"I come from China. My name is Changkai, my English name is Swan", indleder den første studerende, hvorefter den næste ligeså monotont og indøvet præsenterer sig på gebrokkent engelsk: "I come from Hong Kong. My name is Chong, my English name is Fay".
Citaterne er taget fra en præsentationsrunde på University of Sydney og illustrerer meget godt engelskkundskaberne hos mange af de studerende i det internationale studiemiljø, som det australske universitet profilerer sig på.
Spørgsmålet er, om det er et attraktivt fremtidsbillede for den danske uddannelsessektor, hvor mængden af internationale studerende stiger år for år? Hvad vil Danmark opnå med en øget internationalisering af uddannelsessektoren - kulturel himmelflugt eller blot værdiløst pengemaskineri?
Interaktionen mellem studerende med forskellig uddannelses- og værdimæssige baggrund skaber rum for en øget forståelse af den globaliserede verden. Kulturel udveksling kan muliggøre en vidensmæssig win-win situation for såvel nationale som internationale studerende. Men det forudsætter, at visse indlæringsbarrierer mindskes.
Engelskkundskaber
Kommunikation på tværs af kulturelle skel må som minimum være opfyldt.
På University of Sydney skal de 19 procent internationale studerende tage en TOEFL-test (Test Of English as Foreign Language), som kortlægger engelskkundskaber i relation til sproglig forståelse, grammatik og ordforråd. En særlig høj score i TOEFL-testen er et generelt anerkendt kriterium for udenlandske studerende og anvendes af en række internationale universiteter, som eksempelvis London School of Economics and Political Science (LSE).
Til sammenligning stiller Aarhus Universitet sig generelt tilfreds med en skriftlig udtalelse fra en professor om den studerendes engelskkundskaber.
Til trods for University of Sydney's krav til sproglig kompetence findes der på universitet eksempler på, at medstuderende afleverer udkast til gruppeafleveringer på kinesisk. Fordrer det kulturel forståelse eller misforståelse?
Manglende mulighed for tværkulturel kommunikation fører ikke til en win-win situation, men derimod til en forringelse af de studerendes muligheder for vidensoptimering. Frem for uddannelsesmæssig gevinst er det smørelsen af pengemaskinen på University of Sydney, der er toneangivende for universitetets internationale profil, lyder kritikken fra nationale studerende. Internationale studerende betaler nemlig næsten dobbelt så meget som nationale studerende for at få universitets stempel påtrykt deres uddannelsesbevis.
Behov for en strategi
Det danske uddannelsessystem skal ikke lade sig rive med i den globale jagt efter økonomisk profit på bekostning af faglig og akademisk profit. Men hvordan undgås en lignende udvikling? Hvordan vil Danmark opretholde et vidensbaseret uddannelsessystem med gratis uddannelse for nationale studerende samtidig med en øget vækst i internationale betalende studerende? Hvordan vil Danmark sikre optimale indlærings- og undervisningsbetingelser for en international studenterforsamling?
Med videnskabsminister Helge Sanders (V) nylige afvisning af de økonomiske vismænds pay-back-forslag af kandidatuddannelser i Danmark, synes behovet for en international strategi endnu mere presserende.
Pointen er klar: Formålet med en øget internationalising af den danske uddannelsessektor må ikke blot være flere kroner i statskassen. Der er behov for en langsigtet strategi, der synliggør og sikrer Danmarks vidensbaserede brand.
Camilla Bjarnøe læser Statskundskab på Aarhus Universitet, men er i dette semester tilknyttet University of Sydney, hvor hun læser en master i strategic public relations
