Læsetid: 3 min.

Økonomer: VK har selv skabt behov for en kartoffelkur

Finansminister Lars Løkke Rasmussen advarer om en ny kartoffelkur, hvis lønningerne stiger for meget i den offentlige sektor. Men regeringen har selv skabt behovet for indgreb med en al for ekspansiv finanspolitik, lyder økonomernes dom
Den første kendte kartoffelkur blev forhandlet færdig den 13. oktober 1986 med Poul Schlüter ved roret. Her viser han i den anledning en deform kartoffel. Arkiv

Den første kendte kartoffelkur blev forhandlet færdig den 13. oktober 1986 med Poul Schlüter ved roret. Her viser han i den anledning en deform kartoffel. Arkiv

Jens Dreisling

5. december 2007

Ledende økonomer giver finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) ret i, at der snart er behov for et indgreb i dansk økonomi i stil med kartoffelkuren fra 1986 eller pinsepakken fra 1998, hvor der blev grebet ind over for det private forbrug ved at stramme adgangen til låntagning og boligejernes rentefradrag.

Men det er alt for let blot at skyde skylden på fagforeningerne og de partier, som vil have ekstra lønpenge til de offentligt ansatte.

Regeringen har nemlig selv skabt behovet for et økonomisk indgreb.

"At vi lige nu har en lempelig finanspolitik, er ikke særlig heldigt i den aktuelle konjunktursituation," siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Nina Smith.

Christen Sørensen, professor i Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet, udtrykker det lidt mere bramfrit:

"Regeringen ligger jo, som den har redt. De har undladt at gribe ind med finanspolitisk stramning i tide," siger han.

Derfor mener Christen Sørensen, at Lars Løkkes Rasmussens advarsler over for fagbevægelsen klinger hult.

"Når man selv har svigtet, så prøver man at overbevise fagbevægelsen om, at så skal de heller ikke gøre det. Det er jo lidt ynkeligt," siger han.

Sløve vismænd

Christen Sørensen beklager, at de senere års politiske debat stort set kun har handlet om at få besat de ledige job og ikke om behovet for finanspolitiske stramninger.

"Konsekvensen er jo, at der nu er kommet så meget tryk på efterspørgslen, at der er kommet mange flere job i den private sektor. For at holde på medarbejderne er arbejdsbetingelserne i det private er blevet så attraktive, at det er blevet meget svært at besætte stillinger i det offentlige. Og det fører selvfølgeligt til et øget lønpres," siger han. Christen Sørensen kritiserer også vismændene for at have været alt for langsomme med at tænde advarselslamperne:

"Vismændene er to år for sent ude. Det var jo først efter, at Nationalbanken havde advaret mod overophedning, at vismændene i sidste uge tog sig sammen," siger han.

I dag forventes det, at nationalbankdirektør Nils Bernstein gentager sine advarsler på Finansrådets årsmøde. Ifølge Niels Blomgren-Hansen, der er professor ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School, minder situationen i dag på mange måder minder om optakten til kartoffelkuren i efteråret 1986 under Schlüter.

"Her blev der også givet lønstigninger, som alle økonomer var enige om var fuldstændigt uansvarlige - og alle sagde, at der ville komme en stor arbejdsløshed. Men ingen politikere havde mod- og mandshjerte til at sige, at det var forkert," siger han.

Niels Blomgren peger på, at man skulle helt frem til starten af 90'erne, før man fik genoprettet konkurrenceevnen med lønstigning lavere end nabolandene. I mellemtiden var arbejdsløsheden nået op på 350.000.

"Det burde stå som et skrækscenario for alle. Men hukommelsen er desværre kort," siger han.

Dybt uansvarligt

Ifølge økonomerne er problemet ikke kun, at der er opstået et behov for finanspolitiske stramninger i stil med kartoffelkuren. Problemet er også, at det realpolitisk er stort set umuligt at gøre noget som helst. "De normale redskaber til at stramme finanspolitikken er bundet kraftigt op på aftaler og løfter," siger tidligere overvismand, Torben M. Andersen.

Samme udmelding kommer fra økonomiprofessor Niels Blomgren-Hansen.

"Man har jo spillet sig alle kort af hænde: Vi har et skattestop, som de fleste partier har gjort til en hellig ko, og en liberalisering på lånemarkedet, der er med til at presse boligpriserne op. Og det er morderligt svært at argumentere for, at man skal komme med indgreb, der medfører et væsentlig fald i boligpriserne," siger Niels Blomgren-Hansen, der også beklager, at regeringen som en del af skattestoppet har fastfrosfrosset ejendomsværdiskatten.

"Den slags synder er stort set irreversible. Det var dybt uansvarligt, hvad regeringen gjorde der," siger han.

Modsat sine økonom-kolleger mener professor i samfundsvidenskab ved RUC, Bent Greve, til gengæld ikke, at snak om en ny ny kartoffelkur er "stærkt overdrevne."

"Der har været en afmatning på boligmarkedet og i byggesektoren. Så i øjeblikket befinder vi os ikke i situation, hvor der er brug for indgreb, der kan reducere efterspørgslen i dansk økonomi," siger Bent Greve. Han peger også på, at der er udsigt til en lavere vækst i den amerikanske økonomi.

"Og så må man snarere advare om at stramme op," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var sjovt, jeg har haft nøjagtig den samme tanke selv om jeg ikke er økonom.

Alle disse nye smarte lånemuligheder har jo fået huspriserne til at stige, og folk har sat sig alt for hårdt, og nu skal lånene vel betales tilbage på et eller andet tidspunkt. Klart, at folk vil have noget mere i lønningsposen. Det kan de få i det private, derfor søger folk derhen.

Det er den rene Brixtofte/Farum tænkning, blot videreført på regeringsplan.
Tju hej hvor det går! Det ender galt, det kan selv ikke-økonomer se.