Læsetid: 3 min.

Marokko moderniserer gennem Sharia

På et af de mest afgørende områder af sharia-lovgivningen har Marokko opdateret bestemmelserne, så kvinderne står mere lige i samfundet
18. december 2007

ISTANBUL - Marokko har en af de mest progressive familielovgivninger i den muslimske verden, og den er baseret på de islamiske fortekster. I Marokko har skiftende konger siden uafhængigheden fra Frankrig defineret marokkansk identitet som både moderne og traditionel på en gang. 'Moderne' i den forstand, at alle andre områder end familieretten blev kopieret og inspireret af Frankrig, og 'traditionel' netop på familieområdet.

"For at fastholde landets traditionelle værdier og muslimske identitet, fik kvinder en afgørende rolle i hjemmet og på familiens domæne. Kvinder blev limen, der holdt det marokkanske samfund sammen ved at beskytte det mod at miste sin islamiske karakter i jagten på 'vestligficeret' fremgang," skriver Katja Zvan i en masterafhandling om den marokkanske familielov, der udkom i maj ved Oxford Universitys Moderne Mellemøststudier.

Men helt sådan er det ikke længere i Marokko. I 2004 gennemførte den enevældige kong Mohammed VI en reform af den sharia-baserede familielov, der har givet genlyd. Kvinder har nu formelt opnået ligestilling med mænd i ægteskabet, så de har lige pligter og rettigheder i både hverdagen og ved domstolene, mindstealderen for ægteskab er nu 18, det er blevet sværere at praktisere flerkoneri, og sexchikane er forbudt ved lov.

Årtiers debat

Sharia-lovgivning er ellers mest kendt for sine drakoniske straffe med piskeslag, halshugninger og til tider stening. Det er dramatisk og fatalt for dem, der dømmes, men der, hvor den har størst indflydelse på det store flertals liv, er på familieområdet. I en lang række muslimske lande er det Sharia-loven, der er lagt til grund for, hvilke rettigheder og pligter en mand og en kvinde har i et ægteskab, hvordan arv skal fordeles, og hvordan skilsmisser skal foregå. Set med vestlige øjne er det sjældent en fordeling, der falder ud til kvindens fordel.

Processen frem mod den revolutionerende omskrivning af Moudawana, som familieloven hedder, var undervejs meget længe, mens traditionalister og reformister i Marokko sloges med hinanden og med kongen om hvad og hvor meget der skulle ændres. Mest bemærkelsesværdig var reformisternes indsamling af en million underskrifter, der i 1991 skar kravet ud i pap for både konge og fædreland.

"Det, der står på spil i Marokko, er ikke bare spørgsmålet om kvinders rettigheder og deres fremskridt. De, der er imod de foreslåede forandringer af Moudawana, følte, at samfundets struktur, dets traditioner, religion og nationale identitet blev underlagt udenlandske, importerede idealer og derfor eroderede," skriver Katja Zvan.

Hun noterer, at den langtrukne debat og beslutningsproces i Marokko betød, at reformisterne med tiden blev fortalere for så stærk en sekularisme, at de var nødt til at gøre dele af traditionalisternes sprog til deres eget for ikke at blive fuldstændig afvist af den brede offentlighed og Kong Mohammed VI. Trods kompromisser lykkedes strategien og kampagnen nåede sit mål.

Men dermed er lykken ikke automatisk gjort for Marokkos kvinder. For det samfund, de nye love skal virke i, er i høj grad stadig konservativt og traditionelt. Den styrende elite og de magtfulde jordejere i landområderne hindrer fremgang og demokratisk udvikling, og mere end halvdelen af de kvinder, der skal nyde godt af forbedringerne, er analfabeter og derfor nemme ofre for de gamle konservative familiemønstre.

Katja Zvan peger på, at Kong Mohammed VI er i gang med et større opgør med undertrykkelse og enevælde, men at det tager tid. Det gamle system er bygget op over 40 år og kan ikke pilles fra hinanden uden videre. Ikke bare magthaverne, men også det traditionelle samfund er nødt til at kunne følge med.

"Den nye konge (Mohammed VI) ser ud til at være klar over, at enhver afvigelse fra det, der blev anset som 'normalt' under (den gamle Kong) Hassan II, kan skabe konflikt med kræfter, der er meget stærkere end monarkiet," mener hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu