Læsetid: 3 min.

Nej-sigere forbereder retssag for at få afstemning om EU-traktat

Det er ikke juridisk nødvendigt med en folkeafstemning om reformtraktaten, vurderer Justitsministeriet. Politikerne må bestemme, om danskerne skal stemme om den. Nej-sigerne advarer om en ny grundlovssag, hvis MF'erne ender med at tilslutte sig traktaten
Indland
5. december 2007

"Vi ses i byretten", var Jens-Peter Bonde, JuniBevægelsens veteran og medlem af Europa-Parlamentets første kommentar, efter han i går havde gjort sig bekendt med indholdet af Justitsministeriets længe ventede redegørelse om "visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-traktaten".

I den 165 sider lange redegørelse fastslår ministeriets jurister, at regeringen kan tiltræde den nye traktat uden nødvendigvis at være tvunget til at afholde en folkeafstemning om sagen i henhold til grundlovens § 20.

Ministeriet konkluderer, at "dansk tilslutning til Lissabon-traktaten efter Justitsministeriets opfattelse ikke indebærer, at Unionen får overladt yderligere beføjelser omfattet af grundlovens § 20".

Traktaten kan derfor ratificeres efter den almindelige bestemmelse i grundlovens § 19, der ikke kræver en folkeafstemning.

Juristerne mener heller ikke, at en dansk ratifikation vil rejse "andre spørgsmål i forhold til grundloven". Men det er rent grundlovsbrud, mener Jens Peter Bonde.

Grundlovsbrud

Han siger til Information: "Den eneste måde, man kan tiltræde denne traktat lovligt på, er en grundlovsændring efter § 88. Alle de andre medlemslande har ændret deres forfatninger for at få den direkte virkning af EU-lovene til at slå igennem i deres lovsystem. Se på Sverige eller Frankrig f.eks.".

Han er dybt kritisk over for "en udhuling af demokratiet efter § 19". Han understreger, at det vigtigste for ham ikke er den nye traktats indhold i sig selv: "Vores kritik handler om, at beslutningen om at anvende dem, ikke er demokratisk vedtaget".

JuniBevægelsen offentliggjorde i går sin egen juridiske redegørelse om forfatningen.

Bestillingsarbejde

Dr. jur. Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU kalder redegørelsen for en "skandaløs afsporing af grundloven".

"Det er rent bestillingsarbejde, der tjener til at skaffe regeringen en facadelegitimation for den allerede trufne politiske beslutning om at holde den danske befolkning uden for enhver indflydelse. De kunstfærdige omformuleringer af EU-forfatningen, der findes i Lissabon-traktaten ændrer ikke på de retlige realiteter: Lissabon-traktaten rummer på alle væsentlige punkter samme magt-overdragelse som EU-forfatningen... Folkebevægelsen vil øjeblikkelig tage initiativ til at få indbragt regeringens grundlovsbrud for domstolene, hvis der ikke udskrives folkeafstemning," siger Ole Krarup.

Advokat Christian Harlang har tidligere ført grundlovssager mod den danske stat om EU - og tabt. Han siger til Information, at han endnu ikke har læst redegørelsen, men at han "ikke har tillid til Justitsministeriets jurister; de er jo regeringens".

Harlang ved ikke, om det igen skal være ham, der i givet fald skal føre en sag mod regeringen, men "emnet interesserer mig," siger han.

Professor, dr.jur. Jens Hartig Knudsen fra Århus Universitet bakker til gengæld op om Justitsministeriets konklusion. Til Ritzau siger han:

"Jeg er enig i hovedkonklusionen i Justitsministeriets redegørelse. Lissabon-traktaten vil ikke indebære, at noget, der i dag afgøres af en dansk myndighed efter ratifikationen af traktaten, vil skulle afgøres af EU's myndigheder, og dermed må vi konstatere, at der ikke er tale om afgivelse af suverænitet, siger han, og forklarer, "at sådan som man har forstået grundlovens § 20 i lovgivningspraksis, er det afgørende det tidspunkt, hvor beføjelsen overlades til EU's myndigheder. Når den så er overladt, så er der meget vide rammer. Det har ikke noget at gøre med § 20 længere." Hartig Knudsen, pointerer, at der er juridisk 'konsensus' om denne vurdering.

Afgørelse 11. december

Og mens juristerne gør klar til endnu et slag om EU, gearer politikerne op til den politiske beslutning om, hvorvidt der skal tages en konsekvens af Justitsministeriets redegørelse eller ej. For som statsminister Fogh Rasmussen sagde på sit pressemøde i går, så er beslutningen om en folkeafstemning "til syvende og sidst altid en politisk vurdering, hvor mange elementer - juridiske såvel som politiske - indgår."

Regeringens indstilling kommer den 11. december i forbindelse med det næste ministermøde, dér tager regeringen stilling til sagen. Socialdemokraterne tager stilling mandag.

Statsministeren ønskede ikke herudover at kommentere rapporten, før Folketingets Europa-udvalg havde fået oversendt dokumentet.

Justitsministeriets redegørelse kan findes og downloades i sin helhed på www.justitsministeriet.dk/presse/

JuniBevægelsens alternative gennemgang af traktaten kan læses her: http://www.j.dk/index.php/juni/pressemde_og_mod_redegrelse_pa_vej/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her