Læsetid: 6 min.

Islamforskningen forstærker fordomme

Selvom der er flest kulturmuslimer, er det overvejende de aktive religiøse muslimer, der finder vej til forskernes spørgeskemaer, og det skævvrider billedet af muslimers religiøsitet
Islamforskningen beskæftiger sig overvejende med de 600-800 muslimske indvandrere, der er organiseret i foreninger og organisationer med religiøst fortegn. Her talsmanden for Hizb ut-Tahrir, Fadi Abdullatif.

Islamforskningen beskæftiger sig overvejende med de 600-800 muslimske indvandrere, der er organiseret i foreninger og organisationer med religiøst fortegn. Her talsmanden for Hizb ut-Tahrir, Fadi Abdullatif.

Mikkel Tariq Khan

3. december 2007

I den offentlige debat beskrives den muslimske minoritet i Europa og Vesten ofte som en gruppe, der har et særligt stærkt forhold til deres religion. De er mere aktive, mere religiøse og fanatiske end andre trossamfund.

Sådan beskriver stud. mag i religionshistorie og minoritetsstudier Nadia Jeldtoft opfattelsen af muslimske indvandrere i Danmark. Nadia Jeldtoft mener, at islamforskningen kommer til at bekræfte det billede, når den overvejende beskæftiger sig med de 600-800 muslimske indvandrere, der er organiseret i foreninger og organisationer med religiøst fortegn. I sit speciale om minoriteters religiøse identitet fandt Nadia Jeldtoft frem til, at religionen ikke spiller så stor en rolle for størstedelen af muslimer i Danmark.

"Analysen af interviewene i mit speciale viste, at interviewpersonerne slet ikke tillagde det religiøse en så afgørende betydning, som de fleste studier konkluderer. At være muslim betød for dem at være anderledes end majoriteten - det religiøse indhold var ikke nær så dominerende," siger Nadia Jeldtoft og understreger, at interviewpersonernes bevidsthed om deres egen religiøsitet bliver påvirket af den måde, man som forsker spørger ind til emnet.

"Den religiøse identitet som muslim skal forstås i lyset af, at muslimer i Danmark og Europa udgør en minoritet og dermed hele tiden bliver udpeget som 'muslimer' af majoriteten. Når islamforskningen hele tiden fokuserer på, hvordan minoriteten er religiøs, og spørger folk, hvor stor en rolle islam spiller i deres liv, så opstår der et definitorisk pres, og interviewpersonerne kommer til at beskrive deres religiøsitet på en anden måde, fordi de hele tiden får at vide, at de er muslimer, og bliver bedt om at tage stilling til det på en dyb og reflekterende måde," siger Nadia Jeldtoft.

Fordomme forstærkes

Kate Østergaard, der er ekstern lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale studier genkender billedet.

"Det billede, medierne nogle gange tegner af muslimer som meget religiøse, bliver på sin vis forstærket af islamforskningen, først og fremmest fordi vi som religionsforskere selvfølgelig fokuserer på religiøsitet og derfor også på de muslimer, som er meget religiøse. Derudover har islamforskere en tendens til at interessere sig for de organiserede religiøse unge, fordi de er lettere at få i tale," siger Kate Østergaard, der har været vejleder på specialet. Når forskere skal finde personer til interviewundersøgelser, er det lettere at henvende sig hos en organisation eller skrive til et debatforum på internettet end at henvende sig til folk på gaden.

"Hvis man ville tegne et billede af den danske ungdom, vil man heller ikke kun spørge unge, der er organiseret i politiske partier," siger Nadia Jeldtoft, der mener, at islamforskningens konklusioner omkring de aktive muslimer er vigtige.

"Islamforskerne Peter Mandaville og Olivier Roy har skrevet toneangivende værker om de aktive muslimer i Europa.

Peter Mandaville nævner i en sidebemærkning i sit studie Transnational Muslim Politics, at det ikke er de aktive muslimer, der er flest af. Herefter fortsætter han sit studie af de aktive ledere af muslimske organisationer i Europa, og så drager han den voldsomme konklusion, at islam er transnational og organiseret og meget aktiv. Det er en konklusion, der er relevant, men ikke for størstedelen af muslimer," siger Nadia Jeldtoft.

Nadia Jeldtofts speciale tager i stedet udgangspunkt i såkaldt helt almindelige mennesker, der interviewes omkring dagligdag, ægteskab og familieliv.

"Ved at foretage en bred identitetsanalyse, som ikke fokuserer på, at den interviewede først og fremmest er 'muslim' og dernæst har andre identiteter, viser det sig, at det specifikt 'muslimske' skal forstås i sammenhæng med andre identitetspositioner, som i høj grad hænger sammen med det at være en minoritet i Danmark og i Vesten," siger Nadia Jeldtoft.

Det har vi altid sagt

"Jeg har godt været klar over at islamforskningen halter, og at vi har lidt svært ved at komme ud og tale med dem, som ikke er så religiøse," siger Kate Østergaard.

"Jeg synes, det her speciale på meget overbevisende måde viser, at der faktisk er noget om snakken, og det er det første speciale, jeg nogensinde har set, der handler om muslimske unge, som ikke er organiseret," siger hun.

Lektor i religionshistorie Tim Jensen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier fra Syddansk Universitet mener dog ikke, at specialet siger så meget nyt:

"At langt de fleste indvandrere er muslimer af navn og ikke af gavn, det er jo en banalitet, som ingen har været i tvivl om, og det har religions- og islamforskere sagt flere gange. Det er da nyttigt, at det siges igen, og der kan da også være brug for mere forskning i disse muslimers måde at have religion på, men vi må ikke holde op med at lave undersøgelser om imamerne og moskeerne," siger Tim Jensen.

Kate Østergaard peger på, at der mangler en større grad af tværfagligt samarbejde mellem forskere i forskellige discipliner: "Antropologer og minoritetsforskere beskæftiger sig sjældent med, hvordan indvandrere er religiøse, men hvordan de er minoriteter eller indvandrere," siger Kate Østergaard.

Tim Jensen er enig i, at forskere, der specialiserer sig for meget, risikerer at tingene ikke sættes i perspektiv, men det er ifølge Tim Jensen ikke forskningen, der skævvrider den offentlige debat.

"Den normale muslim ligner den normale kristne, altså den passive kulturkristne, og når mange tror, muslimer er meget mere aktive, så er det en skævvridning, der kommer fra medier og politikere."

Er unge mere religiøse?

Men forskningen kan ifølge Nadia Jeldtoft alligevel komme til at skævvride billedet, afhængig af, hvordan den foretages.

En undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 fra Catinét Research fra marts 2006 viser, at unge muslimer er mere religiøse end deres forældre: Således svarer 67 pct. af de 15-20-årige, at religionen har betydning for deres daglige levevis. Jo ældre de adspurgte bliver, jo mindre betydning får religionen. For de 51-60-årige betyder religion kun noget for den daglige levevis for 25 pct. af de adspurgte, ifølge undersøgelsen.

"Indvandrere bliver i højere grad end etniske danskere mindet om, at de er muslimer, og at de har en anden religion. Når man så spørger dem, om religionen har betydning for deres daglige liv, så svarer de 'ja' - ikke nødvendigvis fordi de praktiserer mere, men fordi de hele tiden bliver mindet om, at de har en anden religion, der gør dem anderledes," siger Nadia Jeldtoft og påpeger, at undersøgelsen blev foretaget under Muhammed-krisen, hvor der var ekstra meget fokus på islam.

"Jeg tror gerne, at unge muslimer i Danmark føler, at religionen har en stor betydning for dem. Men det er nødvendigt at undersøge præcis, hvad denne betydning indebærer og spørge: Hvad opfatter vi egentlig som religiøst? Er det at være meget praktiserende troende, eller handler det i højere grad om tilhørsforhold til en kulturel og etnisk gruppe," siger Nadia Jeldtoft.

Forske i ligheder

Seniorforsker og islamolog Garbi Schmidt fra Socialforskningsinstituttet mener, at forskerne i højere grad skal undersøge deres interviewpersoners livssituation i stedet for at fokusere snævert på religiøse spørgsmål.

"I den offentlige debat lærer vi, at religionen er enormt væsentlig for muslimske indvandrere, og at det vanskeliggør den nationale sammenhængskraft, så derfor er det væsentligt at spørge: hvor central er religionen egentlig?" siger Garbi Schmidt, der også bestrider posten som formand for Forening for Islamforskning.

"Vi kommer hamrende let til at tale om religion, når vi taler om indvandrere. Vi skal i stedet se på hele livssituationen, hvor folk bor, hvad der sker i skolerne, hele deres sociale situation," siger Garbi Schmidt, der mener, at man ved at forske i forskelligheder, såsom religiøsitet, forbigår de kulturmøder og de fællesskaber, der også findes.

Almindelige mennesker

Nadia Jeldtoft savner generelt mere forskning på området:

"Der er brug for meget mere forskning omkring almindelige muslimer i Danmark. Jeg er ikke sådan en halalhippie, der afviser, at der findes meget fanatiske muslimer. Men der er rigtig mange, der bare er muslimer, fordi de er en del af en etnisk og kulturel gruppe," siger Nadia Jeldtoft, der mener, at den offentlige debat er mere generaliserende end nødvendigt.

"Jeg ved godt, at forskningen kan tale meget mere nuanceret om minoriteter, end man kan i den offentlige debat, men det er en klar opfattelse, at religionen spiller en større rolle for denne gruppe end andre grupper. Derfor kalder vi hele tiden indvandrerne for muslimer, og det skaber nogle falske modsætningsforhold mellem dem og os," siger Nadia Jeldtoft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det havde måske været en god idé at illustrere denne artikel med et billede af fx. en pakistansk kassedame eller posthusekspedient i stedet for med Abdullatifs indeklemte, kønsforskrækkede fjæs, til overflod på baggrund af arabiske tegn. "Et billede siger mere end tusind ord", og i dette tilfælde råber billedet "Islam er farlig" langt højere, end artiklen siger det modsatte.

Godt set.

Jeg har også i længere tid undret mig over billedredaktionen.

Hvorfor skal artikler, der er kritiske overfor pornoficering af mindreårige piger altid krydres med "lækre shots" af pornoficerede mindreårige piger fx? Og hvorfor skal artikler, der forholder sig til islam ofte krydres med enten fjendebilleder (HbT) eller med et billede af en person, der vist efterhånden må være ved at brække sig over Information og Informations læsere og hvis fornavn starter med A - uanset om artiklerne har noget med dem at gøre eller ej?

Og hvorfor er billedredaktøren den eneste redaktør, hvis navn ikke står i kolofonen, så man ved hvem der er ansvarlig for den stil?

Det var altid noget at den slags indlysende sandheder kommer frem - at de fleste muslimer faktisk bare er almindelige mennesker og ikke ekstreme i deres forhold til hverken religion eller samfundet.

Det burde dog også blive gjort klart at ikke enhver religiøs person nødvendigvis er en 'ekstremist' eller enig med eksempelvis Hizb al-Tahrir som er imod enhver politisk deltagelse i samfundet eller andre grupper som måske støtter terrorisme og ikke kan tale om andet end at man skal bekrige 'de vantro' og udvise så meget foragt og had til dem som overhovedet muligt.

Jeg finder det dybt bekymrende og problematisk at religiøsitet i stigende grad bliver gjort til en negativt ladet fundamentalisme eller ekstremisme, selvom religiøse mennesker sagtens kan gå ind for integration og selv være velintegrerede borgere i samfundet, der studerer/arbejder, betaler skat og interesserer sig for deres omgivende samfund og dens udvikling (osv.) og som ikke ønsker andet end det bedste for samfundet - hvor 'det bedste' er subjektivt og varierer fra person til person.

Der er også brug for at forske i de forskellige 'typer' religiøsitet der findes, så ikke alle religiøse muslimer bliver fremstillet som værende tilhængere af den samme 'religiøse' forståelse af islam. Kort sagt: at man er religiøs betyder ikke at man er tilhænger af Hizb al-Tahrir eller Salafi-bevægelsens ekstreme forgrening som går ind for eller støtter eksempelvis terrorisme. Det er vigtigt for forskerne (og især medierne) også at beskæftige sig med andre former for religiøsitet, end bare visse meget højtråbende grupper.

Nu er det godt at imran kan forklare os andre at han er en ren og god muslim, ligesom vi vil have det men men men hvorfor finder du behov for det imran?

og jeg tror ikke at du er integreret hvorfor siger jeg nu det?

jeg tror ikke du har forstået betydningen af at være integreret, det drejer sig ikke om arbejde og udannelse eller at betale skat, jeg syntes du skulle lytte mere til hvad statsministeren havde at sige om integration, således du ikke narre dig selv eller os andre tak

Klaus Jeppesen,

Utroligt. Det er efterhånden typisk at det meste af hvad man finder på diverse danske fora ikke er andet end negative kommentarer og fjendtlige bemærkninger fra folk som dig. Jeg kan ikke engang forsøge at udtrykke hvor absurd jeg finder din tilgang til emnet; i stedet for at skrive noget relevant begynder du at kalde mig uintegreret og begynder dermed på personlige angreb. Jeg kunne spilde tid på at gøre det samme, men modat dig afvejer jeg mine handlinger ud fra hvor meget gavn og nytte der er at opnå igennem dem. Men for at få det helt på det rene: Jeg har ikke brug for at overbevise dig om at jeg er integreret eller ikke, og jeg har i hvert fald ikke brug for at tilfredsstille dig hvad angår min religiøsitet!

Min pointe var blot at kommentere vigtigheden af at skelne mellem forskellige fortolkninger og udlægninger islam, som unægteligt har en stor indflydelse på folks 'integration' eller mangel på samme; dette ville være gavnligt for forskeningen på området at medtage i overvejelserne. Hvor der er folk som HT, der insisterer på at man ikke må eller bør deltage i den politiske proces i Danmark, er der omvendt mange andre der anser det for ligefrem at være nødvendigt. Dette er måske ikke relevant for dig (KJ), men det er relevant for forskerne. Og bare rolig, det var bare en saglig kommentar; ser ikke ud til at den slags er velkomne herinde.

Og spar mig for dine hjemmelavede definitioner på hvad integration er. Hvad kommer det andre ved hvad jeg tror på og tilslutter mig af moral, sålænge jeg fungerer i samfundet og min tro ikke skader andre? Måske skulle du prøve at læse lidt i menneskerettighedskonventionen og den danske grundlov, i stedet for at være blind følger af statsministeren. At tænke selvstændigt er tilladt.

Venligst

Hej Imran bin Munir

Jeg vil give dig ret i at det ikke er til at holde ud med al den indskrænkede negativitet man som regel møder på diverse webbaserede diskussionsfora. Også din opfordring til at tænke selv, påskønner jeg. Jeg trykkede på linket til din hjemmeside og læste en 9 10 sider og blev lidt beklemt – hvis det ikke er en fundamentalistisk tilgang til religion hvad er det så? Siden læste jeg et interview med Brad Pitt på nettet om hans forhold til religion. Han siger Bla.:

”Jeg forstår ikke denne idé om en Gud, der siger ”Du skal anerkende mig. Du skal sige, at jeg er den bedste, og så vil jeg give dig evig lykke. Hvis du ikke vil det, så får du det ikke!”. Det virkede, som om det handlede om ego. Jeg kan ikke se, at Gud skulle handle ud fra et ego, så det gav ingen mening for mig, siger Brad Pitt.”

Og jeg kom med det samme til at tænke på din hjemmeside. Det var nogenlunde samme spørgsmål der dannede sig i mine tanker da jeg læste det der stod der. Tænker du nogensinde selvstændigt over din religion?

"Hvad kommer det andre ved hvad jeg tror på og tilslutter mig af moral, sålænge jeg fungerer i samfundet og min tro ikke skader andre?"

Nok det mest centrale, der kan siges i den sag - og det gælder begge veje.

"Fy fy skamme skamme fy fy ah ah

slemme slemme fy fy næ næ nix nix

slut forbudt"

- Imran bin Munir linker selv til sin hjemmeside og opfordrer til selvstændig tænkning. Det tog jeg indrømmet som en invitation til at blande mig, men jeg har vist jokket i spinaten. Det skal ikke gentage sig.

Ja, Marie B, du bør skamme dig. Enhver ytring, der på nogen måde kan tolkes som værende islamkritisk, er uønsket og strengt forbudt. Kristendommen, derimod, står det dig frit at kritisere. Her er et citat fra en muslim på en anden tråd: "De lande, der angreb Afghanstan er alle sammen fanatiske kristine. De har felt præster med , de bliver undervist, hvordan man dræber muslimiske børn og voldtager muslimiske kvinder og bombe dem bagefter og eller kaste syre på afghanske og irakiske børn og kvinder . Bombe bryllubsfester. Giv de syg Blod med HIV virus."

Hej Imran bin Munir

Jeg håber du holder dig langt fra at læse de eneste biografier vi har af Profeten (de tidligste, som ikke er ændrede mange hundrede år efter hans død), - Og fra mange af de autoriserede haditter, som jo tegner et meget dystert billede af Profetens karakter. Mord på kvinder som skriver poetiske satirer fx, er jo ikke noget vi normalt synes man bør efterligne.

Men i bøgerne "A Biography of The Prophet of Islam - in the light of the original sources - An analytical study, af Dr Mahdi Rizqullah Ahmad, er man ikke ked af noget som helst i historien, man lærer hele tiden af Profetens adfærd (den er fra Medina 2005)

Hvordan klarer man at filtrere alle de umenneskelige former for adfærd fra? Ja, de var jo menneskelige nok dengang, og man var stolt over at aflevere et afhugget hoved til Profeten, men idag synes vi jo ikke så meget om det.

Jeg citerer lige din hjemeside:

" Hvis ens kærlighed til Allah og Hans Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) er sand og oprigtig, vil man adlyde Profeten i alt og man vil foretrække ham over alle andre. Man vil søge væk fra alt det som ville gøre ham utilfreds eller ked af det på ens vegne, og dermed vil man afholde sig fra alt forkert og man vil stræbe efter det som er godt, for i dette er hans glæde og ved dette opnår man hans tilfredsstillelse og gunst. Så derfor, hvis man virkelig elsker Alla-h og Hans Sendebud (Alla-hs fred og velsignelser være med ham) så vil man søge at følge Profeten så meget som muligt og kan man bringe dette i praksis så vil man blive reddet. Og opnår man dette niveau, så vil man sandelig være med Alla-hs elskede Profet (Alla-hs fred og velsignelser være med ham) på dommedagen og vil efter at have opnået hans forbøn også være i hans ophøjede og ædle selskab i Haven, insha-'Alla-h."

det centrale i denne diskussion må være hvor vidt profeten var profet eller ej.

vi muslimer har et rationelt grundlag hvorpå vi bygger vores overbevisning dvs ud fra et bevis, det er det som der er afgørende for os i forbindelse med at efterligne profeten.

således kan det siges at for ikke muslimer må det første skridt være at undersøge hvorvidt muhammad var profet eller en løgner.

Jeg kan anbefale alle at se på siden livssyn.info der anbefales ovenfor. Den er særdeles morsom for rationelt tænkende mennesker. Især afsnittet de ironisk nok kalder "videnskabeligt" giver lejlighed til et godt grin. Der harceleres imod evolutionslæren på en måde som minder om visse evangelistiske amerikanske kristne. Det ser også ud til at man er imod videnskaben...jamen hvad skal vi da også med det pjat. Vi skal jo bare TRO!

Deres sektion om politik er også grinagtig:

" Islam deler ikke det grundlæggende kapitalistiske syn, om at ressourcerne er knappe. Tværtimod anskuer islam, at jorden indeholder rigelige ressourcer til at tilfredsstille ethvert basalt behov for hele menneskeheden. Shari`ah (den islamiske lovgivning) tildeler ansvaret til den islamiske stat (Kalifatet), som skal garanterer de basale behov for dets borgere."

Det ser ud til at forfatteren ikke engang forstår hvad "knappe ressourcer" betyder når en økonom taler om dem. Endvidere ser løsningen ud til at være en centraliseret planøkonomi, sovjet-style. Tak for kaffe.

Nå, find selv flere derinde.

En meget religiøs - men velformuleret - muslim blander sig i debatten på Informations hjemmeside, og straks bliver han overdynget af usaglige indlæg.

Klaus Jeppesen henviser til statsministeren, der tilsyneladende skulle have forklaret, at integration ikke kun handler om arbejde, uddannelse og skat. Det er helt rigtigt, Klaus Jeppesen, men det er ikke så let at sætte ord på, hvad integration så handler om. Én af de ting, som mange dog er enige om har stor betydning for integrationen, er deltagelse i den demokratiske proces og den offentlige debat. Og hér er Imrans indlæg hér samt hans egen blog da glimrende eksempler på integration.
Integration forudsætter, at de involverede parter er i stand til at kommunikere, uanset hvor uenige de end er, og her indgår Imran tydeligvis mere aktivt i det danske samfund end Klaus Jeppesen selv - som ikke engang henviser til en blog, hjemmeside e.l.

Marie B følger op med skuffelse over, at Imrans blog forekommer fundamentalistisk, men:
- for det første er begrebet fundamentalistisk en relativ størrelse.
- for det andet er netop det at have en blog, hvor man åbent skriver om sin stærke religiøsitet, et tegn på at fundamentalismen er begrænset; for en blog signalerer dialog, det gør et indlæg hér på Informations sider også... egentlig fundamentalisme udelukker enhver dialog og debat.
- for det tredje kan man sagtens på én gang tænke selvstændigt og dog være dybt inspireret/fascineret af noget. Kritikken af Imrans blog går vel på de mange Koran-henvisninger, men der er sør'me også mange filosoffer, idehistorikere m.fl., som jeg sagtens kunne finde på ærefrygtigt at henvise til og/eller citere. Gør dét mig uselvstændig?

P. Lauritzen & Knud Larsen kører så fuldstændig af sporet, med hhv henvisninger til en fanatisk muslims udtalelser og et karaktermord på Muhammed. Begge angriber Imran uden overhovedet at skelne til pointen i Imrans tidligere indlæg samt ovenstående artikel.
Hvorvidt islams grundlægger Muhammed på nogle punkter var modbydelig er for så vidt irrelevant, hvis religionen i dag giver milliarder af mennesker mening med livet. I så fald er der blot kommet noget godt ud af noget skidt.

Der er ikke kun for meget fokus på de religiøse muslimer - blandt journalistik og forskning om de religiøse muslimer er der for meget fokus på det mindretal, der er virkeligt ekstremistiske.

Det er ikke religion i sig selv, der er problemet, ej heller virkelig stærk tro - det er kun, når religionen bliver koblet sammen med f.eks. stærkt had til Danmark og/eller vestlige værdier; når den bliver koblet sammen med opvækst blandt psykisk syge forældre (flygtninge med krigstraumer); når den bliver koblet sammen med marginalisering/diskrimination/racisme... og når den bliver koblet sammen med dem-os retorikken og -tankegangen, der anvendes af både gammel- og nydanskere, at den bliver et decideret samfundsproblem.

Dét er den virkelige sandhed om en bestemt påstand, man ofte hører: At islam er den eneste fællesnævner for alle disse problemer. Ja, islam er muligvis den eneste fællesnævner. Men der skal noget mere til for at UDLØSE problemet. Ergo er islam ikke i sig selv problemet.

"Hvorvidt islams grundlægger Muhammed på nogle punkter var modbydelig er for så vidt irrelevant, hvis religionen i dag giver milliarder af mennesker mening med livet. I så fald er der blot kommet noget godt ud af noget skidt."

rune for det første islam blev ikke grundlagt af en person, for det andet fordi noget giver mening for nogle er ikke i sig selv tegn på at det er godt.

altså hubert!!!! Thomas Malthus, prøvede at kombinere økonomiske problemstillinger med demografiske studier. Han fik et bestemt syn på problematikken som følge af studier, hvori han sammenlignede mængden af ressourcer kontra befolkningstilvæksten. Ifølge Malthus kunne man udfra studier af produktionen fastslå, at produktionen/ressourcerne maksimalt kunne vokse lineært (eks. 1, 2, 3, 4 etc.). Dette var i sig selv positivt, da vækst ifølge det kapitalistiske økonomiske system angiver tegn på sundhed og fremgang. Det der umiddelbart vakte opsigt ved vedkommendes studier var, da han sammenholdt denne analyse af ressourcetilvæksten overfor befolkningstilvæksten. Hans studier af befolkningstilvæksten viste, at denne derimod voksede eksponentielt (eks 1, 2, 4, 8 etc.). Denne eksponentielle stigning af befolkningen ville således ikke kunne bæres af ressourcetilvæksten, og på et tidspunkt ville der være flere mennesker på kloden end der var ressourcer til at brødføde disses behov. Knapheden af ressourcerne ville således i sidste ende, ifølge Malthus, uundgåeligt føre til det man i Darwinistisk terminologi kalder ”Survival of the fittest”, hvor dem der ikke kan brødføde sig selv automatisk vil forgå. Dette var ifølge ham en uundgåelig selvfølge og dette problem, altså fattigdom og sult, måtte således også være et faktum, som mennesket måtte anerkende, da det var et valg (om man så må sige) som naturen selv havde truffet for mennesket.

Kære Ubayd,
der er ikke nogen der tager Malthus alvorligt i dag, er der? Jeg gør i hvert fald ikke. Kom nu ind i det 21. århundrede. Det virker absurd at bruge Mathus som begrundelse for en centraliseret sovjet-agtig planøkonomi under et teokrati.

Både de politiske og de "videnskabelige" (I burde nok kalde dem uvidenskabelige) betragtninger på jeres løjerlige side er for at sige det rent ud latterlige.

Mvh

Selvfølgelig blev Islam grundlagt af en person, nemlig af Muhammed, ligesom kristendommen blev grundlagt af Paulus.

Begge religioner bygger på fiktionen om en retfærdig og almægtig gud, som ethvert intelligent menneske burde kunne se, ikke findes, sådan som verden ser ud.

islam der direkte fra gud og det kan vi muslimer bevise, fordi beviset er rationelt, som man kan læse inde på hjemmesiden www.livssyn.info

og det er beviset der gør at islam ikke bygger på fiktion men på fakta.

hubart hubart hubart mere er der ikke at sige

Kære Ubayd,
det er jo fint at du er religiøs. Det har jeg ikke det fjerneste imod i sig selv. Dog finder jeg det problematisk når du taler for en centraladministreret planøkonomi. Vi VED at den slags ikke fungerer. Vi VED at det altid fører til varemangel. Vi VED også at det fører til undertrykkelse, fordi man er nødt til at forhindre folk i at handle frit med hinanden og i at producere som de ønsker. Tror du selv at alle individer bare indordner sig under et fascistoidt økonomisk styre?

Envidere hævder du at det er rationelt funderet. Det er det jo ikke. Det man finder på hjemmesiden er religiøst funderet. Det kan man så tro på eller ej. Jeg er ikke religiøs, så jeg tror ikke på det. Men at påstå at det er rationelt funderet. Det viser at du ikke ved hvad dette betyder.

Mvh

Hubert Jones:

"Envidere hævder du at det er rationelt funderet. Det er det jo ikke. Det man finder på hjemmesiden er religiøst funderet."

Vil det sige du har fundet beviset?

Grundet Islams fravær i form af et samfundssystem forekommer dets økonomisystem ukendt for mange muslimer i almindelighed og ikke-muslimer i særdeleshed. I

lyset af dette fravær er det begribeligt, at mange ikke har stiftet kendskab til andet end socialismens planøkonomi og kapitalismens markedsøkonomi, der har bevirket en verden mærket af enorme økonomiske lidelser og fattigdomsproblemer, som fordrer radikale løsninger. Grundet manglende kendskab til et ideologisk alternativ tyer mange mennesker til lappeløsninger, som er uegnet til at afvikle de gældende umenneskelige økonomiske tilstande. Af den grund, og idet verdens befolkninger har krav på at vide, at der eksisterer et alternativ til de gældende uretfærdige økonomiske systemer, er det væsentligt at belyse Islams økonomisystem.

Den økonomiske filosofi i Islam

Islam omfatter en veldefineret økonomisk filosofi, som udspringer fra Skaberens åbenbarede budskab i Koranen og Sendebudets Sunnah. Denne filosofi ligner derfor hverken socialisme og kapitalisme, som begge er udformet af mennesker, der er subjektive i deres filosofier og organiseringer af samfundsforholdene.

Ifølge Islam består det økonomiske problem ikke i at afskaffe borgerskabet eller klassesamfundet, ligesom det er tilfældet i marxismen og socialismen.

Ej heller består det økonomiske problem, som verden lider under, i forøgelsen eller forbedringen af produktionen, ligesom det proklameres af kapitalismen (knaphedsteorien). Ifølge Islam er de, for mennesket, livsnødvendige ressourcer skabt i tilstrækkelig mængder, for at kunne opretholde og realisere formålet med livet. Som Skaberen I siger i Koranen:

"Og Han har undertvunget jer alt, som er i himlene og på jorden" [OQM 45: 13]

Det økonomiske problem, som forårsager fattigdom og hungersnød m.m., skyldes derfor en uretfærdig fordeling af ressourcerne samt en uanstændig organisering af de økonomiske forhold, herunder især ejendomsretten, arbejdsretten og kapitalhavernes indflydelse.

Løsningen til det økonomiske problem er dermed, ifølge den islamiske økonomiske filosofi, betinget af et humant økonomisystem, der sikrer en retfærdig fordeling af ressourcerne og en anstændig organisering af de økonomiske forhold.

Derfor skal løsningen til det økonomiske problem i samfundet søges i et retfærdigt system, der udspringer fra et sandt og menneskeligt livssyn. Ifølge Islam har Skaberen I nedsendt dette retfærdige system, der skal vejlede mennesket og organisere dets økonomiske forhold i livet, for derved at sikre et værdigt og lykkeligt liv for menneskeheden, på individuelt såvel som samfundsmæssigt plan.

Den økonomiske politik i Islam

Islams idé er, at Skaberen skabte i mennesket instinktive og organiske behov, der skal opfyldes for at overleve og realisere et trygt liv. Derfor frembragte Skaberen I de nødvendige og tilstrækkelige ressourcer og rigdomme, der skal til for at kunne overleve, opfylde behovene og fornødenhederne, samt leve i velstand og sikkerhed. I Koranen siger Skaberen:

"Han er Den, der har skabt alt hvad der er på jorden for jer" [OQM 2: 29]

Islams økonomiske politik har til formål at sikre en retfærdig fordeling af disse ressourcer og rigdomme og garantere individernes reelle og totale opfyldelse af basale behov, samt muliggøre det for dem, så vidt muligt, at opfylde sekundære eller luksuriøse behov. Modsat kapitalismen fokuserer Islam ikke alene på at forbedre den gennemsnitlige levestandard eller indkomst (BNI) i samfundet uden at sikre sig, at hvert enkelt individ reelt formår at opfylde sine behov.

Ifølge Islam er det ikke tilstrækkeligt at sikre samfundet høj produktion, højtudviklet teknologi og produktionsmidler, tilstrækkelige varer, goder eller tjenester, når borgerne ikke har reel adgang eller råd til disse, og når fattigdom, nød og arbejdsløshed florerer. For at indse nødvendigheden af dette skal man blot kaste et blik på de rige industrilande, som implementerer kapitalismens økonomiske systemer. I disse industrilande findes der millioner, som lider af fattigdom, trods landenes høje produktion af varer og tjenester.

Af denne grund fokuserer Islams økonomiske behandlinger ikke på den samlede rigdom i samfundet (BNI & BNP), uden at sikre sig at individerne reelt får opfyldt deres basale behov, især føde, klæde, bolig, sundhedspleje m.m. Dette realiseres gennem to grundlæggende principper i den islamiske lovgivning: Ejendomstyperne og Statens rolle i at varetage borgernes økonomiske interesser.

Ejendomstyperne i Islam

I de islamiske tekster opdeles ejendomstyperne i tre: Privatejendom, statsejendom og offentligejendom.

Hvad angår privatejendommen, så fastlægger Islam ingen begrænsning for omfanget af de formuer eller ejendomme, en person kan erhverve sig. Islam tilsigter heller ikke at påtvinge en økonomisk lighed blandt borgerne ved at forbyde ejendomsretten over produktionsmidler eller landbrugsjord, ligesom i socialismen.

Ej heller tilsigter Islam at liberalisere markedet og frigøre ejendomsretten, ligesom i kapitalismen. De islamiske love definerer derimod de legitime og illegitime midler, måder og kontrakter for at erhverve sig ejendom. Disse midler og måder omfatter veldefinerede arbejdstyper, transaktioner og bestemte selskabstyper m.m.. Således tillader Islam handel og forbyder rente, den tillader donationer og forbyder gambling samt monopol, den organiserer forholdet mellem forretningspartnere samt arbejder og arbejdsgiver, etc.

Gennem disse specificeringer sikrer Islam bevarelsen af de menneskelige, moralske og åndelige værdier i samfundet. Således garderes samfundet mod det fordærv, hvor man, i den økonomiske friheds navn, kan tilegne sig formuer ved at udnytte andre uden hensyn til andet end den materielle værdi. Dermed vil det ikke være muligt at opnå profitmaksimering ved at etablere en sexindustri, der forvandler mennesker til objekter uden hensyn til det moralske fordærv, som dette påfører samfundet.

Islam derimod tillader ikke de velstillede i samfundet at erhverve sig formuer gennem midler eller måder, der skaber anarki og undergraver de menneskelige, moralske eller åndelige værdier i samfundet. Endvidere værner Islam om privatejendommen gennem hårde straffe mod dem, der fører overgreb mod individernes ejendom, samt gennem opfordring til Gudsfrygt, hvilket er det mest effektive værktøj for at forbygge alle former for kriminalitet. Dette skyldes Gudsfrygtens forbindelse til opfattelsen om, at ingen kan undvige Guds straf, i modsætningen til menneskers eller statens straf.
Endvidere er det ifølge Islam ikke blot legitimt at stræbe efter besiddelse af ejendom og rigdom, det er endda en pligt. For muslimen er det en islamisk pligt at arbejde, da Islam pålægger enhver arbejdsdygtig mand at forsørge sig selv og sin familie. I Koranen siger Skaberen I:

"Og faderen påhviler deres underhold og iklædning, på passende vis" [OQM 2: 233]
Desuden opfordres muslimen stærkt til at nyde goderne i denne verden, dog ifølge det system Skaberen I har åbenbaret til menneskeheden og med øjnene rettet mod Paradiset, da dette liv blot udgør en passage til det hinsides. I Koranen siger Skaberen I:

"Og søg, ved hjælp af det, Allah har skænket dig, det kommende liv. Men glem ikke din andel af det jordiske liv. Og handl godt (mod andre), ligesom Allah handlede godt mod dig. Og søg ikke at skabe ufred på jorden, da Allah ikke elsker de, som stifter ufred" [OQM 28: 77]

Hvad angår statsejendommen, så består den bl.a. af Khums (en femtedel af opdagede metaller, ædle metaller eller skjulte skatte), statens egne bygninger eller institutioner, ørkener, udyrket jord, bjergområder, og våbenfabrikker. Denne ejendomstype er fastlagt af Islam for at finansiere statens opgaver og varetagelse af folks anliggender og interesser. Den islamiske stats foretagender må derfor ikke finansieres gennem inddrivelse af skatter, momssatser, told eller andre afgifter.

Under undtagelsestilstande, som naturkatastrofer, epidemier eller lignende situationer, er det dog muligt at pålægge ekstra skatter for at undsætte de nødlidende, ifald staten ikke råder over tilstrækkelige midler for at dække de eventuelle omkostninger. Disse skatter skal dog udelukkende pålægges de velhavende borgere blandt muslimerne, og de inddrevne skatter må ikke overstige det påkrævede beløb for at afhjælpe nøden.

Hvad angår offentligejendom, så består denne ejendomstype primært af følgende tre kategorier:

Anlæg og faciliteter, som er undværlige for fællesskabet i det daglige liv. Heriblandt indgår vand og brændstoffer. De maskiner, værker og anlæg, som bruges hertil, såsom vand- og elværker, hører ligeledes under denne kategori. Blandt de tekster som omhandler dette emne, er beretningen, hvor Sendebudet siger: ”Muslimerne er fælles om tre ting: Vand, græsgange og brændsel”.

Arealer, hvis natur forhindrer, at individer råder over dem, såsom verdenshavene, floder, moskéer, offentlige pladser og veje. Herunder hører tog, elmaster, vandrør, moskéer og statens hospitaler eller skoler. Disse arealer må ikke ejes af hverken private eller virksomheder.

Mineraler og råstoffer, som findes i overvældende mængder. Blandt eksemplerne herpå er salt, guld og sølv, jern, kobber og bly, uran og olie. Ifald disse mineraler og råstoffer findes i overvældende mængder, vil de høre under borgernes ejendom, og de må under ingen omstændigheder ejes eller underlægges private selskabers monopol. I flere tilfælde har Sendebudet r forbudt muslimerne at råde over bestemte arealer, faciliteter og ressourcer, som var nødvendige for fællesskabet. Han r har bl.a. forbudt en muslim ved navnet Abyad bin Hammal ejendomsretten over en saltgrube. Idet saltgruben rummede ubegrænset mængder salt, blev den gjort til en del af den offentlige ejendom.

Den islamiske stat har til pligt at forvalte disse rigdomme gennem produktion og distribution på borgernes vegne. På denne måde forhindrer man, at en samfundselite bemægtiger sig landenes råstoffer, mineraler og naturressourcer. Det er netop årsagen bag den nød og de lidelser, som millioner af mennesker i de fattige lande lever under. Derfor tvinges disse mennesker til at immigrere til Vesten, skønt deres lande råder over verdens største reserver af olie, naturgas eller andre vitale naturressourcer.

Gennem den islamiske opdeling af ejendomstyperne vil de multinationale selskaber og industrier afskæres fra at plyndre de fattige landes rigdomme og ressourcer i samarbejde med regimerne i disse lande. Dermed vil de forhindres i at stifte krige og ustabilitet for at bane vejen for deres plyndringer af denne offentlige ejendom.

På baggrund heraf distancerer Islam sig markant fra kapitalismens umenneskelige markedsøkonomi, der giver kapitalhaverne frihed til at eje, udnytte og tjene på offentligejendom. Denne kapitalistiske liberale markedsøkonomi fritager staten for ansvar. Dermed vil arbejderne, forbrugerne og borgerne blive overladt til de store industriernes barmhjertighed eller nærmere mangel på samme.

På samme måde distancerer Islam sig markant fra socialismens planøkonomi, der undertrykker mennesket ved at fratage det retten til at tilegne sig produktionsmidler eller landbrugsjord. Dette system modsiger den menneskelige natur, som driver os til at stræbe efter rigdomme og goder livet igennem. Dermed vil dette system ikke motivere mennesket til at drive forretninger eller være kreativ og innovativ, hvilket skader samfundet i helhed.

"islam der direkte fra gud og det kan vi muslimer bevise, "

Man kan ikke bevise tro. Gud findes kun i menneskers fantasi. Ligesom Julemanden.

Hvis Jøder, kristne, muslimer mm i hele verden begynder at læse deres hellige bøger på et sprog de forstår og med et mere objektiv og neutral hensigt og for bare at blive klogere, ville verdens tro være Atheisme.

Religion er skabt af magthaverne for at styr det ordinære menneske. Hvad man tænker, gør og beskæftiger sig med…. I ekstreme tilfælde(fortolkning) også hvordan personen ser ud, spiser, drikke og selv længden af hans skæg..... bevare mig...

Hvordan kan over 50 000 år gamle homo-sapiens-sapiens ikke ser tingene mere klar, være menneske for menneskehedens skyld og ikke for belønning eller straf. Ikke diskuterer, bekæmper og bekriger hinanden for tåbelige ting.

Alle de 3 hellige bøger som strukturerer verdens største religioner starter med historien om Gud skabte universet på 6 døgn( !!!!) blev træt og skulle hvile sig på den 7. dag…. halloooooo

Tænk på Adam og Eva og slangen. Om dyr taler menneske sprog eller omvendt, om engle om Gud skabte menneske og trolde… Hvor mange af jer, har set trolde, engel eller talende dyr??
Er Alice i eventyre land, snehvide og de 7 dværge eller Harry Potter anderledes??

Læs dog det i tror på inden I diskuterer hår og skæggets længde og inden I slår og slår ihjel for den.

Selv som litteratur er de dårlige og dårligt littereret...

Koranen er en arabisk tekst, der kræver, at man har dybt kendskab til det arabiske sprog, for at kunne forstå og værdsætte dens stil, samt indse, at den er mirakuløs. Men selv uden kendskab til det arabiske sprog kan man erkende dette.

Den rationelle overbevisning om at Koranen er fra Skaberen I, og dermed bekræftelsen af Muhammeds r Profetskab, opnås via følgende metoder.

At undersøge de tænkelige oprindelseskilder for Koranen

At overveje faktorerne omkring Koranens stil, veltalenhed og indhold, som bekræfter miraklet.

At kende den islamiske ideologi og sammenligne den med andre ideologier og dermed konkludere, at det islamiske budskab umuligt kan produceres af det menneskelige intellekt.

Koranens tænkelige oprindelseskilder

Sendebudet Muhammed r hævdede, at Koranen var fra Skaberen I, hvilket stiller os overfor to muligheder; enten er Muhammeds r påstand falsk, dermed må Koranen oprinde fra ham selv eller en anden araber, ellers må Koranen være fra Skaberen I, og derved kan man bekræfte, at Muhammed er Skaberens Sendebud

De, som påstår, at Muhammed eller en af araberne har produceret Koranen, har intet bevis til at støtte deres påstand. Hvis en araber skulle have produceret Koranen, hvem skulle vedkommende være? Hvorfor foreligger der ikke nogen oplysninger om denne person? Hvordan og hvornår har denne person kommunikeret med Muhammed r? Der findes utallige beretninger, leveret af separate personer og overdraget fra generation til genration, som med absoluthed bekræfter, at åbenbaringen kom til Muhammed r under diverse omstændigheder. Disse åbenbaringer kom til Muhammed r, da han var hjemme, på slagmarken, i Moskeen, under rejse osv. I andre tilfælde kom åbenbaringerne for at behandle akutte problemstillinger, som påkrævede øjeblikkelige løsninger.

Kan nogen have kommunikeret med Muhammed under alle disse omstændigheder og tidspunkter uden at blive set af nogen? Påstanden om at en araber skulle have produceret Koranen og givet den til Muhammed r, forekommer irrationel og udokumenteret. Følgelig er sådan en påstand falsk og løgnagtig.

Derimod er det et faktum, at ingen araber nogensinde har været i stand til at takle Koranens udfordring om at producere noget, der er på niveau med Koranen.

Hvis en araber skulle have produceret noget lig Koranen, ville han givetvis være meget berømt blandt araberne. Araberne ville være velbekendt med hans stil. Det ville også være oplagt, at nogen skulle have studeret hos vedkommende. Det ville ligeledes være oplagt, at nogen skulle have undervist vedkommende. Disse studerende eller undervisere burde kunne genkende hans stil i Koranen. Og de burde givetvis være i stand til at producere noget lig, idet alle menneskelige præstationer kan overgås af andre, eller i det mindste blive efterlignet. Dette har imidlertid aldrig været tilfældet med Koranen.

Til de, som betvivler det islamiske budskab og Koranens mirakel, er der blot følgende at tilføje:

"Overvejer de ikke Koranen? Havde den været fra nogen anden end Allah, ville de visselig have fundet megen modsigelse i den" [OQM 4: 82]

"Eller påstår de at han (Muhammed ) har opdigtet den (Koranen)? Nej, de vil sandelig ikke erkende. Lad dem da bringe en tale lig denne, hvis de er sandfærdige" [OQM 52: 33 – 34]

"Sandelig denne Koran vil ikke kunne produceres af andre end Allah … (Bogen) hvorom ingen tvivl kan herske (den er) fra alverdens Herre. Mon de siger: han (Muhammed ) har opdigtet den? Kom da med et kapitel lig den og anråb hvem end I kan foruden Allah, hvis I er sandfærdige" [OQM 10: 37 – 38]

"Overvejer de ikke Koranen? Havde den været fra nogen anden end Allah, ville de visselig have fundet megen modsigelse i den"

Der er altså slet ingen modsigelser i Koranen?

ubayd, du refererer til en Skaberen I, er der da flere?

ubayd, du refererer til en Skaberen I, er der da flere?

Skaberen I((((stavefejl))))Skaberen.

Og nej thomas der er ingen modsigelser i koranen.

Uanset hvem eller hvad Skaberen er, så er der en forbløffende selvmodsigelse indenfor alle de store religioner.

Så fantastisk, mirakuløst og uforklarligt, som livet er, er det simpelthen utænkeligt, at noget menneske skulle kunne komme så tæt på denne skaberkraft, at de ville kunne formulere dette til deres medmennesker og nedskrive det, f.eks. i Koranen.

At hævde at nogle mennesker har fundet frem til meningen med livet og den absolutte sandhed... er at devaluere denne skaberkraft og den selvsamme skaber, som man ærer så højt.

Dermed også være sagt, at ateisterne ikke er tættere på sandheden end de fundamentalistisk-religiøse. Naturvidenskabens tro på "sandheden" er til tider lige så fundamentalistisk som de mest religiøses tro på "sandheden".

Et meget religiøst menneske, som dog konstant udfordrer sit eget verdensbillede og udforsker andres, er nærmere sandheden end en fundamentalistisk ateist.

Og omvendt: En ateist, der konstant udfordrer sit eget verdensbillede og udforsker andres, er nærmere sandheden end en fundamentalistisk religiøs.

Lad mig citere Vaclav Havel:
"Følg dem, der søger sandheden
- men flygt fra dem, der har fundet den"

"""de ville kunne formulere dette til deres medmennesker og nedskrive det, f.eks. i Koranen."""

rune det er lige det som ikke er tilfældet med islam, da den ikke er formuleret af mennesker, derfor vil man ikke kunne finde modsigelser i koranen, istedet for at bare kaste det bort ved at vitere vaclav havel burde du tage udfordringen op og se om der er modsætninger i den.

følg dem der har et bevis for deres sandhed og flygt fra dem som basere sig på tvivl.

Koranen er irrelevant for halvdelen af jordens befolkning, nemlig kvinderne. Den henvender sig ikke til kvinderne selv. Den omtaler kun kvinderne gennem budskaber som mændene skal give til deres ejendomme konerne, døtrene. Man skal vist være en mand for at synes den slags skamløs mandschavinisme er mirakuløs.

Koranen - og Bibelen - er irrelevante for folk, der ønsker at tænke selv og ikke slå op i en facitliste. Da Gud kun eksisterer i menneskers fantasi, kan han ikke have skrevet bøger.

Og at påstå, at der ikke er selvmodsigelser i Koranen, taler for sig selv. Gad vide, om Ubayd overhovedet har læst den - man får sine tvivl.

Koranen er skrevet af Saleman Farsi. Biblen er skrevet af Paulus. Tora er skrevet af Shoeib. Og langt efter selve Budbringere.

Der er flere tegn på at disse bøger og den religion de repræsenterer, er menneskeskabt. Ex:

Khalaghal Ens val Jen... Ubayd, du kan arabisk. Fortæl mig hvad du forstår af (oversat): Gud skabte mennesker og trolde. Er du som troende bange for Jen(trolde??) Hvor bor de henne??

Gud skabte det hele på 6 døgn, så blev han træt og skulle hvile sig…( altså hvis det ikke er menne-sker og dem på planeten jord, der tænker i de baner, så må det være trolde)

Solen og måneden roterer om jorden… !! Og hele universet for den skyld.

Jesus, Davids søn. Det var Josef, der var efterkommende David. Hvis Josef, iflg. koran og biblen, ikke er far til Jesus, hvor har Jesus fået ”Davids DNA” fra.(modsigelse)

Slanger og skorpioner som er onde og fugle og fiske som er gode(menneskeskabte tanker).

Dyr taler menneske sprog. Åbne haver, Forvandling af ting til levende væsner. Flyvning. Alt hvad det begrænser sig til menneskets lille hoved(fantasi).

Faren ved religionen er at man ikke stiller spørgsmål. Man er bange og det er denne angst for straf, der gør at man ubetinget adlyder. (hjernevaskeri). Så er målet opnået.

Fredshilsener,

Det ser ud til at der er blevet skrevet en del kommentarer hvoraf nogle mere eller mindre har været henvendt til mig. Så lad os tage det fra en ande af...

Marie B,
Du skrev: "Jeg trykkede på linket til din hjemmeside og læste en 9 10 sider og blev lidt beklemt – hvis det ikke er en fundamentalistisk tilgang til religion hvad er det så?"

1) Det er vigtigt før noget andet, at definere hvad 'fundamentalisme' egentlig betyder og hvad det betyder at være fundamentalistisk i sin tilgang til religion Kort sagt angiver fundamentalisme (ifølge Politikens ordbog, 19. udgave) "den opfattelse at en grundlæggende religiøs tekst som fx. Koranen el. Bibelen er guddommelig, og at ethvert ord i den skal tages bogstaveligt og skal efterleves uden undtagelse."

Jeg kan tilslutte mig denne definition med undtagelse af det aspekt der siger at "ethvert ord i den skal tages bogstaveligt", fordi der er to måder at læse en tekst på; man kan læse en tekst (a) bogstaveligt, eller (b) metaforisk. Koranen er en sådan tekst, på et så højt niveau af arabisk at den nødvendigvis indeholder nogle passager som skal læses bogstaveligt, mens den indeholder andre passager der skal læses metaforisk. Dette betyder at jeg ikke kan tilslutte mig denne del af definitionen, men resten af hvad definitionen angiver kan jeg godt acceptere.

Dette betyder at enhver person der tror på en ideologi (ikke nødvendigvis en religion) og tror på at den er sand, og så også tager konsekvensen af denne overbevisning (dvs. følger den med hjerte og sjæl) er en fundamentalist. Så hvor jeg i dine øjne er en 'fundamentalistisk muslim', er du i mine øjne en 'fundamentalistisk demokrat', eller 'fundamentalistisk ateist' eller 'fundamentalistisk free-style kristen' eller hvad du nu er.

Min pointe: Enhver person er fundamentalist, hvis han har et livssyn som han tror på som værende sandt og korrekt, og som han så bringer i praksis, så enhver 'religiøs' person - som ikke er en hykler - er nødvendigvis en fundamentalist, uanset hvilken religion han følger (og med hykler her mener jeg en person der påstår at tro på Gud og at følge en religion (kristendom, jødedom, islam, etc.) eller selv en sekulær ideologi, men så ikke praktiserer hvad han tror på. Dette er hykleri fordi man på den ene side siger at man tror på noget, mens man på den anden side ikke tager konsekvensen af sin overbevisning).

Dette betyder at Paven er fundamentalist, dette betyder at sekulære ateister er fundamentalister og dette betyder at Jesus (fred være med ham) var fundamentalist, og dette betyder også at Ghandi var fundamentalist.

Du kan derfor kalde mig fundamentalist i min tilgang til min religion, men at du gør dette er et bevis på at du selv også er en fundamentalist i din tilgang til din overbevisning - hvad den end måtte være.

I vores tid er det accepteret og positivt at være fundamentalistisk demokrat eller fundamentalistisk ateist eller fundamentalistisk sekularist, men det er ikke tilladt at tro på en religion og at være så sikker i sin overbevisning at man vitterligt tager den seriøst og søger at praktisere den - i det omfang at man ikke skader andre vel at mærke. Hvis ens religiøse praksis skader andre mennesker, er det klart at det er uacceptabelt - og dette er også tilfældet i islam.

Der er et frihedsprincip som nogle filosoffer opererede med, og som jeg lærte i gymnasiet i filosofi, at enhver har ret til frihed i det omfang at ens praktisering af denne frihed ikke går ud over andres ret til samme frihed (ikke ordret citat, men meningsmæssig overlevering af betydningen).

Dette princip kunne jeg godt lide, fordi dette princip betyder at enhver person har ret til at tro på og følge hvad han vil, så længe hans praktisering af denne ret ikke skader andre mennesker. At man accepterer dette, og accepterer at andre har ret til at tro på og følge hvad de vil, uden at stemple dem med et negativt ladet ord som fundamentalist er blevet i dag, er sand åbenhed og oplysning, mens det at begynde at stemple andre mennesker for at være 'fundamentalister' (som et negativt ord) i sig selv er et bevis på ens egen snæversynethed og fundamentalisme - ironisk nok.

2) Hvad angår dit citat fra Brad Pitt, så er din kommentar problematisk fordi du tilskriver Gud menneskelige egenskaber, og antropomorfisme er muligvis en del af kristendommen, men ikke islam.
a) Du 'antager' at hvad Gud kræver er egoistisk, og du tilskriver Gud et ego. Dette er problematisk fordi du let - og elegant - ignorerer det faktum at Gud faktisk - Som Den Almægtige Skaber - har RET til at kræve hvad Han end vil af Sin skabelse. Dette er ikke kun fordi Han har magten til det, men dette er fordi Han hver evig eneste dag forsyner hele Sin skabelse med alt hvad skabelsen har brug for, for at overleve. Hvis du et øjeblik sætter dig ind i den tankegang at Gud ikke blot har skabt mennesket, men også opretholder os hvert eneste øjeblik, og at Han ikke kun opretholder folk der tror på Ham, men også opretholder folk der afviser Ham og stadig lader dem opnå nydelse og fryd fra den skabelse som Han har skabt, så vil du forstå at Gud ikke er 'egoistisk', men uendeligt Tålmodig, Tolerant og Kærlig.

Gud definerer hvad der er ret og uret, og Hans definition er universel. Mennesker der forsøger at definere disse ting, gør dette ud fra deres begrænsede viden og forståelse - ligesom du anser det for 'retfærdigt' at kalde mig 'fundamentalist' i min tilgang til min religion, i en negativ forstand, uden at du ser på at du selv faktisk også er fundamentalist i din egen tilgang til dit livssyn. Så når menneskers adfærd er et så åbenlyst bevis imod dem, hvilken ret har mennesker så til at afgøre hvad Gud 'må' eller ikke 'må' gøre?

b) På den anden side, har Gud også magten og kan gøre hvad Han end vil; uanset om vi kan lide det eller ej, så må vi nødvendigvis, hvis vi tror på Gud, også acceptere at Han har magten til at gøre hvad Han end vil, og ingen kan nogensinde gå imod Ham. Du kan så kalde dette tyrannisk, men du vil kalde Ham sådan på baggrund af en forestilling om at det Gud gør er uretfærdigt; men jeg kalder Gud retfærdig, fordi jeg har anerkendelse for Hans ret til at bestemme hvad der er retfærdigt og hvad der er uretfærdigt; denne ret tilkommer Ham, netop fordi Han er Gud - Den Almægtige Skaber af hele universet, fra det største til det mindste.

c) Du begår også den fundamentale (eller fundamentalistiske ;o)) fejl i din behandling af sagen, at du bedømmer ting ud fra hvad der giver 'mening' for dig, mens det burde være klart at dit intellekts evne til at forstå eller få mening ud af noget, ikke kan være en 'dommer' for hvad der er sandhed og hvad der er falskhed. At du ikke evner at forholde dig til Gud, siger kun noget om dig - ikke Gud.

d) Hvis alt det ovenstående ikke skulle være nok som bevis på min evne til at tænke selvstændigt, så kan jeg besvare dit spørgsmål med at rungende ja: Jeg tænker selvstændigt over min religion, og jeg har studeret hvad forskellige filosoffer igennem tiden har sagt, og jeg har studeret hvad forskellige videnskabsfolk igennem tiden har sagt, og jeg har studeret hvad almindelige mennesker igennem tiden har sagt; Intet af det kommer overhovedet i nærheden af hvad Profeten Muhammad (Guds fred og velsignelser være med ham) har bragt og den visdom hans budskab og vejledning indeholder.

Til sidst: Hvis du har noget konkret du ønsker at kommentere hvad angår det jeg har skrevet på min blog, så er du velkommen til - enhver tid - at ende mig en mail (ud fra 'kontakt' formularen på min blog) og jeg vil med glæde gå i dialog med dig, og jeg har et håb om at hvis du med et åbent sind går en sådan dialog i møde, så vil du ændre dit syn på folk som har en stærk overbevisning.

Per Vadmand,
Jeg er glad for din (indledende fra d. 7. dec. 07) kommentar; selvom du måtte være uenig med islams livsfilosofi, og selvom du måtte være uenig med hvad islam siger, så at du i det mindste respekterer andres frihed til at tro hvad de vil, så længe de ikke skader andre med deres tro, er et lysende eksempel på en åbenhed som desværre er meget mangelfuld i dialogen mellem folk fra forskellige trosretninger eller forskellige overbevisninger. Og i sandhed gælder dette begge veje.

P. Lauritzen,
Der er intet galt med at være islamkritisk, men så bør man også acceptere at andre folk (herunder muslim) kan være kritiske overfor eksempelvis sekularisme eller kristendom (eller andre livsfilosofier/religioner). En anden ting der også er meget vigtig - men mangelfuld - er at sådan kritik bør være saglig og ikke bare være et korstog med det formål at svine andres tro eller livsfilosofier til, fordi de er så 'fundamentalistiske'; for dette i sig selv er ikke andet end fanatisme, og så er man - ironisk nok - ikke meget bedre selv end det man kritiserer.

Knud Larsen,
De biografier I har af Profeten Muhammad (Guds fred og velsignelser være med ham) er muligvis baseret på de tidligste, men er uvidenskabelige i deres tilgang idet de forvrænger sandheden og fremsætter kun ét bestemt aspekt af Profetens (Guds fred og velsignelser være med ham) virke, selvom dette aspekt om maksimum ikke engang udgør mere end 0,1% af hans karakter og moral. At man bedømmer hans moral og karakter på baggrund af et par statslige domme han så sig nødsaget til at idømme nogle blasfemikere, og ignorere hans barmhjertighed overfor de svage og fattige, hans venlighed overfor fremmede, hans anråbelser af Gud til fordel for de der kastede sten på ham, og hans tolerante adfærd overfor de der forsøgte at myrde ham, er som at overse skoven på grund fordi der er et par græsstrå i vejen. Det er også absurd at bedømme en person ud fra en standard man fastsætter 1400 år efter hans død; enhver person skal og bør bedømmes i henhold til den tid han lever i og fungerer i, fordi mange af de ting han gør har at gøre med dette.

Men hvis vi skal have denne dialog, så bør vi tage udgangspunkt i nogle konkrete historiske situationer. Hvis du går ind på min blog (klik på mit navn ud fra mit indlæg), kan du under 'kontakt' formularen skrive til mig, og hvis du er interesseret i at få svar på (konkrete) spørgsmål som du finder 'umenneskelige' hvad angår Profetens (Guds fred og velsignelser være med ham) adfærd og moral, så behøver du blot at skrive og vi kan tage den derfra. Hvad siger du til det?

Human,
Du fremsætter en masse påstande, men det er svært at tage store ord seriøst, når de ikke ledsages af argumenter eller beviser. Jeg kan også se at din viden er mangelfuld - især når det kommer til islam.

Du skrev:

"Alle de 3 hellige bøger som strukturerer verdens største religioner starter med historien om Gud skabte universet på 6 døgn( !!!!) blev træt og skulle hvile sig på den 7. dag…. halloooooo"

Idet du begyndte dit indlæg med at tale om 'Jøder, kristne og muslimer', antager jeg at Koranen er en af de tre hellige bøger du taler om. Og der er et par vigtige ting at bemærke her:

a) Koranen begynder ikke med skabelsesberetningen.

b) Ifølge islam skabte Gud universet på seks 'dage', men disse 'dage' er ikke de døgn vi kender. I islamisk tradition forstås dette som seks 'perioder', hvor vi ikke kender definitionen på en 'periode'. En periode her kan være 24 timer eller det kan være 50.000 år; det er ikke til at sige.

c) Islam fordømmer enhver forståelse af at Gud skulle 'hvile' sig, da Gud i islamisk teologi ikke er som et menneske og er fri fra ethvert behov og enhver defekt; at blive træt er en defekt, og er umulig i Gud idet Han er Perfekt og Almægtig.

Du skrev:

"Tænk på Adam og Eva og slangen. Om dyr taler menneske sprog eller omvendt, om engle om Gud skabte menneske og trolde… Hvor mange af jer, har set trolde, engel eller talende dyr??
Er Alice i eventyre land, snehvide og de 7 dværge eller Harry Potter anderledes??"

Igen forveksler og blander du mellem de forskellige religioner.

a) Ifølge Islam var det Djævlen der vildledte dem, og han kan tage enhver type skikkelse han vil - slange, menneske etc.

b) Trolde eksisterer ikke i den islamiske beretning om Adam og Eva. Jeg har læst Bibelens beretning om dette, men jeg mindes ikke nogen omtale af trolde.

c) At man ikke kan se engle er jo ikke nogen overraskelse, når engle er skabt af lys og er mere eller mindre 'usynlige'. At man ikke kan bevise deres eksistens betyder også at man ikke kan modbevise deres eksistens; de er hævet over videnskabens sfære og derfor er der ingen mening i at diskutere dem med henblik på at 'bevise' eller 'modbevise' deres eksistens.

Du skrev:

"Læs dog det i tror på inden I diskuterer hår og skæggets længde og inden I slår og slår ihjel for den."

Måske skulle du følge dit eget råd og læse og forstå før du begynder at kommentere og diskutere, uden holdbare argumenter eller beviser til at støtte dine mange påstande.

Rune,

Du skrev:

"Så fantastisk, mirakuløst og uforklarligt, som livet er, er det simpelthen utænkeligt, at noget menneske skulle kunne komme så tæt på denne skaberkraft, at de ville kunne formulere dette til deres medmennesker og nedskrive det, f.eks. i Koranen."

a) At noget er utænkeligt betyder det ikke at det er umuligt. Og islam er meget specifik på dette punkt, og kalder det åbenbaring som blev åbenbart direkte på Profetens hjerte - ikke at Profeten (Guds fred og velsignelser være med ham) 'hørte' Gud tale og så fik det nedskrevet. Åbenbaring i islamisk teologi har mange former, det mest velkendte af dem er hvor Ærkeenglen Gabriel (fred være med ham) ankom med det og lærte Profeten det.

Du skrev:

"Og omvendt: En ateist, der konstant udfordrer sit eget verdensbillede og udforsker andres, er nærmere sandheden end en fundamentalistisk religiøs."

Jeg er uenig i dette, fordi 'Sandheden' er hvad sandheden er, uafhængig af hvem der tror på den eller hvor meget man søger den. Eksempelvis: Hvis islam er sandheden, så følger det også at en troende nødvendigvis er tættere på denne sandhed end en der ikke tror på den. Ligeledes, hvis sandheden er at der ikke er nogen Gud, så er en ateist - der altså ikke tror på Gud - også tættere på den end en der tror på en Skaber (som i denne hypotetiske situation ikke eksisterer).

Sandheden har ikke noget at gøre med 'hvordan' man tror, men 'hvad' man tror på. Hvad du skriver giver mening hvis man tror på at der kan være 'flere sandheder', men dette er umuligt fordi to modsætninger ikke begge kan være sandheder i virkeligheden; enten er der en Skaber, eller også er der ikke. I en persons forståelse kan det være muligt at begge disse kan være sande, hvis han tror på at sandheden er noget subjektivt, men subjektive sandheder har intet at gøre med den egentlige virkelige sandhed, medmindre de er i overensstemmelse med den, i hvilket tilfælde de bliver til én og samme; men selv her er det kun én subjektiv sandhed der kan falde sammen med den virkelige sandhed.

Et simpelt eksempel, hvor vi fastsætter to præmisser for vores hypotetiske situation:
Præmis 1: Der eksisterer en sol.
Præmis 2: Der er to personer, hvoraf den ene tror på solen og den anden tror ikke på solen.

Konstatering: Uanset om man tror på solens eksistens eller ikke tror på den, så ændrer det ikke ved det faktum at den eksisterer. Den person der så tror på den, er tættere på sandheden (uanset hvordan han er kommet til den sandhed) end den person der ikke tror på den (uanset hvorfor han afviser den). Sandheden er sandheden, om den kan bevises eller ej, om den kan argumenteres for eller ej.

Anyway, jeg takker for jeres respons, kommentarer og (selv) kritik - det som var henvendt til mig - og håber at have givet jer passende svar. Derudover inviterer jer alle til en dialog, skulle I ønske det, via min blog.

Venligst,
Imran bin Munir

PS.
Der er desværre ikke mulighed for at kommentere på min blog, fordi jeg selv har programmeret den underliggende funktionalitet i bloggen efter at jeg flyttede den til et selvstændigt domæne, og jeg har simpelthen ikke haft tid til at lave den funktion. Men det kommer forhåbentlig i løbet af de næste par måneder ;o)

Så hvis nogen skulle være interesseret i at diskutere nogle emner, så kan dette ske ud fra 'kontakt' formularen på min blog.

Venligst

Tak for den totale nedgørelse! Imran bin Munir.
Eftersom du skriver:

"c) Du begår også den fundamentale (eller fundamentalistiske ;o)) fejl i din behandling af sagen, at du bedømmer ting ud fra hvad der giver 'mening' for dig, mens det burde være klart at dit intellekts evne til at forstå eller få mening ud af noget, ikke kan være en 'dommer' for hvad der er sandhed og hvad der er falskhed. At du ikke evner at forholde dig til Gud, siger kun noget om dig - ikke Gud."

og dette tilsyneladende ikke gælder dig selv, må jeg altså gå ud fra at du er gud. Jeg erkender med det samme at jeg ikke kan måle mig med gud og trækker mig derfor ud af diskussionen lige her og nu.

Imran; Jeg har skam læst koranen før du blev født, tror jeg faktisk. Og biblen og toraen. Og nogle andre... Påstand?? Siger du. Uden bevis og argument. Det er noget underligt en troende kommer med. Hvad for en af det du eller andre religiøse mennesker kommer med ikke er påstande?? Og bevis??

Din fortolkning af dag er ret sjovt. Jeg beviste for dig at det de hellige bøger starter (ikke start som side 1, men starter med universets historie) med at gud skabte det hele på 6 døgn/ dage (nahar på arabisk)for at bevise som det første om tanken for et arbejdslængde/ en proces er menneskeligt. Du fortolker det som periode osv. Lige gyldigt hvad, dag, døgn, periode mm. har Gud brug for tid?? Det var pointen.

Jeg er ikke opvokset i DK, så min dansk ikke er sådan som det burde, så jeg beklager., men du kan ikke lægge tvivl på min viden/ erfaring/ oplevelser omkring disse religioner. Hvis du forholder dig sort på hvidt på hvad det står i disse bøger, så kan vi diskutere. Fortolkninger gider jeg ikke høre på. " Sådan er det, men sådan mente han". Hvis det står at en mand må slå sin kone, kaafar (ateist) skal udryddes (deres blod er halal), kvinden blev skabt for manden af hans ribben, osv …så står det der. Basta.

Og Jen har ikke noget med satan at gøre. Jen er skabninger som mennesker. Kan være onde eller meget onde. Satan har både mennesker og Jen som medarbejder. Og Gud har skabt Jene som han har skabt mennesker. Har du læst koranen?? Med et neutralt øje??

”Flygt fra tvivleren” er også en tegn på at religionen er skabt af mennesker/ magthaver. Men du vil ikke når sandheden, hvis du ikke tvivler.

det er da dejligt med al den diskusion,

jeg vil meget gerne fortsætte denne diskusion over en kop kaffe hvis der er nogle der er frisk på det :)

er det ikke bedre at sidde og snakke end det her lidt upersonlige form for kommunikation.

ubayd,

Når du skriver: "der er ingen modsigelser i koranen", så sige det vist mere om din læsning og gode vilje end det siger om Koranen som tekst.

En hurtig søgning på google kan forsyne enhver med talrige eksempler på både intern og ekstern inkonsistens, uoverensstemmelser mellem enkelte åbenbaringer, etc.

thomas du må meget gerne give mig et eks på denne modsætning :)

altså thomas istedet for at tage fat i en koran selv har du brugt google???????

det er altså ikke svært at få fat i en koran og det er den orginale du får fat i fordi der er kun en i og med at man ikke kan lvae noget ligeså godt eller bedre i skrift og tale.:)

og tror du ikke at du kan finde flere udgaver af koranen, hvis det kunnen lade sig gøre at lave flere, hvor man ikke kunne se forskel mellem den ene udgave og den anden udgave osv.

men kaffen er altid klar

"altså thomas istedet for at tage fat i en koran selv har du brugt google???????"

Ja, selvfølgelig, det er hurtigst!

Tilgiv mig jeg ikke citerer eksempler. – Vil meget hellere påpege at sprog i almenhed ganske enkelt ikke er så logisk, transparent, etc., at det kan være fuldstændig fri for modsigelser (og jo mere der er af det jo tydeligere bliver det). Det formår kun at fremstå modsigelsesfrit, hvis man med vold og magt gennemtvinger en fortolkning af det som modsigelsesfrit. Alt kan altid trevles op.

på jagt efter modsigelser.

Læs koranen, biblen, Tora mm, så finder du mange modsigelser. Desuden jeg har skrevet mange eksempler på modsigelser.

At både Bin Laden, Talebanerne, Naser Khader og Asmaa Abdol-Hamis kan hævde at være muslimer og bygge deres tro på Koranen, er bevis nok på, at den bog rummer selvmodsigelser, på samme måde som når både Paven, Krarup og Johannes Møllehave kan kalde sig kristne.

Så modstridende synspunkter og livsholdninger kan simpelthen ikke bygge på de samme bøger, hvis bøgerne ikke rummer modsigelser-

Imran bin Munir

Du skriver:

De biografier I har af Profeten Muhammad (Guds fred og velsignelser være med ham) er muligvis baseret på de tidligste, men er uvidenskabelige i deres tilgang idet de forvrænger sandheden og fremsætter kun ét bestemt aspekt af Profetens (Guds fred og velsignelser være med ham) virke, selvom dette aspekt om maksimum ikke engang udgør mere end 0,1% af hans karakter og moral. At man bedømmer hans moral og karakter på baggrund af et par statslige domme han så sig nødsaget til at idømme nogle blasfemikere, ...

De tidligste biografier fortæller ALT hvad man kunne skrabe sammmen om Muhammeds liv, der er intet som helst "uvidenskabeligt" ved dem.

De "aspekter" troende muslimer kan lide i vore dage, er alle noget man har opfundet hundreder af år efter Muhammeds død.

Som du selv siger så skal man ikke dømme folk med moderne moral, og det var jo netop det de tidligste muslimer heller ikke gjorde. De syntes det var glimrende at hugge hovedet af en mand som man narrer til at tro man er en ven, - fx. Eller at dræbe kvinder som laver satirisk poesi, - og der var IKKE tale om "statsdomme" der var tale om "Who will rid me of this woman?" og så bliver hun dræbt om natten, - i en overlevering har hun et barn ved brystet og i en anden ikke, MEN det er noget man synes er helt fint.
Og der er mange af den slags ting som vi jo ikke synes ligefrem signallerer mildhed. Muhammed blev jo ellers selv ualmindelig godt behandlet i Mekka, - selv om han til stadighed forhånede folks religion blev han ikke dræbt, men man forsøgte med mildhed at få ham til at passe sig selv.

Anyway, så fandt jeg lige et typeeksempel på hvordan muslimer i vore dage behandler ting der er lidt ubehagelige, - fra biografien "i lyset af de originale kilder" Medina 2005.
Forfatteren skriver så morsomt: "Profeten (pbuh) havde ikke nogen slavepiger, - undtagen Mariyah, og en anden slavepige som var blevet tilfangetaget under et slag. Og så var der en tredje som Zaynab bint Jahsh havde givet ham som gave. - og så nævner han en til som må have været en slavepige.

Og så i næste afsnit - helt efter bogen - skriver forfatteren: "Havde Profeten ønsket mange slavepiger, så kunne han have taget dem. ...
Vi har ikke hørt at jøer og kristne laver en sag ud af antallet af slaver Solomon havde. ..
Der er ingen tvivl om, at grunden til at man taler om Profetens slavepiger er med onde grunde".

De fleste vil nok helt afvise alt ubehageligt om Muhammed, eller i nødsfald finde finurlige bortforklaringer.

Desværre er det jo sådan, - som Ayaan Hirsi Ali siger (fx til Tariq Ramadan) at det er meget lettere for de radikal at sælge *deres* islam, som bygger direkte på Koran, Sira og Ahadit, end det er for en filosof som Ramadan at sælge et snørklet væv af bortforklaringer, hvor man skal finde mildhed i grusomhed, og lighed hvor der absolut ingen er, og skal fremstille islam som om det var prototypen på en Menneskerettighedserklæring, selv om den jo klart bygger på "rigtige mennesker" og "anden klasses borgere" , og det sidste er endog kun når man er så heldig at være fra "bogens folk" - ellers tæller man slet ikke. Eller er evt en 15. del eller en 16. del af en muslim værd, alt efter hvilken lovskole man holder sig til. Det ER jo svært at bortforklare at det forholder sig sådan?

For at vende tilbage til min bog, ALT - alsolut alt bliver fortolket som noget positivt når Profeten har gjort det. Kapitlet efter det med slavepiger hedder:

"Wisdom in Plurality of Wives" - ja, naturligvis, når Profeten havde mange koner så MÅ det var pga "visdom" hvad ellers?

Altså: Det ER svært at se præcis *hvad* man kan diskutere mht Muhammeds liv, en muslim ser kun vidundelighed, mens en alm. interesseret som mig ser efter - hvad ved man om hans liv i det hele taget - OG - hvad man virkelig KAN få noget konkret at vide om - hvad tænkte muslimer om Profeten og om islam fra omkring 100 år efter hans død.

Historien om Muhammed ligner meget den om Jesus, de første mange år var der ingen særlig interesse, og så efter en eller to generationer begynder man at digte mere og mere ind i de to herrers liv.
I tilfældet Muhammed er der jo ikke skrevet ét ord om ham før ca 70 år efter hans død, - første gang islam bliver nævnt er på Klippemoskéen lige før år 700.

Nå, det bliver for langt efterhånden -

Kan du gætte hvad koden lige her under er ;-)

BADR ! Mon det er humor fra Informations side?

med venlig hilsen

Knud

knud knud knud

alt hvad der står og alle de domme profeten fortog er helt korrekte ikke tvivl om det. fordi det som kommer før alt dette er jo at bekræfte at han vittelig var profet når dette er bekræftet så er alt det han siger, gør og er tavs om kilde for menneskeheden, fordi han er profet fra skaberen.

derfor er det centrale i det hele at diskutere om han var profet eller ej, alt andet er sekundart.

derfor bør diskusionen være om koranen er fra skaberen eller ej, fordi det er i den at der står at muhammad(SAAW) er profet udsendt til hele menneskeheden.

således kommer man til kernen i en diskusion.

love og regler som udspringer fra islam er ikke til diskusion, hvis en lov har kilde i islam er den en god lov og hvis den ikke har kilde i islam er det ikke en lov der er egnet til menneskeheden ud fra deres egenskab af at være mennesker, her skal det lige siges at med love og regler menes der det som der organisere forhold mennesker indbyrdes dvs ikke trafik regulering og andet teknisk.

men eks. ejendoms typer, firma typer, arbejdsgivere og arbejdstagere forhold.

Derfor er det som ikke er rationelt dvs sanseligt eks engle 100 % eksisterende fordi at man gennem det sanselige har bekræftet kilden hvor i det står nemlig koranen.

ligeledes paradiset og helvedet, deres eksistens er ligeledes ikke sanseligt, men den kilde der siger de eksistere er sanselig dvs koranen, derfor er det grundlæggende i denne diskuson :

nemlig hvorvidt koranen er fra skaberen eller ej.

og det er den jvf. tidligere indlæg

"derfor er det centrale i det hele at diskutere om han var profet eller ej, alt andet er sekundart."

Den diskussion er håbløs at føre med dig, Ubayd, fordi du på forhånd har besluttet, at Muhammed ER en profet, så enhver indvending bare afvises. Det kaldes ikke en diskussion, men en prædiken, og den hører hjemme i moskeen, ikke i en debatspalte.

"love og regler som udspringer fra islam er ikke til diskusion"

Hvorfor diskuterer du dem så? Som du kan se her i spalten, er der mange, der finder islams love højst diskutable og sågar forkerte. Og dit eneste svar er "Nej, de er rigtige, for de kommer fra Gud." Igen: Det har intet med diskussion at gøre.

Ubayd:
"rune det er lige det som ikke er tilfældet med islam, da den ikke er formuleret af mennesker, derfor vil man ikke kunne finde modsigelser i koranen"

Du forholder dig ikke til min pointe (i mit foregående indlæg), så jeg prøver at formulere det en gang til: Gud/Skaberen/Allah/Skaberkraften er kun unik i og med at intet menneske, ej heller nogen profet, kan opnå den indsigt, der kræves for at forstå denne skaberkraft. Hvis Koranen eller Bibelen indeholder sandheden om livet, betyder det, at skaberkraften ikke er guddommelig.

For noget guddommeligt kan på ingen måde indfanges og rummes i blot én bog.

Hverken Jesus eller Muhammed har erkendt den fulde sandhed; men måske de har erkendt en del af sandheden. De har muligvis søgt efter den fulde sandhed og følt, at de har fundet den.

Men netop ved at tro, at man har fundet sandheden, da bevæger man sig væk fra sandheden. Og det bringer mig tilbage til din kommentar til mit Vaclav Havel-citat, hvor du skriver:
"følg dem der har et bevis for deres sandhed og flygt fra dem som baserer sig på tvivl".

Lad mig uddybe dette, samtidig med at jeg svarer på Imrans indlæg.

Imran:
"'Sandheden' er hvad sandheden er, uafhængig af hvem der tror på den eller hvor meget man søger den"

Ja, Imran, så vidt er jeg enig med dig.

"Sandheden har ikke noget at gøre med 'hvordan' man tror, men 'hvad' man tror på. Hvad du skriver giver mening hvis man tror på at der kan være 'flere sandheder', men dette er umuligt fordi to modsætninger ikke begge kan være sandheder i virkeligheden; enten er der en Skaber, eller også er der ikke."

Jeg har bestemt ikke sagt, at der er flere sandheder, og det heller ikke dét, som Vaclav Havel indirekte siger.
Det, der for mig at se er vigtigt at erkende, er, at ja, der er en sandhed, men nej, vi kan ikke erkende den fuldt ud... kun søge den.

Dérfor er det afgørende i allerhøjeste grad HVORDAN man tror og ikke HVAD man tror.
For eksempel: Hvis man tror på noget "forkert" eller "ondt", som f.eks. pædofili eller fysisk vold, så vil "hvad-modellen" ikke sørge for, at man en dag holder op med at tro på det onde/forkerte.
En "hvordan-model", hvor det afgørende altid er at stille nye spørgsmål, giver bedre chancer for ny erkendelse; dvs et fokus på altid at søge giver mulighed for at gøre verden bedre.

Eller lad os - for eksempel - sige, at islam er sandheden, og at alle de øvrige trosretninger tager fejl. Hvis alle ligesom dig tænker, at "hvad" er vigtigere end "hvordan" - så vil alle disse mennesker til uendelig tid sidde fastlåst i deres fejlagtige verdensopfattelse. De vil være umulige at omvende til islam. Deres eventuelle omvendelse vil kun være mulig, hvis de alle erkender vigtigheden af at stille spørgsmål. For kun ved at stille spørgsmål til deres hidtidige livssyn, vil de en dag erkende, at de tager fejl.

Dérfor bør alle religiøse - og ateistiske! - modeller bedømmes på, i hvor høj grad de skaber udvikling af menneskets bevidsthed. Modeller, der fokuserer på absolutte sandheder, har større risiko for at begrænse menneskets bevidsthedsudvikling end modeller, der fokuserer på selve det at SØGE.

Man kunne måske kalde det for "Karl Popper anvendt på religion". Karl Popper talte om, at sand videnskab kan skelnes fra pseudovidenskab ved muligheden for at kunne falsificere en videnskabelig teori.

Karl Poppers tanker med dette var nok lige lovlig fundamentalistiske, eftersom han måske fokuserede mere på falsificeringsresultatet end falsificeringsprocessen. Ikke desto mindre er hans bedste grundlæggende pointe netop processen; at FORSØGE at falsificere... altså at stille spørgsmål, igen og igen, hele livet... - og dét gælder, for mig at se, for såvel religion som videnskab.

Ikke med det formål at "dekonstruere" alt. Men med det formål igen og igen at udfordre sandheden.

Dermed er det også dybt ubehageligt at være vidne til de mest fundamentalistiske ateisters forsøg på at dekonstruere islam. Disse ateister burde hellere bruge deres tid på at udfordre deres eget verdensbillede. For påstanden om at "al religion er fantasi" og "religion er opium for folket" etc er = fundamentalistisk. Den udfordrer overhovedet ikke sig selv; den konstaterer bare, at sådan er det, religion er fantasteri og sådan er dét. Netop ved at påstå dette bliver ateismen til en ideologi.

På samme måde, som det ikke kan bevises, at religion "findes", således kan det heller ikke bevises, at religion "ikke findes".

De religiøses fornemste opgave bør være at prøve at stille kritiske spørgsmål til deres egen religion; konstant at udfordre deres eget verdensbillede - at søge sandheden.

Ateisternes fornemste opgave bør være at søge svar på livets mening (herunder forholdet imellem sjæl/personlighed og krop/hjerne) og universets uendelighed, herunder svare på, hvad der var før Big Bang, et spørgsmål som ikke engang videnskaben har noget logisk svar på - at søge sandheden.

Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus - og de fleste ateister lever vitterlig i et eksistentielt glashus.

De religiøse henviser til en bog - ateisterne afviser al religion. Ingen af delene bringer os nærmere sandheden.

Thomas Kyhn:

Den sandhed som findes - men som jeg ikke kender, og som såvel Jesus og Muhammed som ateisterne - og jeg selv - kun kan SØGE. Alt er ikke relativt, selvfølgelig er der en sandhed. Men sandheden kan kun søges; ikke erklæres for "fundet".

Hvis du har læst mit indlæg ordentligt, forekommer dit spørgsmål overflødigt.

Sider