskrev på Danmarks vegne EU-s nye Lissabon-traktat i går. Landenes underskrivelse skete ved en ceremoni i det pompøse Jeronimus-kloster i Portugals hovedstad. Hvis alle 27 lande ratificerer, træder traktaten i kraft 1. januar 2009.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller underskrev på Danmarks vegne EU-s nye Lissabon-traktat i går. Landenes underskrivelse skete ved en ceremoni i det pompøse Jeronimus-kloster i Portugals hovedstad. Hvis alle 27 lande ratificerer, træder traktaten i kraft 1. januar 2009.

Armando Franca

14. december 2007

I går i Lissabonskrev statsministeren under på Lissabon-traktaten - og åbnede dermed en ny EU-politisk dagsorden, der igen vil forvandle dansk politik, som forholdet til EU har gjort det dramatisk gennem de seneste 35 år.

Statsministeren, hans regering, Venstre og de konservative vil sammen med de 'seriøse' opinionspartier, socialdemokraterne og de radikale, i de kommende uger og måneder lyve om deres beslutning om at vedtage traktaten i Folketinget og ikke sende den til folkeafstemning, som det oprindeligt var tanken - og som det har været modellen ved de tidligere traktatændringer.

Den danske politiske elites uærlighed i EU-politikken har været skæbnesvanger - og meget tyder på, at den var en udløsende faktor bag vælgeroprøret i 1973, der kastede landet ud i ti års økonomisk og politisk kaos, efter at den forenede politiske elite havde svoret, at EF handlede om flæskepriser.

Dagens danske politiske elite vil på tv-skærmen igen og igen i de kommende uger og måneder fortælle, at der ingen grund er til at sætte traktaten til folkeafstemning, fordi den ikke længere indeholder ny formel suverænitetsafgivelse, men er en række praktiske justeringer for at få det stærkt udvidede EU til at fungere.

Det er formelt rigtigt. Men det formelle suverænitets-begreb er langt fra den almindelige sunde fornuft. Og realiteten er jo den, at traktaten ikke kommer til folkeafstemning, fordi hele Europas elite er bange for, at vælgerne vil stemme imod, som de franske og hollandske vælgere gjorde for to år siden og dermed kastede EU ud i en handlingslammende krise.

Den danske regering - og den del af oppositionen, der alvorligt gør sig håb om at komme i regering engang - kan ikke udfordre resten af Europas politiske elite, specielt ikke den britiske Labour-leder Gordon Brown, som er under pres fra et massivt EU-fjendtligt folkeflertal, der kræver den folkeafstemning, som Tony Blair oprindeligt lovede.

Bortforklaringer

De ledende danske politikere fra Venstre, de konservative, socialdemokraterne og de radikale vil med skinger stemmeføring søge at bortforklare, at det er den europæiske elites komplot, der berøver befolkningerne mulighederne for at stemme. Og det er vanskeligt at forestille sig en politisk optræden, der er bedre i stand til at styrke den folkelige skepsis, både over for EU men ikke mindst over for de politikere, der lyver befolkningen op i dens åbne ansigter foran tv-skærmene. Det er sådanne løgne, der historisk har udløst vælgerskred.

Oprindeligt planlagde Fogh - som hans forbillede Tony Blair - en anderledes oprigtig og heltemodig EU-strategi. Blair lovede heroisk briterne, at de skulle stemme om traktaten, og det skabte plads til, at også Fogh kunne lade danskerne stemme.

Risikoen for, at briterne stemte nej, var trods alt væsentligt større, end at danskerne stemte imod, og så var der altid plads til at finde brede nødløsninger.

Fogh gjorde sig allerede for tre år siden klar til afstemninger om de danske forbehold. Fogh så - og ser nok stadig - gerne sig selv, som EU-helten, der kunne føre Danmark frem til det fulde EU-medlemskab som Schlüter og Nyrup forkludrede.

Men en fransk og en hollandsk afstemning kom i vejen. Blair opgav på stedet. Fogh tøvede.

Men nu har han følt sig nødsaget til at gå frem med en pakke, der hedder 'traktat-uden-afstemning og så til gengæld forbehold-med-afstemning'.

Damage control

Fogh kan langt fra være sikker på, at danskerne vil af med forbeholdene, men han har måttet stille afstemninger i udsigt, for at mindske danskernes oplevelse af at være blevet koblet ud af den EU-proces, hvor vælgerne med selvbevidsthed to gange har sat folketingsflertallet og den politiske elite til vægs. Det er damage-control: Nej til forbeholdene vil være surt men trods alt business as usual, nej til traktaten vil true Danmarks plads i Europa.

Men hvor det fra 1973 var den politiske venstrefløj, der samlede den folkelige bekymring og frustration op, er det i dag Dansk Folkeparti, der står i spidsen og skepsisen rækker langt ind i det borgerlige bagland, men rumsterer naturligvis også hos socialdemokratiske vælgere og venstre ud.

Den nye store SF-folkestingsgruppe kan komme i indre oprør under stillingtagen til forbeholdene, mens ambitioner og mavefornemmelser strides i SF-toppens indre, som da forbeholdene blev designet i 1992.

DF vinder

Imidlertid er de dårligst uddannede, de faglærte og ufaglærte arbejdere og de dårligst lønnede offentligt ansatte (kvinder), som i de senere år er sluttet op bag DF, netop dem, som historisk har været særligt markante EU-modstandere.

Foghs EU-politik er ikke længere heroisk, den er den kyniske, nødvendige politik for at holde Danmark i EU.

Beslutningen vil uvægerligt sætte en langtidsholdbar EU-politik-dagsorden for denne valgperiode og få afgørende indflydelse på partiernes mobiliseringsmuligheder. Dansk Folkeparti synes sikker på betydelig fremgang - ikke mindst i et klima, hvor væksten er aftagende og et stort antal østeuropæiske arbejdere kan fortrænge dansk arbejdskraft i byggesektoren m.fl.

'Den polske blikkenslager' blev udnævnt til skurken bag det fransk trajktrat-nej i 2005. Dansk EU-skepsis står foran en genfødsel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu