Out of sync!

BALI - I går var en bemærkelsesværdig dag: 10-årsdagen for verdenssamfundets beslutning om at tage udfordringen fra den globale opvarmning på sig ved at vedtage Kyoto-protokollen. Hvad siger man i den anledning? "Vi har aldrig været på en opgave, hvor det var så varmt og fugtigt som her," sukker rutinerede journalister på Bali, hvor bare det at slå på et computertastatur får sveden til at springe. Regnen, som skulle høre til dagens og naturens orden på denne årstid, udebliver. Gigantiske, larmende airconditionanlæg kæmper forgæves i presseteltet, og man spørger sig selv, om ikke det, vi i nord kan spare på varmeregningen i de milde vintre, vil blive mere end ædt op af behovet for aircondition, når temperaturen stiger.

Men hvor står verden, 10 år efter Kyoto? I de rige i-lande er udledningen af drivhusgasser 15 pct. større end i aftalens basisår, 1990, fortæller FN's klimasekretariat. Udledningerne fra u-landene stiger kraftigt, ikke mindst på grund af den stærke økonomiske vækst i dette hjørne af Asien. Kun i en række østeuropæiske lande og tidligere Sovjet-republikker er det gået den rigtige vej med udledningerne - fordi den økonomiske vækst gik i stå i 1990. Siden 2000 har den globale vækst i CO2-udledningerne været over tre pct. om året. Alligevel blev der i går aftes spist fødselsdagslagkage, sunget og holdt taler af notabiliteter som FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, og Danmarks klimaminister, Connie Hedegaard, ved swimmingpolens kant på konferencehotellet i Nusa Dua. Og angiveligt er stemningen god under forhandlingerne om et 'Bali-mandat' og en køreplan frem mod en ny Københavner-aftale i 2009.

Der er vilje til at skabe resultater, siger de delegerede hele tiden. Som da en udmattet, men euforisk europæisk embedsmand dukkede frem af forhandlingerne om en 'tilpasningsfond', der skal hjælpe u-landene til at klare de klimaforandringer og forværrede levevilkår, der allerede rammer hårdt.

Køb sig til CO2-kredti

"Det lykkedes! Vi har en fond," sagde embedsmanden, nærmest lykkelig. Fonden skal uddele provenuet af en to procents-afgift på alle de såkaldte CDM-projekter, hvor i-lande køber sig til CO2-kredit ved at finansiere klimavenlige projekter i u-lande. Klimaminister Connie Hedegaard ser også tilpasningsfonden som udtryk for "fremdriften" i forhandlingerne og fortæller, at to pct.-afgiften ventes at inddrive en samlet sum til u-landenes klimatilpasning på 325 mio. dollar for perioden 2008-12.

Men er mon lykkefølelsen ved et sådant hårdt tilkæmpet forhandlingsgennembrud afstemt med udfordringens omfang ude i virkeligheden?

Kevin Watkins, direktør for FN's Udviklingsprogram (UNDP) og hovedforfatter på dette års Human Development Report, kalder også tilpasningsfonden et skridt i den rigtige retning: "Men det er åbenlyst, at den ikke er tilstrækkelig. Vi er virkelig nødt til at se længere end til en ordning, der er baseret på afkastet af projekter (som CDM)."

UNDP vurderer således, at u-landene har brug for, hvad der i tiden frem til 2015 vil vokse til 86 mia. dollar om året for at kunne håndtere de trusler og tilbageslag for udvikling, som opvarmningen indebærer. Altså mere end 1.000 gange det beløb pr. år, som skaber lykkefølelse blandt forhandlere her på stedet.

Op ad bakke

"Det er meget let at tabe de menneskelige omkostninger og ofre af syne på en konference som denne," siger Kevin Watkins og tilføjer: "Vanskeligheden er, at CO2's cyklus og det politiske livs cyklus er out of sync, ikke opererer i samme tidshorisont".

Mens EU's miljøkommissær, Stavros Dimas, mener, at det er forhandlerne her, der er 'ude af sync' med mennesker ude i verden.

"Befolkningerne rundt om i verden er mere bekymrede end deres regeringer, og de personer, der forhandler her, er mindre bekymrede end regeringerne. Så forhandlerne trænger til at lytte til borgerne rundt om i verden," sagde EU-kommissæren i går. Han er en mand, der trænger til hjælp. Selv om også Dimas taler om "virkelige fremskridt" her på stedet, så erkender han, at EU, Danmark og deres allierede blandt u-landene er under pres. I weekendens første udkast til sluttekst fra klimamødet henvises til nødvendigheden af CO2-reduktioner i i-landene på 25-40 pct. i 2020, men det budskab er nu under bl.a. stærkt amerikansk pres for at blive fjernet.

"Videnskaben fortæller os, at reduktionen er nødvendig, og det er logisk, at man lytter til videnskaben. Det er afgørende for EU, at dette forbliver i teksten. Vi vil arbejde meget hårdt for at overbevise dem, der måtte mene, at det ikke er nødvendigt," sagde Stavros Dimas.

"Dette er en af de helt store knaster. Det er også et af de steder, hvor det er virkelig vigtigt, at EU står fast," lyder støttemeldingen fra Connie Hedegaard. Trængslerne er flere. Ifølge EU-kommissæren er der markant modstand mod at inddrage luft- og skibsfartens store CO2-udledninger i en kommende klimaaftale. Der er signaler fra Canada om, at man nok skal overholde Kyoto-aftalens forpligtelser - men i 2020, ikke i 2012 som aftalen siger. Og der er inderne, der ikke vil have nogen aftale i København i 2009. Og saudierne, der slet ikke vil have nogen. Men stemningen er god. Det er fødselsdag.

jsn@inforamtion.dk