Læsetid: 3 min.

Internationalisering ødelægger dansk juraforskning

Når forskningsmidlerne skal fordeles efter, hvor mange artikler forskerne har fået trykt i internationale tidsskrifter, vil det blandt andet gå ud over forskningen i dansk ret - og øge forskningen i menneskeret, mener jura-professor. På KU har man allerede lavet en mere international profil
-Man er i gang med at ødelægge den nationale juridiske forskning. Når man prioriterer den internationale forskning, så tvinger man også de ansatte til at nedprioritere forskningen i dansk ret. Det er den eneste måde, man kan leve op til regeringens krav,« siger juraprofessor på Aarhus Universitet,, Gorm Toftegaard Nielsen.

-Man er i gang med at ødelægge den nationale juridiske forskning. Når man prioriterer den internationale forskning, så tvinger man også de ansatte til at nedprioritere forskningen i dansk ret. Det er den eneste måde, man kan leve op til regeringens krav,« siger juraprofessor på Aarhus Universitet,, Gorm Toftegaard Nielsen.

Gunnar Smolianskij

10. december 2007

Regeringens iver for at internationalisere på universitetsområdet vil få alvorlige konsekvenser for forskningen i danske forhold. Det mener juraprofessor på Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen:

"Man er i gang med at ødelægge den nationale juridiske forskning og ændre vores retstradition," siger han. Han giver regeringens belønning af forskning med internationalt islæt skylden for den uheldige udvikling:

"Vi skal være verdens bedste, som det så smukt hedder, og det vil åbenbart sige, at vi skal publicere i udlandet. Men jeg beskæftiger mig med dansk ret, og i udlandet er man ikke interesseret i en detaljeret gennemgang af dansk lovgivning."

Belønningen af internationalisering finder blandt andet sted, når globaliseringsmidlerne fordeles, men det bliver yderligere aktuelt fra 2009, for der planlægger planlægger regeringen, at omkring fem procent af universiteternes basismidler skal fordeles efter, hvor meget forskerene har publiceret og hvor. Og her forventes det, at artikler trykt i de store internationale tidsskrifter vil tælle meget, mens artikler trykt i små, dansksprogede tidsskrifter eller bøger, vil tælle mindre.

Det vil ændre forskningen, mener Gorm Toftegaard Nielsen, der allerede nu mærker, hvordan forskerne på hans eget fagområde på grund af regeringens prioriteringer er begyndt at tænke mere internationalt, når de vælger deres forskningsområder.

"Når regeringen kanaliserer midler mod dem, der kan tilfredsstille deres krav om internationalisering, så er vi nødt til at gå med. Derfor er der for tiden vækst i forskningen i menneskerettigheder og EU-ret, fordi det er inden for de områder, man kan få udgivet sin forskning internationalt," siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Belønning

På jura på Københavns Universitet har man allerede taget højde for signalerne fra regeringen. Fra årsskiftet får man en ny struktur med fem tværfaglige forskningscentre - der alle inddrager international ret i forskningen. Prodekan Jørn Vestergaard fra Juridisk Fakulet på Københavns Universitet, forklarer:

"Der kommer hele tiden mere konkurrence om bevillingerne. Tidligere fik man stort set et fast beløb over finansloven - i dag skal vi i højere grad konkurrere om pengene, og derfor er det vigtigt, at vi er synlige, og at vi ikke har skyklapper på i forhold til at inddrage omverdenen og de internationale aspekter i forskningen. At vi kommer ud over de snævre nationale rammer," siger Jørn Vestergaard.

Juridisk Fakultets nye strategiplan er en pjece på 20 sider. Ordet 'international' optræder i 46 gange i forskellige afskygninger. Blandt andet er det et mål for fakultetet, at:

"Omfanget af internationalt formidlet relevant og kvalificeret forskning i førende internationale tidsskrifter øges med 50 pct. i perioden 2009-2012." Men trods satsningen på det internationale mener Jørn Vestergaard ikke, at fakultetet svigter den danske retsforskning:

"Det er jo ikke sådan, at fordi vi interesserer os for det internationale, så glemmer vi det nationale. Vi vil snarere se de danske forhold i sammenhæng med de internationale. Desuden er områder som menneskerettigheder og EU-ret i stigende grad en vigtig del af national dansk ret," siger Jørn Vestergaard.

Dansk retskultur

Gorm Toftegaard Nielsen mener derimod, at drejningen mod det internationale vil gå ud over forskningen i dansk ret:

"Når man prioriterer den internationale forskning, så tvinger man også de ansatte til at nedprioritere forskningen i dansk ret. Det er den linje, man kører på Københavns Universitet, for det er den eneste måde, man kan leve op til regeringens krav," siger han og fortsætter:

"Hvis man vil bevare dansk retskultur, så hjælper det ikke at råbe på internationalisering. For det, man kan få udgivet om dansk lov i udlandet er på et så lavt niveau, at jeg ligeså godt kunne få en studerende til at skrive det."

Derfor mener Gorm Toftegaard Nielsen, at hele den danske retskultur på sigt er i fare: "Juraen bliver mere politiseret. I Danmark har vi en sjælden balance mellem lovgivning og jurister - i USA og store dele af EU har juristerne meget mere magt end herhjemme, og hvis de jurister, vi fremover uddanner, har hovedvægt på international ret, så vil det smitte af på deres syn på jura."

Gorm Toftegaard Nielsen mener dog ikke, at det er regeringens intention at gribe ind i forskningen herhjemme:

"I virkeligheden tror jeg ikke, det er i regeringens interesse, at vi forsker mere i menneskerettigheder og mindre i dansk ret. Så man fristes til at sige 'tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør'."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu